Prosjekt 1. Skærsø, Nørremose og Husted Mose – genopretning af sø og

Skærsø er en såkaldt Lobeliesø, opkaldt efter den i Danmark sjældne og krævende under-vandsplante tvepibet lobelie Lobelia dortmana, som kun trives i næringsfattige, klarvandede søer. Skærsøs tilstand er i dag kritisk, men på trods heraf findes stadig både den rødlistede sortgrøn brasenføde

Isoëtaceae lacustris og de gullistede tvepibet lobelie og strandbo Plantagi-naceae uniflora. Men planterne er overvokset af et ofte tykt lag af

fastsid-dende alger, på grund af søens dårlige tilstand. I nogle naturlige vandhuller i bredzonen på nordsiden af Skærsø er der i 2004 fundet bilag IV-arten lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus.

Fig. 52 Projektområde med Skærsø og de 2 tilstødende moseområder Nørremose og Husted Mose.

Foto: Kolding kommune.

Øst for søen ligger Nørremosen, som angiveligt er en tidligere højmose. Tørven blev stort set gravet væk under og lige efter 2. verdenskrig, hvilket

har betydet, at den vestlige halvdel af mosen i dag fremstår som græshe-de/hedemose. Her vokser bl.a. alm. Månerude Botrychium lunaria, blærerod

Utricularia og liden ulvefod Lycopodiella inundata foruden den meget

sjældne svamp kromgul vokshat Hygrocybe vitellina, som kun er fundet få steder i Danmark. I mosens østlige del er der en særdeles bevaringsværdig hængesæk med tilhørende flora bl.a. hvid næbfrø Rhynchospora alba, rund-bladet og liden soldug Droseraceae. I Nørremosen og sandsynligvis Husted Mose yngler trane (fredet og på fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 1).

Husted Mose er et stort moseområde på omkring 70 ha beliggende umid-delbart vest for Skærsø. Husted Mose består især af mange tørveskærshuller og tørveskrabs-flader. Mange af tørvegravene er delvis vandfyldte eller re-gulære søer. I de fugtigste dele findes hedemose og forskellige fattigkærs-samfund domineret af henholdsvis tørvemosser og blåtop Molinia caerulea med f.eks. kragefod Comarum palustre, liden soldug, rundbladet soldug, klokkelyng Erica tetralix, rosmarinlyng Andromeda polifolia, hvid næbfrø,

liden siv Juncus bulbosus, mosepors Myrica gale samt tue- og smalbladet kæruld Eriophorum. De ydre dele af Husted Mose er afvandede og domine-ret af blåtop med indslag af hedelyng og klokkelyng med opvækst af pil, birk og gran. Mosen er overalt under tilgroning med især birk, men egentligt birkekrat findes endnu kun i mosens perifere dele. Dele af mosen er under tilgroning med bjerg-fyr.

Op til 1987 havde Skærsø en meget fin tilstand med helt klart vand og en veludviklet undervandsvegetation, I 1988 skete der en pludselig forringelse af søens tilstand. Vandet blev uklart og har været sådan siden trods flere forsøg på at forbedre tilstanden.

Fig. 53. Undersøgelser har vist, at undervands-vegetationen er blevet trængt tilbage og at rørsumpen visse steder er blevet tættere. Alle de sjældnere arter er dog stadig til stede i søen.

Foto: Kolding kommune.

Årsagen til søens pludselige forringelse i miljøtilstand har formentlig flere forklaringen, men nye undersøgelser tyder på at omdrejningspunktet for den pludselige tilstandsændring, den vedvarende dårlige vandkvalitet, og

ude-Lokal medvirkning for å nå 2010-målet om å stanse tap av biologisk mangfold 93

blevne effekter af adskillige restaureringstiltag, synes primært at være tilfør-sel af humusstoffer fra kilder i søens umiddelbare nærhed.

Samarbejdspartnere

For at genoprette søens miljøtilstand er der igangsat et projekt i et samarbej-de mellem Skov- og Naturstyrelsen, Vejen Kommune, Vejle Kommune og Kolding Kommune idet søen administrativ ligger i alle 3 kommuner. Skov- og Naturstyrelsen er lodsejer ved søen. Alle parter bidrager økonomisk til projektet.

Projektet har desuden et godt samarbejde med forskere fra Ferksvandsbio-logisk Laboratorium og GEUS (Danmarks og Grønlands GeoFerksvandsbio-logiske Under-søgelser), der i øjeblikket er med i et forskningsprojekt omhandlende lobelie-søer og deres miljøtilstand.

Fig. 54 Ekskursion ved Skærsø ved nordisk 2010-projektmøde sommeren 2007.

Foto: Kolding kommune.

Målsætning

 Miljøtilstand forbedres inden for en 10-årig periode, så søen bevares som lobeliesø

 Inden for en 10 årig periode skal udbredelsen af grundskudsplanter øges, og nå 80 % af udbredelsen før 1987

 Sammensætningen af fiskearter, zoo-og planteplankton svarer til det normale for en lobeliesø

 Den del af oplandet til Skærsø, som i dag er under tilgroning, er lysåben og næringsfattig natur

 Området mellem Skærsø og Husted Mose er sikret som ny natur eller ekstensivt landbrugsjord

Gennemførte tiltag

Der er udarbejdet en masterplan for søen med plan for fremdrift på kort og lang sigt.

Tiltag på kort sigt (udført eller under udførelse):

 Oprensning af søens afløb for at sikre fastholdelse af søens

vintervandstand, så oversvømmelse af de lavtliggende arealer rundt om søen undgås. (tilførsel af humusholdigt vand).

 Afskæring af tilførsel til søen af humusholdigt vand via grøfter og dræn

 Rydning af opvækst i udsigtskiler, badestrand og Nørremosen.

 Udskiftning af hegn og opsætning af forsøgshegn ned til søen ved Nørremosen

 Opretholdelse af græsning i Nørremosen

 Rydning og forbedring af rekreativ sti rundt om søen

Fig. 55. Nørremosen med Skærsø i baggrunden. I Nøremosen vokser liden soldug.

Lokal medvirkning for å nå 2010-målet om å stanse tap av biologisk mangfold 95

Fig. 56 Udsigtskile ved søens badested.

Foto: Kolding kommune.

Opnåede resultater

Nørremosen er ryddet for opvækst og nyt kreaturhegn opsat. Hermed er Nørremosen sikret for en tid frem som lysåben natur gennem afgræsning. Der har tidligere været afgræsset med får og senere kreaturer. Lige nu går der heste med stor succes. Der vil udover tilsynet med dyrene være behov for løbende vedligeholdelse af hegnet og med mellemrum efterrydning af det grovere opvækst, som dyrene ikke kan holde nede.

Forsøgsvis er et areal helt ned til søen indhegnet til afgræsning. Målet er at få mere af søens tilstødende arealer ind i en græsningsdrift, for dermed at få en mere lysåben natur til gavn for det tilstedeværende plante og dyreliv. Eventuel negativ effekt på søens tilstand skal dog nøje følges.

Stien rundt om søen er ryddet for opvækst og nogle steder forlagt til mere fast og tørt underlag. Gangbro igennem moseområde er udbedret. Søens bade-sted og flere udsigtskiler fra stien ud mod søen er ryddet. Hermed er skabt bedre forhold for besøgende. Stien vil fortsat skulle holdes fri for opvækst og gangbroer vedligeholdes. Eventuelt skal stien med års mellemrum flyttes for at udnytte positiv slid i forhold til beplantning.

Videre opfølgning

Vejen Kommune, Vejle Kommune, Skov- og Naturstyrelsen Trekanten og Kolding Kommune overvejer i øjeblikket nødvendige tiltag for genopretning af søen og mulige finansieringskilder.

Vejen Kommune arbejder på projekt i Husted Mose.

Erfaringer

Potentialerne i et naturområde, der ligger på en administrativ grænse kan nemt blive overset, da myndighederne kan komme til udelukkende at kon-centrere sig om egne arealer. Men er samarbejdet først etableret kan det modsat også være en fordel, hvis man forstår at udnytte kompetencerne hos

hver af de administrative myndigheder. Dog svært at etablere hurtig beslut-ningsproces.

Tidligere tiders overvågningsresultater har været en vigtig kilde til at analysere Skærsøs miljøproblemer og mulige genopretningstiltag. Uden overvågning vil vi famle i blinde, ligesom at det er vigtigt at effekten af nuværende og kommende tiltag følges og efterfølgende analyseres. Samar-bejde mellem forskningsinstitutionerne og de administrative enheder har været meget givtigt.

Finansieringen af naturgenopretningsprojekter er i Danmark i stigende grad afhængig af EU’s tilskudskasser. Skærsø er et eksempel på et naturråde som trods høj biologisk værdi falder mellem „tilskuds-stolene“ da om-rådet ikke har status af habitatområde, og ej heller handler om at begrænse udslip af næringsstoffer fra landbrugsareale

Fig. 57 Tvepibet Lobelie (Lobelia dortmana).

Foto: Kolding kommune.

12.2 Prosjekt 2. Åkær Å – genopretning af vandløb og