Intentionen med almenmodulet, Regning og faglig matematik, var at kursisterne – gennem den praktiske tilgang – får mulighed for at opleve matematik som et red- skab, der kan bruges ved problemløsning i deres daglige arbejde. I ud dannelses planen er formålet beskrevet sådan:
Regne- og matematikundervisningen skal genop friske og vi dereud vikle basale regnefær- digheder, så deltager ne kan an vende de fire regnings arter og lommereg neren ved løs- ning af regne proble mer i den faglige under visning og arbejdslivet.
Desuden skal under visningen på nogle udvalgte om råder inden for regning/ matema tik styrke deltager nes forud sætninger for at løse opgaverne i den faglige regning i det på- gældende kur sus /ud dannel sesforløb.
Niveauet afpasses individuelt under hensyn til delta ger nes forud sætnin ger og den af- satte tid til regning og matematik. (Arbejdsmarkedsstyrelsen, 1992)
Det betød at kursister med kvalificeringsbe hov i regning og matematik som rækker ud over de beskrevne f.eks. en mere grundlæg gen de eller en bredere kompeten ce, blev henvist til un dervisningstil bud i regi af oplysningsfor bun dene, VUC eller erhvervs skolerne.
Uddannelsesplanen for Regning og faglig matematik indeholdt to principielt for- skellige modeller for brug af modulet. For begge modeller gælder at der afsættes ind- til 8 timer om ugen til matematikundervis ningen:
Model I. Matematikundervisningen er ind passet som alment-fagligt modul med 10-24 timer i et grund læggende branchekursus eller i et længere varen de sammen hæn gende AMU-forløb med indtil 60 timer.
Model II. Modulet gen nemføres separat for et virksomhedstil meldt hold. Denne model kan anvendes for medarbej dere, der har planlagt at deltage i et AMU-kur sus, og hvis forud sæt ninger ikke honorerer kravene i den faglige reg ning på det pågælden de kursus. (Arbejdsmarkedsstyrelsen, 1992)
Modulet er fleksibelt. Det betyder at det kan anvendes fleksi belt både i forhold til branche behov og kursistforudsætninger. Fleksibili te ten omfatter både indhold og
AMU-uddannelsesplan 1992 · 463
varighed. Modulet er således opdelt i en række delmoduler (de fire regnings arter, forholds regning og procenter o.s.v.) med hver sit mål og vejleden de timetal. Når et efteruddannelsesud valg indpasser modulet i ud dannelsesplanen for et fagligt kursus, udvælger udvalget to eller flere af delmodulerne ud fra deltagernes forud sætninger og behov – set i forhold til den faglige undervis ning i den pågældende branche. Idéen om opbygning af modulet som en værktøjskasse kom fra metalindustriens branche- udvalg.
Det betyder at der i planlægningen kan udvælges et antal af de otte delmoduler: 5.11 Efter indførelse af
cer ti fi katkurser for kran- arbejde sidst i århundre- det blev antallet af al- vorlige ulykker reduceret betydeligt. Fra: Wedege, T. (1998). Fag mat. Et analysepro jekt om tal og faglig ma tematik i arbejdsmarkesuddan- nelserne. Kbh.: Arbejds- markedsstyrelsen.
a. De fire regningsarter 4-8 timer b. Forholdsregning, herunder procenter 4 timer c. Brøker 4-8 timer d. Potenser og præfikser 4 timer e. Geometriske figurer 4-12 timer f. Areal og rumfang 4-8 timer g. Koordinatsystem og grafer 4-8 timer h. Formler og ligninger 4-8 timer
I uddannelsesplanen er undervisningens mål beskrevet som handlingsorienterede. Planen følger det nye princip i AMU for mål- og rammestyring som afløste detailsty- ringen (Arbejdsmarkedsstyrelsen, 1992). Det ses f.eks. i beskrivelsen af de to første delmoduler:
a. De fire regningsarter.
Deltagerne kan anvende de fire regningsarter ved løsning af faglige opgaver, f.eks. ved pris- og materialeberegninger, og ved beregningsopgaver fra dagligdagen. Deltagerne kan bruge lommeregneren ved beregningen og sideløbende foretage overslagsregning med hele tal og decimaltal som kontrol.
b. Forholdsregning, herunder procenter.
Deltagerne kan anvende forholds- og procentbegreberne ved beregning af f.eks. blan- dingsforhold, stigning/fald, rabat og akkorder samt i arbejdet med målforhold. Det be- tyder bl.a. at de kan omsætte mellem brøker, decimaltal og procent.
(Arbejdsmarkedsstyrelsen, 1992)
Flere år efter uddannelsesplanen havde erstattet den tidligere plan, blev de »blå hæf- ter« stadig anvendt i almenundervisningen rundt omkring på AMU-centrene. For som lærerne sagde: »Kursisterne har det godt med at sidde og regne stykker«. Man kunne måske tilføje at lærerne har det godt, når kursisterne er beskæftigede med deres opgavehæfter.
I en undersøgelse af kursisternes oplevelser og potentialer i faglig regning og ma- tematik på AMU-centre midt i halvfemserne blev der tegnet et billede af kursister som gerne vil se og røre for at forstå. Her fortæller Ole, 48 år og kursist på specialar- bejderkurset »Kloak 1«:
AMU-uddannelsesplan 1992 · 465
Mit yndlingsfag i skolen var regning, men jeg havde problemer med det. Jeg syntes det var svært, meget svært. F.eks. Pythagoras virker lidt diffus for mig. Og alle de ubenævnte. Så får man at vide »tryk bare«! Så er jeg så mistroisk, at jeg spørger hvorfor, og læreren [på AMU-centret] kan ikke svare. Jeg må forlige mig. Men det er diffust. Jeg er meget praktisk orienteret. Jeg vil gerne kunne se det for mig.
Der er f.eks. l gange d gange b. Der er en halv. Det er lille b og store B. Jeg skal altså lave en tegning. Lille a er anlægget. Det er jeg med på nu. Men jeg er aldrig blevet undervist på den måde. Jeg bliver idiot af alle de bogstaver. Det er slet ikke bogstaver. Det er tal. (Lindenskov, 1996 s. 46).
5.12 Arbejdsmarkedsstyrelsens reg- nebog.1 Idéen bag grundbogen er at
begynde regne- og matematikun- dervisningen »med de virkelige problemer i stedet for de matemati- ske problemer«.
1 Grundlæggende faglig regning (1991) blev udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen af Tage Munch-Hansen, Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, og den skulle bruges i AMU-centrenes regne- og matematikundervisning og på de erhvervsintroducerende danskkurser for fremmedsprogede.