Det nordiske bebyggelsesnavneefterled -lev/-löv er interessant af flere årsager, og efterleddet har været omdrejningspunkt for flere undersøgelser og diskus- sioner de sidste 100 år. Både betydningen af selve det bagvedliggende ord, forklaringen på at personnavne dominerer så tydeligt i forleddene og den særlige geografiske udbredelse i de bedste landsbrugsegne i Sydskandinavien og en række andre spørgsmål om navnetypen har været omdiskuteret.
Sammenligningen af -lev-bebyggelserne med bebyggelser fra de andre navnetyper fra jernalderen viste tydeligt deres dominerende position. -lev- bebyggelserne var langt oftere større, målt i hartkorn, og langt oftere blevet hjemstedet for kirken, hvor der både var en -lev-bebyggelse og en af de andre bebyggelser fra jernalderen inden for samme sogn. Desuden kunne det observeres at -lev- navnene ofte
Tabel 1. Antallet af største bebyggelser efter efterled.
Sammen ligning -levbe byggel sen
er størst Den anden be byggelse er størst En tredje be byggelse er størst I alt
-lev/-torp 92 12 36 140
-lev/-løse 5 1 2 8
-lev/-sted 6 0 6 12
-lev/-hēm 6 1 4 11
-lev/-ing(e) 17 6 7 30
Kun sogne, hvor begge efterled findes i sognet, er medtaget. Udarbejdet ud fra data i Dam 2015.
Tabel 2. Antallet af kirkebyer efter efterled.
Sammen ligning lev be byggel sen
er kirkeby Den anden be byggelse er kirkeby En tredje bebyggelse er kirkeby I alt
-lev/-torp 89 18 33 140
-lev/-løse 5 2 1 8
-lev/-sted 8 1 3 12
-lev/-hēm 6 1 4 11
-lev/-ing(e) 16 4 10 30
79
er koncentreret i områder hvor storgårde fra 6.–11. århundrede er arkæologisk erkendt. Spørgsmål er dog, hvordan dette skal tolkes? Er -lev-bebyggel- serne gennemgående ældre? Er de etableret under særlige omstændigheder? Var det kun eller i hvert fald primært særlige bebyggelser, der blev navn- givet med -lev? Og er der måske en sammen hæng mellem -lev-bebyggelsernes dominante position samt observationen af at personnavne, person- betegnelser, titler og embedsbetegnelser er mere dominerende i forleddet end tilfældet er ved de andre bebyggelser fra jernalderen?
Der mangler fortsat studier og diskussioner af udviklingen af ejendomsret og jordfordeling i yngre jernalder, der vil kunne bidrage væsentligt til vores forståelse af efterleddet -lev. Samtidig er det vig- tigt at inddrage netop denne navnetype i sådanne diskussioner. Er tolkningen ’arvegods’ rimelig eller begrænser den mulighederne for at forstå hvilken rolle -lev havde i samfundsudviklingen?
Også i forhold til forleddene er der flere vigtige diskussioner, der er relevante for vores forståelse af -lev-navnene, men derudover af samfundet og udviklingen i stedsopfattelse henover midten af 1. årtusind e.Kr. Er det rimeligt at antage, at visse forled var titler eller embedsbetegnelser? Hvordan kommer vi videre med forståelsen af forholdet mel- lem titler og andre personbeskrivende motiver og personnavne? Og hvordan skal vi opfatte topogra- fiske forled og andre appellativer?
En mulig måde at kaste lys over emnet kunne være at sammenligne forleddenes personnavne og personbetegnelser med andre navnetyper, f.eks. navne på -sted/-stad/-staðir, hvor nogle af de samme forledstyper forekommer. Personnavnestoffet i de danske bebyggelsesnavne med efterleddet -sted lig- ner i hovedtræk dem, der optræder som forled i -lev- navne (Hald 1965 s. 83–87; B. Jørgensen 2008 s. 271, Kousgård Sørensen 1958). Dog er der for- skelle i proportionerne mellem andelen af person- navne versus andre typer forled, og i hvor stor andel af personnavneforleddene der er ditematiske (jf. Søndergaard 1972 s. 156). Dertil er bi lledet og dateringerne muligvis anderledes for de norske og svenske navne på -stad (Vikstrand 2002, 2013 s. 57 f., Schmidt 2015 s. 73 ff., Særheim & al. (red.) 2006). Det er derfor muligt, at en grundigere sammen- ligning af -lev/-löv og -sted/-stad/-staðir vil kunne give interessante perspektiver på begge navnetyper,
samt på udviklingen af både personnavneskik og stednavngivning med brug af personnavne.
I en opdateret undersøgelse af -lev-navne kan det også være værd at gøre overvejelser, om der kan ligge kronologiske forskelle bag de forskellige forledstyper, hvor f.eks. personnavne i genitiv og appellativer i stammeform eller genitiv pluralis er dannet i forskellige perioder – og om måske appellativforleddene kan høre til en tidligere fase i navne typens dannelse. Disse spørgsmål kan ikke løses gennem lingvistiske analyser alene, men vil måske kunne belyses gennem undersøgelser af f.eks. arkæologiske forhold i relation til de forskel- lige forledsklasser (se f.eks. Albris 2017 s. 168). Den kraftige øgning af metaldetektorfund i områderne omkring de gamle danske landsbyer bidrager i disse år til indblikket i bebyggelseslandskabets overord- nede udvikling og aktivitetszoner. Men for at få en forståelse af de mulige relationer mellem -lev- navne og bebyggelsesforhold kræves et omfattende overblik over flere arkæologisk velundersøgte, og gerne udgravede, lokalområder omkring gamle -lev-navne. Det på trods af at efterleddet -lev ikke nødvendigvis er direkte bebyggelses betegnende (Jørgensen 2015 s. 44).
I forhold til den overordnede samfunds udvikling er det interessant, om navnetypen som fænomen er samtidigt med den ovenfor nævnte yngre romer- tids horisont af rige grave (der i det danske område ophører ved udgangen af 4. århundrede), eller om de hører til i den efterfølgende periode? Videre kan man også overveje om forskelle i forledstyper kunne hænge sammen med de forskellige stadier i samfundsudviklingen. Under alle omstændighe- der skal dannelsen af -lev-navne højst sandsynligt ses som resultat af nogle forhold, der begyndte at blive etableret i den sidste del af romersk jernalder.
Hver især er ovenstående særdeles interessante diskussioner, men det kunne tænkes, at vi først kommer svarene nærmere, når vi bedre formår at samle spørgsmålene i en større tværfaglig undersøgelse. Den nye viden der konstant strøm- mer til det arkæologiske landskab og de nye meto- der, særligt i form af digitale kortlægninger og analyseværktøjer, der bruges inden for både navne- forskning, arkæologi og bebyggelseshistorie kan måske give os en større forståelse for de omstæn- digheder som -lev-navnene og -lev-bebyggelserne fremkom under.
80
Sofie Laurine Albris & Peder Dam Status og perspektiver på de danske -lev-navne
Litteratur
Aakjær, Svend, 1934: Jarl, Aar og Lev-mand. I: Festskrift til Vilhelm Andersen fra Kolleger og Disciple; udgivet i anledning af hans Halvfjerdsaars Fødselsdag den 16. oktober 1934. Red. af Svend Norrild, Gunnar Knudsen, Paul Diderichsen, Paul V. Rubow. København. S. 320–338.
Albrectsen, Erling, 1971: Den ældre jernalders bebyggelse på Fyn. I: Kuml 1970 (1971). S. 123–144.
Albris, Sofie Laurine, 2015: Navne på -lev og jernalderens centralpladser. Hvordan markerer navnetypen ændringer i yngre jernalders ejerskabsforhold? I: Innovationer i namn och namnmönster. Rapport från NORNA:s 43:e symposium i Halmstad den 6–8 november 2013. Red. av Emilia Aldrin, Linnea Gustafsson, Maria Löfdahl & Lena Wenner. Uppsala. (NORNA-rapporter 92.) S. 9–35.
— 2017: Stednavne og storgårde i Sydskandinavien i 1. årtusind. Ph.d. afhandling, Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet.
Andersson, Thorsten, 1979: Eigennamen als erstes Glied nordischer Ortsnamen. Stamm- und Genitivkomposition. I: Namn och bygd 67. S. 123–146.
Andrén, Anders, 1983: Städer och kungamakt. En studie i Danmarks politiska geografi före 1230. I: Scandia 49:1. S. 31–76.
Bjerrum, Anders, 1974: Om betydningen af -lev. I: Festskrift til Kristian Hald. Navneforskning dialektologi sproghistorie. På halvfjerdsårsdagen 9.9.1974. København. (Navnestudier udgivet af Institut for Navneforsk- ning 13.) S. 1–7.
Bjorvand, Harald & Lindeman, Fredrik Otto, 2007: Våre arveord. Etymologisk ordbok. Rev. og utvidet utg. Oslo. (Instituttet for sammenlignende kulturforskning. B:105.)
Brink, Stefan, 1988: Denotationsförändringar bland våra äldsta bebyggelsenamnstyper. I: Denotationsbyte i ortnamn. Rapport från NORNA:s trettonde symposium i Tvärminne 9–11 oktober 1986. Red. av Peter Slotte. Uppsala. (NORNA-rapporter 37.) S. 63–88.
Brylla, Eva, 1972: Anm. av Søndergaard 1972. I: Namn och bygd 60. S. 180–184.
Christensen, Tom & Tornbjerg, Svend Åge, 2009: Jernalderbosættelsen i det gamle Roskilde Amt. I: Mellem fjord og bugt. Historisk Årbog for Roskilde Amt. Red.: Hans-Christian Eisen. Roskilde. S. 25–86.
Dahlerup, Troels, 2018: Bol. I: Den Store Danske, Gyldendal. Tilgængelig: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49170
[Hentet 23. september 2018].
Dam, Peder, 2015: Bebyggelser og stednavnetyper. København. (Navnestudier nr. 44.)
Dam, Peder & Jakobsen, Johnny Grandjean Gøgsig, 2008: Historisk-Geografisk Atlas. København.
DS = Danmarks Stednavne 1–26. 1922–2013. Udg. af Stednavneudvalget (bind 1–15), Institut for Navneforsk- ning (bind 16–24) og Afdeling for Navneforskning (bind 25–26). København.
Fabech, Charlotte, 2009: Fra ritualiseret tradition til institutionaliserede ritualer. I: Järnålderns rituella platser. Femton artiklar om kultutövning och religion från en konferens i Nissaström den 4–5 oktober 2007. Red.: Anne Carlie. Halmstad. (Utskrift 9.) S. 317–342.
Fabech, Charlotte & Näsman, Ulf, 2013: Ritual Landscapes and Sacral Places in the First Millennium AD in South Scandinavia. I: Sacred Sites and Holy Places. Exploring the Sacralization of Landscape through Time and Space. Ed. by Sæbjørg Walaker Nordeide & Stefan Brink. Turnhout. (Studies in the Early Middle Ages 11.) S. 53–109.
Fenger, Ole, 2000: Kongelev og krongods. I: Historisk tidsskrift 100:2. S. 257–284. Fridell, Staffan 2008: -löv-namnens nordgräns. I: Namn och bygd 96. S. 83–87.
— 2010: Ortnamnen på -löv. I: Sveriges nationalatlas. Språken i Sverige. Red. av Östen Dahl & Lars-Erik Edlund. Stockholm. S. 84.
Gissel, Svend, 1989: Falster undersøgelsen 2. Dokumentationsbind. Odense.
Grabowski, Radoslaw, 2011: Changes in cereal cultivation during the Iron Age in southern Sweden: a compilation and interpretation of the archaeobotanical material. I: Vegetation History and Archaeobotany 205. S. 479–494. Hald, Kristian, 1965: Vore Stednavne. 2. udgave. København.
— 1971: Personnavne i Danmark. 1. Oldtiden. København. (Dansk Historisk Fællesforenings håndbøger.) Hansen, Jesper, 2015: Landsbydannelse og bebyggelsesstruktur i det 1. årtusinde. Et bebyggelseshistorisk regional-
studie. Tilgængelig: https://www.academia.edu/21828279/Landsbydannelse_og_bebyggelsesstruktur_i_det_1._%C3%A5r- tusinde_-_et_bebyggelseshistorisk_regionalstudie
Hedeager, Lotte, 1990: Danmarks jernalder. Mellem stamme og stat. Århus.
— 1992: Kingdoms, Ethnicity and Material Culture. Denmark in a European Perspective. I: The Age of Sutton Hoo. The Seventh Century in North-Western Europe. Ed. by Martin Carver. Woodbridge. S. 279–300.
81
Holst, Mads Kähler 2010: Inconstancy and stability. Large and small farmsteads in the village of Nørre Snede (Central Jutland) in the first millenium AD. I: Siedlungs- und Küstenforschung im südlichen Nordseegebiet 33. S. 155–179.
Jørgensen, Bent, 2008: Danske Stednavne. 3. udgave. København.
— 2015: Retrospektion. Slutning om ældre bebyggelsesforhold på grundlag af yngre Navnemateriale. I: Namn och bygd 103. S. 35–52.
Jørgensen, Lars, 2001: From tribute to the estate system, 3rd–12th century. A proposal for the economic develop- ment of the magnates’ residences in Scandinavia based on settlement structure from Gudme, Tissø and Lejre. I: Kingdoms and Regionality. Transactions from 49th Sachsensymposium 1998 in Uppsala. Ed. by Birgit Arrhenius. Stockholm. (Theses and papers in Archaeology B:6.) S. 73–82.
— 2010: Gudme and Tissø. Two magnate’s complexes in Denmark from the 3rd to 11th Cent. AD. I: Trade and Communication Networks of the First Millennium AD in the northern part of Central Europe. Central Places, Beach Markets, Landing Places and Trading Centres. Hrsg. von Babette Ludowici, Hauke Jöns, Sunhild Kleingärtner, Jonathan Scheschkewitz & Matthias Hardt. Hannover. (Neue Studien zur Sachsen- forschung 1.) S. 273–286.
— 2011: Gudme-Lundeborg on Funen as a model for northern Europe? I: The Gudme/Gudhēm phenomenon. Papers presented at a workshop organized by the Centre for Baltic and Scandinavian Archaeology (ZBSA) Schleswig, April 26th and 27th, 2010. Ed. by Oliver Grimm & Alexandra Pesch. Neumünster (Schriften des Archäologischen Landesmuseums. Ergänzungsreihe 6.) S. 77–90.
Knudsen, Gunnar, 1939: De danske Stednavne. I: Nordisk Kultur 5. Ortnamn. Udg. af Magnus Olsen. Oslo, Stockholm, København. S. 76–123.
Kousgård Sørensen, John, 1958: Danske bebyggelsesnavne på -sted. København. (Navnestudier 1.)
— 1989: Om personnavne på -vi/-væ og den førkristne præstestand. Med nogle overvejelser over en omstridt passage i Glavendrup-stenens indskrift. I: Danske studier. S. 5–33.
Nielsen, Helge, 1977: En undersøgelse af jernalderfundenes udbredelse i Præstø Amt. I: Kontinuitet og bebyggelse. Beretning fra et symposium d. 12.–14. maj 1977 afholdt af Odense Universitet. Udg. af Henrik Thrane. Odense. (Skrifter fra Institut for Historie og Samfundsvidenskab 22.) S. 49–54.
Ohlsen, Mette Brosolat, 2009: Stednavne med endelsen -lev og grave med romersk import fra yngre romersk jernalder. I: Glimt fra en anden verden. Specialer i forhistorisk arkæologi 2006 og 2007 fra Københavns Universitet. Red. af. Henriette Lyngstrøm & Birger Storgaard. København. S. 39–50.
Pedersen, Henrik, 1928: De danske Landbrug. Fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V’s Matrikel 1688. Gyldendal. København.
Peterson, Lena, 2004: Lexikon över urnordiska personnamn. Uppsala. Tilgængelig: http://www.sprakochfolkminnen.se/ download/18.5e02b54a144bbda8e9b1c11/1398151044347/urnordiska-personnamn.pdf
— 2010: Reconstructing lost words from old personal names – and the meaning of the place-name element -lev. I: Probleme der Rekonstruktion untergegangener Wörter aus alten Eigennamen. Akten eines internationalen Symposiums in Uppsala 7.–9. April 2010. Hrsg. von Lennart Elmevik & Svante Strandberg. Uppsala. (Acta Academiae regiae Gustavi Adolphi 112.) S. 185–193.
Poulsen, Bjørn & Sindbæk, Søren Michael (ed.), 2011: Settlement and Lordship in Viking and Early Medieval Scandinavia. Turnhout. (The Medieval Countryside 9.)
Sahlgren, Jöran, 1925: Hälsingborgstraktens ortnamn. Særtryk af Hälsingborgs historia 1. Forntiden och den äldre medeltiden. Red. av L. M. Bååth. Hälsingborg. S. 107–155.
Schmidt, Tom, 2015: De store stedsnavnklassene. En forskningsoversikt. I: Namn och bygd 103. S. 53–92. Schönwälder, Birgit, 1993: Die -leben-Namen. Heidelberg. (Beiträge zur Namenforschung. Neue Folge 37.) Ståhl, Harry 1976: Ortnamn och ortnamnsforskning. 2 uppl. Uppsala.
Særheim, Inge, Uppstad, Per Henning & Wagner, Åse Kari Hansen (red.), 2006: Busetnadsnamn på -staðir. Rapport från NORNAs 33. symposium på Utstein kloster 7.–9. mai 2004. Uppsala. (NORNA-rapporter 81.) Søndergaard, Bent, 1972: Inledende studier over den nordiske stednavnetype lev (löv). København.
Vikstrand, Per, 2002: To own or to use. On the use of personal names in place names in relation to the develop- ment of the right of disposal of land. I: Actas do 20 congress de ciencias onomásticas. Santiago de Compostela, 20–25 setembro 1999. Ed. par Ana Isabel Boullón Agrelo. A Coruña. S. 415–422.
— 2009: Förkristna sakrala personnamn i Skandinavien. I: Studia anthroponymica Scandinavica 27. S. 5–31. — 2013: Järnålderns bebyggelsenamn. Om bebyggelsenamnens uppkomst och ålder i Mälarlandskapen. Uppsala.
Sofie Laurine Albris & Peder Dam Status og perspektiver på de danske -lev-navne