lov er garanteret et vist minimum at leve for ved overgangen til pension, den såkaldte mindstepension/grundpension. Dertil kommer lovfastsatte arbejds- eller tillægspensioner for de, der har deltaget i arbejdslivet. Desuden findes der supplerende pensionsordninger indgået ved lov eller ved kollektive aftaler. I alle landene findes desuden forskellige private pensionsopsparinger, som ikke behandles i denne rapport.
Der kan ikke trækkes helt klare grænser mellem de tre pensionssystemer, navnlig ikke mellem tillægspensioner og supplerende pensioner.
Den nordiske statistik adskiller sig derved noget fra den europæiske statistik, hvor grund- og tillægspension/arbejdspension omtales samlet som den første søjle i pensionssystemet og de supplerende pensioner omtales som den anden søjle, mens de private pensioner, som ikke er medtaget i denne rapport, omtales som den tredje søjle i pensionssystemet.
I denne rapport behandles grundpensionerne i Danmark, Færøerne og Island samt den garanterede mindstepension i Finland, Norge og Sverige under et. Ligeledes behandles arbejds– og tillægspensionerne under ét.
I Finland og Sverige er der vedtaget reformer, der betyder at grund/arbejds- og tillægspension udgør en helhed.
I stedet for todelingen mellem grundpension og tillægspension er alle uanset tilknytning til arbejdsmarkedet garanteret en mindstepension. De personer, der gennem beskæftigelse selv har optjent tilstrækkeligt tillægspension/arbejdspension får ikke den garanterede mindstepension. Selvom dette grundprincip er ens i det finske og svenske system er pensionssystemerne opbygget vidt forskelligt.
I Danmark består grundpensionen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg samt den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), der alle indtægtsreguleres. Herudover er der mulighed for en række tillæg, hvoraf varmetillæg og helbredstillæg indtægtsreguleres, mens venteprocenten ved opsat pension ikke indtægtsreguleres.
Danmark 12,1 Belgien 9,4 Italien 14,4 p Slovakiet 6,7 p
Færøerne 8,6 Bulgarien 7,8 Letland 7,5 p Slovenien 9,2 p
Finland 10,4 Cypern 7,9 Litauen 8,4 p Spanien 7,7 p
Island 5,3 Estland 7,9 Luxemburg 6,2 Storbritannien 12,0 p
Norge 7,8 Frankrig 12,4 p Malta 8,5 Tjekkiet 8,3 Sverige 12,7 p Grækenland 11,3 Polen 9,8 Tyskland 10,0 p
Holland 10,4 p Portugal 11,2 Ungarn 9,1 Irland 5,6 Rumænien 8,0 Østrig 12,7
117 Arbejds-/tillægspension består af ATP (Arbejdsmarkedets tillægspension), som ikke indtægtsreguleres. De supplerende pensioner i form af arbejdsmarkedspensioner indtægtsreguleres heller ikke. Det særlige børnetilskud til pensionister
indtægtsreguleres.
På Færøerne modtager pensionister en pension, hvor ydelsen afhænger af civilstand. En del af pensionen modregnes i den skattepligtige indkomst.
Der findes et tillægspensionssystem, der finansieres af parterne på
arbejdsmarkedet. Der er tale om en solidarisk arbejdsmarkedspension, hvor alle personer fra 67 år, får udbetalt et fast månedligt beløb. Udbetaling følger ikke af indbetaling, hvorfor denne pension i princippet fungerer som en grundpension, og behandles som sådan i denne publikation.
For pensionister med ingen eller lille indkomst udbetales et pensionstillæg. Der ydes desuden andre personlige tillæg til pensionister med forsørgelsespligt overfor børn og pensionister med særligt behov for pleje. Pensionister på plejehjem modtager en nedsat pension til dækning af personlige behov.
I Finland er arbejdspensionen den vigtigste del af pensionssystemet idet 85 pct. af pensionsudgifterne stammer fra arbejdspensionerne. Folkepensionen er helt
afhængig af arbejdspensionens størrelse. Der gives ikke folkepension, hvis
arbejdspensionen pr. måned overstiger ca. 1.212 EUR for enlige og ca. 1.080 EUR for gifte eller samboende i 2011.
De supplerende pensionsordninger spiller dog en meget lille rolle i Finland.
Folkepensionen helt afhængig af arbejdspensionen, men andre indtægter (ud over pensioner) påvirker ikke folkepensionens størrelse. Siden 2008 er boligstøtten til pensionister ikke en del af pensionssystemet, men en selvstændig ydelse. Der findes ingen indkomstprøvede tillæg i almindelighed til personer som modtager
folkepension (se Tabel 6.2.2). Ydelsen bliver dog højere, hvis man venter med at gå på pension til senere end den ordinære pensionsalder.
I Sverige modtager man garantipension, hvis man har en lav indkomstrelateret pension eller slet ingen indkomstrelateret pension. Garantpensionen aftrappes mod indkomst/- tillægspensionerne og er maksimalt 93.720 SEK for ugifte pensionister født i 1937 eller tidligere eller 91.200 SEK for pensionister født 1938 eller senere. Den indkomstrelaterede pension kaldes indkomstpension og er baseret på de bidrag, der indbetales i hele den erhvervsaktive tid. Som supplement findes der
præmiepension, som er en fondsbaseret pension med fuld valgfrihed mellem forskellige fonde i pensionsmyndighedernes ”fondstorv” Man kan vælge svenske, udenlandske fonde og rentefonde.
I Island kan den lovfæstede grundpension også falde bort hvis pensionisten har væsentlige andre indkomster over et vist niveau. For danske alderspensionister, indgår dog kun arbejdsindkomster i indtægtsgrundlaget for alderspensionens grundbeløb.
I Norge er alle uanset tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet garanteret en mindstepension ved funktionshæmning, eller ved opnået alder fra det fyldte 67. år. For at opnå mindstepension uden reduktion forudsættes som hovedregel 40 års bopælstid, som krav på tilstrækkelig tilknytning til den norske socialforsikring. For at
118
modtage pension ud over dette må man (som hovedregel) gennem deltagelse i ar-arbejdslivet have oparbejdet en tilstrækkelig tillægspension.
Tillægspensionssystemet er stadigvæk uændret i Danmark, Island og Norge mens de supplerende pensionsordninger fortsat er gældende i alle de nordiske lande.
Tabel 6.2.2 Pensionsmodtagere fordelt efter ydelser 20111)
1 Blandt andet som følge af tilpasning til reglerne i EØS-aftalen er reglerne for retten til grundpension i de nordiske lande blevet tilnærmelsesvist ens. Overordnet kræves det, at man har været bosat i det pågældende land i mindst 3 år i den erhvervsaktive alder
I Island reguleres grundbeløbet for alderspensionister både i forhold til egen arbejdsindkomst, tillægspensionen og halvdelen af pensionistens kapitalindkomst. Tilsvarende regler gælder også for pensionstillægget.
Førtidspensionistens egne arbejdsindtægter tages med i reguleringen op til et bestemt niveau. Målsætningen er at flere førtidspensionister skal deltage i arbejdslivet. Arbejdspensionen og kapitalindkomst op til et bestemt niveau tages heller ikke med i reguleringen. Forskellige indkomstgrænser gælder for
alderspensionister og førtidspensionister. Pensionen, både grundbeløb og tillæg, kan falde helt bort hvis pensionisten har væsentlige andre indkomster over en vis
indkomstgrænse.
I Norge er indkomstprøvningen af alderspensionen i forhold til arbejdsindkomsten for pensionister i alderen 67-70 år nu ophørt. Det skal dog i visse tilfælde foretages en vurdering når personen fylder 70 år. Førtidspensionen indkomstprøves også i forhold til arbejdsindkomster over et vist niveau (gradueret førtidspension m.v.). For alle pensionister fastsættes grundpensionen i forhold til for eksempel civilstand og ægtefællens arbejds- og kapitalindkomst. Ægtefæller og samboende har samme
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
Modtagere af: Grundpension/ garanteret mindstepension Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet i mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Bopælstidens længde for at opnå fuld grundpension 40 år 40 år 40 år 40 år 40 år 40 år Tillægspension/
arbejdspension Lønmod-tagere . Lønmod-tagere og selvstændige Lønmod-tagere og selvstændige Lønmod-tagere og selvstændige Lønmod-tagere og selvstændige Supplerende
pensioner Lovfæstet for offentligt ansatte (tjenestemæ nd) Lovfæstet for offentligt ansatte (tjenestemæ nd) - - Lovfæstet for offentligt ansatte (tjenestemæ nd) - Offentlige kollektive aftaler Offentlige kollektive aftaler - - Offentlige kollektive aftaler Offentlige kollektive aftaler Private kollektive aftaler Private kollektive aftaler - - Lovfæstet for ansatte i privat næring Private kollektive aftaler
119 rettigheder og er som hovedregel ligestillet pensionsmæssig i forhold til det norske system.
I Sverige er boligtillægget til pensionister indkomstprøvet. I forhold til en ny lov fra 2003 kan boligtillægget udbetales til de, der er bosat i Sverige og har en ydelse i form af fuld alderspension, aktivitets – eller sygeydelse, enkepension, særlig
efterlevendepension eller hustrutillæg. De, der har en hel pension eller en invaliditetsydelse fra et andet EU land kan få boligtillæg.