I Danmark steg udgifterne fra 2008 til 2009 med 4,9 mia. DKK, svarende til en vækst på 2,5 pct. Godt halvdelen af stigningen skyldtes øgede udgifter til serviceydelserne, der steg med 2,6 mia. DKK, svarende til en vækst på 8,3 pct. Udgifterne til kontantydelserne steg med 2,3 mia. DKK, svarende til en vækst på 1,4 pct.
På Færøerne steg de samlede udgifter til ældre med 2 pct. fra 2008 til 2009. Stigningen svarer til en forhøjelse af de samlede udgifter med 25 mio. kr. Udgiftsstigningen dækker over en samlet stigning på 8 pct. i kontantydel-serne til ældre, svarende til 50 mio. kr. En af årsagerne er stigningen i ande-len af ældre, kombineret med lav supplerende personlig indkomst, der med-fører en stigning i udgifterne til grundpensionen. Tilsvarende forekom en reduktion i kommunale serviceudgifter til ældreområder på 16 pct. svarende til 33 mio. kr.
I Finland steg udgifterne til alderspension med 11,1 pct. målt i faste pri-ser. Både den gennemsnitlige udbetalte pension og antallet af pensionsmod-tagere steg. Antallet af pensionister steg med 43.000 personer, og nye pensi-onister fik en højere pension. Antallet af pensipensi-onister er stigende siden den første store fødselsårgang nåede alderen 63 år i 2008. I Finland er der mu-lighed for at gå på pension i alderen 63-68 år. Der var en usædvanligt stor stigning i pensionerne i begyndelsen af 2009 forbundet med en hastig stig-ning i priser og lønstig-ninger. Udgifterne til serviceydelser steg med 8,3 pct. målt i faste priser. Den største stigning var til uformel støtte samt til beskyt-tede boliger.
I Island steg udgifterne til ældre med 0,9 pct. fra sidste år, målt i 2009 priser. Udgifter til kontantydelserne faldt med 0,5 pct. Udgifter til tillægs-pensionen steg med 8,8 pct., men udgifter til grundtillægs-pensionen faldt med 13,8 pct. Udgifter til serviceydelser faldt med -5,5 pct. i faste priser. Udgif-ter til institutioner faldt med -9,1 pct. som følge af nedskæring af statsbud-gettet.
I Norge steg udgifterne til de ældre med 5,2 pct. målt i faste priser. Kon-tantydelserne steg med 5 pct., mens udgifterne til serviceydelser steg med
I Sverige steg udgifterne til ælde med 6,3 pct. målt i faste priser. Disse udgifter består hovedsageligt af kontantydelser, idet pensionerne steg med 8,3 pct. Udgifterne til ældreomsorgen faldt derimod med 1,0 pct.
Tabel 6.2.15 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydel-ser og kontantydel-service til ældre 2009
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige DKK DKK EUR ISK NOK SEK
Kontantydelser, mio. A. Alderspensioner 138.428 644 14.637 72.797 128.034 313.539 Heraf: a. Grund/mindstepension 88.097 582 1.577 25.867 47.930 50.133 b. Tillægs-/arbejdspension 9.350 13.041 46.930 65.256 186.954 c. Supplerende pension 40.981 59 19 - 14.848 76.452 B. Særlige alderspensioner 27.352 44 1.021 - 4.659 - C. Delpensioner 25 218 - 135 - D. Øvrigt - 19 70 - - 497 Kontantydelser i alt 165.805 707 15.946 72.797 132.828 314.036 Serviceydelser, mio. A. Institutioner m.v. - 209 2.043 3.295 25.995 52.673 B. Hjælp til udførelse af
dag-liglivsfunktioner - 106 1.262 1.472 17.761 22.636 C. Øvrigt 34.299 22 95 2.266 4.614 3.167 Serviceydelser i alt 34.299 336 2.043 7.034 48.370 78.476
Udgifter i alt, mio. 200.104 1.043 17.989 72.797 181.198 392.512 Udgifter i pct. af BNP 12,1 8,6 10,5 5,3 7,6 12,7 Finansieret af (pct.) - Det offentlige 50,4 70,4 21,2 21,3 44,6 29,9 - Arbejdsgivere 25,3 15,8 63,3 58,9 34,1 48,2 - Forsikredes præmier og særskatter 24,3 13,8 15,5 19,8 21,3 21,9 Ændringer 2008-2009 i 2009-priser - Mio. 4.911 25 1.687 -743 8.971 25.009 - Pct. 2,5 2,5 10,4 -0,9 5,2 6,8
Tabel 6.2.16 Udgifter til kontantydelser til ældre i KKP/capita og pr. pen-sionist 2009
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
Ældre
Kontantydelser pr. capita 2.789 1.345 2.382 1.340 2.336 2.941 Alderspension pr. pensionist 14.516 10.045 14.197 12.968 16.596 14.786 Serviceydelser pr. person
65 år og ældre 3.459 5.238 1.789 1.101 5.569 4.060 Samlede ydelser til ældre
pr. capita 3.366 1.985 2.687 1.470 3.186 3.676
Egenbetaling
Egenbetaling for ophold på plejehjem, institutioner for ældre og for hjem-mehjælp foregår efter forskellige regelsæt i de nordiske lande.
Betingelserne for egenbetaling for ophold på plejehjem/alderdomshjem fast-sættes centralt (statsligt) i Danmark, Færøerne, Finland, Island og Norge, men decentralt (kommunalt) i Sverige.
I Danmark får beboere på plejehjem m.v. udbetalt pension og må heraf selv betale for de ydelser, de modtager som led i plejehjemsopholdet. Det drejer sig for eksempel om husleje, kost, frisør og vask. Derimod skal de ikke betale for pleje og rengøring. Den varige hjemmehjælp er gratis. Derimod betales der for midlertidige hjemmehjælp, afhængigt af indkomsten. Egenbe-talingen til plejehjem og hjemmehjælp udgjorde tilsammen 1,47 mia. DKK i 2010 svarende til 3 pct. af de samlede udgifter.
På Færøerne betaler beboere på plejehjem ingen husleje, men til gengæld er folkepensionen nedsat til 981 DKK pr. måned til dækning af personlige behov. Beboerne har således ingen udgifter til husleje, kost, frisør m.v. Pen-sionister, der har en indtægt udover pensionen (for eksempel supplerende pensioner), skal dog betale for ophold på plejehjem. Egenbetaling udgør 30 pct. af pensionistens skattepligtige indtægt. Egenbetalingen til hjemmehjælp er afhængig af husstandens indkomst. I 2009 udgjorde egenbetalingen 2,8 pct. af de samlede udgifter til hjemmehjælp.
I Finland er egenbetalingen for langtidspleje af ældre afhængig af patien-tens indtægt. Den kan højest udgøre 85 pct. af nettoindkomsten og til per-sonlig brug skal der være mindst 97 Euro per måned. I 2009 udgjorde
egen-I egen-Island udgjorde egenbetalingen til hjemmehjælp 8,6 pct. af kommuner-nes udgifter i 2009.
I Norge er egenbetalingen for institutionsophold afhængig af indtægten, og beregnes ud fra centralt fastsatte forskrifter. Egenbetalingen udgør op til 75 pct. af folketrygdens grundbeløb, fratrukket et fribeløb. Af indtægter over folketrygdens grundbeløb betales op til 85 pct. Betalingen skal begrænses så-ledes, at alle beholder 25 pct. af folketrygdens grundbeløb i tillæg til fribelø-bet. Egenbetaling i institutioner udgør lidt over 15 pct. af de samlede udgif-ter til driften af institutionen. Egenbetalingen for hjemmehjælp fastsættes af de enkelte kommuner, men beløbet må ikke overstige de faktiske udgifter. Hvis indtægten er lav må egenbetalingen ikke overstige 155 NOK per må-ned. Desuden, må der ikke kræves egenbetaling for den del som er personlig pleje og omsorg eller hjemmesygepleje, aflastnings- eller støttetiltag.
I Sverige har kommunerne en stor frihed til selv at bestemme egenbetalin-gens størrelse inden for omsorgen for ældre og funktionshæmmede. Der findes også en maksimal egenbetaling inden for ældreomsorgen, men kommunerne har stor frihed til at sætte egenbetalingens størrelse inden for disse rammer.
Hver modtager af social service har ret til at beholde en vis sum til at be-tale personlige udgifter, som ikke indgår i udgiften til hjælp i hjemmet. Dette kaldes et forholdsbeløb.
6.3
16BFunktionshæmmede
Tabel 6.3.1 Udgifter til funktionshæmmede i pct. af BNP i EU, Færøerne, Island og Norge 2008
Danmark 4,4 Belgien 1,9 Italien 1,6 p
Slovakiet 1,4 p Færøerne 4,2 Bulgarien 1,2 Letland 0,9 Slovenien 1,6 p Finland 3,2 Cypern 0,7 Litauen 1,6 p Spanien 1,6 p Island 3,1 Estland 1,5 Luxemburg 2,3 p Storbritannien 2,5 p Norge 3,8 Frankrig 1,7 p Malta 1,1 Tjekkiet 1,5 Sverige 4,3 p
Grækenland 1,2 Polen 1,6 Tyskland 2,1 p Holland 2,4 p
Portugal 2,1 Ungarn 2,1 Irland 1,1 Rumænien 1,4 Østrig 2,1 p Foreløbige data.
Anmærkning: Kilden er EUROSTAT: Database for Social Protection Expenditure and Receipts. Kilden for Færøerne er Socialministeriet.
17B