ning i ydelsen til førtidspensionen, kan forklare stigningen i kontantydelser på 8 pct., svarende til 16 mio. kr. Tilsvarende forekom en reduktion i ser-viceudgifterne på 26 pct., svarende til 11 mio. kr. Udgiftsreduktionen var særligt knyttet til reduktion i udgiften til hjælpemidler.
I Finland steg udgifterne til førtidspension med 4,4 pct. målt i faste priser, selvom antallet af pensionister blev på det samme niveau i 2009 som i 2008. Udgifterne til kontantydelser til funktionshæmmede steg med 4,1 pct. målt i faste priser. Serviceudgifterne til funktionshæmmede steg med 7,0 pct. Den største stigning i udgifter var på grund af den nye lov om serviceydelser i forbindelse med støtte til funktionshæmmede, støtte til uformel pleje samt til beskyttede boliger.
I Island steg udgifterne til funktionshæmmede med 5,2 pct. målt i faste priser, hvor udgifterne til kontantydelser steg med 10,4 pct., mens udgifter-ne til serviceydelserudgifter-ne faldt med 10,3 pct. Grundpensioudgifter-nen steg med 7,7 pct. mens tillægspensionen steg med 16,9 pct.
I Norge øgedes udgifterne til de funktionshæmmede med 4,6 pct. målt i faste priser. Kontantydelserne steg med 5,6 pct., mens udgifterne til service-ydelser blev reduceret med 1,4 pct. Kontantservice-ydelserne udgjorde 87 pct. af de totale udgifter til funktionshæmmede. Udgifter til grundpension og tillægs-pension udgjorde 29 pct. hver, til sammen 58 pct. Antallet af modtagere af førtidspension (uførepension) øgedes med 332 personer fra 2008 til 2009, og var i 2009 296.300 personer. Udgifterne til rehabiliterings- og attfø-ringspengemodtagere (tilskud til økonomisk integration af funktionshæm-mede) øgedes med 10, 4 pct. Antallet af rehabiliteringspengemodtagere var i december 2009 55.033 personer, dvs. en stigning på 16,5 pct. Antallet af modtagere af attføringspenge øgedes med 3,9 pct. og udgjorde i 2009 54.992 personer.
I Sverige steg udgifterne til funktionshæmmede fra 2008 til 2009 med 2,5 pct. målt i faste priser. Kontantydelserne faldt med 2,0. pct. mens der var en stigning i udgifter til pleje på 7,7 pct. Den største stigning var i hjælpen til dagliglivets funktioner.
Tabel 6.3.12 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydel-ser og kontantydel-service til funktionshæmmede 2009
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
DKK DKK EUR ISK NOK SEK
Kontantydelser, mio. A. Førtidspensioner 33.859 205 3.584 41.821 65.421 68.186 Heraf: a. Grund-/mindstepension 33.859 205 6 28.619 30.316 14.758 b. Tillægs-/arbejdspension - 3.162 13.201 29.912 45.391 c. Supplerende pension - 416 - 5.193 8.037 B. Tilbagetrædelsespension
pga. nedsat arbejdsevne 4.146 10 3 - - C. Plejebidrag - 418 - 3.359 3.793 D. Tilskud til økonomisk
integration af funktions-hæmmede 14.435 120 - 20.651 1.105 E. Øvrigt 3.083 19 221 - 260 - Kontantydelser i alt 55.523 233 4.345 41.821 89.691 73.084 Serviceydelser, mio. A. Institutioner m.v. 12.413 121 120 7.125 1.049 18.461 B. Hjælp til udførelse af
dag-liglivsfunktioner 6.049 57 337 89 4.609 33.199 C. Revalidering 2.935 68 558 3.070 6.389 5.093
D. Øvrigt 4.466 44 708 1.039 1.667 10.893 Serviceydelser i alt 25.864 290 1.899 11.323 13.714 67.646
Udgifter i alt, mio. 81.386 523 6.244 53.144 103.405 140.730 Udgifter i pct. af BNP 4,9 4,3 3,6 3,5 4,3 4,6 Finansieret af (pct.) - Det offentlige 71,7 93,8 46,4 52,6 30,4 119,7 - Arbejdsgivere 6,2 4,4 40,0 39,1 41,4 107,7 - Forsikredes præmier og særskatter 22,2 1,8 13,6 8,3 28,2 3,0 Ændringer 2008-2009 i 2009-priser - Mio. 4.089 16 297 2.650 4.570 1.612 - Pct. 5,3 3,1 5,0 5,2 4,6 1,2
Tabel 6.3.13 Udgifter til kontantydelser til funktionshæmmede i KKP/capita og pr. pensionist 2009
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
Funktionshæmmede
Kontantydelser pr. capita 934 444 649 770 1.577 684 Førtidspension pr.
førtidspensionist 13.007 13.737 10.495 13.965 15.945 11.970 Serviceydelser pr. capita 435 551 284 208 241 634 Samlede ydelser til
funktions-hæmmede pr. capita 1.369 995 933 979 1.818 1.318
11B
Egenbetaling
Egenbetaling for ophold på institutioner, funktionshæmmede og for hjem-mehjælp foregår efter forskellige regelsæt i de nordiske lande.
Betingelserne for egenbetaling for ophold på institutioner for funktions-hæmmede fastsættes centralt (statsligt) i Danmark, Færøerne, Finland, Island og Norge, men decentralt (kommunalt) i Sverige.
I Danmark får beboere på botilbud m.v. udbetalt pension og må heraf selv betale for de ydelser, de modtager som led i opholdet. Det drejer sig for eksempel om husleje, kost, frisør og vask. Derimod skal de ikke betale for pleje og rengøring. Den varige hjemmehjælp er gratis. Derimod betales der for den midlertidige hjemmehjælp, afhængigt af indkomsten. I 2010 udgjor-de egenbetalingen 397 mio. DKK, svarenudgjor-de til 3 pct. af udgjor-de samleudgjor-de udgifter.
På Færøerne betaler beboere på plejehjem ingen husleje, men til gengæld er pensionsydelsen nedsat til 1.176 DKK pr. måned i 2010 til dækning af personlige behov. Beboerne har således ingen udgifter til husleje, kost, frisør m.v. Pensionister, der har en indtægt udover pensionen (for eksempel sup-plerende pensioner), skal dog betale for ophold på plejehjem. Egenbetaling udgør 30 pct. af pensionistens skattepligtige indtægt. I institutioner for psykisk udviklingshæmmede udgjorde egenbetalingen i 2008 2,2 pct. af de samlede udgifter.
I Finland er egenbetalingen for langtidspleje afhængig af patientens ind-tægt. Den kan højest udgøre 85 pct. af nettoindkomsten og der skal mindst være 97 EUR per måned til personligt forbrug. I 2009 udgjorde egenbeta-lingen 6 pct. af de samlede udgifter. Egenbetaegenbeta-lingen for hjemmehjælp er
af-I Norge er egenbetalingen for institutionsophold afhængig af indtægten, og beregnes ud fra centralt fastsatte forskrifter. Egenbetalingen udgør op til 75 pct. af folketrygdens grundbeløb, fratrukket et fribeløb. Af indtægter over folketrygdens grundbeløb betales op til 85 pct. Betalingen skal begrænses så-ledes, at enhver har mindst 25 pct. af folketrygdens grundbeløb i behold til eget brug i tillæg til fribeløbet. Egenbetaling i institutioner udgør lidt over 15 pct. af de samlede udgifter til driften af institutionen. Egenbetalingen for hjemmehjælp fastsættes af de enkelte kommuner, men beløbet må ikke stige de faktiske udgifter. Hvis indtægten er lav må egenbetalingen ikke over-stige 155 NOK per måned. Desuden må der ikke kræves egenbetaling for den del, som er personlig pleje og omsorg eller hjemmesygepleje, aflast-ningstiltag og støttekontakt.
I Sverige har kommunerne en stor frihed til selv at bestemme egenbetalin-gens størrelse inden for omsorgen for ældre og funktionshæmmede. Der findes også en maksimal egenbetaling inden for ældreomsorgen, men kommunerne har stor frihed til at sætte egenbetalingens størrelse inden for disse rammer.
6.4
10BEfterlevende
Tabel 6.4.1 Udgifter til efterlevende i pct. af BNP i EU, Færøerne, Island og Norge 2008
Danmark - Belgien 2,1 Italien 2,5 p
Slovakiet 0,8 p Færøerne 0,2 Bulgarien 0,7 Letland 0,2 p Slovenien 1,6 p Finland 0,9 Cypern 1,1 Litauen 0,5 p Spanien 2,0 p Island 0,5 Estland 0,1 Luxemburg 1,8 Storbritannien 0,2 p Norge 0,3 Frankrig 1,9 p
Malta 1,8 Tjekkiet 0,7 Sverige 0,6 p
Grækenland 2,1 Polen 2,0 Tyskland 2,0 p Holland 1,2 p
Portugal 1,7 Ungarn 1,3 Irland 0,9 Rumænien 0,6 Østrig 1,9 p Foreløbige data.
Anmærkning: Kilden er EUROSTAT: Database for Social Protection Expenditure and Receipts. Kilden for Færøerne er Socialministeriet.
28B