I alle de nordiske lande kan personer med svære funktionshæmninger få økonomisk hjælp til personlig assistance og hjælp til den daglige livsførelse.
I Danmark kan personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og støtte til de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer om ugen, vælge at få et kon-tant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Kommunen kan også yde tilskud til dækning af udgifter til ansættelse af hjælpere til pleje, overvåg-ning og ledsagelse af personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psy-kisk funktionsevne, som har et aktivitetsniveau, for eksempel i forbindelse med erhvervsarbejde, der gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Ca. 2.000 personer var omfattet af disse ordninger med ansættelse af hjælpere i 2010.
Derudover kan kommunen yde 15 timers ledsagelse om måneden til per-soner under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. Personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. år, bevarer denne ret efter det fyldte 67. år. Kommunen kan desuden yde hjælp i form af en særlig kontaktperson til per-soner, der er døvblinde, og sørge for tilbud om støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser. I 2010 var ca. 14.000 personer omfattet af disse ledsage- og kontaktpersonordninger.
På Færøerne har børnepasningsbehovet hos familier med funktions-hæmmede børn, hvis behov ikke kan dækkes i de almindelige daginstitutio-ner, været løst ved ansættelse af personlige støttepersoner. Støttepersonerne har samtidig bl.a. en aflastningsopgave i forhold til familien og dækker der-for et mere omfattende behov end det en traditionel daginstitution kan tilby-de.
Personer mellem 18 og 66 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne kan få tilkendt personlig hjælp og støtte. Målsætningen er, at den funk-tionshæmmede skal have mulighed for at leve et selvstændigt og aktivt liv. Den funktionshæmmede og støttepersonen fastlægger i fællesskab en formålssætning med støtten, og som beskriver en handlingsplan mht. indholdet i støttetimerne.
I Finland kan kommunerne fremme en svært funktionshæmmet persons livsførelse i eget hjem ved at give et økonomisk tilskud til at aflønne
person-I person-Island kan der også tilkendes personlig hjælp med dagliglivets funktio-ner.
Der kan desuden gives personlig hjælp til personer, der har behov for at bryde en social isolation. Endelig kan familier med funktionshæmmede børn modtage aflastning af en anden familie, der passer barnet/børnene, alminde-ligvis en til to weekender om måneden.
I Norge skal alle kommunerne tilbyde ordningen med brugerstyret per-sonlig assistance.
Det som præger ordningen er at modtageren af hjælpen fungerer som ar-bejdsleder for hjælperen. Brugeren kan også vælge, at være arbejdsgiver og derved påtage sig et større ansvar for organiseringen og indholdet i hjælpen i forhold til egne behov. Fra 2006 blev ordningen med brugerstyret personlig assistance udvidet til også at omfatte brugere, som ikke kan varetage ar-bejdsgiver rollen alene.
Desuden findes der en ordning med funktionsassistenter for funktions-hæmmede i arbejde. Disse skal give praktisk hjælp i arbejdstiden til personer der er stærkt bevægelseshæmmede. Målsætningen er, at svært bevægelses-hæmmede skal have mulighed for normalt arbejde for de, der tidligere har været på arbejdsmarkedet.
I Sverige har personer ret til personlig assistance hvis de på grund af stort varigt funktionsbesvær har behov for hjælp med den personlige hygiejne, mål-tider, påklædning eller kommunikation med andre (såkaldte grundlæggende behov). Der kan også ydes hjælp for andre behov til livsførelse, hvis de ikke kan tilgodeses på anden måde. I begrebet personlig assistance forudsættes det, at det skal være en personlig støtte, der giver den funktionshæmmede øgede muligheder for et selvstændigt liv. Hjælp og støtte skal være tilgængelig på for-skellige tider af døgnet og tilbydes af et begrænset antal personer. Personlig as-sistance gives i form af støtte fra en personlig assistent eller i form af økono-misk tilskud til at ansætte en sådan assistent. Kommunerne dækker udgifterne for op til 20 timers hjælp pr. uge. Hvis der er behov for mere end 20 timers hjælp pr. uge dækker staten udgifterne for de timer, der overstiger 20. I 2010 var der ca. 16.000 personer, der modtog personlig assistance.
31B
Revalidering
I alle lande findes der særlige institutioner til optræning, arbejdsprøvning og omskoling af funktionshæmmede og andre erhvervshæmmede. Der er end-videre indrettet beskyttede værksteder for funktionshæmmede, som ikke kan fastholde beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked.
I Danmark har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for optræning, arbejdsprøvning, beskyttet beskæftigelse m.v. på revalideringsinstitutioner og beskyttede værksteder. Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen har desuden mulighed for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob og skånejob med løntilskud. Fleksjob gives til personer, der ikke mod-tager social pension, mens skånejob gives til førtidspensionister. I fjerde kvartal af 2010 var 53.100 personer i fleksjob og 5.500 personer i skånejob.
Personer, som er visiteret til fleksjob og som er ledige, og personer, som bli-ver ledige efter ansættelse i et fleksjob, kan efter nærmere regler modtage ledig-hedsydelse. I fjerde kvartal af 2010 modtog 11.100 personer ledigledig-hedsydelse.
På Færøerne tilbydes personer med nedsat arbejdsevne, at deltage i ar-bejdsprøvning, optræning, efteruddannelse, arbejde på beskyttede værkste-der m.v. på en revaliværkste-deringsinstitution. Revaliværkste-deringsinstitutionen tilbyværkste-der også kortere faglige uddannelser. Desuden kan personer med varige be-grænsninger i arbejdsevnen ansættes hos private eller offentlige arbejdsgivere med løntilskud.
I Finland er det det offentlige sundhedsvæsen samt Folkepensionsanstal-ten, der tilbyder størsteparten af den medicinske revalidering. Folkepensi-onsanstalten tilbyder også arbejdsprøvning. Arbejdspensionsanstalterne iværksætter revalidering for at forhindre, at en person bliver uarbejdsdygtig eller for, at forbedre den pågældendes arbejds- og erhvervsevne, samt for at lette tilbagegangen til arbejdslivet. Ulykkes og trafikforsikringen tilbyder desuden revalidering til deres egne klienter. Krigsveteraner kan også gen-nemgå revalidering, hvor krigsinvalider tilbydes revalidering mindst hvert andet år.
I Island har funktionshæmmede blandt andet mulighed for optræning, undervisning, beskyttet beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked og på beskyttede værksteder. Det er sundhedsvæsenet, som har ansvaret for den medicinske revalidering og hjælpemidler.
sin arbejdssituation efter specielle behov. Samtidigt er det muligt at låne for-skellige tekniske hjælpemidler fra hjælpemiddelcentralerne.
Personer med forskellige funktionshæmninger får behandling og vejled-ning ved et antal optrævejled-ningsinstitutioner. Funktionshæmmede uden tilknyt-ning til arbejdsmarkedet kan også låne hjælpemidler til gøremål i dagliglivet.
I Sverige har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for, at deltage i forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger via arbejdsformidlingen. En person, der på grund af en funktionshæmning ikke kan få arbejde på det regulære arbejdsmarked kan gennem arbejdsformidlingen få ansættelse i et Samhallföretag. Ved rekruttering prioriteres personer med psykiske og intel-lektuelle funktionshæmninger samt personer med flere funktionsnedsættel-ser.
42B