• No results found

Akademisk afhandling om tjenstehjon, hvilken med konungens allernådigste tillstånd och den vidtlagfarna juridiska fakultetens bifall af Anders Erik Afzelius ... biträdd af Lars Christian Tunelius Stieglersk. stipend; Uplänning till allmän granskning frams

N/A
N/A
Protected

Academic year: 2021

Share "Akademisk afhandling om tjenstehjon, hvilken med konungens allernådigste tillstånd och den vidtlagfarna juridiska fakultetens bifall af Anders Erik Afzelius ... biträdd af Lars Christian Tunelius Stieglersk. stipend; Uplänning till allmän granskning frams"

Copied!
12
0
0

Loading.... (view fulltext now)

Full text

(1)

A k a d e m i s k A f h a n d l i n g

o m

T j e n s t e h j o n ,

h v i 1 k e n me d K o n u n g e n s

A l l

e r n ä d i g s t e

T i l l s t å n d

o c h d e n V i d t l a g f a r n a J u r i d i s k a F a k u l t e t e n s bifall a f

A N D E R S E R I K

A F Z E L I U S

Docens i Svenska och Romerska Lagfarenheten m. m. b i t r ä d d

a f

L A R S C H R I S T I A N T U N E L I U S

Stieglersk Stipend; UplJnning

t i l l a l l m å n g r a n s k n i n g f r a m s t å l l e s uti den Gustavianske Lärosalen den io December Är 180Ö.

p. v. t.

Femte Tidehvarfvets Forsta Stycke.

" —1 ■ ■ ■ ■ " ■■■

U p s a l a

(2)

Ou y c tç ci ej* ccvciyntjs iïcvXévcvTes «ÀÀ ci jxstoc TTeiSÿS

V 7 fC tK C V 0 V T S S , CCVV7F07FTCI > X C t) X c K o tx k lO C S T F Ç o a T r c i y T U f y t o V ~ T e s T e n u i T tu a yjM T es iïiocteXovaiv cv$è 7to r e cc(prjvicc^8crtv, rjv (Ay ß ic c m i v ß q e t k m t c v t u ccx& ® a

(3)

K O N U N G E N S T R O M A N ’ V I C E P R Æ S l D E N T E i V I K O N G L . MA J I T S OCH R I K E T S C OMME RC E C O L L E G I U M R I D D A R E N A F K O N G L . MA j r T S N O R D S T J E R N E O R D E N V Ä L B O R N E H E R R

JOHAN E. MBELIUS

S A M T K A M M E R E R A R E N I K O N G L . MAJ.'TS OCH R I K E T S K A M M A R • C OL L E G I UM H O G ÅdLE H E R R

J O H A N S A L E N I U S

Vördnad, Skyldskap och Tacksamhet

/.*' j'

(4)

k o n g l. M A J . ’ T S t r o t j e n a r e T H E O L O G I Æ P R O F E S S O R N P R O S T E N OCH K Y R K O H E R D E N SAMT L E D A M O T E N A F KONGL. MAJCTS N O R D S T J E R N E O R D E N H Ô G V Ô R D I G E OCH V I D T B E R O M D E u p p p n n i f T n R

ERIC J. ALMQUIST

SAMT K O N G L . MAJCTS T R O T J E N A R E E X T R A O R D I N A R I E T H E O L O G I Æ P R O F E S S O R N T H E O L O G I Æ L I C E N T I A T E N P R O S T E N OCH K Y R K O H E R D E N H Ô G V Ô R D I G E OCH V I D T B E R O M D E H E R R M A G I S T E R

E.ABR. ALMQUIST

*

E d e r , som först ledde mig in pl odlingens bana, helgas mit första Akademiska arbete med vördnad ocb tacksamhet»

(5)

Fe mie T i d e h v a r f vet

ifrån Reformationen och intill afskaffandet af 1739

års L egohjons-Stadga.

V i h a f v a a f h a n d l a t l a g s t i f t n i n g e n f ö r R i k e t s T j e n - s t e b j o n u n d e r e n t i d r y m d af m e r å n f e m t o n å r h u n d r a ­ d e n , v i h a f v a ut vicklat l aga rnes a n l e d n i n g a r , d e ra s f ö r h å l ­ l a n d e n sins i me ll an o c h till de t t i d e h v a r f s o m gi fvi t d e m sitt u r s p r u n g , vi h a f v a u n d e r s ö k t h v a d N a t i o n e n s l y n n e , s t i g a n d e o d l i n g , o m b y t t e s eder , l andet s tillstånd, K o n u n - g a r n e s p e r s o n l i g e e g e n s k a p e r , r e l i g i o n e n s i n f l y t e l s e , f ö r ä n d r a d e r e g e r i n g s f o r m e r o c h flere y t t r e o r d s a k e r v e r k a t , till f ö r b å r t r i n g a f d e n t j e n a n d e klassens l ä g e i s amhål ler. D e t å t e r s t å r a t t i lika afsigt g e n o m ­ l ö p a e t t t i d e h v a r f , h v a r s först a b ö r j a n s y n e s lofva d e n g lad as te u t s i g t f ö r v å r d a n d e t a f a l l må n o r d n i n g o c h h v a r - je m e d b o r g a r e s l agl ig a rått. S v e r i g e ha de i flere s e k le r v a r i t p l å g a d t af i n b ö r d e s o c h u t l å n d s k e k r i g , f r å m m a n d e F u r s t a r h a d e i n n e h a f t t h r o n e n , l a n d e t v a r u t p l u n d r a d t , f olket m i n d s k a d t o c h f ö r t r y c k t , l a g a r n e u t a n a n s e e n d e o c h a ll må nna s ä k e r h e ­ t e n u t an s k y d d . E n s t ad ga d R e g e r i n g , r e n a d e Re ligi ons - b e g r e p p o c h o r d n i n g i f ö r v a l t n i n g e n a f d e n a l l m å n n a s ty r el se n s sårski ll de delar, å t e r k o m m o m e d G u s t a f E r i k s

-A

son

(6)

* s o n oc h u p r å t t h ö l l o s a f dess E f t e r t r ä d a r e . Vi g å att g r a n s k a d e lagar s om u n d e r d e n n a l y c k l i g a t i d p u n k t bl if vit stiftade till b e s t ä m m a n d e af H u s b ö n d e r s o c h T j e n s t e h i o n s r ått. D e n o r d n i n g vi hi ti nti ll s iakttagit, g ö r d e t n ö d v ä n ­ d i g t att f ör st följa f o r t g å n g e n a f de l a g a r , h v a r i g e n o m s t y r e l s e m a g t e n t ro tt sig k u n n a o c h b ö r a t v i n g a e n viss klass af m e d b o r g a r e till a n t a g a n d e af årstjensr. A n l e d - n i n g a r n e till L a n d s * L a g h e n s s t a d g a n d e , att a l l a d g h a t h e t i l l

Legho g a n g a s o m m i n n a d g h a d n t h r i g g j a m a i k a O , o c h S t a d h s L a g h e n s , a t t alle m d n och q v i n n o r d g h a L e g h o g d n-

g a s o m m i n n a h a f v a d n t i l l t r i g g j a m a r k a r ö r l i k e t g o d h z , 2 )

å r o t il lt ör ene för kl ar ade . Vi hafva d e r v i d u t r e d r , att f ör ­ sta ä n d a m å l e t m e d d e n n a r eda n i L ands ka ps L a g a r n e 3) g r u n d a d e f ö r e s k r i f t , h v a r s ö f v e r t r å d a n d e va ri t t ö r e n a d t m e d å f v e n t y r att blifva husvili i n n o m r i k e t , e g e n t e l i g e n s y n e s b ö r a s öka s i de s t y r a n d e s ö n s k a n att ö k a a n t a l e t a f d e s k a t t d r a g a n d e ; t y den s om å g d e tre m a r k e r skulle p å l a n d e t v a r a a h a l / v a g d r d m e d h B o n d a, o c h i stad~n

m e d h B y a m a n n u m i j u l l o m u t h s k u l d u m 4 J . M a n h a r så m y c ­ k e t m i n d r e n å g o n o r d s a k att tvifla att d e n n a lag i b ö r ­ j an a f d e tt a t i d e h v a r f blifvit f ö l j d , s om d e n , enli gt h v a d v i tityförene a n m å r k r , e m o t slutet af det nåst f ö r e g å e n d e v u n n i t e n f ö r n y a d s anct ion, o c h vid ’’F y r a t i o M a r k s B<

5

- i h e r ” blifvit " F o g h e d o m och E m b e t z m a n n o m " till s t r ä n g a s t e e f t e r l e t n a d anbefalld $ ).

Det

1) L. L. R. B. 15 Cap. 5 §. 2 ) St. L» B. B. 21 Cap. 4 §.

3 ) U pl. Lagh, Widherboa Balker rr Flukk. 4 W astG . L: F o r- nSroix BolkSr 12 Flukk. 8 Strdermanna Lagb, B yggn. B. 26 Fl. Wåstmanna Lagh. B. B. 3 6 Fl. Dale Laghen B. B. Nîo 6 4 .

4) L. L. och St. L. uppä anförde ställen.

2^ Calmare R ecess af Sr 1474. 14. 15. 16. och 24 Mom. sam t Cal- mare R ecess then andra af Sr 1483- 30. 31. 32 och 42 Mom. Ha-

(7)

D e t t o r d e o c k nu, m e r a å n n å g o n s i n , ha fva v a r i t n ö d v ä n d i g t att tillse d e t löse o c h ledige p e r s o n e r i c ke f in g o fritt t å g a o m k r i n g l andet . Vi hafva f örut talt orn d e n s t r å n g a s ta dg a K o n u n g B i r g e r låtit utgå e m o t T a r - t a r e r oc h f r å m m a n d e l a n d s s t r y k a r e 6). At t m ä n g d e n a f k r i n g v a n d r a n d e u t l å n d n i n g a r u n d e r U n i o n s t i d e n berydel i- g e n til lvåxt å r otvifvelakti gt . G u s t a f ha de s om R i ks fö ­ r e s t å n d a r e f o r d r i f v i t D a n s k a r n e ; s o m K o n u n g å g d e h a n å n n u t v å n n e f i e n d e r a t t b e k å m p a , L y b e c k a r n e oc h d e t Ka- t h o l s k a P r ä s t e r s k a p e t . D e t l y c k a d e s h o n o m vål att b e ­ s e g r a d e m b å g g e , m e n d e t f o r d r a d e s tid i n nan Ri ke t k u n ­ d e å t e r v i n n a t i y g g h e t o c h l ugn. S t ä l l n i n g e n i n n o m l a n ­ det l i k na d e ha^ssvallet e ft e r en slutad s t o r m , o c h m a n f i n n e r att G u s t a f m å s t a n v å n d a första hålf ten af sin R e ­ g e r i n g s t i d att str ida e m o t sitt e g e t folk. L a n d s o r t e r n e v o r o u p fy l l d e m e d en h å r af L i ib s ke H a n d e l s - E x p e d i ­ t e r , f ö r r y m d e D a n s k a r , a fs ke da de P r å s t t j e n a r e o c h u r k l o s t r e n f ö r j a g a d e M u n k a r 7). De s se u p v å c k t e allestä­ d es o r o o c h m i s s n ö j e , o c h ett folk v a r l ått r e t a d t , s o m v a n d t vi d lagl öshet o c h v å l d , m ås t e anse h v a r j e f ö r s ö k till

A 2 o r d

-6 ) Birgeri R egis Statutum de relegatione Vagorum Garcionum

MCCCIII. 3 Idus Martii. — H adorph a. st. s. 7.

7) Konungen klagade vid W åsteråhs m öthe 1325 bitterligen öfver att Rijket var upfylldt med stå m p la re. — I IV esteråhs O rdin antie

a f å r /5 2 7 anbcfalltes Fogdarne att taga vara uppå T iggem un kar

och S ta ta re som förde lögn och bedrägeri kring lan d et, och h af­

v a agha medh them. Genom 7 M om. i IV åsterås S ta d g a a f

å r 1528 ålades Fogdarne att taga vara pä S tå ta re och T ig g a r e

som vandrade kring lan det, och icke tillstådhja dem a tt g å och

lju ga Jfr. F å ste rå s Recess a f å r 1527. — S tjern m a n s R ik sd a g s

Besl. i:sta D el. p. 60 och ç r . — Djeknarne skulle icke heller tillåtas att gå för långe på bygden efter th tr a s allmuso, och skulle

f ö r v a r a s a tt icke f ö r a l.ögn och d ra fv e ls -tU dende ibland Folket ej heller b e ir iffv a th eras R ijb a id e ri m. tu, Concil. i Örebro år

(8)

o r d n i n g s om ett t r y c k a n d e t v å n g . D e t l i g g e r u ro m o-rån. sen f ö r v å r t å m n e att fullfölja d en n a t e k n i n g h v a r s g r u n d ­ d r a g å r o h å m t a d e f r å n de båste h å f d a t c k n a r e vi å g a f ö r d e n n a tid 8). Vi h a t va g e n o m d e n s a m m a e n d a s t ° ve la t u t r e d a a n l e d n i o g a r n e till d e n del a f K o n u n g G u st a fs l eg- s t i ft ni n g för T j e n s t e h j o n , h v a r i g e n o m a n t a g a n d e t a f års- tjenst $ ) s å s o m en s k y l d i g h e t blifvit å l a g d e n del, a f n a ­ t i on e n.

E t t s t a d g a n d e s o m l edt sitt första u r s p r u n g f r å n de s t y r a n d e s e g e n n y t t a uplifvades nu å n y o s o m en n ö d ­ v ä n d i g police-f örf art ni ng. Sedan K o n u n g e n i n f ö r t en o r d e n - t e l i g o c h stadi g rust rjens t 10), o c h d e r m e d f ö r s ö k t att m i n d - s k a m å n g d e n af f ö r r y m d e oc h k r i n g v a n d r a n d e k n e k t a r , s a m t g e n o m ett g a n s k a vist beslut b e m ö d a t sig art ”f örskaffa t h e f a t t i g e m å n n , s o m i n g e n huus eller h e m m a n h a d e , n å ­ g o n j o r d h , t h e r t h e k u n d e sittja o c h b e r g a sig u t h a f f ” i i ) , m e n R i k e t s ådant o a k ta d r fanns v a r a u p f y l l d t m e d löse o c h k r i n g s t r y k a n d e p e r s o n e r , h v i lk a i s y n n e r h e t till d e n g r a d sysselsatte sig m e d oloflig o c h f ö r b j u d e n h a n d e l , a t t s o m k o n u n g e n y t t r a r s i g , ” b ö n d e r o c h b o r g h a r e s n a r t icke k u n d e f å e n L e g h e d r å n g , utan all m a n ville v a r a k ö p m a n , ” 1 2) a n s å g h a n det f ö r n ö d v ä n d i g t , att g e n o m e n f ö r f a t t n i n g s ö k a i n s k r å n k a ett s å d a n t sjelfs* v å l d , r å ns a l a nd e t i f r å n l ö s d r i f v a r e , o c h förskaffa j o r d ­ b r u k e t o c h n å r i n g a r n e ett e m o t dessas b e h o f s v a r a n d e b i-8 ) T e g e t, Celsius och D a tin .

9 ) Ded torde böra anmärkas, att vi har, och allestädes, med Srstienst förstå tjenst s5 väl pä halft som helt Sr.

10) Våsteräs Mötes Besluth 1525.

11) Opit breff att Ö destom pter m Jge fritt upt. igen, afU pgrenna d. 4 Mart. 1535.

12) Patent till m enige man i 20tde D aghz majknaden församlade, t iden i Distingz marknaden i Upsala m, m, af d, 15 Jan. 153p.

(9)

b i r r å d e , a f f ö ru t late o c h s ys sl ol ös e m e n a rb e t s f ö r e m e d ­ b o r g a r e s a r m a r . T i l l d e n å n d a n p åb jöd s, ej allenast ” att i n g en h u u s m a n t h e n t h e r k c o , soo eller n å g o t a n n a t till b o h a g h z ä g d e . o c h var fallen art t aga h e m m a n oc h sittja f ö r boo o c h b o h a g , skulle e f t e r t h e n d a g få sittja f o r h u u s m a n i nn e m e d h a n d r a , u t h a n skulle han t aga s i g h h e m m a n , o c h g ö r a liika o c h r å t t f ö r s i gh s o m a n - d r e d a n n e m å n hå r uthi R i j k e t ; ” 13) ut an o c k , att ” i n g e n L ö s n i n g e k a r l l eller L e g h e d r å n g s kull e efftcr s a m m e d a g g å o p ä L a n d z b y g d e n ibland B ö a d e r n e att t j åna f ö r dage- l ö n , s o m d e r n l l m y c h e r s ke tt v a r , u t a n skulle sådana l öst f o l k såttja t j å n i s t a , o c h sigh e ft e rs o m s e d v a n e å r i r i j g e t stådj a l å t h a uthi h a lf v a e l l e r heele å h rs s ta d­ g a eller t j å n i s t e , eller o c k d r a g e up år C h r o n o n e s B e r g , h v i l k e n d e t i cke g j o r d e skuli e efter s o m Sv e r ig h e s L a g h u t h v i j s t e straffet b h f v a , d o c h u n d a n t a g a n d e s S k r e d d a r e , ! S k o m a k a r e , S k i n n a r e , G r o f f s u e d h e r o e h T i m b e r m å n , h v i l k e t h e n m e n i g e A l l m o g e icke vål u m e b å r a eller f ö r ­ låta k u n d e , o c h skulle F o u g d e r n e , e h v e m t h e t i l l h ö r d e , e f t er t h e n d a g h e n i n g e p e n n i n g a r eller P r o p h i j t e r t aga a f s å d a n a L ö s s n i n g e rolk , p å t h e t att s å d a n a v i l k o r k u n d e t h e m t hes s bå tt re f ö r k o r r e t blifva; h v i lk e n F o u g d h e h å r u t h ö f v e r g j o r d e s kull e o cks å t il lb ör li g en straffet bl if va ” 1 4 ). De ss e s ra d g a n d e n , d e m , e n l i g t h v a d r u b r i k e n till- k å n n a g i f v e r , K o n u n g e n f j e l f låtit i m a r k n a d e r n e publ ic e­ r a , låra d o c k icke f ö r r ån n å g o n t id d e re f r e r h a fv a i d e a fl åg sn ar e l a n d s o r r e r n e k o m m i t till a l l m ä n h e t e n s k u n d ­ s k a p , eller blifvit k u n d g j o r d e i e g e n s k a p a f g å l l a n d e l a g, i n n a n Rijksens R å d h till d e m s a m t y c k t 15}. M a n

fin-13) Artiklar forkunnadhe i Marknaderne Shr 1539. h v ilc k e sedan Uthi

£ Örebro Arno 1540 uthaf Rijkzens RSdh Jbro gilladhe och ratifi- g cerade vordne; rlat. Upsala d. 8 D ec. 1539. Art. 4,

14) 1539 Srs Artiklar, art. I.

(10)

f i n n er d o c k icke uti d e m n å g o t s om s y n e s u t m ä r ­ k a art de e n d a s t v a r i t å m n a d e f o r en viss del af riket. D e t förefal ler d e r f ö r e vid första p å s e e n d e t b e s y n n e r ­ l i g t , art K o n u n g e n å n y o i sin s a m m a å r urgifne Re g e- m e n r z F o r m f ö r V i ^ t e r g ö t h l a n d anbe fa ll er, ” atr h v a r så s k e d d e , att n å g o n H å f f m a n , F o t g ä n g a r e eller a n d r a l ö ­ sa p e r s o n e r , r he t h e r i n g e n h o s s b on de eller h e r r e h a d e , icke he ll er h a f v a vi ll e, f e rd a de s i lander u p p å t h e r i s e g i n h a n d h , eller ock n å g o n a f t h e m t h en t h e r m e d h t jånist o c h pl icht f ö r b u n d e n v o r e , sigh ut hi s å d a n a t jånist icke t il lbö rl ige n h ö l l e , utan r ed eller får da de s i l a nd e t o c h v i d g r å n r z e r n e p å sin e g e n fordel o ch s k a l k h e e t e r m. m, s å d an e sellar skulle effrer d h e n d a g h uri Ri j g et i n g a l u n d e lijdas eller u p p e h å l d n e blifva, u t han c h v a r m a n t h e m b e - t r å d a eller ö f v e r k o m m a k u n d e , tå skulle the a n ta s t a d e o c h s k a r p e l i g h e n effter b e s k e d h o c h um t h e r i s h a n de ll b e- f r å g a d h e bl if va ” 16). D e t k a n v a ra ovisst o m K o n u n g e n s a fs igt h å r m e d e n d as t v a r i t att på ett stålle s a m m a n d r a g a allt s o m till s t y r e l s e n a f d e n n a l a n ds o rt h ö r d e , el le r o m h a n a ns et t n ö d i g t att g e n o m ett f ö r n y a n d e a f Ö r e b r o B es luth s ö rj a f ö r o r d n i n g e n i d e n n a g r å n s - p r o v i n c e . D e t s e d n a r e å r d o c k så m y c k e t m i n d r e o s a n n o l i k t , s o m K o n u n g e n , å n n u n å g r a m å n a d e r e ft er u t f ä r d a n d e t a f R e ­ g e r i n g s f o r m e n f ör V å s t e r g ö t h l a n d , k l a g a d e ” art m e n i g e R i j k i t s k e d d e m y c k e n s k a l k h e t afF een p a r t f r å m m a n - d h e f o l k , hv i lk e t efft er t h e r e s e g e n villja v a n k a d e o c h d r o g o in i Ri jgi t o c h u t h a f l ande t i g e n ; s o m b l i g e v o r o t j å n s t l ö s t folk , s o mb l i g e St åtar e o c h ee n p a r t l a n d z k ö p - t n å n o c h a n n a t l öst f o l k ’* 17).

, D e t å r a f desse e x e m p e l kl a r t att k o n u n g Gus taf, a f helt a n d r e o r s a k e r å n s å d a n t f ör ut skett, t r o t t s i g b ö ­

r a 16) R eg em en tz-F o rm i VSster Gottland af d. 9 April 154.0.

(11)

ra tillhålla en deT af fo lk et att taga årstjenst. A t t befria n å g o n i fr ån k r af t en a f en s ådan l ag for det kan had e e n f o r m ö g e n h e r s o m end ast s v a ra d e e m o t ett års k o s t , 1 8) o c h att å i. i gg' h o n o m hålfren så stora ut sk y l d e r s o m e n fullsuten b o n d e , k u n d e v ål u n d e r ett t i d e h v a r f , d å t j e n s t e h j o n e n s o d e å n n u v a r f ö g a mildare ån u n d e r t r å l d o m s t i d e n , f ö rl e d a m å n g e n art tillågga sig en stö r r e vålrr åga å n h a n v e r k e l i g e n å g d e , o c h bidraga att for der å r e t oka s u m m a n af Statens i n k o m s t e r , m e n o c k f ör d e f ô i j m d e antal et a f dess lösdrifvare. ' K o n u n g G u ­ stafs s t a d g a n d e n h af va i detta afseende, oc h emeda n d e h u f v u d s a k e l i g e n g r u n d a d e sig p å b e f r ä m j a n d e t a f etc police- å n d a m å l , ett u t m å i k t f ör e r rå de : de göra icke n å g o t a fs e e n d e p å f ö r m ö g e n h e t . J o r d b r u k o c h idkan* d e t af n å g o t h a n d t v å r k eller n å g o n tillåten n å r i n g , v o ­ r o , u t o m Statens t je ns r, de e n d e villk or för rä t t ig ­ h e t en a tt f ör sv a ra sig sjelf 19J, D e t å r d o c k n ö ­ d i g t att a n m å r k a art o f v an a n f ö r d e f ö r f a t t n i n ­ g a r dels e n d as t r ö r d e m å n n m e n ej q v i n n o r , o c h dels e n d as t s r r å c k t e sin g ål la nde kraft till la n d s b y g d e n m e n ej till s t å d e r n e . O r d s a k e r n e rill det f ö r r a å r o låtte att finna. M a n be fa r ad e icke n å g o t f ör statens in vå rt es l u g n a f e n q v i n n a s s v a g h e t , o c h s e d e r n e vo r o kan h å n d a r å e m e n t vif ve ls uta n s t r ä n g a re ån nu. A n l e d n i n g a r n a till d e t s e d n a r e t o r d e d e r e m o t bö ra sökas deruti att lag­ s t i f t n i n g e n f ö r l an de t l å n g t förut blifvit skilljd ifrån d e n f ö r s tå d e r n e . N å g o n ol ik he t f ö r e k o m m e r o ck redan i

Lands-38) Att den 1 r j Cap. 5 §. L. L. och 2r. Cap. 4 § St. Lagb. be- ståmda förm ögenhet af triggja marka endast svarade emot ett åhrs k o st, hafva vi förut utredt, och Sr sådant klart af J. B. 3 t , Cap. i Lands-Lagen.

*90 Vi åge icke något ordasStt, som tjenligare uttrycker den egen­ skapen, att icke innom Staten behöfva ett enskildt skydd em ot Staten fj.elf.

(12)

L a n d s - o c h S t a d s - L a g a r n e s s t a d g a n d e n a n g å e n d e tjenste- h j o n , o«h vi h a fv a förut ut vic kla t o r d s a k e r n e dertill. S t a ds la g en bi behö ll uran tvifvel sin g å l l an d e k r a f t , o c h d e t å r t il lförene v i s t , att enl ig t d e n s a m m a m a n eller q v i n n a s om ej å g d e t r e m ar k s f ö r m ö g e n h e t v a r s k y l d i g at t an ta ga å r st je n st eller ’’r y m a s r a d h e n ” 20). K o n u n g e n s ta d g a d e v i d ar e i e n l i g h e t h a r m e d , ”att allt o n y t t i g t foick, i alle å å r , 1 alle s t å d h e r , n å g r e r e e s o r skull e u t h m u n s r r a - d e b l i f v a , p å t h et B ö n d e r n e m å g e o c k b e k o m m a n å g o n h jel p till t h e r a s å k e r o c h å n g , n å r t h e b e h ô f v a ’’ 21). O m m a n v i d f u l l g ö r a n d e t h å r a f v e rk s tå ll t d e n n a u t h m u n s t r i n g v i d d e n tid af å r e t d å l a n d t m a n n e n b o r d e s t å dj a sine L e - g o h j o n , o c h s ta de ns l å t t i n g a r således t v i n g a t s att h o s h o ­ n o m s ö k a sig en s t a di g t j e n s t , eller o m m a n e ndast v i d d e å r s t i d e r d å j o r d e n s t i l l r e d n i n g , h ö b e r g n i n g e n , s k ö r ­ d e n eller t r ö s k n i n g e n i n t r ä f f a d e , u td ri fv it löse p e r s o n e r att a r be t a f ö r d a g s p e n n i n g , å r g a n s k a s v å r t att såga. D e t f ö r r a h a d e v a r i t o f v e r e n s s t å m m a n d e m e d d e i ö f - r i g t f ö r l a n d s b y g d e n v i d t a g n e f ö r f a t t n i n g a r i d ett a å m - n e , m e n d et s e d n a r e s y n e s följa a f d e t i f ö r e s k r i f t e n g j o r d a t il lå gg ”n å r the b e h ô f v a ”. D e t t o r d e i s i d s t n å m n d a afs eende å fve n f ö r r je n a a n m å r k a s att L e g o s r å m m o r n e e n da st v o r o t v å n n e , 2 2 ) m e n att u t m u n s r r i n g e n i s t å d e r n e skull e s ke ” n å g r a g å n g e r alle å å r , ” o c h att följak- religen de d e r i f r å n f ö rj ag ad e löse p e r s o n e r , s o m i cke k u n ­ d e o n å ps te dit å t e r v å n d a 23) , blefvo n ö d s a k a d e att å t m i n d s t o n e n å g o n tid å l ande t u p p e h å l l a s i g uran å r s ­ t j e n s t , o c h s å l e d e s , i fall L a n d s - L a g e n i sin fulla s t r ä n g ­ he t 2 0 ) St. L. B. B. t i Gap. 4 §.

21) Upsala Stadga om Kiöpehandlere af d. 25 Febr. 1546. 9 Mom. 22) L. L. B. B. 15 Cap. 4 §.

23) St. L. B. B. 21 Cap. 4 §. d k det stadgas att den lösa person som blifvit utdrifven och Sterkora skulle blifva ’’slagin vider S toc­

References

Related documents

lät uprätta ordentliga Jordeböcker, hade man således hun¬ nit befria sig från de flesta af dessa flerialdiga skattebe¬ räkningsgrunder, hvilka för en äldre tid kunde vara

h em kom m it, applicerades för tredje g å n g en caustikt kali på samma ställen som förut, och h ufvudsakligch på samma sätt, likväl med den åtskilnad, att

[r]

mest godkända operations-

begagnar della tillfälle alt göra upmärksam på den helt egna ocli inhemska terminologi, lnilken allm ani följes af de nyare Fransyska A uatomer- na o ch C

Other insect pests that caused significant damage in 2014 included Douglas-fir beetle, fir engraver beetle, western spruce budworm, Douglas-fir tussock moth, a pine sawfly and

Physical activity is a low cost, low side effect option for patients and parents looking for alternative treatment options, thus the purpose of this integrative

DEPARTMENT: HEALTH AND EXERCISE SCIENCE The purpose of this study was to examine brown adipose tissue (BAT) and central nervous system (CNS) activity in young and older men