Prosjekt 3. Adgang til gydepladserne for laksen

Ved 4 spærringer skabes fri adgang til gydepladserne for fisk i vandløbende

Projektbeskrivelse

Langs mange jyske vandløb er der gennem tiden etableret et opdræt af ørre-der i jorddamme (ferskvandsdambrug). Ved etablering af dambrugene har man bygget stemmeværker i vandløbet, for at opdæmme vandet og lede det passivt ind til dammene. Disse spærringer har i de fleste tilfælde forhindret, eller forringet mulighederne for vandløbenes naturlige bestand af fisk, som laks, havørreder, lampretter m.fl., at trække op til de dele af vandløbet hvor de yngler.

Mange dambrug er med tiden opkøbt af myndighederne og nedlagt, og vandløbet efterfølgende genslynget, men der genstår at få forbedret passage-forholdene ved en række dambrug.

Ved nedlæggelse af opstemninger og genslyngning af vandløb vil Hol-stebro kommune bidrage til forbedring af passageforholdene for den naturli-ge bestand af blandt andet laks, ørreder, lampretter i vandløbene, ved mindst 4 spærringer, så fiskene igen får fri adgang til gydepladserne.

Fig. 46 Her kommer laks, havørreder og lampretter ikke forbi (Nymølle Dambrug 2006).

Lokal medvirkning for å nå 2010-målet om å stanse tap av biologisk mangfold 85

Projektets mål i forhold til biologisk mangfoldighed

Miljøministeriet udsendte i 2004 en national forvaltningsplan for den danske laks. Storå-laksen er i planen udpeget som en af landets 4 vigtigste laksebe-stande. Skov- og Naturstyrelsen har i samarbejde med Ringkjøbing Amt i første omgang valgt, at prioritere forbedringer for laksen i Råsted Lilleå, der har udløb til Storå ved Vemb.

Holstebro Kommune har på den baggrund udarbejdet egentlige projekter, der er blevet gennemført i 2007 og 2008. Dambrugsejerne indgår i projek-terne ved at ombygge dambrugene til moderne modeldambrug med lille vandforbrug og god vandrensning.

Stemmeværker er blevet fjernet og over 2,3 km vandløb har fået sine slyngninger tilbage. Projekterne giver fri vandremulighed for fisk og vand-løbets smådyr, ligesom der skabes ideelle gydemuligheder for bl.a. laks i de genslyngede strækninger hvor åen får god vandhastighed. De nye åslyng-ninger udligner et fald på over 5 meter i vandløbet.

Holstebro kommune forventer, at dambrugenes igangværende ombygning til en produktion baseret på grundvand eller indpumning af åvand vil give hurtige resultater i form af en hastigt voksende bestand af laks, havørred og stalling, men også have positive effekter for de sjældne flod- og havlampret, der er særligt beskyttet af EF-habitatdirektivet i Nissum Fjord.

Gennemførte tiltag

Nymølle dambrug – Det gamle dambrug er nedlagt, spærringen fjernet, og

der er etableret et nyt såkladt „Model-dambrug“ der baserer sin produktion på grundvand. Opstrøms bro ved Gl. Råstedvej er 700 m genslynget å etab-leret november 2007 og april 2008, og nedstrøms bro ved Gl. Råstedvej er 260 m nyt åløb etableret øst for det nye dambrug.

Christiansminde dambrug – Det gamle dambrug er nedlagt, spærringen

fjernet, og der er etableret et nyt „Model-dambrug“, der baserer sin produk-tion på grundvand. På en strækning over ca. 530 m er faldforholdene genop-rettet, og fiskenes frie vandring genskabt.

Råsted Gl. Mølle dambrug – Det gamle dambrug er nedlagt og

spærrin-gen fjernet. På en strækning over ca. 600 m er åen spærrin-genslynget, og fiskenes frie vandring genskabt.

Vester Hvoldal/Hvolby dambrug – Spærringen ved Vester

Hvoldal/Hvolby dambrug er fjernet, og der etableres nyt omløbsstryg over en strækning på ca. 100 m. Fiskenes frie vandring er genetableret.

Etablering af gydebanker – For at forbedre fiskenes mulighed for

succes-fuld gydning er der etableret gydebanker i alle de nyetablerede stræk af Rå-sted Lilleå. Over 1.000 m3 gydegrus er fordelt ved de 4 projekter.

Fig. 47 Nymølle Dambrug, fra plan til udførelse. Projektet ved dambruget er fortsat under udførelse på fotoet. Det færdige projekt blev indviet juni 2008.

Lokal medvirkning for å nå 2010-målet om å stanse tap av biologisk mangfold 87

Opnåede resultater

 Ca. 2,3 km vandløb har fået sine slyngninger tilbage.

 Laks og havørreder på gydevandring i Storåsystemet har fået fri adgang til ca. 23 km å i Storåens største tilløb.

 Nye gydebanker etableret hvor der før lå dambrug.

 Rentvandsfaunaen er vendt tilbage til åen på hele strækningen fra Nymølle Dambrug til det nederste dambrug, målsætningen er nu opfyldt i Råsted Lilleå.

Fig. 48. Laks og havørred på gydevandring (elfiskeri 2008).

Foto: Holstebro Kommune.

Fig. 49. Storå med tilløb (herunder Råsted Lilleå der er det største tilløb) har en fast bestand af laks og havørreder. Indtil videre er bestandene afhængig af udsætninger. Derfor skal fiskenes mulighed for fri vandring til gydepladser forbedres, så bestandene fremover kan klare sig selv.

Videre opfølgning

Der er fortsat forhindringer for fri passage i Storåsystemet. Fiskenes frie vandring kan stadig forbedres, og gydepladser etableres.

Holstebro kommune har lavet aftale om nedlæggelse af endnu et dam-brug, det gælder Grydeå Dambrug i Gryde Å. Projektet er vedtaget, aftaler overordnet på plads. Projektet udføres i 2010, med tilskud fra Fødevaremini-steriet.

Den største forhindring for Fiskenes frie vandring i storåsystemet er Vand-kraftsøen ved Holstebro by. Holstebro Kommune har planer for en løsning af problemet, og har sendt en ansøgning til Staten om hjælp til projektet, der vil være det største naturforvaltningsprojekt kommunen har deltaget i. Projektet er afhængigt af ekstern finansiering. Der er endnu ikke kommet svar fra sta-ten, så muligheden for gennemførelse på kort sigt er endnu uvis.

Erfaringer

Der er endnu ikke foretaget systematisk registrering af effekten af projekter-ne for fisk og lampretter i Råsted Lilleå, men observatioprojekter-ner ved åen har alle-rede vist fisk på leg i de øvre dele af Råsted Lilleå. Som nævnt er der allere-de observeret store fremskridt i insektfaunaen, allere-der er en god indikator for at vandløbet er kommet i økologisk balance.

I december 2009 har Holstebro Kommune planlagt registrering af laks og havørred på leg ved elfiskeri, men erfaringer fra tidligere projekter viser, at der typisk vil gå 3 – 5 år inden åen er taget helt i brug af fiskene.

For projekter i denne størrelse er det vigtigt at inddrage det politiske sy-stem, og få opbakning fra lokalpolitikerne.

Projekterne har koste ca. 5,5 mio. dkr., hvilket er dyrt for en dansk kom-mune. Derfor er opbakning og samarbejde med Staten en forudsætning for gennemførelse af projekter i denne størrelse.

Lokal medvirkning for å nå 2010-målet om å stanse tap av biologisk mangfold 89

Fig. 50. Ovenfor Nymølle Dambrug før og efter.

Foto: Holstebro Kommune.

Fig. 51. Nye åløb tages i brug. Foto: