I alle de nordiske lande lægges der vægt på aktivering. Aldersgrænsen for iværksæt-telse af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er 18 år i Danmark og Finland og 16 år i Island. I Norge er aldersgrænsen 16 år, med undtagelse af brugen af den ordinæ-re uddannelse, hvor aldersgrænsen er 26 år. I Sverige varieordinæ-rer aldersgrænsen, af-hængigt af foranstaltningen. Formålet med aktiveringen er primært at opkvalificere de ledige med henblik på ordinær beskæftigelse, men også at motivere dem til selv at søge beskæftigelse eller uddannelse.
I Danmark har aktivlinjen i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken spillet en stadigt større rolle siden arbejdsmarkedsreformen i 1994.
Ledige dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har gennemført en erhvervs-kompetencegivende uddannelse, har ret og pligt til senest efter 6 måneders ledighed at modtage et uddannelsestilbud af mindst 18 måneders varighed. Tilbuddet kan kombineres med andre former for vejledning og opkvalificering eller med virksom-hedspraktik. Ydelsen under tilbuddet svarer til halvdelen af dagpengene. Øvrige ledi-ge dagpenledi-gemodtaledi-gere under 25 år og dagpenledi-gemodtaledi-gere mellem 25 og 30 år har senest efter 6 måneders ledighed ret og pligt til aktiveringstilbud i form af uddannel-se, vejleding og opkvalificering, virksomhedspraktik eller jobtræning.
Ledige dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år har senest efter 9 måneders ledig-hed ret og pligt til aktivering i form af uddannelse, jobtræning mv. Ledige dagpen-gemodtagere fyldt 60 år har ret og pligt til aktiveringstilbud senest efter 6 måneders ledighed. Alle dagpengemodtagere har endvidere ret og pligt til et nyt aktiveringstil-bud, når de har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder efter afslutning af det første aktiveringstilbud. Endelig har dagpengemodtagere efter 2½ års ledighed ret og pligt til intensiv aktivering i resten af ledighedsperioden.
Aktivering tidligt i dagpengeperioden er behovsorienteret og fleksibel, dels målret-tet mod grupper som risikerer at blive langtidsledige og dels som forebyggelse mod mangel på kvalificeret arbejdskraft (flaskehalse).
Kontanthjælpsmodtagere under 30 år har senest efter 13 uger ret og pligt til at ta-ge imod et aktiverings- eller uddannelsestilbud på mindst 30 timer om uta-gen i 18 neder, for personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse dog kun i 6 må-neder. Ledige kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år uden uddannelse skal dog have et tilbud efter 5 uger med mindre de vælger at søge ind på en ordinær uddan-nelse. Kontanthjælpsmodtagere på 30 år og derover skal have et aktiveringstilbud senest efter 12 måneder på kontanthjælp. Alle kontanthjælpsmodtagere, bortset fra personer fyldt 30 år, der ikke alene modtager hjælp på grund af ledighed, har desu-den ret og pligt til et nyt aktiveringstilbud, når de har modtaget kontanthjælp i 6 måneder efter afslutning af det første aktiveringstilbud.
Den ledige får udbetalt løn i forbindelse med jobtræning, mens ydelserne under de øvrige aktiverings- og uddannelsesforanstaltninger i vid udstrækning svarer til dagpenge eller kontanthjælp.
På Færøerne har der ikke været aktivering siden midten af 90’erne, hvor arbejds-løsheden var over 12 pct.
81 I Finland er de aktive foranstaltninger som forbedrer beskæftigelsen en vigtig del af den finske arbejdsmarkedspolitik. Ved hjælp af disse foranstaltninger skaber man arbejdspladser, forbedrer mulighederne for de langtidsledige samt forbedrer mulig-hederne for at få de unge ind på arbejdsmarkedet. Desuden skal foranstaltningerne forebygge langtidsarbejdsløshed samt reducere de regionale forskelle i arbejdsløshe-den. Man hjælper desuden ledige som vil starte egen virksomhed.
Service til de som er til rådighed for arbejdsmarkedet udgør den vigtigste del af den aktive arbejdsmarkedspolitik. De typer af service som bureauerne tilbyder, er arbejdsformidling, erhvervsvejledning, erhvervsrettede voksenuddannelser, informa-tion om uddannelse og erhverv samt erhvervsrettet revalidering.
I Island yder Arbejdsløshedsforsikringsfonden, foruden at varetage sin hovedopga-ve med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, tilskud til forskellige kurser for ar-bejdsløse, aktiveringsprogrammer og beskæftigelsesforanstaltninger.
I Norge er hovedformålet med arbejdsmarkedspolitikken at tilrettelægge en høj erhvervsdeltagelse og en god udnyttelse af arbejdskraften gennem et velfungerende arbejdsmarked og med et inkluderende arbejde. Det er arbejdsmarkeds og velfærds-staten der har ansvaret for at gennemføre de arbejdsmarkedspolitiske tiltag. Hoved-sigtet er at få en ensartet opfølgning der giver støtte til at personer kan komme i arbejde. For arbejdsløse lægges der vægt på en aktiv jobsøgning i hele ledighedspe-rioden, og der findes en række serviceforanstaltninger for både jobsøgende og ar-bejdsgivere, blandt andet en database over ledige job, hvori den jobsøgende også kan placere deres CV.
Arbejds- og velfærdsetaten bistår med formidling af tilgængelige jobs, samt in-formation og vejledning og opfølgning på den enkelte, ved overgangen til arbejde. De arbejdsrettede tiltag skal sikre at enten få eller bibeholde et arbejde. Tiltagene skal normalt iværksættes hvis det ikke har været muligt at få et ordinært arbejde og skal indrettes efter den enkeltes forudsætninger og behov, og i lyset af situationen på arbejdsmarkedet. Unge skal prioriteres ved tiltag på det ordinære arbejdsmarked. Der eksisterer tre forskellige garantiordninger i Arbeids- og velferdsetaten, som skal sikre ungdommen et godt tilbud om opfølgning og bistand.
I Sverige er arbejds- og kompetencelinjen hovedhjørnestenen i den aktive ar-bejdsmarkedspolitik. Dette indebærer at en arbejdsløs person, som ikke direkte kan få arbejde, i første omgang skal tilbydes en uddannelse eller en anden lempelig for-anstaltning, som har til formål at personen skal kunne få et regulært arbejde.
Der findes en jobudviklingsgaranti der retter sig mod den der er eller risikerer at blive langtidsarbejdsløs. Formålet med job og udviklingsgarantien er at væsentligt forbedre de arbejdsløses muligheder for at få et regulært job på arbejdsmarkedet. Inden for garantien udarbejdes der individuelle handlingsplaner der specificerer hvil-ke foranstaltninger som arbejdsformidlingen kan tilbyde samt hvad der kræves af deltagerne.
Personer med behov for arbejdslivsindrettet revalidering eller særlig vejledning kan få hjælp hos arbejdsformidlingen og et arbejdsmarkedsinstitut. Institutterne har særlige ressourcer og kompetence inden for arbejdsprøvning, praktisk arbejdsorien-tering, tilpasning af arbejdspladser m.v.
82
De konjunkturafhængige programmer og indsatser der tilbydes omfatter bl.a. ar-bejdsmarkedsuddannelser, der har til formål at forøge den enkelte arbejdssøgendes muligheder for at komme i arbejde samt at gøre det nemmere for arbejdsgiverne at ansætte personer med en passende arbejdskompetence. Desuden findes der praktik-ordninger som skal give erhvervsorientering, praktik og erhvervserfaringer til ledige, der søger arbejde gennem arbejdsformidlingen. Der findes en jobgaranti for unge mellem 16 og 24 år. Formålet med jobgarantien er at tilbyde særlige tiltag på et tid-ligere stadium for at unge skal få et arbejde eller påbegynde en uddannelse.
Derudover gives der tilskud til arbejdsgivere hvor tilskuddet har det formål at sti-mulere arbejdsgiveren til at ansætte en arbejdsløs ved at man delvis dækker ar-bejdsgiverens udgifter ved at ansætte en person som har behov for en udvidet intro-duktion eller uddannelse. Desuden kan personer som er arbejdsløse eller risikerer at blive arbejdsløs i visse tilfælde få tilskud til at starte egen virksomhed. For personer med nedsat arbejdsevne findes der foranstaltninger som gør det muligt at de pågæl-dende kan arbejde med løntilskud enten hos offentlige eller private arbejdsgivere.
83
Tabel 4.10 Antal aktiverede i 2000-2011
Antal aktiverede i løbet af året Antal aktiverede på opgørelsestidspunktet/ gennemsnitligt antal aktiverede Aktiverede i pct. af arbejdsstyrken på opgørelsestidspunktet I alt 16-24-årige I alt 16-24-årige I alt 16-24-årige
Danmark I alt 2000 221.534 34.828 87.239 10.507 3,2 2,6 I alt 2005 244.818 32.041 70.159 7.580 2,5 2,1 I alt 2010 392.036 67.607 101.999 16.192 3,7 4,1 I alt 2011 394.762 70.698 101.327 17.101 3,9 4,8 Heraf: - Støttet beskæftigelse 195.305 27.017 47.828 5.515 1,8 1,6 - Uddannelse 317.374 63.506 53.500 11.586 2,0 3,3 - Andet1) Finland2) I alt 2000 226.077 62.748 83.660 18.873 3,2 5,6 I alt 2005 213.683 58.404 79.531 16.152 3,0 5,0 I alt 2010 263.249 63.534 100.146 18.118 3,7 5,7 I alt 2011 267.927 61.151 109.133 17.747 4,1 5,5 Heraf: - Støttet beskæftigelse 82.500 13.537 35.488 5.753 1,3 1,8 - Uddannelse 63.965 10.621 30.197 5.130 1,1 1,6 - Andet 121.462 36.993 43.448 6.864 1,6 2,1 Island I alt 2000 3.811 764 .. .. 2,4 2,6 I alt 2005 6.325 1.271 .. .. 3,8 4,5 I alt 2010 15.208 4.095 .. .. 8,4 13,6 I alt 2011 18.233 3.104 .. .. 10,1 10,2 Heraf: - Støttet beskæftigelse 1.433 280 .. .. 0,8 0,9 - Uddannelse 13.955 2.322 .. .. 7,8 7,6 - Andet 2.845 502 .. .. 1,6 1,7 Norge3) I alt 2000 .. .. 11.439 3.520 0,5 1,1 I alt 2005 59.622 .. 13.150 4.087 0,5 1,3 I alt 2010 63.555 .. 16.119 5.162 0,6 1,4 I alt 2011 64.226 .. 15.636 4.952 0,6 1,4 Heraf: - Støttet beskæftigelse .. .. 1.388 .. 0,1 .. - Uddannelse .. .. 5.463 .. 0,2 .. - Andet .. .. 8.785 .. 0,3 .. Sverige I alt 2000 470.970 .. 166.159 .. 3,8 .. I alt 2005 595.138 .. 185.986 .. 4,1 .. I alt 2010 . .. 309.679 .. 6,4 .. I alt 2011 . .. 300.855 6,6 Heraf: - Støttet beskæftigelse .. .. .. .. .. .. - Uddannelse .. .. .. .. .. .. Andet .. .. .. .. .. ..
1 De grupper der lå under andet er lagt sammen med uddannelse da flere ydelser ikke længere kan opdeles 2 På grund af ændringer i statistiksystemet er de tal, som beskriver aktiveringstiltag forandrede siden
år 2008. Tallene for de seneste år er mere dækkende, eftersom de indeholder aktiveringstiltag 3 Fra 2006 er arbejdsstyrken for 15-24 år. Der gælder en ny tiltagsgruppering fra og med januar 2009,
84
Figur 4.7 Udviklingen i aktiveringen i pct. af arbejdsstyrken på opgørelsestids-punktet 2000-2011