I alle landene findes der særlige boliger for handicappede. Det kan være: 1. Institutioner (plejehjem/sygehjem).
2. Serviceboliger (beskyttede boliger/servicelejligheder/kollektivboliger).
Tabel 7.16 Personer under 65 år, som bor på institution eller i service-bolig, december 1997
Danmark1) Finland Island Norge2) Sverige
Under 65 år i alt 15.001 13.633 812 12.369 20.980
Under 65 år i pct. af
aldersgruppen 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
1 Under 67 år. Inkl. ældreboliger.
2 Oplysningerne gælder beboere i boliger til pleje- og omsorgsformål og indlagte på instituti-on i aldersgruppen 0-66år
Ud over disse særlige boliger kan handicappede også i varierende grad til-bydes langtidsbehandling på sygehusenes sengeafdelinger, som oftest på så-kaldte plejeafdelinger. I Norge får kommunerne et øremærket tilskud til at sikre at handicappede under 67 år flyttes fra alders- eller plejehjem til boli-ger uden for institutionerne.
Hjemmehjælp
I samtlige fem lande ydes der hjemmehjælp til funktionshæmmede. Hjæl-pens omfang bestemmes ud fra individuelle behov og varierer fra nogle få timer om måneden til flere timer pr. dag. Hjælpen er et kommunalt anlig-gende og udføres af kommunalt ansatte.
I alle de nordiske lande kan personer med svære handicap få økonomisk hjælp til personlig assistance og hjælp til den daglige livsførelse. I Norge er dette en kommunal opgave, men kommunerne kan som en forsøgsordning få tilskud til dette af staten. Denne ordning omfattede i 1997 190 personer. I flere af landene kan personen selv ansætte én eller flere personer til at assi-stere sig.
Tabel 7.17 Personer under 65 år som modtog hjemmehjælp 1997
Danmark1) Finland2) Island Norge1) Sverige3)
Modtagere af hjemmehjælp under 65 år i alt 29.025 47.085 3.532 24.046 17.920 Modtagere af hjemmehjælp i pct. af aldersgruppen under 65 år 0,6 1,1 1,5 0,6 0,2 1 Husstande under 67 år.
2 Husstande. Af de 47.085 var de 6.620 handicappede. 3 Omfatter beboere i egen bolig og beboere i servicebolig.
Revalidering
I alle fem lande findes der særlige institutioner til optræning, arbejds-prøvning og omskoling af handicappede og andre erhvervshæmmede. Der er endvidere indrettet beskyttede værksteder for handicappede, som ikke kan fastholde beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked.
I Danmark har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for optræ-ning, arbejdsprøvoptræ-ning, beskyttet beskæftigelse m.v. på revalideringsinstituti-oner og beskyttede værksteder. I slutningen af 1997 omfattede disse foran-staltninger 18.405 personer. Personer med varige begrænsninger i arbejds-evnen har desuden mulighed for ansættelse hos private eller offentlige ar-bejdsgivere i fleksjob og skånejob med løntilskud. Fleksjob gives til personer, der ikke modtager social pension, mens skånejob gives til førtidspensionister. I slutningen af 1997 var 2.770 personer i fleksjob og 5.071 personer i skånejob.
I Finland kan Folkpensionsanstalten tilbyde revalidering herunder også egentlig arbejdsprøvning. Det er sundhedsvæsenet som tilbyder den største del af den medicinske revalidering. Ulykkes- og trafikforsikringerne tilbyder desuden revalidering til deres egne klienter. Desuden kan arbejdspensions-anstalterne iværksætte revalidering for at forhindre, at en person bliver uar-bejdsdygtig eller for at forbedre den pågældendes arbejds- og erhvervsevne, samt for at lette tilbagegangen til arbejdslivet. Krigsveteraner kan også gen-nemgå revalidering, hvor krigsinvalider tilbydes revalidering mindst hvert andet år.
I Island har funktionshæmmede blandt andet mulighed for optræning og undervisning, beskyttet beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked og på beskyttede værksteder. I 1997 var der 10 beskyttede værksteder som be-skæftigede 265 personer samt 17 revalideringsinstitutioner med 295 perso-ner i revalidering. 107 persoperso-ner kunne deltage i arbejdet på det almindelige arbejdsmarked med særlig støtte. Det er sundhedsvæsenet som har ansvaret for de medicinske revalidering og hjælpemidler.
I Norge er der et samarbejde mellem arbejds- og socialvæsenet når det gælder tiltag som skal forsøge at få de funktionshæmmede aktiveret på bejdsmarkedet. Personer med nedsat arbejdsevne kan få tilpasset sin ar-bejdssituation efter specielle behov. Samtidigt er det muligt at låne forskelli-ge tekniske hjælpemidler fra hjælpemiddelcentralerne. Der findes også så-kaldte beskyttede værksteder for personer med nedsat arbejdsevne. Desuden kan personer med forskellige handicap få behandling og vejledning ved et antal optræningsinstitutioner. Funktionshæmmede kan også låne hjælpe-midler til gøremål i dagliglivet. Personer som gennemgår en revalidering modtager støtte efter de samme regler som for førtidspension.
Der findes også en udstrakt erhvervsrettet revalidering. Erhvervsrettet re-validering tilbydes i det omfang det er nødvendigt og hensigtsmæssigt for vedkommende at komme tilbage til arbejdslivet eller beholde et passende arbejde. Målet med erhvervsrettet revalidering er at gøre helbredsmæssige udsatte arbejdssøgere og arbejdstagere i stand til at få et arbejde på ordinære vilkår. Erhvervsrettet revalidering baseres på oplæring, arbejdstræning og rådgivning. Ydelserne for den erhvervsrettede revalidering beregnes på samme måde som for førtidspension.
I Sverige har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for deltage i forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I 1997 var der i gen-nemsnit 27.900 personer med nedsat arbejdsevne som deltog i konjunktur-afhængige foranstaltninger. De fire foranstaltninger som i løbet af 1997 i gennemsnit havde de fleste af det samlede antal personer med nedsat ar-bejdsevne var arbejdslivsudvikling, arbejdspladsintroduktion, erhvervsrettet
revalidering eller fordybende vejledning ved arbejdsmarkedsinstitutterne samt arbejdsmarkedsuddannelser. En person som på grund af et arbejds-handicap ikke kan få arbejde på det regulære arbejdsmarked kan gennem arbejdsformidlingen få ansættelse i et Samhallföretag. Samhall rekrutterer ca. 3.100 arbejdshandicappede pr. år Mindst 40 pct. af de som nyrekrutteres kommer fra såkaldte prioriterede grupper (udviklingshæmmede, multihan-dicappede og psykisk syge).
Anden åben omsorg
Støtteordninger og fritidsaktiviteter
I de nordiske lande tilbydes handicappede forskellige typer støtteordninger og aktiverende foranstaltninger i enten kommunalt eller privat regi. Udbud-det af service og aktiviteter varierer fra land til land og fra kommune til kommune. Der føres ingen sammenlignelig statistik, der kan belyse omfan-get af denne indsats.
Støtteordninger tager navnlig sigte på, at handicappede kan forblive længst muligt i eget hjem. De enkelte serviceordninger indbefatter bl.a. ma-dudbringning, telefonkæder, besøgsordning, fysio- og ergoterapi, hår- og fodpleje, havearbejde og snerydning. Desuden findes der ordninger med tøjvask og -reparation. Der er ikke centralt fastsatte regler for betaling, men normalt opkræves der betaling for madudbringning, fodpleje og havearbej-de.
Derudover findes befordringstjeneste, en trafikservice for ældre og han-dicappede personer, som har svært ved at benytte offentlige transportmidler eller i det hele taget at færdes på egen hånd.