Wienberg, Jes
Fornvännen 92:3/4, 195-201
http://kulturarvsdata.se/raa/fornvannen/html/1997_195
Ingår i: samla.raa.se
Eskilstunamonumenter i Västergötland
Gravmonumenter og rigsdannelse
Tidligt har arkaeologer interesseret sig for de dödes grave, for k r o p p e n som et spejl af livets h a e n d d s e r og vilkår, for gravens u d f o r m n i n g m e d klaeder, gaver, kister og mindesten m e d indskrifter, billeder og figurer. H e r findes en läng forskningsuadition, og feltet er stadig ak- tuell, ikke mindst m e d en 0get interesse for re- ligionsarkasologi, hvor d e n d0des grav skal af- sl0re fortidens forestillinger.
O g tidligt har folk i Sverige interesseret sig for »när Sverige blev Sverige«. Hvornår skete det, över kort eller läng tid, og hvorfra udgik initiativet? Skete det far år 1000, omkring 1000 eller mellem 1000 og 1300? Var det Svearne, d e r e r o b r e d e G 0 t e r n e , var det omvendt eller noget helt Uedje?
Gravene og r i g s d a n n d s e n repraesenterer således vel etablerede forskningsfelter m e d tra- ditioner å r h u n d r e d e r tilbage. Nu m0des d 0 d e n og processen i en afhandling, d e r b e h a n d l e r r e s t e r n e af de såkaldte »Eskilstunakister» i Västergödand. Med tanke på traditionerne og den omfattende litteratur er det m e d både nys- g e r r i g h e d og skepsis, at j e g som o p p o n e n t laeser afhandlingen: Kan Eskilstunakisterne ka- ste nyt lys över rigsdanndsen? Eller omvendt, kan r i g s d a n n d s e n kaste lys över kisterne?
Eskilstunakister
I 1912 fandt arkaeologen Sune Lindqvist ved udgravningen af klosterkirken i Eskilstuna gen- anvendte rester af en kristen kiste smykket m e d dyreornamentik. Kisten i Eskilstuna gav navn til typen. Ärene herefter er m a n g e fragmenter og kister blevet påvist, isaer i Östergötland og Västergötlands slettebygder, videre i Söder-
m a n l a n d , Närke, Småland og på Ö l a n d . Ki- sterne er normalt blevet dateret til 1000-årene, og de har u n d e r t i d e n fået nye navne efter de nye fundpladser, f.eks. »Vretamonument«, li- gesom de er blevet tillagt skiftende betydnin- ger.
Sune Lindqvist knyttede d e m i sin disputats Den helige Eskils biskopsdöme (1915) til sprednin- gen af d e n förste mission og så d e m som et tegn på en tidlig sogneorganisation (Lindqvist
1915). Sigurd C u r m a n , d e r publicerede fund fra Vreta kloster, knyttede dem til tidlige kristne kongefamilier ( C u r m a n 1932). Erik L u n d b e r g tolkede d e m som »stenkilske« aettens metodi- ske fors0g på at etablere k i r k d i g e c e n t r e på k o n g d i g j o r d ( L u n d b e r g 1940). Harald Wi- déen m e n t e , at g r a v m o n u m e n t e r n e repraesen- terede stormaend, og at d e r også havde eksiste- ret m o n u m e n t e r i Uae. De bevarede fandtes så- ledes i o m r å d e r m e d tilgaengdig kalksten eller sandsten (Widéen 1955). Nylig har Tom Neill og Stig L u n d b e r g aktualiseret diskussionen i Fornvännen. De a r g u m e n t e r e r for en ny be- naevndse, nemlig »vikingestilsmonumenter«, d e r e s u d b r e d d s e kortlaegges, og de tidligere tolkninger afVises. I stedet b r u g e s fundplad- serne ved vigtige klostre og kirker til en påstand om, at det var stormandsslaegter, d e r markerede deres fromhed, prestige og st0tte til kongemagten og k r i s t e n d o m m e n ved at lade sig begrave ved kongens hovedkirker, og senere også ved e g n e kirker m e d l i g n e n d e m o n u - m e n t e r (Neill & L u n d b e r g 1994).
O g nu har så Stig L u n d b e r g i forlaengdse af d e n faslies artikel fremlagt en licentiatafhand- ling o m g r a v m o n u m e n t e r n e i Västergötland, d e r h e r skal granskes kritisk: Gravmonument i sten från sen vikingatid och äldre medeltid i
Västergötland ( L u n d b e r g 1997).
De foTromanske gravmonumenter i Västergötland Lundbergs afhandling er letlaest, velillustreret og konkret. Den er fri for teoretiske armhaev- ninger og Uend-filosoffer, hvilket er usasdvan- ligt h e r i slutningen af å r h u n d r e d e t . Disposi- tionen er u n d e r t i d e n uklar m e d inkonsekven- ser og un0dvendige g e n t a g d s e r . Formaliafejl mangler heller ikke i henvisningerne, m e n alt dette er bagateller.
.Afhandlingen er en stencil på 184 sider med talrige illusUationer. Hovedteksten er opdelt i 7 kapitler (s. 2-81). Herefter fialger 5 kapitler o m k r i n g og inklusive fundmaterialet (s.
82-151), hvoraf selve kataloget u d g 0 r st0rste- parten (s. 89-140). Dertil k o m m e r »Källor och litteratur«, 4 bilag samt noter.
I det förste kapitel, »Inledning", skitseres et
Fornvännen 92 (1997)
billede af kilderne til Västergötlands historie i 1000-1100-årene. De forromanske gravmonu- m e n t e r introduceres som k i l d e g r u p p e , og et antal sp0rgsmål formuleres. Metoden m e d til- h 0 r e n d e p r o b l e m e r beskrives, hvorefter de f0rromanske g r a v m o n u m e n t e r s u d b r e d d s e i Sverige vises og k o m m e n t e r e s kildekritisk.
I det a n d e t kapitel, »De förromanska grav- m o n u m e n t e n i Västergötland«, beskrives mo- n u m e n t e r n e . I alt kendes ca. 70 fragmenter i Västergötland, der kan samles til 53 sten, som stämmer fra ca. 20 m o n u m e n t e r ved 8 kirke- pladser. Flest sten har Husaby m e d 23. Hägges- led har 14 og Råda 11 sten. Siden kendes 1 sten fra hvert af de 0vrige 5 steder, G u d h e m , Norra H ä r e n e , Särestad, Värnhem og Västra G e r u m . Stenrejserne skulle ifialge afhandlingen vaere 9 maend og 1 kvinde, og de gravlagte 9 maend og 4 kvinder.
I det tredje kapitel, »Dateringar« diskuteres m u l i g h e d e n for at datere såvel rejste runesten som g r a v m o n u m e n t e r n e . Da m o n u m e n t e r n e overvejende er dekoreret i Ringerikestil og Ur- nesstil, og da de forventes fi0re sammen m e d landskabets aeldste kirker, dateres de til om- kring midten af 1000-tallet
I det fjerde kapitel, »Stenarnas sociala ur- sprung", omtales d e n tidligere debat omkring g r a v m o n u m e n t e r n e s tolkning. Harald Wi- d e e n s »materialförklaringsteori« afvises, og istedet knyttes m o n u m e n t e r n e til stormaend, lige som r u n e s t e n og tidlige kirker er blevet knyttet til stormaend og konger de seneste år- der.
I det femte kapitel, »Ett r e s o n e m a n g om de förromanska g r a v m o n u m e n t e n s u r s p r u n g och betydelse», er udgangspunktet en hypotese af Tom Neill, formuleret i artiklen i Fornvännen, nemlig at g r a v m o n u m e n t e r n e skulle vaere et udUyk for d o m i n e r e n d e magtgruppers reakti- o n e r på en fremvoksende k o n g e m a g t I det re- lativt omfattende kapitel refereres og diskute- res litteratur omkring rigssamlingen, kristnin- gen og Västergötland. Teksten folger h e r stort set det syn på udviklingen, som er formuleret det seneste årti af forskere som T h o m a s Lind- kvist, Birgit og Peter Sawyer, og nylig populaert sammenfattet i Maja H a g e r m a n s b o g Spåren av kungens män ( H a g e r m a n 1996). Det er et
billede, hvor G ö t a l a n d s k a b e r n e og U p p l a n d gradvist integreres fra og m e d 1000-årene via alliancer og suidigheder mellem ledende slaeg- ter.
G r a v m o n u m e n t e r n e opfattes h e r på et fiarste forsigtigt tolkningsniveau som stor- mandsfamiljers demonstration af m a g t På et a n d e t niveau skulle de eventuell også k u n n e repraesentere slaegter, som viste deres st0tte til kongemagten ved at lade sig begrave ved kon- gelige hovedkirker som Husaby og Vreta, samt senere også ved egne kirker.
I det sjette kapitel, »En diskussion om fynd- lokalerna«, diskuteres så de 8 lokaliteter én ef- ter én m e d deres gravmonumenter, kirker og spor af bebyggelse. Det höides åbent, o m grav- m o n u m e n t e r n e alene skulle udtrykke stor- maends magt og prestige, om m o n u m e n t e r n e skulle k u n n e opfattes som st0tte til et kristent magthierarki, eller o m de også var bevidste ud- tryk for stormaends st0tte til en fremvoksende kongemagt.
Endelig sammenfattes de tidligere kapitler i det sidste og syvende kapitel.
Katalogdelen indledes m e d en r e d e g 0 r d s e for dets opbygning og terminologi. I selve ka- taloget d o k u m e n t e r e s stenfragmenterne om- hyggelig! m e d ord, fotografier og tegninger. Ef- ter kataloget folger et kapitel m e d synspunk- ter, d e r isaer vurderer, hvor m a n g e og hvilke typer af m o n u m e n t e r , fragmenterne oprinde- ligt kan have reprassenteret, samt k o m m e n t e - rer r u n d n d s k r i f t e r n e og m u l i g h e d e n for far- vespor. Sten og fragmentet, som er for usikre til at medtages i kataloget, beskrives i et eget ka- pitel.
Forromanske?
Vört sprog både afsl0rer vore tanker og tilsl0rer fortidens virkelighed. Derfor er det n0dvendigt at reflektere kritisk ovcr o r d e n e . Den etable- rede kildekritik og den nyere teorikritik er ikke tilsUaekkdige. Vi b d i 0 v e r også en sprogkritik eller en sprogets arkaeologi, d e r udforsker op- r i n d d s e n og b r u g e n af c e n u a l e begreber.
L u n d b e r g s afhandling kan og b0r ikke u n d g å en diskussion o m begreber. J e g har rea- geret på flere o r d - fiarromanske gravmonu- menter, stormaend, magt, samfund og admini-
strativ apparat, m e n skal h e r n0jes m e d at di- skutere de to fOrstnaevnte. F0rromanske grav- m o n u m e n t e r og stormaend er nemlig helt af- g o r e n d e i u n d e r s o g d s e n .
G r a v m o n u m e n t e r n e h a r fået m a n g e skif- tende betegnelser, hvor det mest etablerede er
»Eskilstunakister«, m e n L u n d b e r g vaelger den brede betegnelse forromanske gravmonumen- ter for ikke at knytte typen til én fundplads og én gravform. Men videnskaben er fuld af faeno m e n e r opkaldt efter pladser, f.eks. ertebölle- kultur, vendeltid, Kalmarunion, og L u n d b e r g accepterer selv både Ringerikestil og Urnesstil.
O r d e n e fungerer udmaerket uanset o p r i n d d - sen, da de efterhanden er blevet tillagt et nyt indhold.
Sporgsmålet er imidlertid, o m de forro- manske g r a v m o n u m e n t e r så virkdig var forud for de r o m a n s k e . H e r m e n e r j e g , at m o n u - m e n t e r n e k u n n e kaldes »samromanske«, for g r a v m o n u m e n t e r m e d d y r e o r n a m e n t i k kan vaere samtidige m e d m o n u m e n t e r i romansk stil.
Mine a r g u m e n t e r består af to ekscmpler, hvor Urnesstil og romansk stil optraeder sam- m e n . Det e n e er H o r n i n g p l a n k e n , et h a m m e r - b å n d fra en stavkirke i Ostjylland, der på udsi- den er dekoreret m e d et ormslyng i Urnesstil, og indersiden er bemalet m e d romanske blad- ranker. Planken er dendrokronologisk dateret til 1060-70. O g det a n d e t er det gyldne alter fra Lisbjerg, også i Ostjylland, hvor ligdedes dy- r e o r n a m e n t i k og romanske former optraeder sammen. Alteret er dendrokronologisk dateret til ca. 1135. Begge ekscmpler naevnes i Signums svenska konsthistoria, hvor David M. Wilson har skrevet o m »Vikingatidens konst« (1995), m e n vaerket mangler i litteraturlisten, selv o m det er d e n mest aktuelle b e h a n d l i n g af Eskilstunaki- sterne (Wilson 1995, s. 202 ff., 217 f.).
Urnesstilen fandtes långt o p i 1100-tallet og var delvist samtidig m e d d e n r o m a n s k e stil.
G r a v m o n u m e n t e r m e d d y r e o r n a m e n t i k kan altså optraede samtidig m e d romanske m o n u - menter. En sådan samtidighed mellem dyreor- namentikken og det romanske gor det måske vanskelig at opstille en klar kronologi, m e n rej- ser til gengaeld nye interessante sporgsmäl om stilarternes betydning.
J e g bliver altså ikke overbevist o m det forro- manske, m e n L u n d b e r g viser tyddigt, at ikke alle g r a v m o n u m e n t e r bestod af sammensatte kister som i Eskilstuna. Begrebet »Eskilstunaki- ster« er således noget snasvert Lad os da kalde d e m »Eskilstunamonumenter«, hvilket er et etableret begreb. Da slipper vi for det k r o n o l o giske p r o b l e m , som er knyttet til det forro- manske, og skaber ikke yderligere begrebsfor- virring.
Store mamd?
Et b e g r e b som ofte f ö r e k o m m e r i afhandlin- gen er »stormän», lige som »stormannakyr- kor», »stormannafamiljer« og »stormanna- gård», m e n hvem lagde g r a v m o n u m e n t e r n e og hvem blev begravet? Var det også kvinder?
Ifölge min optaelling satte 2 kvinder u d af ialt 13 p e r s o n e r m o n u m e n t e r - ikke én som L u n d b e r g haevder. Det var Gyred (sten nr. 15) og Tora (nr. 30). O g af de 11 gravlagte, hvor k o n n e t er kendt, var 4 kvinder, nemlig m o d e r Oluv (nr. 18), en m o d e r (nr. 37), hustru Ö d a (nr. 49) og Kåta hustru (nr. 51).
L u n d b e r g har f o r m u l e r e t et forbehold:
»Ibland skriver m a n litet slarvigt att m o n u - m e n t e n är resta över stormän. Men utifrån det lilla material vi nu har kvar torde det vara av vikt att p å p e k a att också kvinnor fick m o n u - m e n t resta över sig.« (Lundberg 1997, s. 145 f.) Men hvorfor h a r da d e t t e »man« også h e r vaeret »slarvig» og överalt skrevet »stormän» i u n d e r s o g d s e n og tolkningen?
J e g finder det inkonsekvent og desvaerre et typisk eksempel på, at m i d d d a l d e r e n s m e n n e - sker erstattes af maend. Sproget skjuler h e r det faktum, at b å d e maend og kvinder var såvel gravsaettere som gravlagte. Begrebet s t o r m a n d skulle m e d lethed k u n n e erstattes afet n e u u a l t ord, f.eks. aristokrat, lige som s t o r m a n d s g å r d k u n n e erstattes af storgård og stormandskirke af storgårdskirke.
J e g er overrasket över de m a n g e stormaend i d e n n e og a n d r e tekster i en tid m e d diskussion om ligestilling og genusperspektiv. Min hensigt er ikke at påtvinge fortiden en ligestilling, d e n ikke har kendt, m e n at u n d g å de vaerste p r o jektioner af vore egne forestillinger (Wienberg
1997).
Fornvännen 92(1997)
Monumenterne
RegisUeringen af g r a v m o n u m e n t e r n e i Väster- götland er en vigtig forskningsindsats. Når tolk- ningen e n g a n g er blevet reduceret til historie, vil det velillustrerede katalog stadig vaere nyt- tigt. Det samler et gådefuldt, m e n hidtil dårligt publiceret kildemateriale. Et materiale som er truet, da d e t ofte blöt består af m i n d r e frag- menter, lette at överse og »slarva bort«. For nogle år siden besogte j e g således Sverkers- g å r d e n , kryptkirken ved AlvasUa. Udenfor lå tilfaeldigt i graesset en los sten. Da j e g vendte d e n r u n d t , så j e g , at det var et fragment af et Eskilstunamonument. Hvor let k u n n e det ikke vaere forsvundet?
Et afgorende sporgsmäl ved e n h v e r regi- strering er så, hvad der skal med, og hvad d e r skal u d d a d e s . Altså, hvor går graensen mellem de rejste runesten, de forromanske gravmonu- m e n t e r og de r o m a n s k e gravsten. Forskellen mellem d e forromanske m o n u m e n t e r og de r o m a n s k e gravsten vises m e d ekscmpler, og g r u p p e n af forromanske u n d e r i n d d d e s i typer.
Men j e g leder forgaeves efter en klar definition eller förklaring i afhandlingen.
Så vidt j e g kan d o m m e af spredte formule- ringer, er afgraensningen af det forromanske formodentlig kronologisk: »Från vikingatid och medeltid finns stora m ä n g d e r gravmonu- m e n t i Sverige. En g r u p p av dessa är utförda enligt den romanska stilens konstnärliga ideal.
Före d e n n a kategori av stenar fanns a n d r a ty- per av gravmonument, man skulle av d e n n a an- ledning k u n n a kalla d e m för »förromanska«.«
(Lundberg 1997, s. 3.) Og: »De i d e n n a uppsats redovisade m o n u m e n t e n kallas »förromanska g r a v m o n u m e n t » , en term som inte b ö r u p p - fattas som en stilhistorisk uppfinning, utan bara skall ses som en beskrivande beteckning på något som föregår r o m a n i k e n - för-ro- manskt« ( L u n d b e r g 1997, s. 10, jfr. også s. 9, 76).
I litteraturlisten optraeder Gudaträd och västgötska skottkungar - Sveriges byzantinska arv (Rhodin m. fl. 1994). Heri dateres de såkaldte liljesten eller skudsten til tiden for 1070'erne. Er liljesten med deres romanske ud- smykning da også forromanske gravmonu- menter? Nej, dateringen er naeppe trovaerdig.
m e n problematikken k u n n e g e r n e vaere blevet behandlet.
Med d e n kronologiske afgraensning af det forromanske giver d a t e r i n g e n af H o r n i n g - planken og Lisbjergalteret et p r o b l e m . Igen, det ville vaere b e d r e at fastholde b e t e g n d s e n Eskilstunamonumenter, og så definere begre- bet stilistisk.
Uklarheden omkring afgraensningen af ma- terialet kan vaere anledningen til, at nr. 21 fra Husaby og de r u n d e r u n e m o n u m e n t e r fra Häggesled, nr. 34—40, er medtaget i kataloget De falder nemlig ganske långt fra flertallet af Eskilstunamonumenterne.
Dateringen
E s k i l s t u n a m o n u m e n t e r n e er af alle forskere m e d én u n d t a g d s e blevet dateret til 1000-tallet.
L u n d b e r g forer et laengere r e s o n n e m e n t og til- slutter sig så Sune Lindqvists oprindelige date- ring til å r t i e r n e o m k r i n g 1050 ( L u n d b e r g 1997, s. 79, 174 note 88).
Grundlaget for dateringen er forst og frem- mest udsmykningen i Ringerike- og Urnesstil og så fundkonteksten. Hvad gaelder o r n a m e n - tikken, k u n n e Urnesstilens fortsaettdse o p i 1100-årene g e r n e have vaeret diskuteret. Nylig hörte j e g om en helt ny PhD-afhandling om vi- kingetidens o r n a m e n t i k i N o r d e n , en afhand- ling fra Arkaeologisk institut i Köbenhavn af Iben Skibsted. H u n daterer Ringerikestilen til hele 1000-tallet og Urnesstilen til ca. 1 0 5 0 - 1100. Da de fleste af m o n u m e n t e r n e i Väster- götland er i Ringerikestil, er en d a t e r i n g til
1000-årene altså i o v e r e n s s t e m m d s e m e d ak- t u d forskning, m e n j e g ser intet g r u n d l a g for at indsnaevre dateringen til omkring 1050.
G r a v m o n u m e n t e r n e er g e n a n v e n d t e i r o manske stenkirker, hvilket helt r i m d i g t tolkes således, at m o n u m e n t e r n e er aeldre e n d de aeldste stenkirker og h o r e r s a m m e n m e d traekirkerne. Som förste d a t e r e d e stenkirke naevnes Göteve, som skulle vaere d e n d r o k r o n o logisk dateret til 1090-tallet (Lundberg 1997, s.
31). Men ifölge Ann Catherine Bonnier, ansat ved Sveriges Kyrkor, er t o m m e r e t antagelig genanvendt (Bonnier m u n d t l i g ) . Traeet date- rer altså ikke stenkirken. /Eldst kendte stenkir- ker i Västergötland bliver da istedet Kungslena Fornvännen 92(1997)
fra 1118—22 og Götene 1125. Dateringerne er nyligt publiceret af Alf Bråthen i bogen Dated wood from Golland and lhe diocese of Skara (Bråthen 1995). Ätter rykker dateringen lidt o p i tid, og iovrigt fortsatte j o byggeriet af traekirker i Västergötlands mere skovrige peri- feri op g e n n e m middelalderen.
J e g er også overbevist o m en d a t e r i n g af g r a v m o n u m e n t e r n e til 1000-tallet, måske e n d o g lidt o p i 1100-tallet, m e n skulle altså ikke vove en indsnaevring af perioden. Derudover u n d r e r j e g mig över, hvorfor dateringen er så vigtig. Er det afgorende o m m o n u m e n t e r n e er fra ca. 1050, hele 1000-tallet eller ca. 1100? For så vidt j e g kan se, udnyttes dateringen ikke i d e n afsluttende sociale tolkning. Gravmonu- m e n t e r n e anvendes til at tegne en politisk topografi, m e n m o n u m e n t e r n e saettes ikke ind i en k o n k r e t historisk situation, hvorfor en m e r e praecis datering er överflödig.
Slederne
I kapitel 6, »En diskussion om fyndlokalerna«, föres en diskussion om, hvad der n e t o p karak- teriserer de lokaliteter, hvor g r a v m o n u m e n - terne er fundet, altså Husaby, Råda, Häggesled, N o r r a H ä r e n e , Västra G e r u m , G u d h e m , Värn- h e m og Särestad. Alle er j o pladser for middel- alderlige stenkirker. Diskussionen er vigtig, m e n ikke gennemfort helt tilfredstillende.
Sted for sted k o m m e n t e r e s antallet af mo- n u m e n t e r og e m n e r som topografi, stednavn, gravfelt, bebyggelse, besidddsesforhold, naerhed til kongsgård, bispegård eller »stor- m a n n s g å r d « , kirkens ålder, storrelse, bygge- materiale og arkitektur m e d korafslutning, por- taler og tårn, kirkens status som hovedkirke el- ler klosterkirke, förekomsten af r u n e s t e n og romanske gravsten. Men alt k o m m e r temme- ligt tilfaeldigt i en l o b e n d e tekst, d e r samtidigt diskuterer a n d e t også.
Nu starter g e n n e m g a n g e n direkte m e d Husaby. I stedet k u n n e j e g onske en indle- d e n d e m e r e almén diskussion af, hvad der er vigtigt eller relevant at belyse, og som siden kan m u n d e ud i et antal variabler eller kriterier, f.eks. for naervaer af kongemagt eller aristokrati.
Dernaest savner j e g en m e r e systematisk gen- nemgang, hvor det også bemaerkes, når et kri-
terium mangler, og g e r n e m e d en sammenfat- t e n d e oversigt i form af en tabel.
Skiftende kvaliteter fremhaeves ved de 8 l o kaliteter. Alle besidder noget saerligt, m e n afvi- ger de egentlig fra a n d r e pladser i naerheden, som ikke besidder Eskilstunamonumenter?
H e r savner j e g et naerstudium af regionen m e d d e n s variationer, hvor pladser m e d og u d e n gravmonumenter stilles op imod hinanden. Ser vi bort fra Husaby, G u d h e m og Värnhem, lig- ner pladserne j o så m a n g e a n d r e i landskabet.
Som p l a d s e r n e nu praesenteres, er det efter min m e n i n g vanskdigt at anvende d e m til at styrke afliandlingens tolkning.
Tolkningen
Både d e n faelles artikel i Fornvännen og af- h a n d l i n g e n er i mine ojne tidstypiske i deres tolkninger. De folger tidens monster, tidens pa- radigme, hvor stormaend eller eliter strides om magten, hvor c e n t r e etableres i bebyggelsen, hvor regioner forenes til riger, og hvor magten eller viljen til magt udtrykkes m e d o p f o r d s e n af m o n u m e n t e r . Det er en opfattelse, som op- traeder i de sidste årtiers studier af j e r n a l d e r e n og den tidlige m i d d d a l d e r i såvel Sverige, som i Danmark og Norge.
I Fornvännen-artiklen tolkes gravmonu- m e n t e r n e som manifestationer af stormands- slaegter, der symbolsk viste deres fromhed, pre- stige og stötte til kongemagten og kristendom- m e n ved at lade sig begrave ved k o n g e n s hovedkirker, og senere også ved e g n e kirker m e d lignende m o n u m e n t e r .
Afhandlingen er m e r e forsigtig. Artiklens tolkning opdeles i to trin, hvor L u n d b e r g egentlig blöt vil haevde det förste. Gravmonu- m e n t e r n e opfattes på et förste niveau som stor- mandsfamiljers demonstration af magt, og på et a n d e t niveau skulle d e også k u n n e reprae- sentere slaegter, som viste deres stötte til d e n fremvoksende k o n g e m a g t ved at lade sig be- grave ved kongelige hovedkirker og senere også ved egne kirker, m e n han finder ikke til- straekkdigt belaeg for d e n n e stötte til konge- magten.
Selv er j e g ambivalent. J e g synes, det er synd, at L u n d b e r g ikke også haevder u i n 2 i tolknin- gen, altså slotten til kongemagten. Den naevnes
Fornvännen 92 (1997)
j o flere gange som en mulighed, m e n samtidig kan j e g g o d t se, at a r g u m e n t e r n e eller be- laeggene er få og flertydige.
Begge u i n bygger på flere usikre a n t a g d s e r : at g r a v m o n u m e n t e r n e er aeldre e n d de r o manske, at de repraesenterer aristokratiske slaegters grave, at gravene også symboliserer magt og prestige, at slaegterne er knyttet til kongemagten, at g r a v m o n u m e n t e r n e har stået ved traekirker, at nogle af disse kirker var kon- gelige hovedkirker. Alt dette, når dateringen er usikker, når de gravlagtes sociale status er helt ukendt, når m o n u m e n t e r n e s grave aldrig er blevet påvist, når det er uvist, o m d e r h a r vaeret m o n u m e n t e r af trae, n å r koblingen til kongemagten er usikker, når ingen samtidige traekirker er kendte, når begrebet hovedkirke er en los spekulation.
Vi kan onske os en udgravet storgård m e d en tidlig Uaekirke. På kirkegården skal findes et g r a v m o n u m e n t M o n u m e n t e t skal have en runeindskrift, d e r naevner en historisk k e n d t person, og u n d e r m o n u m e n t e t skal ligge en be- gravelse in situ, d e r kan u n d e r s o g e s osteolo- gisk. Det er meget at onske, m e n skulle onsket indfries, ville en sådan fundsituation alligevd ikke afklare de teoretiske og kritiske sporgsmäl o m de m a n g e m o n u m e n t e r s forhold til rigs- d a n n d s e n . Vore tolkninger må nodvendigvis forblive hypoteser. De kan ikke vaere a n d e t e n d f o r d o b i g e förklaringen Vi arbejder m e d frag- m e n t e r og formodninger.
Afhandlingen antyder nogle muligheder for videre forskning. Interessant for en förståelse af övergången mellem vikingetiden og mid- delalderen er nemlig ikke kun m o n u m e n t e r - nes oprindelse, m e n også deres videre skaebne.
Hvor de rejste runesten og de romanske m o n u m e n t e r er relativt velbevarede, er Eskilstu- n a m o n u m e n t e r n e g e n e r e l l o m h u g g e d e og g e n a n v e n d t e . H e r antyder L u n d b e r g en be- vidst o d d a e g g d s e , m e n u d e n at uddybe fseno- m e n e t (Lundberg 1997, s. 53 i ) .
Når d e t gaelder r u n e s t e n findes en omfat- tende debat, om deres g e n b r u g i romanske kir- ker skulle skyldes simpel u d n y t t d s e af naer- liggende sten eller vaere et symbolsk udtryk.
E m n e t er allersenest diskuteret i Birgitta J o h a n s e n s arkaeologiske afhandling Ormalur
(1997). H e r kan også henvises til Mats Burströms artikel i Current Swedish Archaeology 1996 o m g e n b r u g e n af d e gotländske billed- sten (Bursuöm 1996).
E s k i l s t u n a m o n u m e n t e r n e er s k r o b d i g e flade sten, lette at bryde i fragmenter, og måske fristende at genanvende, m e n delingen og be- arbejdningen af g a v l h d l e r n e i f.eks. Husaby, samt placeringen af gravsten u n d e r pillerne i Sverkersgårdens kryptkirke, er unaegtdig tan- kevaekkende. G e n b r u g e t eller o d d a e g g d s e n af m o n u m e n t e r n e kan således vaere en bevidst handling, hvor sejrende slaegter o d d a g d e de besejredes monumenter. Kort sagt, j e g föreslår, at Eskilstunamonumenterne repraesenterer ta- b e r n e i r i g s d a n n d s e n .
J e g u n d r e r mig også över, o m övergången fra såkaldte forromanske m o n u m e n t e r til ro- manske kan knyttes ikke blöt til en almén stil- udvikling, m e n til den politiske udvikling i Nor- d e n . Har stilens förändring fra det n o r r o n e til det europaeiskc en symbolsk eller politisk be- tydning? O g hvis enten de rejste runesten og Eskilstunamonumenterne, eller E s k i l s t u n a m o n u m e n t e r n e og de romanske g r a v m o n u m e n - ter, er samtidige, kan de da repraesentere stri- d e n d e magtgrupper?
Mellem arkceologi og historie
Afhandlingen b e h a n d l e r et kildemateriale og et problemfelt i skaeringspunktet mellem ar- kaeologi og historie. Den er fremlagt i faget hi- storie, m e n den skulle lige så vel k u n n e have til- hort arkaeologi eller midddalderarkaeologi, el- ler vaeret karakteriseret som et eksempel på historisk arkaeologi. Personligt finder j e g det egentlig uinteressant, hvilket e m n e afhandlin- gen tilhorer. Problemet og dets lösning må stå i fokus, ikke perspektivet eller m e t o d e n , ikke disciplinerne m e d deres k e r n e r eller graenser, deres indbyrdes hierarki og reviren
Det tvaerfaglige er en styrke ved afhandlin- gen, samtidig m e d d e t u n d e r t i d e n bliver en svaghed, fordi tvaervidenskaben kraever mere, ikke mindst i indsigt i a n d r e discipliners aktu- elle forskning.
J e g har vaeret nysgerrig över forholdet mel- lem m o n u m e n t e r n e og r i g s d a n n d s e n i af- h a n d l i n g e n . H a r således g r a v m o n u m e n t e r n e
kastet lys över r i g s d a n n d s e n , eller har rigsdan- n d s e n belyst m o n u m e n t e r n e ? J e g m e n e r , at det sidstnaevnte er tilfaeldet, altså at vor tids m o del eller p a r a d i g m e , n å r det gaelder rigsdan- n d s e n , har inspireret til en ny og e n d n u noget hypotetisk förståelse af m o n u m e n t e r n e . E n d n u h a r m o n u m e n t e r n e ikke afgorende k u n n e t påvirke synet på rigsdanndsen. De uddyber bil- ledet, m e n forandrer det ikke.
A n l e d n i n g e n kan vaere d e n forholdsvis b r e d e d a t e r i n g s r a m m e og d e n usikre sociale oprindelse, som, sammen m e d de sporadiske tekster, h i n d r e r en ny syntese, m e n det er ikke nodvendigvis forfatterens ansvar, snarere en be- graensning ved kildematerialet.
En metodisk begraensning kan vaere valget af Västergötland som u n d e r s o g d s e s o m r å d e . Västergötland er tilstraekkdig stort til at moti- vere en materialepraesentation, m e n er for lille til m e r e selvstaendigt at b e h a n d l e dateringer, social struktur og r i g s d a n n d s e . Nu bliver di- skussionen hele tiden afhaengig af andres iagt- t a g d s e r udenfor o m r å d e t . En fremtidig af- handling o m g r a v m o n u m e n t e r n e og rigsdan- n d s e n bor inddrage hele materialet - inklusive d e gotländske kister m e d d y r e o r n a m e n t i k , f.eks. Ardrekisten. For hvad har r i g s d a n n d s e n at gore på Gotland i 1000-årene?
Et fremtidigt studium kan også fokusere på n e t o p Västergötland, m e n bor da inddrage an- dre former for monumenter, de rejste runesten og de talrige romanske g r a v m o n u m e n t e r - og folge traditionen m e d at saette stenhuse og sar- kofager n e d på Kontinentet.
Licentiatafhandlingen fuldforer en förste etape i et vigtigt arbejde. Den publicerer et ma- teriale, som både er truet og vanskdigt at over- skue. Afhandlingen bidrager aktivt til en for- nyet graenseoverskridende diskussion af, hvad j e g fortsat vil kalde Eskilstunamonumenten Nu kan forfatteren og a n d r e vove sig videre i di- skussionen og tolkningen af m o n u m e n t e r n e . G r u n d e n er lagt.
Referencer
Bråthen, A. 1995. Dated wood from GotUind and the dio- cese of Skara. Hojbjerg.
Burström, M. 1996. Other Generations' Interpreta- tion and Use of the Past: the Case of the Picture Stones of Gotland. Current Swedish Archaeohgy Vol.
4, 1996, s. 21-40. Stockholm.
Curman, S. 1932. Kristna gravmonument från 1000- talet funna i Vreta kloster. Arkeologiska studier till- ägnade H. K. H. Kronprins Gustaf Adolf. s. 141-151.
Stockholm.
Hagerman, M. 1996. Spåren av kungens mån. Om när Sverige blev ett kristet rike i skiftet metUin vikingatid och medeltid. Stockholm.
Johansen, B. 1997. Ormalur. Aspekter av tillvaro och landskap. Stockholm Studies in Archaeology 14.
Stockholm.
Lindqvist, S. 1915. Den helige Eskils biskopsdöme. Några arkeologiska vittnesbörd om den kristna kyrkans första organisation inom mellersta Sverige. Stockholm.
Lundberg, E. 1940. Byggnadskonsten i Sverige under medeltiden, 1000-1400. Stockholm.
Lundberg, S. 1997. Gravmonument i sten från sen vi- kingatid och äldre medeltid i Västergötland. Uppsatser från Historiska institutionen i Göteborg nr 7.
Göteborg.
Neill, T. & Lundberg, S. 1994. Förnyad diskussion om »Eskilstunakistorna«. Fornvännen 89, 1994, s.
145-159. Stockholm.
Rhodin, L., Lindblom, V. & Klang, K 1994. Gudaträd och västgötska skottkungar - Sveriges bysantinska arv.
Göteborg.
Widéen, H. 1955. Västsvenska vikingatidsstudier. Arkeo- hgiska källor till Vänerområdets kulturhistoria under yngre jämåUier och äUista medeltid. Skrifter utgivna av Göteborgs arkeologiska museum nr 2. Göte- borg.
Wienberg, J. 1997. Stormaend, stormandskirker og stormandsgårde? META, Medeltidsarkeologisk tid- skrift 1997 nr 4. Lund. (i tryk)
Wilson, D. M. 1995. Vikingatidens konst. Signums svenska konsthistoria 2. Lund.
Artiklen sammenfatter hovedlinjerne i fakultetsop- positionen af Stig Lundbergs licentiatafhandling i historie ved Göteborgs Universitet juni 1997. Tak til Inge Dam for sproggranskning.
Jes Wienberg Arkeologiska institutionen
Sandgatan 1, 223 50 Lund
Fornvännen 92(1997)
