Ud over arbejdsløshedsdagpenge udbetales der i alle de nordiske lande også andre former for kontantydelser til arbejdsløse. Aldersgrænsen for iværksæt-telse af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er 18 år i Danmark og Fin-land og 16 år i IsFin-land og Sverige. I Norge varierer aldersgrænsen, afhængigt af foranstaltningen.
I Danmark har aktivlinien i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken spillet en stadigt større rolle siden arbejdsmarkedsreformen i 1994.
Ledige dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har nogen erhvervs-kompetencegivende uddannelse har ret og pligt til efter 6 måneders ledighed at modtage et uddannelsestilbud af mindst 18 måneders varighed. Ydelsen under uddannelse svarer til halvdelen af dagpengene.
For ledige dagpengemodtagere er der desuden fra 1996 sket en fremryk-ning af retten og pligten til aktivering i sammenhæng med en afkortfremryk-ning af den samlede periode med ret til dagpenge. I 1997 er denne femårige perio-de opperio-delt i en toårig dagpengeperioperio-de og en treårig aktivperioperio-de. I aktivpe-rioden har ledige ret og pligt til et aktiveringstilbud i form af uddannelse, jobtræning m.v. i op til 3 år. I dagpengeperioden er aktiveringen behovsori-enteret og fleksibel, dels målrettet mod grupper som risikerer at blive lang-tidsledige og dels som forebyggelse mod mangel på kvalificeret arbejdskraft (flaskehalse). Formålet med aktiveringen er primært at opkvalificere de ledi-ge med henblik på ordinær beskæftiledi-gelse, men også at motivere dem til selv at søge beskæftigelse eller uddannelse.
Ledige kontanthjælpsmodtagere under 25 år har senest efter 13 uger ret og pligt til at tage imod et beskæftigelses- eller uddannelsestilbud på mindst 30 timer om ugen i 18 måneder, for personer med en erhvervskompetence-givende uddannelse dog kun i 6 måneder. Kontanthjælpsmodtagere på 25 år og derover skal have et aktiveringstilbud senest efter 12 måneders ledig-hed.
Den ledige får udbetalt løn i forbindelse med jobtræning, mens ydelserne under de øvrige aktiverings- og uddannelsesforanstaltninger i vid udstræk-ning svarer til dagpenge eller kontanthjælp.
I Finland er de aktive foranstaltninger som forbedrer beskæftigelsen en vigtig del af den finske arbejdsmarkedspolitik. Ved hjælp af disse foranstalt-ninger skaber man arbejdspladser, forbedrer mulighederne for de langtids-ledige samt forbedrer mulighederne for at få de unge ind på arbejdsmarke-det. Desuden skal foranstaltningerne forebygge langtidsarbejdsløshed samt
reducere de regionale forskelle i arbejdsløsheden. Man hjælper desuden le-dige som vil starte egen virksomhed.
Service til de som er til rådighed for arbejdsmarkedet udgør den vigtigste del af den aktive arbejdsmarkedspolitik. De typer af service som bureauerne tilbyder er arbejdsformidling, erhvervsvejledning, erhvervsrettede voksen-uddannelser, information om uddannelse og erhverv samt erhvervsrettet re-validering.
I Island er Arbejdsløshedsforsikringsfonden, foruden at varetage sin ho-vedopgave med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, i stigende grad gået over til at yde tilskud til forskellige kurser for arbejdsløse og særlige kom-munale beskæftigelsesforanstaltninger.
I Norge ligger ansvaret for den erhvervsmæssige revalidering hos ar-bejdsmarkedsmyndighederne. Formålet er at sikre, at der sker en samlet op-følgning på kontantydelser og serviceforanstaltninger til ledige. Desuden til-byder arbejdsmarkedsmyndighederne en række foranstaltninger til ledige som skal sikre dem kvalifikationer, der bedre er tilpasset arbejdsmarkedets behov. Arbejdsmarkedstiltagene må dog ikke konkurrere med de almindeli-ge uddannelsestilbud.
I Sverige er arbejds- og kompetancelinien hovedhjørnestenen i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Dette indebærer at en arbejdsløs person, som ikke di-rekte kan få arbejde, i første omgang skal tilbydes en uddannelse eller en an-den lempelig foranstaltning, som har til formål at personen skal kunne få et regulært arbejde.
De vejledende aktiviteter, som forestås af arbejdsformidlingen, omfatter blandt andet erhvervs- og uddannelsesinformation og forskellige aktiverende foranstaltninger som fx jobsøgningsaktiviteter.
Personer med behov for erhvervsrettet revalidering eller særlig vejledning kan få hjælp hos et arbejdsmarkedsinstitut. Institutterne har særlige ressour-cer og kompetence inden for arbejdsprøvning, praktisk arbejdsorientering, tilpasning af arbejdspladser m.v.
Da lavkonjunkturen startede i begyndelsen af 1990’erne domineredes de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger af arbejdsmarkedsuddannelserne. Men siden 1992 er der sket en klar forskydning over mod andre konjunk-turafhængige foranstaltninger. Disse ordninger omfatter bl.a. arbejdsplads-introduktion som skal give erhvervsorientering, praktik og erhvervserfarin-ger til ledige, der søerhvervserfarin-ger arbejde gennem arbejdsformidlingen. Som et sup-plement til de ordinære arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er der ind-rettet et edb-/aktivitetscenter for arbejdsløse, med henblik på at lære dem at arbejde med informationsteknologi. Unge arbejdsløse mellem 18 og 20 år kan komme i praktik i en kommunal virksomhed. Unge arbejdsløse over 25
Tabel 5.7 Antal aktiverede i 1997
Antal aktiverede i løbet af året
Antal aktiverede på op- gørelsestidspunktet/gen-nemsnitligt antal aktive-rede
Aktiverede i pct. af ar-bejdsstyrken på opgørel-sestidspunktet
I alt 16-24-årige I alt 16-24-årige I alt 16-24-årige
Danmark I alt 1995 258.392 52.214 110.935 16.030 4,0 3,4 I alt 1996 261.689 45.126 106.200 14.284 4,0 3,1 I alt 1997 248.421 39.066 100.387 12.566 3,6 2,8 Heraf: – Støttet beskæftigelse 107.913 24.606 48.956 7.289 1,8 1,6 – Uddannelse 147.017 13.046 46.830 4.064 1,7 0,9 – Andet 21.031 7.090 4.601 1.213 0,2 0,3 Finland I alt 1995 285.575 82.217 103.667 25.973 4,2 9,9 I alt 1996 315.277 96.289 116.915 30.139 4,7 11,5 I alt 1997 310.809 94.788 120.127 30.102 4,8 10,6 Heraf: – Støttet beskæftigelse 172.662 39.135 62.582 13.986 2,5 4,9 – Arbejdsmarkedstræning 93.942 16.806 46.843 6.814 1,9 2,4 – Arbejdsmarkedsstøtte 44.205 38.847 10.702 9.302 0,4 3,3 Island I alt 1995 .. .. .. .. .. .. I alt 1996 .. .. .. .. .. .. I alt 1997 .. .. 4.150 989 2,8 4,1 Heraf: -Støttet beskæftigelse .. .. 405 221 0,3 0,9 - Arbejdsmarkedstræning .. .. 1.172 162 0,8 0,7 - Løntilskud til
arbejdsgive-ren .. .. 2.537 606 1,7 2,5 Norge I alt 1995 .. .. 48.618 19.106 2,2 6,4 I alt 1996 .. .. 35.882 12.896 1,6 4,2 I alt 1997 .. .. 25.256 9.131 1,1 2,9 Heraf: – Offentlige beskæftigelses-foranstaltninger .. .. 932 128 0,0 0,0 – Løntilskud til arbejdsgivere .. .. 3.483 889 0,2 0,3 – Uddannelses-foranstaltninger .. .. 20.841 8.114 0,9 2,6 Sverige I alt 1995 781.000 .. 275.100 .. 6,1 .. I alt 1996 1.058.203 .. 208.605 .. 4,8 .. I alt 1997 873.873 .. 246.681 .. 5,8 .. Heraf: – Gruppeaktiviteter 140.000 .. 17.261 .. 0,4 .. – Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 669.385 .. 178.307 .. 4,2 ..
– Ansættelse med løntilskud 56.984 .. 45.651 .. 1,1 .. – Beskyttet arbejde hos
of-fentlig arbejdsgiver
år kan tilbydes beredskabsarbejde, hvis de ikke kan tilbydes andre foran-staltninger og i øvrigt risikerer at miste deres arbejdsløshedsunderstøttelse. Derudover er der ordninger med arbejdslivsudvikling, som skal anspore ar-bejdsløse til at vende tilbage til det normale arbejdsmarked, og rekrutterings-støtte som først og fremmest skal stimulere til nyansættelser, især i private virksomheder. Desuden kan personer som er arbejdsløse eller risikerer at blive arbejdsløs i visse tilfælde få tilskud til at starte egen virksomhed.
For personer med nedsat arbejdsevne findes der foranstaltninger som gør det muligt at de pågældende kan arbejde med løntilskud enten hos offentlige eller private arbejdsgivere.