• No results found

Akademisk afhandling om tjenstehjon, hvilken med konungens allernådigste tillstånd och den vidtlagfarna juridiska fakultetens bifall af Anders Erik Afzelius ... biträdd af Lars Christian Tunelius Stieglersk. stipend; Uplänning till allmän granskning frams

N/A
N/A
Protected

Academic year: 2021

Share "Akademisk afhandling om tjenstehjon, hvilken med konungens allernådigste tillstånd och den vidtlagfarna juridiska fakultetens bifall af Anders Erik Afzelius ... biträdd af Lars Christian Tunelius Stieglersk. stipend; Uplänning till allmän granskning frams"

Copied!
12
0
0

Loading.... (view fulltext now)

Full text

(1)

A k a d e m i s k A f h a n d l i n g

o m

T j e n s t e h j o n ,

h v i 1 k e n me d K o n u n g e n s

A l l

e r n ä d i g s t e

T i l l s t å n d

o c h d e n V i d t l a g f a r n a J u r i d i s k a F a k u l t e t e n s bifall a f

A N D E R S E R I K

A F Z E L I U S

Docens i Svenska och Romerska Lagfarenheten m. m. b i t r ä d d

a f

L A R S C H R I S T I A N T U N E L I U S

Stieglersk Stipend; UplJnning

t i l l a l l m å n g r a n s k n i n g f r a m s t å l l e s uti den Gustavianske Lärosalen den io December Är 180Ö.

p. v. t.

Femte Tidehvarfvets Forsta Stycke.

" —1 ■ ■ ■ ■ " ■■■

U p s a l a

(2)

Ou y c tç ci ej* ccvciyntjs iïcvXévcvTes «ÀÀ ci jxstoc TTeiSÿS

V 7 fC tK C V 0 V T S S , CCVV7F07FTCI > X C t) X c K o tx k lO C S T F Ç o a T r c i y T U f y t o V ~ T e s T e n u i T tu a yjM T es iïiocteXovaiv cv$è 7to r e cc(prjvicc^8crtv, rjv (Ay ß ic c m i v ß q e t k m t c v t u ccx& ® a

(3)

K O N U N G E N S T R O M A N ’ V I C E P R Æ S l D E N T E i V I K O N G L . MA J I T S OCH R I K E T S C OMME RC E C O L L E G I U M R I D D A R E N A F K O N G L . MA j r T S N O R D S T J E R N E O R D E N V Ä L B O R N E H E R R

JOHAN E. MBELIUS

S A M T K A M M E R E R A R E N I K O N G L . MAJ.'TS OCH R I K E T S K A M M A R • C OL L E G I UM H O G ÅdLE H E R R

J O H A N S A L E N I U S

Vördnad, Skyldskap och Tacksamhet

/.*' j'

(4)

k o n g l. M A J . ’ T S t r o t j e n a r e T H E O L O G I Æ P R O F E S S O R N P R O S T E N OCH K Y R K O H E R D E N SAMT L E D A M O T E N A F KONGL. MAJCTS N O R D S T J E R N E O R D E N H Ô G V Ô R D I G E OCH V I D T B E R O M D E u p p p n n i f T n R

ERIC J. ALMQUIST

SAMT K O N G L . MAJCTS T R O T J E N A R E E X T R A O R D I N A R I E T H E O L O G I Æ P R O F E S S O R N T H E O L O G I Æ L I C E N T I A T E N P R O S T E N OCH K Y R K O H E R D E N H Ô G V Ô R D I G E OCH V I D T B E R O M D E H E R R M A G I S T E R

E.ABR. ALMQUIST

*

E d e r , som först ledde mig in pl odlingens bana, helgas mit första Akademiska arbete med vördnad ocb tacksamhet»

(5)

Fe mie T i d e h v a r f vet

ifrån Reformationen och intill afskaffandet af 1739

års L egohjons-Stadga.

V i h a f v a a f h a n d l a t l a g s t i f t n i n g e n f ö r R i k e t s T j e n - s t e b j o n u n d e r e n t i d r y m d af m e r å n f e m t o n å r h u n d r a ­ d e n , v i h a f v a ut vicklat l aga rnes a n l e d n i n g a r , d e ra s f ö r h å l ­ l a n d e n sins i me ll an o c h till de t t i d e h v a r f s o m gi fvi t d e m sitt u r s p r u n g , vi h a f v a u n d e r s ö k t h v a d N a t i o n e n s l y n n e , s t i g a n d e o d l i n g , o m b y t t e s eder , l andet s tillstånd, K o n u n - g a r n e s p e r s o n l i g e e g e n s k a p e r , r e l i g i o n e n s i n f l y t e l s e , f ö r ä n d r a d e r e g e r i n g s f o r m e r o c h flere y t t r e o r d s a k e r v e r k a t , till f ö r b å r t r i n g a f d e n t j e n a n d e klassens l ä g e i s amhål ler. D e t å t e r s t å r a t t i lika afsigt g e n o m ­ l ö p a e t t t i d e h v a r f , h v a r s först a b ö r j a n s y n e s lofva d e n g lad as te u t s i g t f ö r v å r d a n d e t a f a l l må n o r d n i n g o c h h v a r - je m e d b o r g a r e s l agl ig a rått. S v e r i g e ha de i flere s e k le r v a r i t p l å g a d t af i n b ö r d e s o c h u t l å n d s k e k r i g , f r å m m a n d e F u r s t a r h a d e i n n e h a f t t h r o n e n , l a n d e t v a r u t p l u n d r a d t , f olket m i n d s k a d t o c h f ö r t r y c k t , l a g a r n e u t a n a n s e e n d e o c h a ll må nna s ä k e r h e ­ t e n u t an s k y d d . E n s t ad ga d R e g e r i n g , r e n a d e Re ligi ons - b e g r e p p o c h o r d n i n g i f ö r v a l t n i n g e n a f d e n a l l m å n n a s ty r el se n s sårski ll de delar, å t e r k o m m o m e d G u s t a f E r i k s

-A

son

(6)

* s o n oc h u p r å t t h ö l l o s a f dess E f t e r t r ä d a r e . Vi g å att g r a n s k a d e lagar s om u n d e r d e n n a l y c k l i g a t i d p u n k t bl if vit stiftade till b e s t ä m m a n d e af H u s b ö n d e r s o c h T j e n s t e h i o n s r ått. D e n o r d n i n g vi hi ti nti ll s iakttagit, g ö r d e t n ö d v ä n ­ d i g t att f ör st följa f o r t g å n g e n a f de l a g a r , h v a r i g e n o m s t y r e l s e m a g t e n t ro tt sig k u n n a o c h b ö r a t v i n g a e n viss klass af m e d b o r g a r e till a n t a g a n d e af årstjensr. A n l e d - n i n g a r n e till L a n d s * L a g h e n s s t a d g a n d e , att a l l a d g h a t h e t i l l

Legho g a n g a s o m m i n n a d g h a d n t h r i g g j a m a i k a O , o c h S t a d h s L a g h e n s , a t t alle m d n och q v i n n o r d g h a L e g h o g d n-

g a s o m m i n n a h a f v a d n t i l l t r i g g j a m a r k a r ö r l i k e t g o d h z , 2 )

å r o t il lt ör ene för kl ar ade . Vi hafva d e r v i d u t r e d r , att f ör ­ sta ä n d a m å l e t m e d d e n n a r eda n i L ands ka ps L a g a r n e 3) g r u n d a d e f ö r e s k r i f t , h v a r s ö f v e r t r å d a n d e va ri t t ö r e n a d t m e d å f v e n t y r att blifva husvili i n n o m r i k e t , e g e n t e l i g e n s y n e s b ö r a s öka s i de s t y r a n d e s ö n s k a n att ö k a a n t a l e t a f d e s k a t t d r a g a n d e ; t y den s om å g d e tre m a r k e r skulle p å l a n d e t v a r a a h a l / v a g d r d m e d h B o n d a, o c h i stad~n

m e d h B y a m a n n u m i j u l l o m u t h s k u l d u m 4 J . M a n h a r så m y c ­ k e t m i n d r e n å g o n o r d s a k att tvifla att d e n n a lag i b ö r ­ j an a f d e tt a t i d e h v a r f blifvit f ö l j d , s om d e n , enli gt h v a d v i tityförene a n m å r k r , e m o t slutet af det nåst f ö r e g å e n d e v u n n i t e n f ö r n y a d s anct ion, o c h vid ’’F y r a t i o M a r k s B<

5

- i h e r ” blifvit " F o g h e d o m och E m b e t z m a n n o m " till s t r ä n g a s t e e f t e r l e t n a d anbefalld $ ).

Det

1) L. L. R. B. 15 Cap. 5 §. 2 ) St. L» B. B. 21 Cap. 4 §.

3 ) U pl. Lagh, Widherboa Balker rr Flukk. 4 W astG . L: F o r- nSroix BolkSr 12 Flukk. 8 Strdermanna Lagb, B yggn. B. 26 Fl. Wåstmanna Lagh. B. B. 3 6 Fl. Dale Laghen B. B. Nîo 6 4 .

4) L. L. och St. L. uppä anförde ställen.

2^ Calmare R ecess af Sr 1474. 14. 15. 16. och 24 Mom. sam t Cal- mare R ecess then andra af Sr 1483- 30. 31. 32 och 42 Mom. Ha-

(7)

D e t t o r d e o c k nu, m e r a å n n å g o n s i n , ha fva v a r i t n ö d v ä n d i g t att tillse d e t löse o c h ledige p e r s o n e r i c ke f in g o fritt t å g a o m k r i n g l andet . Vi hafva f örut talt orn d e n s t r å n g a s ta dg a K o n u n g B i r g e r låtit utgå e m o t T a r - t a r e r oc h f r å m m a n d e l a n d s s t r y k a r e 6). At t m ä n g d e n a f k r i n g v a n d r a n d e u t l å n d n i n g a r u n d e r U n i o n s t i d e n berydel i- g e n til lvåxt å r otvifvelakti gt . G u s t a f ha de s om R i ks fö ­ r e s t å n d a r e f o r d r i f v i t D a n s k a r n e ; s o m K o n u n g å g d e h a n å n n u t v å n n e f i e n d e r a t t b e k å m p a , L y b e c k a r n e oc h d e t Ka- t h o l s k a P r ä s t e r s k a p e t . D e t l y c k a d e s h o n o m vål att b e ­ s e g r a d e m b å g g e , m e n d e t f o r d r a d e s tid i n nan Ri ke t k u n ­ d e å t e r v i n n a t i y g g h e t o c h l ugn. S t ä l l n i n g e n i n n o m l a n ­ det l i k na d e ha^ssvallet e ft e r en slutad s t o r m , o c h m a n f i n n e r att G u s t a f m å s t a n v å n d a första hålf ten af sin R e ­ g e r i n g s t i d att str ida e m o t sitt e g e t folk. L a n d s o r t e r n e v o r o u p fy l l d e m e d en h å r af L i ib s ke H a n d e l s - E x p e d i ­ t e r , f ö r r y m d e D a n s k a r , a fs ke da de P r å s t t j e n a r e o c h u r k l o s t r e n f ö r j a g a d e M u n k a r 7). De s se u p v å c k t e allestä­ d es o r o o c h m i s s n ö j e , o c h ett folk v a r l ått r e t a d t , s o m v a n d t vi d lagl öshet o c h v å l d , m ås t e anse h v a r j e f ö r s ö k till

A 2 o r d

-6 ) Birgeri R egis Statutum de relegatione Vagorum Garcionum

MCCCIII. 3 Idus Martii. — H adorph a. st. s. 7.

7) Konungen klagade vid W åsteråhs m öthe 1325 bitterligen öfver att Rijket var upfylldt med stå m p la re. — I IV esteråhs O rdin antie

a f å r /5 2 7 anbcfalltes Fogdarne att taga vara uppå T iggem un kar

och S ta ta re som förde lögn och bedrägeri kring lan d et, och h af­

v a agha medh them. Genom 7 M om. i IV åsterås S ta d g a a f

å r 1528 ålades Fogdarne att taga vara pä S tå ta re och T ig g a r e

som vandrade kring lan det, och icke tillstådhja dem a tt g å och

lju ga Jfr. F å ste rå s Recess a f å r 1527. — S tjern m a n s R ik sd a g s

Besl. i:sta D el. p. 60 och ç r . — Djeknarne skulle icke heller tillåtas att gå för långe på bygden efter th tr a s allmuso, och skulle

f ö r v a r a s a tt icke f ö r a l.ögn och d ra fv e ls -tU dende ibland Folket ej heller b e ir iffv a th eras R ijb a id e ri m. tu, Concil. i Örebro år

(8)

o r d n i n g s om ett t r y c k a n d e t v å n g . D e t l i g g e r u ro m o-rån. sen f ö r v å r t å m n e att fullfölja d en n a t e k n i n g h v a r s g r u n d ­ d r a g å r o h å m t a d e f r å n de båste h å f d a t c k n a r e vi å g a f ö r d e n n a tid 8). Vi h a t va g e n o m d e n s a m m a e n d a s t ° ve la t u t r e d a a n l e d n i o g a r n e till d e n del a f K o n u n g G u st a fs l eg- s t i ft ni n g för T j e n s t e h j o n , h v a r i g e n o m a n t a g a n d e t a f års- tjenst $ ) s å s o m en s k y l d i g h e t blifvit å l a g d e n del, a f n a ­ t i on e n.

E t t s t a d g a n d e s o m l edt sitt första u r s p r u n g f r å n de s t y r a n d e s e g e n n y t t a uplifvades nu å n y o s o m en n ö d ­ v ä n d i g police-f örf art ni ng. Sedan K o n u n g e n i n f ö r t en o r d e n - t e l i g o c h stadi g rust rjens t 10), o c h d e r m e d f ö r s ö k t att m i n d - s k a m å n g d e n af f ö r r y m d e oc h k r i n g v a n d r a n d e k n e k t a r , s a m t g e n o m ett g a n s k a vist beslut b e m ö d a t sig art ”f örskaffa t h e f a t t i g e m å n n , s o m i n g e n huus eller h e m m a n h a d e , n å ­ g o n j o r d h , t h e r t h e k u n d e sittja o c h b e r g a sig u t h a f f ” i i ) , m e n R i k e t s ådant o a k ta d r fanns v a r a u p f y l l d t m e d löse o c h k r i n g s t r y k a n d e p e r s o n e r , h v i lk a i s y n n e r h e t till d e n g r a d sysselsatte sig m e d oloflig o c h f ö r b j u d e n h a n d e l , a t t s o m k o n u n g e n y t t r a r s i g , ” b ö n d e r o c h b o r g h a r e s n a r t icke k u n d e f å e n L e g h e d r å n g , utan all m a n ville v a r a k ö p m a n , ” 1 2) a n s å g h a n det f ö r n ö d v ä n d i g t , att g e n o m e n f ö r f a t t n i n g s ö k a i n s k r å n k a ett s å d a n t sjelfs* v å l d , r å ns a l a nd e t i f r å n l ö s d r i f v a r e , o c h förskaffa j o r d ­ b r u k e t o c h n å r i n g a r n e ett e m o t dessas b e h o f s v a r a n d e b i-8 ) T e g e t, Celsius och D a tin .

9 ) Ded torde böra anmärkas, att vi har, och allestädes, med Srstienst förstå tjenst s5 väl pä halft som helt Sr.

10) Våsteräs Mötes Besluth 1525.

11) Opit breff att Ö destom pter m Jge fritt upt. igen, afU pgrenna d. 4 Mart. 1535.

12) Patent till m enige man i 20tde D aghz majknaden församlade, t iden i Distingz marknaden i Upsala m, m, af d, 15 Jan. 153p.

(9)

b i r r å d e , a f f ö ru t late o c h s ys sl ol ös e m e n a rb e t s f ö r e m e d ­ b o r g a r e s a r m a r . T i l l d e n å n d a n p åb jöd s, ej allenast ” att i n g en h u u s m a n t h e n t h e r k c o , soo eller n å g o t a n n a t till b o h a g h z ä g d e . o c h var fallen art t aga h e m m a n oc h sittja f ö r boo o c h b o h a g , skulle e f t e r t h e n d a g få sittja f o r h u u s m a n i nn e m e d h a n d r a , u t h a n skulle han t aga s i g h h e m m a n , o c h g ö r a liika o c h r å t t f ö r s i gh s o m a n - d r e d a n n e m å n hå r uthi R i j k e t ; ” 13) ut an o c k , att ” i n g e n L ö s n i n g e k a r l l eller L e g h e d r å n g s kull e efftcr s a m m e d a g g å o p ä L a n d z b y g d e n ibland B ö a d e r n e att t j åna f ö r dage- l ö n , s o m d e r n l l m y c h e r s ke tt v a r , u t a n skulle sådana l öst f o l k såttja t j å n i s t a , o c h sigh e ft e rs o m s e d v a n e å r i r i j g e t stådj a l å t h a uthi h a lf v a e l l e r heele å h rs s ta d­ g a eller t j å n i s t e , eller o c k d r a g e up år C h r o n o n e s B e r g , h v i l k e n d e t i cke g j o r d e skuli e efter s o m Sv e r ig h e s L a g h u t h v i j s t e straffet b h f v a , d o c h u n d a n t a g a n d e s S k r e d d a r e , ! S k o m a k a r e , S k i n n a r e , G r o f f s u e d h e r o e h T i m b e r m å n , h v i l k e t h e n m e n i g e A l l m o g e icke vål u m e b å r a eller f ö r ­ låta k u n d e , o c h skulle F o u g d e r n e , e h v e m t h e t i l l h ö r d e , e f t er t h e n d a g h e n i n g e p e n n i n g a r eller P r o p h i j t e r t aga a f s å d a n a L ö s s n i n g e rolk , p å t h e t att s å d a n a v i l k o r k u n d e t h e m t hes s bå tt re f ö r k o r r e t blifva; h v i lk e n F o u g d h e h å r u t h ö f v e r g j o r d e s kull e o cks å t il lb ör li g en straffet bl if va ” 1 4 ). De ss e s ra d g a n d e n , d e m , e n l i g t h v a d r u b r i k e n till- k å n n a g i f v e r , K o n u n g e n f j e l f låtit i m a r k n a d e r n e publ ic e­ r a , låra d o c k icke f ö r r ån n å g o n t id d e re f r e r h a fv a i d e a fl åg sn ar e l a n d s o r r e r n e k o m m i t till a l l m ä n h e t e n s k u n d ­ s k a p , eller blifvit k u n d g j o r d e i e g e n s k a p a f g å l l a n d e l a g, i n n a n Rijksens R å d h till d e m s a m t y c k t 15}. M a n

fin-13) Artiklar forkunnadhe i Marknaderne Shr 1539. h v ilc k e sedan Uthi

£ Örebro Arno 1540 uthaf Rijkzens RSdh Jbro gilladhe och ratifi- g cerade vordne; rlat. Upsala d. 8 D ec. 1539. Art. 4,

14) 1539 Srs Artiklar, art. I.

(10)

f i n n er d o c k icke uti d e m n å g o t s om s y n e s u t m ä r ­ k a art de e n d a s t v a r i t å m n a d e f o r en viss del af riket. D e t förefal ler d e r f ö r e vid första p å s e e n d e t b e s y n n e r ­ l i g t , art K o n u n g e n å n y o i sin s a m m a å r urgifne Re g e- m e n r z F o r m f ö r V i ^ t e r g ö t h l a n d anbe fa ll er, ” atr h v a r så s k e d d e , att n å g o n H å f f m a n , F o t g ä n g a r e eller a n d r a l ö ­ sa p e r s o n e r , r he t h e r i n g e n h o s s b on de eller h e r r e h a d e , icke he ll er h a f v a vi ll e, f e rd a de s i lander u p p å t h e r i s e g i n h a n d h , eller ock n å g o n a f t h e m t h en t h e r m e d h t jånist o c h pl icht f ö r b u n d e n v o r e , sigh ut hi s å d a n a t jånist icke t il lbö rl ige n h ö l l e , utan r ed eller får da de s i l a nd e t o c h v i d g r å n r z e r n e p å sin e g e n fordel o ch s k a l k h e e t e r m. m, s å d an e sellar skulle effrer d h e n d a g h uri Ri j g et i n g a l u n d e lijdas eller u p p e h å l d n e blifva, u t han c h v a r m a n t h e m b e - t r å d a eller ö f v e r k o m m a k u n d e , tå skulle the a n ta s t a d e o c h s k a r p e l i g h e n effter b e s k e d h o c h um t h e r i s h a n de ll b e- f r å g a d h e bl if va ” 16). D e t k a n v a ra ovisst o m K o n u n g e n s a fs igt h å r m e d e n d as t v a r i t att på ett stålle s a m m a n d r a g a allt s o m till s t y r e l s e n a f d e n n a l a n ds o rt h ö r d e , el le r o m h a n a ns et t n ö d i g t att g e n o m ett f ö r n y a n d e a f Ö r e b r o B es luth s ö rj a f ö r o r d n i n g e n i d e n n a g r å n s - p r o v i n c e . D e t s e d n a r e å r d o c k så m y c k e t m i n d r e o s a n n o l i k t , s o m K o n u n g e n , å n n u n å g r a m å n a d e r e ft er u t f ä r d a n d e t a f R e ­ g e r i n g s f o r m e n f ör V å s t e r g ö t h l a n d , k l a g a d e ” art m e n i g e R i j k i t s k e d d e m y c k e n s k a l k h e t afF een p a r t f r å m m a n - d h e f o l k , hv i lk e t efft er t h e r e s e g e n villja v a n k a d e o c h d r o g o in i Ri jgi t o c h u t h a f l ande t i g e n ; s o m b l i g e v o r o t j å n s t l ö s t folk , s o mb l i g e St åtar e o c h ee n p a r t l a n d z k ö p - t n å n o c h a n n a t l öst f o l k ’* 17).

, D e t å r a f desse e x e m p e l kl a r t att k o n u n g Gus taf, a f helt a n d r e o r s a k e r å n s å d a n t f ör ut skett, t r o t t s i g b ö ­

r a 16) R eg em en tz-F o rm i VSster Gottland af d. 9 April 154.0.

(11)

ra tillhålla en deT af fo lk et att taga årstjenst. A t t befria n å g o n i fr ån k r af t en a f en s ådan l ag for det kan had e e n f o r m ö g e n h e r s o m end ast s v a ra d e e m o t ett års k o s t , 1 8) o c h att å i. i gg' h o n o m hålfren så stora ut sk y l d e r s o m e n fullsuten b o n d e , k u n d e v ål u n d e r ett t i d e h v a r f , d å t j e n s t e h j o n e n s o d e å n n u v a r f ö g a mildare ån u n d e r t r å l d o m s t i d e n , f ö rl e d a m å n g e n art tillågga sig en stö r r e vålrr åga å n h a n v e r k e l i g e n å g d e , o c h bidraga att for der å r e t oka s u m m a n af Statens i n k o m s t e r , m e n o c k f ör d e f ô i j m d e antal et a f dess lösdrifvare. ' K o n u n g G u ­ stafs s t a d g a n d e n h af va i detta afseende, oc h emeda n d e h u f v u d s a k e l i g e n g r u n d a d e sig p å b e f r ä m j a n d e t a f etc police- å n d a m å l , ett u t m å i k t f ör e r rå de : de göra icke n å g o t a fs e e n d e p å f ö r m ö g e n h e t . J o r d b r u k o c h idkan* d e t af n å g o t h a n d t v å r k eller n å g o n tillåten n å r i n g , v o ­ r o , u t o m Statens t je ns r, de e n d e villk or för rä t t ig ­ h e t en a tt f ör sv a ra sig sjelf 19J, D e t å r d o c k n ö ­ d i g t att a n m å r k a art o f v an a n f ö r d e f ö r f a t t n i n ­ g a r dels e n d as t r ö r d e m å n n m e n ej q v i n n o r , o c h dels e n d as t s r r å c k t e sin g ål la nde kraft till la n d s b y g d e n m e n ej till s t å d e r n e . O r d s a k e r n e rill det f ö r r a å r o låtte att finna. M a n be fa r ad e icke n å g o t f ör statens in vå rt es l u g n a f e n q v i n n a s s v a g h e t , o c h s e d e r n e vo r o kan h å n d a r å e m e n t vif ve ls uta n s t r ä n g a re ån nu. A n l e d n i n g a r n a till d e t s e d n a r e t o r d e d e r e m o t bö ra sökas deruti att lag­ s t i f t n i n g e n f ö r l an de t l å n g t förut blifvit skilljd ifrån d e n f ö r s tå d e r n e . N å g o n ol ik he t f ö r e k o m m e r o ck redan i

Lands-38) Att den 1 r j Cap. 5 §. L. L. och 2r. Cap. 4 § St. Lagb. be- ståmda förm ögenhet af triggja marka endast svarade emot ett åhrs k o st, hafva vi förut utredt, och Sr sådant klart af J. B. 3 t , Cap. i Lands-Lagen.

*90 Vi åge icke något ordasStt, som tjenligare uttrycker den egen­ skapen, att icke innom Staten behöfva ett enskildt skydd em ot Staten fj.elf.

(12)

L a n d s - o c h S t a d s - L a g a r n e s s t a d g a n d e n a n g å e n d e tjenste- h j o n , o«h vi h a fv a förut ut vic kla t o r d s a k e r n e dertill. S t a ds la g en bi behö ll uran tvifvel sin g å l l an d e k r a f t , o c h d e t å r t il lförene v i s t , att enl ig t d e n s a m m a m a n eller q v i n n a s om ej å g d e t r e m ar k s f ö r m ö g e n h e t v a r s k y l d i g at t an ta ga å r st je n st eller ’’r y m a s r a d h e n ” 20). K o n u n g e n s ta d g a d e v i d ar e i e n l i g h e t h a r m e d , ”att allt o n y t t i g t foick, i alle å å r , 1 alle s t å d h e r , n å g r e r e e s o r skull e u t h m u n s r r a - d e b l i f v a , p å t h et B ö n d e r n e m å g e o c k b e k o m m a n å g o n h jel p till t h e r a s å k e r o c h å n g , n å r t h e b e h ô f v a ’’ 21). O m m a n v i d f u l l g ö r a n d e t h å r a f v e rk s tå ll t d e n n a u t h m u n s t r i n g v i d d e n tid af å r e t d å l a n d t m a n n e n b o r d e s t å dj a sine L e - g o h j o n , o c h s ta de ns l å t t i n g a r således t v i n g a t s att h o s h o ­ n o m s ö k a sig en s t a di g t j e n s t , eller o m m a n e ndast v i d d e å r s t i d e r d å j o r d e n s t i l l r e d n i n g , h ö b e r g n i n g e n , s k ö r ­ d e n eller t r ö s k n i n g e n i n t r ä f f a d e , u td ri fv it löse p e r s o n e r att a r be t a f ö r d a g s p e n n i n g , å r g a n s k a s v å r t att såga. D e t f ö r r a h a d e v a r i t o f v e r e n s s t å m m a n d e m e d d e i ö f - r i g t f ö r l a n d s b y g d e n v i d t a g n e f ö r f a t t n i n g a r i d ett a å m - n e , m e n d et s e d n a r e s y n e s följa a f d e t i f ö r e s k r i f t e n g j o r d a t il lå gg ”n å r the b e h ô f v a ”. D e t t o r d e i s i d s t n å m n d a afs eende å fve n f ö r r je n a a n m å r k a s att L e g o s r å m m o r n e e n da st v o r o t v å n n e , 2 2 ) m e n att u t m u n s r r i n g e n i s t å d e r n e skull e s ke ” n å g r a g å n g e r alle å å r , ” o c h att följak- religen de d e r i f r å n f ö rj ag ad e löse p e r s o n e r , s o m i cke k u n ­ d e o n å ps te dit å t e r v å n d a 23) , blefvo n ö d s a k a d e att å t m i n d s t o n e n å g o n tid å l ande t u p p e h å l l a s i g uran å r s ­ t j e n s t , o c h s å l e d e s , i fall L a n d s - L a g e n i sin fulla s t r ä n g ­ he t 2 0 ) St. L. B. B. t i Gap. 4 §.

21) Upsala Stadga om Kiöpehandlere af d. 25 Febr. 1546. 9 Mom. 22) L. L. B. B. 15 Cap. 4 §.

23) St. L. B. B. 21 Cap. 4 §. d k det stadgas att den lösa person som blifvit utdrifven och Sterkora skulle blifva ’’slagin vider S toc­

References

Related documents

Other insect pests that caused significant damage in 2014 included Douglas-fir beetle, fir engraver beetle, western spruce budworm, Douglas-fir tussock moth, a pine sawfly and

Physical activity is a low cost, low side effect option for patients and parents looking for alternative treatment options, thus the purpose of this integrative

DEPARTMENT: HEALTH AND EXERCISE SCIENCE The purpose of this study was to examine brown adipose tissue (BAT) and central nervous system (CNS) activity in young and older men

lät uprätta ordentliga Jordeböcker, hade man således hun¬ nit befria sig från de flesta af dessa flerialdiga skattebe¬ räkningsgrunder, hvilka för en äldre tid kunde vara

h em kom m it, applicerades för tredje g å n g en caustikt kali på samma ställen som förut, och h ufvudsakligch på samma sätt, likväl med den åtskilnad, att

[r]

mest godkända operations-

begagnar della tillfälle alt göra upmärksam på den helt egna ocli inhemska terminologi, lnilken allm ani följes af de nyare Fransyska A uatomer- na o ch C