Som et supplement til den lovfastsatte arbejdsgiver- eller sygelønsperiode udbetales der løn under sygdom efter kollektive aftaler eller efter særlige reg-ler for den offentlige sektor. I denne periode udbetales der normalt dagpenge til arbejdsgiveren.
I Danmark får offentligt ansatte fuld løn under hele sygefraværet. I den private sektor får funktionærer typisk udbetalt fuld løn under sygdom, mens andre privatansatte lønmodtagere får udbetalt løn i for eksempel de første 9 uger af sygefraværsperioden. I nogle tilfælde er det ikke fuld løn, men kun
kollektivaftaler i en periode, der varierer fra branche til branche fra 1 til 3 måneder.
I Island er lønmodtagere gennem kollektivaftaler sikret løn under sygdom i en periode, afhængig af ancienniteten, der er længere end det lovfastsatte mi-nimum. De bedste bestemmelser findes for ansatte i stat og kommuner, hvor der kan udbetales fuld løn i et helt år, hvis man har været ansat i mere end 15 år. Arbejdsgiverne på det private arbejdsmarked har pligt til at indbetale 1 pct. af lønsummen til en supplerende dagpengeordning, der administreres af de re-spektive fagforeninger. Fra disse ordninger udbetales der dagpenge, efter ar-bejdsgiverperioden, som regel i 120-150 dage. På grund af denne ordning har dagpenge fra den offentlige sygeforsikring kun en ringe betydning.
I Norge får alle offentligt ansatte, efter aftale, fuld løn under sygdom i form af et supplement til sygedagpengene således, at der kompenseres for differen-cen mellem maksimumsbeløbet for sygedagpengene og den normale løn. Til-svarende regler findes også på det private arbejdsmarked i en række tilfælde.
I Sverige får alle ansatte i den offentlige sektor ifølge kollektivaftaler løn som et supplement til sygedagpengene. Sygedagpengene udgør knap 80 pct. af arbejdsindkomsten op til indkomstloftet og arbejdsgiveren giver yderligere 10 pct. således at alle i den kategori modtager 90 pct. af lønnen i de første 15-90 dage. Personer, der har en løn, der ligger over indkomstloftet får kompensation med et beløb, der svarer til ca. 90 pct. af lønnen. I de tilfælde, hvor sygeperioden er længere end 90 dage kompenseres offentlige ansatte af arbejdsgiveren med ca. 80 pct. af lønnen, selvom lønmodtageren har en løn, der ligger over indkomstloftet. Også funktionærer inden for den private sek-tor får i henhold til kollektivaftaler kompensation fra arbejdsgiveren. For denne kategori gælder, at arbejdsgiveren efter 90 dage giver en kompensati-on, der svarer til 65 pct. af den løn, der ligger over sygeforsikringens ind-komstloft.
Sygedagpenge
Efter den lovfastsatte arbejdsgiverperiode udbetales der enten sygedagpenge fra det offentlige eller fra socialforsikringen. De, der ikke har ret til løn eller sygedagpenge i arbejdsgiverperioden modtager kompensation efter de al-mindelige regler for sygedagpenge fra begyndelsen af sygdomsperioden.
mindst 18 måneders varighed eller er elev i lønnet praktik har ligeledes ret til sy-gedagpenge fra kommunen. For selvstændige erhvervsdrivende forudsættes det at man har været i beskæftigelse i mindst 6 måneder i den seneste 12 måneders periode, heraf skal mindst den ene måneds arbejde være lige umiddel-bart før sygdomsforløbet. For selvstændige erhvervsdrivende beregnes syge-dagpengene på grundlag af arbejdsfortjenesten ved erhvervsvirksomheden.
På Færøerne udbetales der sygedagpenge til lønmodtagere og frivillig forsik-rede (selvstændig erhvervsdrivende og hjemmearbejdende). Indkomstgrundla-get for lønmodtagere er som regel gennemsnitsindtægten de sidste 5 uger før fraværet. For selvstændige erhvervsdrivende er indtægtsgrundlaget arbejdsfor-tjenesten ved erhvervsvirksomheden det seneste år. Sygedagpengene kan i beg-ge tilfælde ikke være højere end 80 pct. af gældende aftale om løn til ufaglærte arbejdere.
I Finland udbetales der dagpenge både til de, der er i arbejde og til selv-stændige, inklusiv de der arbejder for sig selv (for eksempel arbejder i hjemmet eller studerer). Der udbetales ikke indkomstrelaterede sygedagpenge, hvis års arbejdsindkomsten har været mindre end 1.264 EUR. Op til en årsindkomst 32.892 EUR er kompensationsgraden på 70 pct., hvorefter kompensationen gradvist reduceres. Personer med små eller ingen indkomster modtager mini-mumssygedagpenge efter en karensperiode på 55 dage.
I Island har dagpengeordningerne fra det offentlige som nævnt kun ringe betydning. Hjemmearbejdende lønmodtagere og studerende har en særlig ret til offentlige dagpenge. Selvstændige erhvervsdrivende har samme ret som lønmodtagere til sygedagpenge fra det offentlige, men kan også forsikre sig ved sygdom, normalt for en periode på 6 måneder. Efter denne periode er det muligt med udbetalinger fra pensionsordningerne.
I Norge er det en forudsætning for at modtage sygedagpenge fra Fol-ketrygden at den sygemeldte har været i arbejde i mindst fire uger umiddel-bart før sygdommen indtraf. Indkomstgrundlaget for sygedagpenge skal ud-gøre mindst en årsindkomst på 37.820 NOK. Denne indkomstgrænse gæl-der ikke for sygedagpenge i arbejdsgiverperioden. Det maksimale beløb gæl-der kan udbetales i sygedagpenge er 453.846 NOK pr. år.
Selvstændig erhvervsdrivende har på samme måde som arbejdstagere ret til sygedagpenge, hvis de mister pensionsgivende indtægt på grund af
mang-den 17. sygedag. Når der er oppebåret sygedagpenge i 250 dage inmang-den for de sidste 3 år ophører retten.
I Sverige er forudsætningen for at modtage sygedagpenge at den syge-dagpengeberettigede indkomst er mindst 24 pct. af basisbeløbet, hvilket i 2010 var 42.400 SEK. Kompensationen er knap 80 pct., dog kun for en ar-bejdsindkomst op til 318.000 SEK. Hvis den syge er arbejdsløs, der ikke er berettiget til sygeløn findes der et maksimalt loft på 486 SEK per dag, hvil-ket kan sammenlignes med 676 SEK for de øvrige grupper.
Karensperioder
Reglerne for karensperioder varierer også mellem landene. I Danmark er der ingen karensperiode for lønmodtagere, hvor der er en betalt arbejdsgiverperio-de. For selvstændige erhvervsdrivende samt personer, der arbejder freelance, er der en karensperiode på 14 dage i Danmark, som dog kan forkortes med en fri-villig forsikring. I Danmark kan der tegnes frifri-villige forsikringer, så den selv-stændige har ret til sygedagpenge efter 1. eller 3. fraværsdag. Forsikringspræmi-en er højere for selvstændige, der vil sikre sig dagpForsikringspræmi-enge fra 1. fraværsdag, Forsikringspræmi-end for selvstændige, der vil sikre sig dagpenge fra 3. fraværsdag. For selvstændige, der har tegnet en forsikring, udgør dagpengene mindst 2/3 af det maksimale dagpengebeløb. Selvstændige kan tegne en forsikring (højere præmie), som sik-rer det maksimale dagpengebeløb.
På Færøerne er der ingen karensperiode.
I den finske sygeforsikring er der indarbejdet en karensperiode for den dag personen bliver syg samt de følgende 9 hverdage. Denne periode svarer til den lovfastsatte periode med sygeløn for lønmodtagere. I Finland er selv-stændige erhvervsdrivende berettiget til sygedagpenge efter de samme prin-cipper som lønmodtagere. Dog kan erhvervsdrivende, der har en pensions-forsikring, få udbetalt sygedagpenge fra den tredje sygedag.
Forskellen er dog, at mens lønmodtagere er berettiget til den lovbestemte løn i sygeforsikringens karensperiode, modtager private erhvervsdrivende ingen ydelse for første sygdomsdag og de efterfølgende 9 hverdage.
Landmænd der er forsikret i henhold til landmændenes pensionslov er berettiget til sygedagpenge fra og med den 5. hverdag efter den dag man er blevet syg.
ring enten med 65 eller 100 pct.’s dækning fra den 1. sygedag eller 100 pct.’s dækning fra den 17. sygedag.
I Sverige er der mindst en karensdag, hvilket både gælder sygelønnen og sygedagpengene. Dog kan der højst være 10 karensdage i en 12 måneders periode for en ansat. Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem en karensperiode på 7, 14, 30, 60 eller 90 dage afhængig af hvor høj en forsik-ring der er tegnet.