Seppo Aho
5. Nordjylland – en turismeregion i Danmark
5.7 Opsamling – Nordjylland-regionen i et turismeperspektiv
Vi har i dette kapitel søgt at se Nordjylland i et industriel clusterperspektiv. Her skal vi trække fordele og vanskeligheder frem ved denne approach. Hjalager (2000) fremhæver følgende karakteristika ved velfungerende industrielle distrikter eller clusters:
• En indre afhængighed mellem virksomheder i regionen. • Fleksible grænser mellem virksomhederne.
• Et samarbejde samtidig med eksistensen af. en konkurrence. • Lokale tillidsforhold.
• En lokal fællesskabsfølelse med understøttende offentlige politikker. Der er for så vidt mange tegn på, at det nordjyske turisterhverv bærer nogle af de karakteristika, som gælder for industrielle distrikter eller clusters. Især kan fremhæves følgende elementer, som måske gør det formålstjenligt at anvende denne model for forståelse af erhvervet og dets omgivelser:
• Erhvervet er beroende på en og samme værdikæde, som er med til at skabe en sammehæng. Det betyder til gengæld også, at et tilbageslag har kraftige afledte effekter. Regionen og dens virksomheder inden for turisme er i stigende grad opmærksomme på, at de kan opnås fordele ved at knytte an til alternative værdikæder, for eksempel inden for helse og miljø, men man kan ikke sige, at disse sammenhænge nyttiggøres på nogen overbevisende måde endnu. De organisatoriske links, som er nødvendige for at komme på banen, er undervejs, men det må opfattes som en barriere for deres udnyttelse, at de videnstunge dele af andre erhvervsclusters fortrinsvist er beliggende uden for Nordjylland.
• Samarbejdsrelationerne mellem virksomhederne etableres ikke i særlig høj grad af virksomhederne selv. Dertil er de som gennemsnit for små. Til gengæld findes der en række turisme- og handelsrelaterede organisationer, som varetager denne koordinering. Om end udviklingen har været langsom, har disse organisationer blandt andet efter pres fra de centrale myndigheder bevæget sig fra at være rene markedsføringsorganisationer til også at arbejde for erhvervets kompetenceudvikling. I mindre grad kan man sige, at de virker for strukturændringer i erhvervet.
68
• På grund af sæsonvariationerne er turisterhvervet nødt til at være fleksibelt. Det ses især i dets brug af arbejdskraft, hvor midlertidige ansættelser er meget almindelige. Turisterhvervet deler et ufaglært arbejdsmarked med andre erhverv, og kvalifikationsmønstrene understøtter ikke klart erhvervets specialisering.
• Under indtryk af et tilbageslag i turismeefterspørgslen er det strategiske beredskab i det politiske system øget noget, men dog ikke overbevisende. Der kan rejses tvivl om den nordjyske prioritering af turisme over for andre erhvervsområder, ligesom den politiske vilje til at kombinere potentialer mellem turismen på den ene side og IT, sundhed og miljø på den anden side er svag. Turisme er et område med en lav appel til andre erhverv, offentlige forvaltningsområder og videnscentre, trods det, at det skaber en væsentlig omsætning og beskæftigelse.
De vanskeligheder, som er forbundet med at se turisme i et clusterperspektiv, er også knyttet til disse kendetegn, og følgende kan fremhæves:
• Turismen har en lav professionaliseringsgrad, og links til videnscentre er svage. Ustabiliteten i erhvervet afbryder bestandigt de potentielt selvforstærkende læringsforhold. Organisationer, som kan forankre det, som erhvervet lærer og erfarer, eksisterer, men mangler en tyngde.
• Befolkningen udtrykker en ambivalens i forhold til turismeaktiviteterne. Jobs i erhvervet er lavt lønnede, forbundet med en beskeden prestige og ustabile. Der kan opleves køproblemer ved de faciliteter, som lokalbefolkningen også er brugere af. Regionens turismecluster savner kulturel opbakning og stolthed.
• For så vidt angår leverancer, er turisterhvervet i Nordjylland hægtet op på udenlandske partnere. Også ejerforholdet til vigtige faciliteter besiddes af aktører, som ikke har en lokal reference. Især i krisesituationer kan dette have konsekvenser for det lokale beredskab.
Nedlæggelsen af tax-free salget har rystet den nordjyske turisme på mange måder, blandt andet fordi den europæiske lobby for bevarelse af tax-free havde påregnet at komme igennem med en fortsættelse. Men konsekvenserne på jobsiden er mindre markante end først antaget, en effekt som delvist skyldtes en lokal aktivitet sammen med en vækst i andre brancher. Turisterhvervet og handelslivet i Nordjylland er rykket tættere sammen, men det er endnu ikke muligt at afvise, at disse begivenheder styrker regionens status som et industrielt turismecluster.
Kilder
Dansk Turisme (1998) ”Nationalt koncept for grønne destinationer”. Nr. 1, marts. Dansk Turisme (1999) “På ferie i kurland Danmark”. Nr. 4, December.
Dansk Turisme (1999) ”Så er der sat navne på grønne destinationer”. Nr. 4, december.
Dansk Turisme (2000) ”Kulturfremstød skal koordineres med turismen.” Nr. 1, marts. Erhvervsministeriet (2000) ”Erhvervsredegørelse”, København.
Hansen, Jørgen (1999) ”Kur og helse – et vidtfavnende begreb”. Midt Nord Turisme, Nyhedsbrev nr. 11, 7. oktober.
Hjalager, Anne-Mette (1999) “Consumerism and Sustainable Tourism.” Journal of Travel and Tourism Marketing, vol 8, no 3, pp 1-20.
Hjalager, Anne-Mette (2000) “Tourism destinations and the concept of industrial districts,” Tourism & Hospitality Research, 2, 3, pp 199-213.
Hjalager, Anne-Mette and Steen Andersen (1998), Turismebeskæftigelse i MÅl 5b-områderne: En undersøgelse af karrieremønstre og uddannelsesforudsætninger, HHÅ working paper series.
Jørgensen, Gert; Christian Hansen og Morten Steen Pedersen (1992) Fra fiskeri til turisme? Fiskeriaktionens gennemførelse og relevans. Institut for grænseregions-forskning.
Lundtorp, Svend (1997) Turisme – struktur, økonomi og problemstillinger. Rapport II/1997. Bornholms Forskningscenter.
Midt-Nord Turismes Udviklingsafdeling, Dansk Turismeudvikling I/S & Saabye Simonsen Consult (2000) Kulturturismeanalyse ’99. Analyserapport. Midt-Nord Turisme.
Midt-Nord Turismes Udviklingsafdeling, Dansk Turismeudvikling I/S & Saabye Simonsen Consult (2000), Kulturturismeanalyse ’99. Debatoplæg. Midt-Nord Turisme.
Midt-Nord Turisme (1999) Konference om kur og helse: Sundhedspolitisk instrument eller turistmagnet. Nyhedsbrev nr. 11, 7. oktober.
Midt-Nord Turisme (2000) Kulturen og turisme. Hånd i hånd. Nyhedsbrev nr. 4, 4. maj.
Midt-Nord Turisme (2000) Kulturturismestrategi. Samarbejde om temanetværk. Nyhedsbrev nr. 4, 4. maj.
70
Miljø- og Energiministeriet (1999) Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999. København.
Miljø- og Energiministeriet (1999) Lokal agenda 21 – Dansk status ved årsskiftet 1998-99. Landsplanafdelingen, København.
Nordjyske Stiftstidende (2000) Midt- og Nordjylland skal være grøn ferieregion. 3. okt.
Nyt Dansk Kur Koncept. New Danish Preventive Health Institutes. http://home6.inet.tele.dk/danskkur/ den 9. maj 2000.
Nyt Dansk Kur Koncept. Final Report Concerning Innovation 2000 - Dansk Kur Tourism - January 1999. http://home6.inet.tele.dk/danskkur/ den 9. maj 2000.
TUC, Turismens Udviklingscenter (1999) Arbejdsgrundlag for Pilotprojekt Destination 21. TUC, København.
TUC og Danmarks Turistråd (2000), Den tyske udfordring. Analyseresultater og anbefalinger. København.