funktionshæmmede. Hvis intet andet er nævnt, foretages sammenligningen i KKP pr. capita.
Når det gælder kontantydelser pr. capita til de funktionshæmmede an-vender Norge mest, hvilket skyldes at medicinsk revalidering medregnes, under revalidering. I de øvrige lande er revalidering opført under sygdomme (inkluderet i sygedagpengene).
Ændringer i de sociale udgifter til funktionshæmmede fra 2009 til 2010
I Danmark steg udgifterne fra 2009 til 2010 med 1,2 mia. DKK, svarende til en vækst på 1,5 pct. Stigningen vedrørte kontantydelserne, der steg med godt 1,5 mia. DKK, svarende til en vækst på 2,7 pct., mens serviceydelserne faldt med godt 0,3 mia. DKK, svarende til et fald på 1,3 pct.161 På Færøerne forekom en mindre samlet stigning i de sociale udgifter fra 2009 til 2010 på 7,4 pct., svarende til 39 mio. Effekten af ændret modregning i ydelsen til
førtidspensionen kan forklare stigningen i kontantydelser. Dertil kommer en stigning i udgifterne til revalidering, der udgør halvdelen af den samlede stigning.
I Finland faldt udgifterne til førtidspension med 1,4 pct. målt i faste priser. Antallet af førtidspensionister faldt med 5.000. De samlede udgifter til
kontantydelser til funktionshæmmede steg med 0,2 pct. Udgifterne til serviceydelser steg med 4,3 pct. Den største stigning var udgifter til serviceydelser under the
Services and Support for the Disabled Act og til beskyttede boliger.
I Island faldt udgifterne til funktionshæmmede med 5,8 pct. målt i faste priser, hvor udgifterne til kontantydelser faldt med 7,0 pct., mens udgifterne til
serviceydelserne faldt med 5,8 pct. Grundpensionen faldt med 7,2 pct. mens tillægspensionen faldt med 6,5 pct.
I Norge øgedes udgifterne til de funktionshæmmede med 3,8 pct. fra 2009 til 2010, målt i faste priser. Kontantydelserne steg med 4,3 pct. og udgifterne til serviceydelser steg med 0,5 pct. Kontantydelserne udgjorde 87,2 pct. af de totale udgifter til
funktionshæmmede, og udgifter til grundpension og tillægspension udgjorde hhv. 21,7 og 28,6 pct. hver, til sammen 50,3 pct. Antallet af modtagere af førtidspension
(uførepension) ved utgangen av året øgedes med 5.562 personer fra 2009 til 2010, og var i 2010 301.088 personer. Antallet af arbeidsavklaringspenger i 2010 var 27.518 mill. NOK. Antallet af arbeidsavklaringspengemodtagere var i december 2011 174.275
personer.
I Sverige faldt udgifterne til funktionshæmmede fra 2009 til 2010 med 1,9 pct. målt i faste priser. Kontantydelserne faldt med 11,7. pct. mens der var en stigning i udgifter til pleje på 9,2 pct. Den største stigning var i hjælpen til Institutioner mv.
162
Tabel 6.3.12 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydelser og service til funktionshæmmede 2010
Tabel 6.3.13 Udgifter til kontantydelser til funktionshæmmede i KKP/capita og pr. pensionist 2010
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige DKK DKK EUR ISK NOK SEK
Kontantydelser, mio. A. Førtidspensioner 36.272 218 3.579 41.012 60.768 60.862 Heraf: a. Grund-/mindstepension 36.272 218 739 28.005 23.854 13.818 b. Tillægs-/arbejdspension - 2.831 13.007 31.426 39.844 c. Supplerende pension - 10 - 5.488 7.200 B. Tilbagetrædelsespension pga. nedsat arbejdsevne 4.130 10 2 - -C. Plejebidrag - 509 - 3.387 3.759 D. Tilskud til økonomisk
integration af funktionshæmmede 14.804 128 - 31.521 766 E. Øvrigt 3.140 24 194 - 231 -Kontantydelser i alt 58.346 252 4.412 41.012 95.906 65.387 Serviceydelser, mio. A. Institutioner m.v. 12.768 123 173 7.765 1.094 22.982 B. Hjælp til udførelse af dagliglivsfunktioner 5.869 58 501 81 4.822 35.786 C. Revalidering 2.974 92 574 3.241 6.685 5.261 D. Øvrigt 4.511 38 759 685 1.526 12.224 Serviceydelser i alt 26.122 312 2.007 11.772 14.128 76.253 Udgifter i alt, mio. 84.467 564 6.419 52.784 110.034 141.640 Udgifter i pct. af BNP 4,8 4,4 3,6 3,4 4,4 4,3 Finansieret af (pct.) - Det offentlige 72,6 94,2 50,8 53,0 33,0 57,3 - Arbejdsgivere 5,4 4,1 35,4 38,7 40,0 41,6 - Forsikredes præmier og særskatter 22,0 1,7 13,8 8,3 27,0 1,1 Ændringer 2009-2010 i 2010-priser - Mio. 1.207 39 94 -3.220 4.072 -1.721 - Pct. 1,5 7,4 1,5 -5,7 3,8 -1,2
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
Funktionshæmmede
Kontantydelser pr. capita 1.017 508 691 729 1.694 592 Førtidspension pr.
førtidspensionist 16.403 15.517 11.228 13.104 17.266 11.721 Serviceydelser pr. capita 455 627 314 209 250 691
Samlede ydelser til
163
Egenbetaling
Egenbetaling for ophold på institutioner, funktionshæmmede og for hjemmehjælp foregår efter forskellige regelsæt i de nordiske lande.
Betingelserne for egenbetaling for ophold på institutioner for funktions-hæmmede fastsættes centralt (statsligt) i Danmark, Færøerne, Finland, Island og Norge, men decentralt (kommunalt) i Sverige.
I Danmark får beboere på botilbud m.v. udbetalt pension og må heraf selv betale for de ydelser, de modtager som led i opholdet. Det drejer sig for eksempel om husleje, kost, frisør og vask. Derimod skal de ikke betale for pleje og rengøring. Den varige hjemmehjælp er gratis. Derimod betales der for den midlertidige
hjemmehjælp, afhængigt af indkomsten. I 2011 udgjorde egenbetalingen 399 mio. DKK, svarende til 3 pct. af de samlede udgifter.
På Færøerne betaler beboere på plejehjem ingen husleje, men til gengæld er pensionsydelsen nedsat til 1.186 DKK pr. måned i 2011 til dækning af personlige behov. Beboerne har således ingen udgifter til husleje, kost, frisør m.v. Pensionister, der har en indtægt udover pensionen, skal dog betale for ophold på plejehjem. Egenbetaling udgør 30 pct. af pensionistens skattepligtige indtægt. I institutioner for psykisk udviklingshæmmede udgjorde egenbetalingen i 2008 2,2 pct. af de samlede udgifter.
I Finland er egenbetalingen for langtidspleje afhængig af patientens indtægt. Den kan højest udgøre 85 pct. af nettoindkomsten og der skal mindst være 99 EUR per måned til personligt forbrug. I 2010 udgjorde egenbetalingen for institutionsophold 8 pct. af de samlede udgifter. Egenbetalingen for hjemmehjælp er afhængig af
husstandens indkomst. Egenbetalingen udgjorde ca. 16 pct. af de samlede udgifter til hjemmehjælp i 2010.
I Island findes der ikke institutioner for funksjonshæmmede, men ulike typer av beskyttede boliger og samboerform. Beboerne betaler selv husleje og andre tjenester som i år 2011 er blivet kommunens ansvar. I Island udgjorde egenbetalingen til
hjemmehjælp 8,1 pct. af kommunernes udgifter i 2010.
I Norge er egenbetalingen for institutionsophold afhængig af indtægten, og beregnes ud fra centralt fastsatte forskrifter. Egenbetalingen udgør op til 75 pct. af folketrygdens grundbeløb, fratrukket et fribeløb. Af indtægter over folketrygdens grundbeløb betales op til 85 pct. Betalingen skal begrænses således, at enhver har mindst 25 pct. af folketrygdens grundbeløb i behold til eget brug i tillæg til
fribeløbet. Egenbetaling i institutioner udgør lidt over 15 pct. af de samlede udgifter til driften af institutionen. Egenbetalingen for hjemmehjælp fastsættes af de enkelte kommuner, men beløbet må ikke overstige de faktiske udgifter. Hvis indtægten er lav må egenbetalingen ikke overstige 155 NOK per måned. Desuden må der ikke kræves egenbetaling for den del, som er personlig pleje og omsorg eller
hjemmesygepleje, aflastningstiltag og støttekontakt.
I Sverige har kommunerne en stor frihed til selv at bestemme egenbetalingens størrelse inden for omsorgen for ældre og funktionshæmmede. Der findes også en maksimal egenbetaling inden for ældreomsorgen, men kommunerne har stor frihed til at sætte egenbetalingens størrelse inden for disse rammer.
164
6.4 Efterlevende
Tabel 6.4.1 Udgifter til efterlevende i pct. af BNP i EU, Færøerne, Island og Norge 2009
p Foreløbige data
Anmærkning: Kilden er EUROSTAT: Database for Social Protection Expenditure and Receipts. Kilden for Færøerne er tAlmannamálaráðið