I Danmark steg udgifterne fra 2009 til 2010 med 9,5 mia. DKK, svarende til en vækst på 4,6 pct. Stigningen skyldtes øgede udgifter til kontantydelserne, der steg med 10,1 mia. DKK, svarende til en vækst på 6,0 pct., mens udgifterne til serviceydelser faldt med godt 0,6 mia. DKK, svarende til et fald på 1,8 pct.
På Færøerne steg de samlede udgifter til ældre med 2,8 pct. fra 2009 til 2010. Stigningen svarer til en forhøjelse af de samlede udgifter med 29 mio. kr. En af årsagerne er stigningen i andelen af ældre, kombineret med lav supplerende
personlig indkomst, der medfører en stigning i udgifterne til grundpensionen. Dertil kommer en mindre stigning i udgiften til service.
I Finland steg udgifterne til alderspensioner med 5,3 pct. målt i faste priser. Både gennemsnitligt pensionsbeløb og antal pensionister steg. Antallet af
135 højere pensioner. Antallet af pensionsmodtagere har været stigende siden de første af de store fødselsårgange nåede alderen 63 i 2008. Mellem alderen 63 og 68 kan man vælge at trække sig tilbage med alderspension. Udgifterne til serviceydelser til ældre steg med 1,5 pct. Den største stigning var på udgifterne til hjemmehjælp og beskyttede boliger.
I Island faldt udgifterne til ældre med 6,4 pct. fra sidste år, målt i 2010 priser. Udgifter til kontantydelserne faldt med 7,0 pct. Udgifter til tillægspensionen faldt med 6,9 pct., men udgifter til grundpensionen faldt med 7,1 pct. på grund af øget indkomst tilkobling fra midt år 2010. Udgifter til serviceydelser var næsten uændret eller faldt med 0,1 pct. i faste priser.
I Norge steg udgifterne til de ældre med 4,1 pct. målt i faste priser.
Kontantydelserne steg med 4,9 pct., mens udgifterne til serviceydelser steg med 2,4 pct. Kontantydelserne udgjorde 73,8 pct. af de totale udgifter til ældre. Udgifterne til grundpension, tillægspension og supplerende pension steg med henholdsvis 2,6 pct., 6,3 pct. og 6,1 pct. Mens antallet af modtagere af alderspension steg med 17.056 personer fra 2009 til 2010 steg antallet, der modtog tillægspension med 15.017 personer. Antallet af alderspensionister var i 2010 663.799 personer.
I Sverige steg udgifterne til ælde med 1,9 pct. målt i faste priser. Disse udgifter består hovedsageligt af kontantydelser, idet pensionerne steg med 3,0 pct.
136
Tabel 6.2.15 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydelser og service til ældre 2010
Tabel 6.2.16 Udgifter til kontantydelser til ældre i KKP/capita og pr. pensionist 2010
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige DKK DKK EUR ISK NOK SEK
Kontantydelser, mio. A. Alderspensioner 152.486 671 15.614 71.374 137.573 326.156 Heraf: a. Grund/mindstepension 94.456 607 1.611 25.326 50.372 56.597 b. Tillægs-/arbejdspension 10.293 13.859 46.047 71.063 182.706 c. Supplerende pension 47.737 61 145 - 16.138 86.853 B. Særlige alderspensioner 27.251 44 1.119 - 5.061 -C. Delpensioner 25 225 - 138 -D. Øvrigt - 20 58 - 511 Kontantydelser i alt 179.762 734 17.016 71.374 142.772 326.667 Serviceydelser, mio. A. Institutioner m.v. - 212 754 3.933 27.147 50.246 B. Hjælp til udførelse af dagliglivsfunktioner - 109 608 1.557 18.601 22.863 C. Øvrigt 34.462 21 738 1.914 4.832 3.078 Serviceydelser i alt 34.462 342 2.100 7.404 50.580 76.187 Udgifter i alt, mio. 214.223 1.076 19.116 78.778 193.352 402.854 Udgifter i pct. af BNP 12,3 8,3 10,6 5,1 7,7 12,1 Finansieret af (pct.) - Det offentlige 51,2 71,2 22,2 21,6 46,3 28,6 - Arbejdsgivere 25,2 15,1 61,6 58,2 33,2 49,2 - Forsikredes præmier og særskatter 23,7 13,7 16,2 20,1 20,5 22,2 Ændringer 2009-2010 i 2010-priser - Mio. 9.513 29 895 -5.350 7.674 7.530 - Pct. 4,6 2,8 4,9 -6,4 4,1 1,9
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
Ældre
Kontantydelser pr. capita 3.134 1.478 2.666 1.269 2.522 2.959 Alderspension pr. pensionist 16.197 9.376 11.977 11.839 17.725 14.578 Serviceydelser pr. person 65 år og
ældre 3.236 4.677 1.871 1.063 5.306 3.740 Samlede ydelser til ældre pr. capita 3.735 2.166 2.995 1.400 3.415 3.649
137
Egenbetaling
Egenbetaling for ophold på plejehjem, institutioner for ældre og for hjemmehjælp foregår efter forskellige regelsæt i de nordiske lande.
Betingelserne for egenbetaling for ophold på plejehjem/alderdomshjem
fastsættes centralt (statsligt) i Danmark, Færøerne, Finland, Island og Norge, men decentralt (kommunalt) i Sverige.
I Danmark får beboere på plejehjem m.v. udbetalt pension og må heraf selv betale for de ydelser, de modtager som led i plejehjemsopholdet. Det drejer sig for eksempel om husleje, kost, frisør og vask. Derimod skal de ikke betale for pleje og rengøring. Den varige hjemmehjælp er gratis. Derimod betales der for midlertidige
hjemmehjælp, afhængigt af indkomsten. Egenbetalingen til plejehjem og hjemmehjælp udgjorde tilsammen 1,69 mia. DKK i 2011 svarende til 4 pct. af de samlede udgifter.
På Færøerne betaler beboere på plejehjem ingen husleje, men til gengæld er folkepensionen nedsat til 991 DKK pr. måned til dækning af personlige behov.
Beboerne har således ingen udgifter til husleje, kost, frisør m.v. Pensionister, der har en indtægt udover pensionen (for eksempel supplerende pensioner), skal dog betale for ophold på plejehjem. Egenbetaling udgør 30 pct. af pensionistens skattepligtige indtægt. Egenbetalingen til hjemmehjælp er afhængig af husstandens indkomst. I 2009 udgjorde egenbetalingen 2,8 pct. af de samlede udgifter til hjemmehjælp.
I Finland er egenbetalingen for langtidspleje af ældre afhængig af patientens indtægt. Den kan højest udgøre 85 pct. af nettoindkomsten og til personlig brug skal der være mindst 99 Euro per måned. I 2010 udgjorde egenbetalingen for
institutionsophold 22 pct. af de samlede udgifter. Egenbetalingen for hjemmehjælp er afhængig af husstandens indkomst. Egenbetalingen udgjorde ca. 16 pct. af de samlede udgifter til hjemmehjælp.
I Island er egenbetaling for plejehjem afhængig av indtægten. De som kun har grundpensjon betaler den til sit ophold og får udbetalt et fastsat belöp som kaldes for ”lommepenger”, resten av kostnaderne betales av staten, for dem som kun har grundpensjon. De som har höjere indtækter betaler mere selv for sit ophold men der findes et loft som ikke overskrides. Alle ydelser i plejehjemmet er inklusive, med undantag av frisör og fodpleje som kan köbes på stedet på nogle af plejehjemmene. Egenbetalingen til hjemmehjælp var 8,1 pct. af kommunernes udgifter i 2010.
I Norge er egenbetalingen for institutionsophold afhængig af indtægten, og beregnes ud fra centralt fastsatte forskrifter. Egenbetalingen udgør op til 75 pct. af
folketrygdens grundbeløb, fratrukket et fribeløb. Af indtægter over folketrygdens grundbeløb betales op til 85 pct. Betalingen skal begrænses således, at alle beholder 25 pct. af folketrygdens grundbeløb i tillæg til fribeløbet. Egenbetaling i institutioner udgør lidt over 15 pct. af de samlede udgifter til driften af institutionen.
Egenbetalingen for hjemmehjælp fastsættes af de enkelte kommuner, men beløbet må ikke overstige de faktiske udgifter. Hvis indtægten er lav må egenbetalingen ikke overstige 155 NOK per måned. Desuden, må der ikke kræves egenbetaling for den del som er personlig pleje og omsorg eller hjemmesygepleje, aflastnings- eller støttetiltag.
138
I Sverige har kommunerne en stor frihed til selv at bestemme egenbetalingens størrelse inden for omsorgen for ældre og funktionshæmmede. Der findes også en maksimal egenbetaling inden for ældreomsorgen, men kommunerne har stor frihed til at sætte egenbetalingens størrelse inden for disse rammer.
Hver modtager af social service har ret til at beholde en vis sum til at betale personlige udgifter, som ikke indgår i udgiften til hjælp i hjemmet. Dette kaldes et forholdsbeløb.
6.3 Funktionshæmmede
Tabel 6.3.1 Udgifter til funktionshæmmede i pct. af BNP i EU, Færøerne, Island og Norge 2009
p Foreløbige data
Anmærkning: Kilden er EUROSTAT: Database for Social Protection Expenditure and Receipts. Kilden for Færøerne er Almannamálaráðið