• No results found

Formål og Fakta Det nordiske og klimasamarbejde skal bidrage til at bevare og forbedre miljø-kvalitet og livsmiljø-kvalitet i Norden i så høj grad som muligt, samt påvirke internationale beslutninger i den retning. Der er flere eksempler på at nordiske indspil til internatio-nale processer har givet stor nordisk nytte.

De nordiske lande har et solidt fagligt miljø- og klimasamarbejde, som bl.a. er båret af arbejdet på ekspertniveau i de nordiske arbejdsgrupper. Internationalt prioriteres samarbejdet med EU og miljøkonventioner fx om kemikalier og FN’s miljøprogram (UNEP), Klimakonventionen (UNFCCC) og Biodiversitetskonventionen (CBD), samt samarbejdet med øvrige regionale organer, fx. Arktisk Råd, Barentsrådet og Kommis-sionen for Østersøens miljøbeskyttelse (HELCOM), samt Oslo-Paris havmiljøkonven-tionen for Nordsøatlanten inklusiv Nordsøen (OSPAR).

Landene samarbejder også gennem Nordisk miljøudviklingsfond (NMF) under det nordiske miljøfinanseringsselskab (NEFCO) og miljømærket Svanen. Nordisk Minister-råds miljøsektor finansierer Nordisk Råds Miljøpris. Sektoren arbejder for at integrere børn og unge perspektivet og ligestillingsaspektet i sin projektvirksomhed, samt ar-bejder med bæredygtig udvikling som en naturlig præmis for virksomheden. Strategiske

mål-sætninger 2018

Miljøhandlingsprogrammet er miljøsektorens vigtigste styredokument og dækker sektorens aktiviteter for perioden 2013 – 2018.

Grøn samfundsudvikling, klimaforandringer og luftforurening, biologisk mangfoldig-hed og økosystemer, samt sundmangfoldig-heds- og miljøskadelige kemikalier er hovedtemaerne i miljøhandlingsprogrammet. Endvidere indeholder miljøhandlingsprogrammet også temaerne holdbar konsumption og produktion, ressourceeffektivitet og affald, kortli-vede klimadrivere, havmiljø og havforsuring, friluftsliv, landskab og kulturmiljø. De overordnede strategiske mål for miljø- og klimasektoren i 2018 er at øge synlighe-den af resultaterne fra arbejdsgruppernes forskellige projekter, samt bidrage til en bæredygtig byudvikling bl.a. ved at støtte omstillingen til en fossilfri og bæredygtig transport i nordiske byer.

Miljø- og klimasektoren vil fortsat udnytte mulighederne for at påvirke regionale og internationale processer, blandt andet i forhold til: FN´s klimaforhandlinger, cirkulær økonomi både i EU, OECD og FN, de internationale kviksølv forhandlinger, HELCOM og OSPAR samt i Arktis og Barentsregionen.

Derudover har miljø- og klimasektoren en række konkrete strategiske målsætninger, herunder at:

- Udvikle en fælles nordisk indsats til bæredygtig anvendelse af plast. - Gennemføre en strategisk gennemlysning af miljøsektoren.

- Udvikle et nyt samarbejdsprogram med start i 2019.

- Sikre gennemførelse at statsministerinitiativets flagskibsprojekt Nordic Climate Solutions og COP21-programmet.

- Bidrage til en ambitiøs gennemførelse af Parisaftalen, samt fortsat nordisk leder-skab i forbindelse med klimaspørgsmålene

Arbejde for en nordisk opfølgning af FN’s havkonference i juni 2017 med fokus på, at bevare og bæredygtigt udnytte oceaner, have og marineressourcer til en bæredygtig udvikling (SDG 14).

Ministerrådets resultater i 2016

Ministerrådets resultater er primært baseret på fagligt arbejde, som har medført stor international troværdighed og bidraget til at underbygge politiske beslutninger. Særlige vigtige resultater, som ligger ud over resultaterne beskrevet under de enkelte budgetposter:

Norden har været i front mht. at synliggøre både problemer og årsager til plastaffald i havet, hvor plastaffald i havet har været i fokus for flere projekter.

Det nordiske statsministerinitiativ om grøn vækst har gennem miljøarbejdsgrupperne, bidraget med viden og forslag om genanvendelse og sortering af plast samt bæredyg-tig tekstil og mode og hvordan markedet for genanvendelig tekstilaffald kan forstær-kes.

De nordiske miljø- og klimaministre har spillet en vigtig rolle i de internationale klima-forhandlinger, herunder som moderator for fælles møder med forskellige landegrup-per, udarbejdelse af baggrundsmateriale, afholdelse af strategisk vigtige workshops, samt ikke mindst at forsøge at skabe og fastholde momentum for et omfattende og ambitiøst klimasamarbejde.

Særlige nordiske indsatser har været at fortsætte arbejdet med Fossil Fuel Subsidy Reform og international præsentation af projektet Green to Scale. Gennem en sær-skilt COP 21 pulje er klimaprojekter, som fokuserer på nordiske løsninger for udviklin-gen af klimavenlige samfund, klimafinansiering og klimaforandringer i Arktis, blevet fremmet.

Budget Budget Difference Tabellen er i 2017 priser 2018 2017 +/- % MR-Miljø og Klima (TDKK) 45.716 45.716 0 0,0% 8-3310 Dispositionsmidler Miljø 4.177 4.686 -509 -10,9% 8-3311 Miljøsektorens arbejdsgrupper 24.952 24.443 509 2,1% 8-3312 Nordisk Råds miljøpris 835 835 0 - 8-3320 NEFCOS Miljøudviklingsfond 11.405 11.405 0 0,0%

8-6720 SVANEN – Nordisk miljömärkning 4.347 4.347 0 0,0%

Opdelt på kategorier 45.716 45.716 100% 100% Projektmidler 4.177 4.686 9,1% 10,3% Programlignende aktiviteter 37.192 36.683 81,4% 80,2% Organisationsbidrag 4.347 4.347 9,5% 9,5% 8-3310 Dispositionsmedel – Miljö Projektmidler

Valuta Budget 2018 Budget 2017 Budget 2016 Disp./bud. 16 Budget disp. af

DKK 4.177.000 4.686.000 4.313.000 85% EK-M

Formål Miljøsektorens dispositionsmidler anvendes til aktiviteter; målrettet politisk aktuelle spørgsmål og initiativer, omfatter tværgående satsninger og/eller adresserer nye mil-jøfaglige udfordringer.

Mål og resultatopfølgning

2018 – Mål 2017 – Mål 2016 – Opnåede resultater

At muliggøre støtte og forstærkning til politisk aktuelle spørgsmål og initiativer, udover den tildeling som allerede gi-ves til arbejdsgrupperne. Ydermere finansiere tvær-gående indsatser, som miljøsektoren ønsker at være en aktiv del af.

At støtte politisk aktuelle projekter og initiativer, her-under projekter der behand-ler et nyt miljøfagligt pro-blem udover dem, som nævnes i miljøhandlingspro-grammet – eksempelvis et nordisk plastprogram. Ydermere finansiere tvær-gående indsatser, som mil-jøsektoren ønsker at være en aktiv del af.

I 2016 tildelte miljøsektoren midler til godt 16 projekter fra denne post.

Udvalgte projekter:

Cirkulär Upphandling i Norden

En analyse om implementering af cirkulær offentlig indkøb i Norden og muligheder for integration af relaterede kriterier i ind-køb.

Assessing forms and functions for an effi-cient and effective global post-2020 frame-work for sound chemicals and wastes man-agement

En vurdering af forskellige funktioner i the Strategic Approach to International Che-micals Management(SAICM) og hvordan disse og andre funktioner kan fremmes af den kommende post 2020 rammeværk. Rapporten er det første forsøg på at analy-sere, hvilke funktioner som behøves for at effektivisere kemikaliepolitikken og

af-Mål og resultatopfølgning

2018 – Mål 2017 – Mål 2016 – Opnåede resultater

faldshåndtering.

LCA (Life Cycle Assessment) konsensus workshop med fokus på emner, som er anbe-falet af EU Kommissionen. En nordisk work-shop til LCA-eksperter og en nordisk kon-sensusnotat til EU/PEF (Product Environ-mental Footprint).

Workshop Transformation to Low-carbon Shipping. Workshop om international søfart for centrale aktører indenom nordisk søfart, nordiske institutioner, International Maritime Organization (IMO) og andre relevante eksperter.

8-3311 Miljøsektorens arbejdsgrupper

Programlignende aktiviteter

Valuta Budget 2018 Budget 2017 Budget 2016 Disp./bud. 16 Budget disp. af

DKK 24.952.000 24.443.000 24.511.000 100% EK-M

Formål Gennemførelsen af miljøhandlingsprogrammet (MHP) sker gennem otte arbejdsgrup-per i projekter og andre aktiviteter, herunder konferencer, analyser, videnskabelige og populære artikler, workshops og lignende.

Rapportering og faglige indspil fra arbejdsgrupperne sker løbende.

Arbejdsgruppernes arbejdsområde og mandat er defineret ud fra miljøhandlingspro-grammet. Under hovedtemaet ”Grøn samfundsudvikling” arbejder tre grupper: Af-faldsgruppen (NAG), Holdbar konsumtion og produktion (HKP) og Miljø- og økonomi-gruppen (MEG); Under temaet ”Klimaændringer og luftforurening” to grupper: Klima og luftgruppen (KOL) og Den Nordiske arbejdsgruppe for globale klimaforhandlinger (NOAK); Under temaet ”Biologisk mangfoldighed og økosystemer” to grupper: Ar-bejdsgruppen for terrestriske økosystemer (TEG) og Marine økosystemer (HAV); Un-der temaet ”Sundheds- og miljøskadelige kemikalier” arbejUn-der: Kemikaliegruppen (NKG).

Forvaltnings-organ

Hver arbejdsgruppe har en fast koordinator, der er ansat i de nordiske landes miljø- myndigheder. Myndighederne fungerer som forvaltningsorgan for den pågældende arbejdsgruppe.

Mål og resultatopfølgning – Grøn samfundsudvikling

2018 – Mål 2017 – Mål 2016 – Opnåede resultater

NAG vil arbejde med at tage frem vidensgrundlag for, at de nordiske lande skal have de bedste forudsætninger for at

NAG’s primære målsætning er at fremme cirkulær øko-nomi, øget genanvendelse, herunder giftfrie og

ressour-NAG’s policyfokus har været omstil-lingen till en cirkulær økonomi særligt i projekter om plast og tekstil, som er udført indenom rammen for

statsmi-Mål og resultatopfølgning – Grøn samfundsudvikling

2018 – Mål 2017 – Mål 2016 – Opnåede resultater

arbejde hen imod cirkulære ressourcekredsløb,-effektivitet og –økonomi samt ansvarlig affaldshåndtering.

MEG vil fortsætte med at ud-vikle virkningsfulde og om-kostningseffektive miljøpoliti-ske styremidler. Analyser skal i øget grad komplementeres med miljøøkonomiske policy-rekommandationer som er relevante og anvendelige for de nordiske lande. Endvidere skal MEG’s projekter altid inkludere konkrete oplæg for kvalitets-sikring ”peer reviews” samt hvordan analyseresultaterne skal spredes til et bredere net-værk.

HKP vil fortsætte sit arbejde med styremidler for grøn øko-nomi inkl. Svanen og anden miljømærkning, ressource-effektivitet og cirkulær øko-nomi, forbrug og bæredygtige livsstil. Gruppen vil også delta-ge i udviklindelta-gen af internatio-nale processer gennem nordisk samarbejde samt videreføre gruppens resultater internatio-nalt.

ce-effektive kredsløb og affaldsstrømme og forebyg-gelse af affald.

MEG skal arbejde med to overordnede temaområder: omkostningseffektive sty-remidler i miljøpolitik og grøn og cirkulær økonomi. Alle MEG’s projekter er samarbejdsprojekter med miljøsektorens andre grup-per.

HKP’s fokusområder er sty-remidler for grøn økonomi, ressource-effektivitet og cirkulær økonomi, forbrug og bæredygtige livsstil. Nog-le af de vigtigste indsatsom-råder er fodaftryksarbejdet (EU), grøn erhvervsudvikling og indikatorer for CE.

nisterinitiativet for grøn vækst. En nordisk konference om fosfor resulte-rede i en platform for fortsat netværk for bæredygtig og giftfri ressource-genanvendelse.

HKP har koordineret de nordiske lan-des indsats i relation til EU’s arbejde med udvikling af en standard for frem-tidig ensartet vurdering af produkters og organisationers miljømæssige fod-aftryk (Product Environmental Foot-print (PEF) og Organisational en-vironmental footprint, (OEF). MEG har udviklet policy med fokus på tre områder: økonomiske styremidler i miljøpolitikken, arbejdet med grøn økonomi samt betaling og forvaltning af økosystemtjenester. Eksempel på afsluttet projekt er: Sectoral expan-sion of the EU ETS - A Nordic perspec-tive on barriers and solutions to in-clude new sectors in the EU ETS with special focus on road transport og Global Impacts: How to estimate and use environmental footprints.

Mål og resultatopfølgning - Klimaændringer og luftforureninger

2018 – Mål 2017 – Mål 2016 – Opnåede resultater

NOAK vil fortsat støtte klima-forhandlingerne og det videre arbejde med implementerin-gen af Parisaftalen/ COP21 i overensstemmelse med det samlede nordiske program for dette, samt være ansvarlig for FFSR projektet under statsministerinitiativet ”Nor-diske løsninger på globale klimaudfordringer”.

KOL vil følge op på COP21 og videreudvikle og

implemente-NOAK’s prioriterede indsatsområ-der er at fremme den globale ambi-tion i NDC´s (Naambi-tionally Determi-ned Contributions) over tid med særlig fokus på udslips reduktioner, fremme udviklingen af et robust monitorerings og rapporteringssy-stem, støtte effektiv implemente-ring af NDC´s gennem fx klimafi-nansiering, kapacitetsopbyggelse og markedsmekanismer, støtte overgangen til klima resiliente sam-fund med lave udslip af drivhusgas-ser, styrke den globale ambition for

NOAK har faciliteret det nordiske samarbejde og fælles indsats i klimaforhandlingerne. Fx, ved COP22 i Marrakesh, Marokko , hvor de nordiske ministre for miljø, energi, næring og nordiske institutioner og de nordiske kli-maforhandlere giksammen om en fælles nordisk pavillon. Højdepunktet i NOAK’s projekt var Mobilizing climate finance flows in line with the Paris agreement, workshop: New Nordic Finance – the next

gener-Mål og resultatopfølgning - Klimaændringer og luftforureninger

2018 – Mål 2017 – Mål 2016 – Opnåede resultater

re statsministerinitiativet for at modvirke klimaforandrin-ger, ikke mindst i Arktis. Der-udover vil KOL fremme inter-nationalt arbejde med luft-kvalitet og kortlivede klima-forurenende stoffer (SLCP), bl.a. initiativer som følger op på MR-Ms støtte til Batumi Action for Clean Air.

2020.

KOL’s prioriterede indsatsområder er fortsat støtte til internationalt klimaarbejde gennem COP21 op-følgningen, fortsat samarbejde om FN´s luftkonvention (CLRTAP) her-under fortsat støtte til Batumi Ac-tion Clean Air gennem naborelate-rede luftprojekter, fremme af sy-nergierne mellem de internationale processer indenfor klima, luft, natur og sundhed, deriblandt opfølgnin-gen af FN´s bæredygtighedsmål (SDG), samt samarbejde med WHO.

ation of climate finance.

KOL har bidraget til de nordiske landes beslutningsgrundlag og forhandlingspositioner i interna-tionalt samarbejde og nordisk outreach på klima- og luftområ-det, herunder: intensiveret sam-arbejde med CLRTAP og indspil til ministerudtalelse og nordisk bidrag till Batumi Action for Clean Air.

Mål og resultatopfølgning – Biologisk mangfoldighed

2018 – Mål 2017 – Mål 2016 – Opnåede resultater

TEG vil fokusere på de udfor-dringer som det øgede frilufts-liv og turismen udgør for natur og kulturmiljø og deraf kom-mende behov for tilpasset for-valtningspraksis.

HAV vil prioritere indsamling af viden om plastaffald i havet og støtte arbejdet i UNEP. Støtte kommunikation omkring olie-bekæmpelse og dets effekter i Arktis. Fortsat arbejde med harmonisering af testmetoder for afløbsvand og regnvand. Fortsat udvikle redskabet ”Ma-rine Spatial Planning” og bidra-ge til relevante internationale processer om dette i EU og HELCOM. Støtte det videre arbejde med marine invasive arter.

TEG vil prioritere fire hovedtemaer: implementering af Aichimålen/CBD herunder beskyttelse af naturen, kommunikation, økosystemtjenester og videnskabsopbygning, økosystem-tjenester i bymiljøer, bidrag til et nor-disk IPBES-studie, formidlingsindsats om naturvejledning og biodiversitet. HAV vil fokusere på

mikro-plast/mikroforurening, miljøfarlige kemikalier, havforsuring og populari-sering af havrelaterede forsknings-resultater for børn og unge. HAV ret-ter fortsat sit arbejde mod OSPAR´s og HELCOM´s regionale handlings-planer mod marin forurening og hav-forsuring særlig i Arktis, EU´s arbejde med implementering af det marine strategidirektiv mv. samt globale pro-cesser bl.a. i UNEA.

TEG har primært prioriteret arbejdet som pågår med et nordisk indspil til det globale naturpanel IPBES.

HAV har arbejdet med moni-torering og identificering af kilder for plastaffald i havet i samarbejde med bland andet OSPAR og HELCOM om regionale handlingsplaner mod marin forurening, i EU's arbejde med implementering af det marine strategidirektiv mv. samt globale processer i bl.a. UNEA.

Mål og resultatopfølgning – Helse og miljøfarlige kemikalier

2018 – Mål 2017 – Mål 2016 – Opnåede resultater

NKG vil gennem sine 12 under-grupper fortsætte sit arbejde med at fremme giftfrit kredsløb, påvirke EU kemikalieregulering, internationale konventioner og arbejde indenfor vand- og

hav-NKG arbejder fortsat med at fremme giftfri kredsløb ved at påvirke kemikalieregulering i EU og internationalt og ved at øge viden om skadelige kemikalier. Poly- og perfluerede stoffer,

NKG har arbejdet med indspil til internatonale forhandlinger, processer og møder om kemika-lier, blandt andet: Minamata-konventionen om kvicksilver, OECD Test Guidelines

pro-Mål og resultatopfølgning – Helse og miljøfarlige kemikalier

2018 – Mål 2017 – Mål 2016 – Opnåede resultater

miljø samt det arktiske område. Gruppen vil fortsætte arbejdet med screening af helse- og mil-jøfarlige kemikalier, kemikalier i forbrugerprodukter samt farlige kemikalier i plastprodukter. NKG vil også arbejde med scree-ning af hormonforstyrrende ef-fekter af kemikalier og deltage i OECD arbejdet med testmeto-der for hormonforstyrrende ef-fekter af kemikalier.

hormonforstyrrende stoffer, pesticider og andre kemiske stoffer i produkter samt kviksølv og HFC-gasser er nogle af NKG’s aktivitetsområder.

Udover projekter med relevans til EU-kemikalielovgivning, bi-drager NKG også til AMAP med opdateret information om POPs og kviksølv, og til UNEP’s kvik-sølvarbejde.

gramme, UNEP SAICM pro-grammet om information om kemikalier i varer og AMAP, sammenstilling af den nuværen-de vinuværen-den om niveauer, trennuværen-der og effekter af gamle og nye POPs, kviksølv og radioaktivitet.

8-3312 Nordisk Råds miljøpris

Programlignende aktiviteter

Valuta Budget 2018 Budget 2017 Budget 2016 Disp./bud. 16 Budget disp. af

DKK 835.000 835.000 610.000 99% EK-M

Formål Formålet med Miljøprisen er å øke interessen for det nordiske miljøsamarbeidet, samt

å annerkjenne enestående miljømessige innsatser. Prisen skal bidra til å understreke det formelle nordiske miljøsamarbeidet.

En evaluering av Nordisk Råds natur- og miljøpris ble avsluttet høsten 2015. De end-ringer som MR-M/EK-M besluttet som følge av denne evaluering er inkorporert i an-vendelsen av de bevilgede midlene, dvs. administrasjon og utdeling av Nordisk råds Miljøpris, samt til synliggjøring og profilering av prisen.

Forvaltnings-organ

Norden Hus, Reykjavik, Island

Mål og resultatopfølgning

2017 - Mål 2016 – Mål 2016 – Opnåede resultater

Målet er å fremme den viktige sats-ningen som Nordisk råds natur- og miljøpris representerer innenfor mil-jøsamarbeidet, skape synlighet av prisen i samarbeid med de andre Nordisk råds priser

Videre implementering av nye vedtekter, nytt sekretariat, ny komitee og styrke prisen ge-nerelt

Implementering av nytt sekre-tariat, samt utdeling av prisen 2016

8-3320 NEFCOS Miljøudviklingsfond

Programlignende aktiviteter

Valuta Budget 2018 Budget 2017 Budget 2016 Disp./bud. 16 Budget disp. af

DKK 11.405.000 11.405.000 11.203.000 100% NEFCO

Formål Nordiska Miljöutvecklingsfonden (NMF) inledde verksamheten 1996. NMF finansierias av Nordiska ministerrådet och administreras av Nordiska Miljöfinansieringsbolaget (NEFCO) i samarbete med Nordiska Investeringsbanken (NIB), som deltar i projektut-värderingen. NMF bidrar till miljöförbättrande åtgärder inom renare produktion, energieffektivisering och lantbruk samt genomför projekt för att minska utsläpp av miljögifter till Östersjön, Barentsområdet och Arktis.

NMF beviljar stöd till specifika projekt med syfte att uppnå positiva miljöeffekter ge-nom att stärka lönsamhetsförutsättningarna, möjliggöra större risktagande vid finan-sieringen, tidigarelägga projektens genomförande eller få fram additionella investe-ringar. För att förtydliga verksamheten inom NMF, har NMF Krediter etablerats. NMF Krediter är en separat fond för handläggning av de revolverande låneordningarna och upprättades med medel från NMF. Medel från NMF har också beviljats till bl.a. Ba-rents Hot Spots Facility, Arctic Council Project Support Instrument och Nordic Energy Efficiency & Humanitarian Support Initiative in Ukraine (NIU).

Forvaltnings-organ

NEFCO, Nordic Environment Finance Corporation

Mål og resultatopfølgning

2018 – Mål 2017 – Mål 2016 – Opnåede resultater

Målsättningen är att verk-samheten bättre kan följa omvärldens och de nordiska ländernas miljöprioritering-ar, bättre utnyttja synergi-erna mellan investerings- och förvaltningsverksam-heten samt minska riskni-vån. Genom justeringen förväntas också samarbetet mellan NIB och NDF öka. På sikt kan även verksamheten inom NMF komma att på-verkas.

På grund av den rådande situ-ationen i Ukraina och Ryss-land kommer verksamheten under NMF fortsatt att priori-tera energieffektiviserings- och renareproduktionspro-jekt.

NMF:s övergripande fokus är miljöförbättrande åtgärder inom renare produktion, energieffektivisering och lantbruk samt genomföring av projekt som leder till mins-kade utsläpp av miljögifter till Östersjön, Barents område och Arktis.

Den ekonomiska målsätt-ningen för år 2017 är att god-känna projekt för upp till 30 miljoner DKK.

Under år 2016 godkändes under NMF och NMF Krediter sammanlagt 24 nya projekt samt en tilläggsinvestering. Nya bevillningar avser dels låneprogrammet för energieffektiviseringsprojekt, dels projekt inom programmet för renare produktions. Därtill har medel beviljats för konsultstöd till utvärdering, bered-ning, genomförande och uppföljning av miljöprojekt i Ryssland, Ukraina och Vitryssland. Under året utökades även programmet för energieffektiviserings-projekt. Totalt uppgick nya bevillningar till 41,1 miljoner DKK.

I december undertecknade länderna en ändring av NEFCO:s avtal vilket innebär att institutionen får ett mer flexibelt geografisk mandat, med fortsatt tyngdpunkt på Östeuropa. Denna för-ändring stärker NEFCO:s möjligheter till internationellt samarbete.

8-6720 SVANEN – Nordisk Miljömärkning

Organisationsbidrag

Valuta Budget 2018 Budget 2017 Budget 2016 Disp./bud. 16 Budget disp. af

DKK 4.347.000 4.347.000 4.270.000 100% Nordiska

mil- jömärkningsnämn-den

Formål Det nordiska miljömärket Svanen är de nordiska ländernas officiella miljömärkning av varor och tjänster. En frivillig gemensam nordisk miljömärkning möjliggör medvetna och miljövänliga konsumentval och medverkar till att minska den miljöbelastning som den dagliga konsumtionen orsakar.

Alla centrala beslut om det nordiska miljömärket Svanen, såsom principer och regler för verksamheten och fastställandet av kriterier, ska göras på nordisk nivå. Vidare är det viktigt att verksamheten i samtliga nordiska länder utförs enligt samma principer. Konsumenter och producenter ska kunna känna igen Svanen som ett gemensamt nordiskt miljömärke.

Det nordiska miljömärket Svanen regleras av Nordiska ministerrådet genom Mål och principer för det nordiska miljömärket Svanen och Nordiska miljömärkningsnämndens (NMN) verksamhet och uppgifter definieras närmare i Arbetsordningen för Nordiska miljö- märkningsnämnden. Nordiska miljömärkningsnämnden antar Regler för Nordisk miljö -märkning samt fleråriga strategier för Svanens verksamhet.

Forvaltnings-organ

Föreningen Nordisk Miljömärkning

Mål og resultatopfølgning

2018 – Mål 2017 – Mål 2016 – Opnåede resultater

Att Föreningen implemente-rar en verksamhetsutveckling för framtidens Svanmärkning. Att Svanen digitaliseras för att möta marknadens krav och behov.

Att NMN tar beslut om en plan för strategisk