I Danmark kan der efter førtidspensionsreformen i 2003 kun nytilkendes en form for førtidspension. Den nye førtidspension tilkendes personer med en varigt nedsat
Danmark1) 14.438 13.577 28.015 1.417 1.332 2.749 Færøerne2) 10.587 8.367 9.401 1.039 821 922 Finland3) 1.132 937 1.039 930 770 854 Norge 17.341 13.911 15.386 1.499 1.202 1.330 Sverige4) 10.409 9.110 9648 893 781 828
149 arbejdsevne af et sådant omfang, at personen ikke kan blive selvforsørgende gennem beskæftigelse på almindelige vilkår eller i fleksjob.
På Færøerne er der ikke sket væsentlige lovmæssige ændringer, der har haft indflydelse på antallet af nytilkendelser.
I Finland har der været et fald i antallet af førtidspensionsmodtagere, men er i løbet af de senere år stabiliseret cirka på det samme niveau.
Der har været fald i nytilgangen af førtidspensionister i Island siden 2003.
Forklaringen på faldet i nytilgangen kan være opstramning i reglerne af tilkendelse af førtidspension samt ændringer på arbejdsmarked i form af mindre arbejdsløshed.
Både i Norge og Sverige er der sket opstramninger i reglerne for tilkendelse af førtidspension (syge-/aktivitetsydelse). I Sverige har der været et stigende antal tilkendelser til og med 2006, hvorefter der har været et fald.
150
Tabel 6.3.7 Antal pensionister, der modtager førtidspension i form af grund-/ mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension absolut og i pct. 2011
1 For Finland og Norge starter aldersgruppen ved 16 år og ved 17 år för Island 2 Islandske tal henviser til 2010
3 Tal fra Danmark i aldersgrupperne 54 år og 55-59 år er slået sammen, og står ud for kategorien 50-54 år.
Danmark3) Færøerne Finland Island2) Norge Sverige
Antal 18-19 år1) 1.099 8 1.604 243 956 3.196 20-29 " 10.583 68 11.647 1.818 8.265 26.268 30-39 " 24.374 90 17.419 2.673 17.449 25.052 40-49 " 55.891 219 35.735 3.854 47.374 67.933 50-54 " 92.554 168 33.678 2.419 40.052 58.956 55-59 " . 246 64.168 2.541 59.394 86.086 60-64 " 61.065 404 96.202 2.880 87.899 133.193 I alt 18-64 år1) 245.566 1.203 260.453 16.428 261.389 400.684 65-66 år . 179 . 1.257 45.264 . Pct. 18-19 år1) 0 1 1 1 0 1 20-29 " 4 6 4 11 3 7 30-39 " 10 8 7 16 7 6 40-49 " 23 18 14 23 18 17 50-54 " 38 14 13 15 15 15 55-59 " . 20 25 16 23 21 60-64 " 25 34 37 18 34 33 I alt 18-64 år1) 100 100 100 100 100 100
151
Tabel 6.3.8 Modtagere af førtidspension og nytilgang af førtidspensionister efter køn 2011
1 Antal modtagere er i denne tabel opgjort primo året; i de øvrige pensionstabeller er antallet opgjort ultimo året
2 Pensionsalder ændres fra 2010 i 17-66 år i stedet for 16-66 år. Förklarer liten nytilgang 6 Islandske tal henviser til 2010
3 Pensionsalder 18-67 år
4 Syge og aktivitetsydelse erstatter fra og med 2003 førtidspensionen 5 Oplysningen for modtagere henviser til december 2011
Modtagere Nytilgang befolkningen i den Nytilgang i pct. af berettigede alder Danmark1) Mænd 101.920 7.291 0,4 Kvinder 118.662 8.032 0,5 Færøerne Mænd 753 .. .. Kvinder 965 .. .. Finland Mænd 135.888 12.723 0,7 Kvinder 124.565 12.706 0,7 Island2,6) Mænd 7.043 - - Kvinder 10.642 85 0,1 Norge3) Mænd 131.847 13.233 0,8 Kvinder 174.806 17.701 1,1 Sverige4,5) Mænd 165.913 7.255 0,3 Kvinder 234.771 7.114 0,3
152
Figur 6.3.3 Pensionister der modtager førtidspension i form af grund-/ mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension i pct. af befolkningen 16/18-64/66 år 2000-20111, 2)
1 I Sverige erstatter aktivitets – og sygeydelsen førtidspensionen fra og med 2003. Nye ydelser gives til personer i alderen 19-64 år
2 Norge: Fra 1. mars 2010 ble personer som mottok tidsbegrenset uførestønad flyttet til ny ytelse kalt arbeidsavklaringspenge (revalidering). Slik at her gjelder kun mottakere av varig uførepensjon og gruppen er mindre enn i 2009.
Revalideringsydelser
Personer, hvis erhvervsevne er nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager, kan få hjælp til uddannelse, optræning og omskoling, når det anses for påkrævet af hensyn til personens fremtidige muligheder for at klare sig selv og forsørge sin familie. Der kan også ydes hjælp til særlige udgifter, der følger af uddannelsen. Uddannelse kan bestå i optræning eller oplæring på det almindelige arbejdsmarked. Hjælpen ydes i form af løn eller løntilskud. Endelig kan der ydes særskilt hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsredskaber og til iværksættelse af selvstændig virksomhed.
I Danmark ydes hjælpen i form af en fast revalideringsydelse, som svarer til dagpengemaksimum. Udbetalingen af revalideringsydelsen forudsætter, at der er iværksat en revalidering efter en fastlagt erhvervsplan. Ydelsen udbetales indtil erhvervsplanen er gennemført, normalt dog højst i 5 år. For unge under 25 år udgør revalideringsydelsen det halve. Med henblik på at fastholde og integrere de svagere grupper på arbejdsmarkedet er der fra 1999 sket en styrkelse af den
virksomhedsrettede revalidering.
På Færøerne udbetales revalideringsydelse, når det anses for påkrævet af hensyn til en persons risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Revalideringsydelsen hører under loven om offentlig forsorg, og ydelsen er normalt behovsprøvet.
153 I Finland er revalideringsdagpenge, som betales fra Folkpensionsanstalten af sam-me størrelse som sygedagpengene. Dagpengenes størrelse fra ulykkes- og trafikforsik-ringerne samt fra arbejdspensionsanstalterne er i princippet næsten af den samme størrelse som man skulle have haft arbejdsindkomst i samme periode.
I Island udbetales en revalideringsydelse af socialforsikringen, når den
tilskadekomne ikke længere har ret til syge- eller arbejdsskadedagpenge. Som regel kan ydelsen højst oppebæres i 12 måneder eller indtil der er truffet beslutning om den funktionshæmmedes fremtid. Ydelsen svarer til sygepensionen og tildeles efter de samme kriterier. Ydelsen kan aldrig udbetales i mere end 18 måneder. Alle, der modtager revalideringsydelse, skal gennemgå undersøgelser og behandlinger i den tid, ydelsen modtages.
I Norge blev tre revalideringsydelser slået sammen til én ydelse med virkning fra 1. marts 2010. For at have ret til den nye ydelse, arbeidsavklaringspenge, skal
modtageren være under aktiv behandling, deltage på et arbejdsrettet tiltag eller modtage anden opfølgning med det sigte at skaffe sig, eller beholde, et arbejde.
Denne ydelse gives til personer, der har opbrugt deres sygedagpengeret, men hvor arbejdsevnen forsat er nedsat med mindst 50 pct. Ydelsen kan gives i op til 4 år, med mulighed for forlængelse i særlige tilfælde, og beregnes ud fra pensionsgivende indtægt, udbetalt det sidste år, eller som et gennemsnit af de sidste tre år før arbejdsevnen blev nedsat med mindst 50 pct. Ydelsen udgør op til 66 pct. af beregningsgrundlaget, og forvaltes af Arbejds- og velfærdsetaten.
I Sverige gives der i forbindelse med revalidering en række erstatninger og ydelser. I forbindelse med revalidering kan der blandt andet gives en re-valideringsydelse og særlige ydelser i stedet for sygedagpenge. Revalideringsydelsen gives da til personer, som deltager i erhvervsrettet revalidering og de særlige ydelser skal dække
udgifterne, som der er ved revalideringen for eksempel rejser. De erhvervsrettede revalideringsforanstaltninger, som kan blive aktuelle er eksempelvis arbejdstræning, udredning ved et arbejdsmarkedsinstitut og uddannelse.
154
Tabel 6.3.9 Personer som har modtaget revalideringsydelse 2011
1 Modtagere af revalideringsydelse, herunder revalideringsydelse ved virksomhedspraktik 2 Omfatter revalideringsdagpenge og service som udbetales fra Folkpensionsanstalten (därtill
utbetalade arbejdspensionsanstalterne i löbet af 2011 revalideringspenge/-service åt 10.808 personer, 5.823 kvinder och 4.985 men)
3 Året 2010 for Island
4 Fra 1. marts 2010 blev ydelserne revalideringspenge (attføringspenge) og tidsbegrænset sygepension indlemmet i Arbeidsavklaringspenge. Tallene for 2010 er derfor ikke sammenlignelige med tal fra tidligere år
5 Omfatter kun personer med revalideringsydelse. Personer som modtager særlige ydelser kan ikke opgøres
Arbejdsskadeserstatninger
I alle nordiske lande modtager personer, som har været udsat for en arbejdsskade enten sygedagpenge eller en ydelse, som svarer til disse ved midlertidigt tab af erhvervsevne. Ved langvarigt eller permanent tab af erhvervsevne udbetales der førtidspension eller en ydelse, som kan sidestilles med denne.
Ved arbejdsskade forstås ulykkestilfælde på arbejdet og erhvervsbetinget sygdom, som forårsager midlertidigt eller permanent tab af arbejdsevne.
I alle landene er der etableret obligatoriske arbejdsskadeforsikringer, men efter lidt forskellige regelsæt. Fra arbejdsskadeforsikringen udbetales der ménerstatninger samt erstatning for den tabte arbejdsevne, enten i form af engangsydelser eller som månedlige ydelser. Normalt dækker arbejdsskadeforsikringen også udgifter til behandlinger, som ikke er dækket af den almindelige sygeforsikring.
I Danmark ydes der erstatning for tabt erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har nedsat arbejdsevnen med mindst 15 pct. Der ydes desuden et engangsbeløb, hvis méngraden er 5 pct. og derover. Kompensationen beregnes ud fra 80 pct. af den tilskadekomnes hidtidige årsindtægt.
På Færøerne ydes der dagpenge, hvis den tilskadekomne ikke er i stand til genoptage arbejdet i samme omfang som tidligere. Dagpengene kan maksimalt udgøre 80 pct. af årslønnen. Der kan også ydes invaliditetserstatning, hvis arbejdsskaden har forringet den tilskadekomnes erhvervsevne med 5 pct. eller derover. Kompensationen beregnes i begge tilfælde til maksimalt at udgøre 2/3 af fiskeres garanterede mindsteløn, hvilket svarer til 386 DKK i 2010.
I Finland har man ret til pension, hvis arbejdsevnen er reduceret med mindst 10 pct. Den pension, som udbetales til en person, som er helt uarbejdsdygtig udgør 85 pct. af tidligere arbejdsindkomst. Til en delvis (partiel) arbejdsudygtig arbejdstager, udbetales der en del af den fulde pension, som svarer til nedgangen i erhvervsevnen.
Danmark1) Færøerne Finland2) Island3) Norge4) Sverige5)
Personer som har modtaget revalideringsydelse i løbet af året
Mænd 4.097 268 40.133 812 71.597 6.300 Kvinder 6.296 357 61.815 1.190 102.777 12.036 I alt 10.393 625 101.948 2.002 174.373 18.336
Personer som modtog
revalideringsydelse pr. december
Mænd 6.405 79 16.900 444 70.618 2.664 Kvinder 10.019 99 25.993 704 101.142 4.959 I alt 16.424 178 42.893 1.148 171.760 7.623
155 Erstatningsniveauet for pension på grund af ulykker falder til 70 pct. af arbejdsind-arbejdsindkomsten, når den pågældende fylder 65 år. Ulykkespensionen til en delvis uarbejdsdygtig reduceres tilsvarende når den pågældende fylder 65 år.
I Island er det retten til løn under sygdom (fravær på grund af en ulykke), som har den største betydning for den skadelidte. Men for personer som ikke har ret til løn eller når den periode, hvor man kan modtage løn er ophørt, modtager de
pågældende dagpenge fra den almene arbejdsskadeforsikring. Denne ydelse er et fast beløb, som er uafhængig af den løn man havde da ulykken indtraf. Ydelsen betales normalt ikke i mere end 52 uger, hvis arbejdsevnen er nedsat med 10-49 pct. betales førtidspension i form af et engangsbeløb, men hvis arbejdsevnen er nedsat 50 pct. eller mere betales førtidspension efter de almindelige regler.
I Norge kan der opnås uførepension, hvis en erhvervsskade eller arbejdsulykke nedsætter arbejdsevnen med 30 pct., hvor der normalt kræves mindst 50 pct. nedsættelse af arbejdsevnen for at få tildelt uførepension. Der tildeles
ménerstatning, hvis méngraden er 15 pct. og derover.
I Sverige ydes der erstatning, i form af livrenter, såfremt arbejdsevnen er varigt nedsat med mindst en femtendedel (6,6 pct.). Livrenten beregnes normalt på grundlag af den forsikredes sygedagpengeberettigede indkomst. Livrenten beregnes ved at sammenligne den forventede indkomst, hvis skaden ikke var indtruffet, med den indkomst hun eller han beregnes til at kunne få efter skaden. Livrenten er forskellen mellem indkomsterne, men kan aldrig blive højere end 7,5 prisbasisbeløb per år som var 42.800 SEK i 2011.