Freden
I KieP
1814.
Efter det store slag ved keipzlg i oktober 1813 gjaldt det for de allierede at forfolge sejren. Napoleoias h z r e skulle forjages fra det vestlige Tyskland, og hvis det ikke i leibet af kort tid kom til fred, sktnlle koalitionen samle sine styrker for at gsre det helt af med hans ni~ilitciermagt p& fransk gruamd. Hver enltelt deltager i koalitionen havde at indrette sig her- eAer, og de allieredes Interesser samlede sig andelulilrende om, at denne plan blev fulgt. So111 chef for de allieredes nord-
armé blev ogsa den svenske kronprins Carl Johan forpligtet
til at folge parolen. Nan matte Pove at fare de styrker, der var stiliet under hans kommando, frem til Holland og Nedre Rhinen. Samtidig gik England ind p& en ny subsidie-traktat, hvorefter Sverige skulle have 2 108.000 manedlig %II h z r e n s fornodeniiaeder, og f5 dage efter, at det blodige folkeslag var endt, kunne noii-dcarn16en saetle sig B bevzgelse vest p:,
Ret malage dagsmarcher var arméen dog Ikke liseirnet, f s r edar& Johan dirigerede dens kerne mod nord, og kun en del af l - ~ ~ r e n lod han forts&te mod det i~ordvesblige Tysli- land og Holland. De% var hans hensigt at benytte, liivad han mente var et gunstigt ojeb%ik til det opgor med Dannlarlr, som han
B
ar
og dag havde planlagt.Ved 1812 &rs politili havde @ar% Johan og den svenske
regering opgivet tanken om a t tilbageerobre det Finland, der var gået tabt 1808-09, og i stedet havde man opu5et Rus- lands samtykke til, at Norge skulle I ~ s r i v e s fra Danmark og knyttes ti8 Sverige. Dette var det centrale punkt P flere af- taler mellem deam svenslie og den russiske regering 1812,
mest kendt aftalerne i Åbs, og siden havde de to koalitioaas-
anagter England og Pre~nssen ved traktater med Sverige for- pligtet sig til at stalle denne politik.
H pralisis havde magterne imidlertid ikke v ~ r e t s& ivrige efter at f& Norge forenet med Sverige, Der var ingen tvivl om, at de fortrad de lafler, de havde afgivet i kampens hede for at ogn5 effektiv statte i krigen mod Napoleon. En enkelt af de store koalitioaisniaagter, Ostrig, hayde slet ikke villet deltage i handelen oaia Norge. Hver gang Carl Johan havde fnndet anledning til at foresla skridt, der kunne bringe 1@BeQ til iladfrielse, havde stormagterne ment, at der forel5 andre opgaver, som var mere nsdvendige at lase.
Nar han nu i slt~tningen af B813 satte alt Bn-ad p5 at f ~ r e sili politili igennem, matte Znan derfor vaere forberedt p i , at de ogsGcldennae gang ville szette sig imod. Der var dog stor forskel g5, hvorledes de forskellige magter kunne tznkes ah stille sig. Preussen var forelabig af ringere ándflpde8se og knapt ilok befriet for fransknnznd; Ostrig van- mPB1B;iert set på be- hagelig afstand; afgorende var derimod Englands og Reaslasads stilling.
Overfor E n g l ~ n d e r r i e valgte Carl Johan s5 vidt muligt at holde dem udenfor i hab om, at opgareb med Danmark ktaaane araere forbi, f0r de nåede at iiaegge 1airadsinige1- i vejen. Ret Bzenge kunne sagen dog iklre henrnmeligholdes. Ikke minadre
e l i d to engelske gesandter fulgte i de dage Carl Johans ho- vedkvarter, dels Edward Tliaornton, der var enngelsk gesandt i Sverige, dels lord Stewart, en broder til den engelske uden- a-igsmiaaister CastBereagh. De Bo udsendirage reagerede meget forskelligt p;, hvad de oplearede l. Thorntorp synes slet ikke at opdage noget paifaldende. Det er et spargsm51, om han p5 delte tidspunkt havde %Uligt Carl Johan 35 Icenge, at han
15 helt under for hans vindende egenskaber, eller om han var kabf til at vaere passiv. Carl Johan forstod sig jo som bekendt godt p5, hvad penge kun~ae bruges til, og bestikkelser spillede afgjort en rolle i hans foretagender.
I
alt fald er Thorntonc tavshed i depecherrae ti8 Castlereagh hajigst pafaldende.---
W-'
T h o r n t o n s depecher til Casflereagli findes i F, 0. 73/83 og 73/84,30 Georg N6rregird.
Anderledes forholdt Stewart sig. Han Bma~de ~ j n e n e med sig.
Allerede f ~ r Leipzigslaget havde han Bagt marrke til, at Carl
Johan mest af alt spekulerede p& opgaret med Danmark: »haras planer, maandtlige og skriftlige ytringer gar alle i rel-
ning af operationer der«
'.
Liteavart tvivlede alok helles ikkeom, hvad hensiglean var, da nordarméen zndrede marseh-
men Carl Johan havde sin forklaring f ~ r d i g og pA- stod, at han blev truet B sin h ~ j r e flaiake af et fransk korps under marskal Davout, der stod i og omkring HannBauq, og at dette korps slidle usPtade8iggores, Stewart n15tte indramme,
at der var noget i denne påstand og Lurde derfor ikke skride
ii~eQ, men Haenvendte sig til sin lliol%ega %ord Cathcarl, der fulgte
Icoalitionens store hovedkvarter og kunne forske, hvad rus-
serne mente om sagen.
Den rsissiske indstilling var p3 forhand venligere over for Carl Johan end den engelske. Det van. jo Rusland, der
sbtalle profitere af handelen ved at beholde Finlarad. 1 saje-
blikket syntes czar Alexander dog ikke at v z r e begejstret for Carl Johans udflugter. Han mente, nordarm6ens chef liunne fortsaette sin marsch med hovedsbgrrke~ imod Holland og n ~ j e s med at udskille et korps til. at passe på Davout. Dette
foranledigede Carl Johan til at sende to af sine mest frem-
ragende hjaelpere, hofkansleren Gustav MTetterstedt og gewe- ralen Gi~stav Löwen%-ilelm, til czaren for at vinde ham for
et angreb p5 Davoeat. Da Gustav I,6wenliPelm blev PndPsps-
aaeret, blev det i stor udstraeltniaag halis endnu dygkigere
broder Carl E(Pwenhielm, der Bom til at diskuleiee sagen med
czaren Han havde e ~ i s j ~ l d e n evne til ak vinde Alexander
fol- sig, og det blev sikkerlig af betydning ved denne som
ved senere lejligheder.
H farste omgang blev udfaldet rigtignok, at ezaren fast-
holdt sit synspunkt, idet han kunne henvise til, at Bilstrig p5
hans opfordring havde påtaget sig at m ~ g k i det vanskelige
Stewart til Castlereagh ' / l o 1813, F. O. 64/90.
WC. LOwe~iliielrns og G. Welterstedts depecher til GarP Jolian findes P
I < o i ~ u ~ ~ g liar1 S I V Joliai~s papper ilr. 13 og 18, Killisarkivet, Stockholin; hertil
Freden i Kiel 1814. 3
1
spargsmA$; med engelsli og russisk billigelse havde Metternaich sendt en ostrlgsk diplomat, grev Bombel%es, til Icobenhavn, for at han skiille rade den danske konge til eftergivenlaed. Sideia lykkedes det imidlertid hofli:ans%er Mletterstedt at opna Alexanders billigelse af, at Carl Jolian gik mod Dan- mark med deil styrke, han s e % ~ an& for tilstrzkkellg, hvis ikke den astrigslae mzgling gav resealtaf. Czareim ville nwdig aindvzre nordarnieens tropper 1~iagea.e end hlajst nadvendigt: men Carl Johan turde dog besztte Holsten og efierlade eia htier til at passe p i dans%i:erane, Islo8 han ikke k r l e krigeil for langt nord på P Jylland
(»A
la pointe de J.«>Uden n% opholde sig over deiaillerne erklzrede Carl Joliall sig tilfreds med czarens udtalelser, og
I.
december abnede han angrebet p2 Danmark og gik inda
Holsten, idet laan karakteristisli: nola lod Davo~at vzere B fred i Hambiirg. Uden vzsentilig modstand besatte han P liobet af f& dage det meste af llert~agdarnmet med undtagelse af de to faestninger GPiackstadt og Frederilasort. Et forsog p5 at afskavre tilbage- toget for ein starre danslr styrke misly8abedes dog, idet dan- skerne 10 dec. slog sig Igennem ved Sehested og slap ind i Reamdsborg fzstiiing. Allerede far denne episode havde den danske h ~ r l e d e l s e imidlertid bedt om v&benstllstand, og 15. december undertegnedes en vabenl-ivile i Rendsborg9 18ivsrefter et hzlte blev ladt åbent mellem de danske og de svenske styrkes i Sydslesvig, niiedeils de danske forblev i Rendsborg og Itrigeaa fortsattes om Gluekstadt og Frederilasort, Sidst- nacvnte plads, som kun var elm ubetydelig fmskilialg, sarergav sig inden Jul; men Gliickstadt blev genstand for en regulaca. belejring med bombardement e.Carl Johan var hermed imaet s5 langt frem, som han kunne i forstaelse med Rusland. Han havde besat Holsten, der på den tid blev anset for den danske konges rigeste laradskab, og saledes slaaEet sig en besiddelse, der kunne fast-
-
Wetterstedt til Carl .Bohali '"II 1813, i seriens nr. 18.
VI(rigeiis gang belyses ved alrtstylrlaer udgivet i Meddelelser fra Krigs- arkivet, ved C. F. Sare~iseil, VII-VIII, K~heailravii 1896-1900. Se o g s i C . F.
32 Georg Nörregård.
holdes som pant, indtil man i Kobenhavn kom p& tanke om at udlevere Norge.
Prisen liavde imidlertid P visse Bienseender vzret hoj. Sbant Carl Johan vel mere end nogen anden havde aeren af de kaigsplamer, der farte til Wapoleons nederlag ved Eeipzig, arar han p5 forhand ikke elslaet blandt de allierede. Fra den dag, laan bsad aftalen om at fare sine styrker mod Holland og satte kurs mod nord, blev han af de fleste allierede ligefrem lagt for had. I virPieBigheden var hans verdenshistoriske rolle dermed udspillet. Han matte laerefter iaajes med den nordiske skueplads. De franske planer, som hans biograf9 Torvald T:s<an H6jer1, har gjort så meget ud af, forblev 4 l~irkeligheden en I~aftkastel. Navnlig fik han England imod sig. Da CastPereagh vandt klarhed over sammenhaengen, blev han rasende. Det er nok med rette, H6jer mener2, at Casll Jolians uven, grev Pozzo di Borgo, der netop kom til Loaadon i de dage, bidrog til at forvaerre denne sindsstemning. Der var dog anledning nok alligevel til den engelske utilfredshed. Carl Johan havde jo svigtet den fornemste af alle opgaver, at Bionceamtrere mest mulig larafi mod uhyret Napoleon. CastBereagh langede i flere skrivelser voldsomt ud efter Thornton, der havde ladet, som om han intet forstod, og staevnede ham til sig, nar han smart efter selv kom til kontinentet; men Thorntonz vovede at rinddïage sig ordren, og begivenhedernes hastige stram fritog ham for yderligere bebrejdelser.
Imidlertid var Bombelles naet til Sisbenhavn og havde forvoldt stor opstandelse á danske regeringskredse. Hidtil laavde liong Frederik 6. tinder alle forhold afsB5et at give slip p2 Norge eller p& dele deraf* Niir der nu aanlliom en. repraesentant for den eneste af de allierede stormagter, hvor- med Danmark levede i fred, matte hans forslag om at vise fajeliighed naturligvis overvejes naoje. Edv. Haalan og Aage Friis har forlaengst fremdraget vidnesbyrd om de betragtninger,
T. T. Hajer: Carl XIV Johan, PI, ICronprinstideii, Stocklaolm 1943,
235-77.
T . T. HOjer: Carl Johan i deri stora koalitionen mot Napoleon, Bpp-
Bombelles sendelse gav anledning til i Hbwheiihavn Icoiagen matte for forste gang B mange a r sanaimenkalde et statsrad. Det modtes 3. december, og efter gentagne forhandlinger lyliliedes det udenrigsniinister Niels Rosenkraratz at fB maje- sketen %i% at B o ~ n m e GoilabePles P m d e . I<oiigenn nnodtog &3strigs rn~gliaig og sagde ja, dels bil at afst5 Trondhjem stift til Sverige, dels til a l slutte sig til koalitisnien mod Napoleon. Da dette korn Carl Johan for @re, blev hail grebet af den hajeste uro. Selrfolgelig havde det aldrig v ~ r e b hanss ~mseni~ag at n ~ ~ j e s med Trondlmjem stift alene. Den ledende tanke i den sveiiske tider~rigsasolitik, 1812 års polilllc, var jo netop, a t hele den sl;andinavislie h a l m skulle samles under een Irrone, for a l den derved Bniinne opnii »Insiil;erc< sikker- hed i forhold Bill omverdenen. Nar nnaaim fra ostrigsk side laavde ment at kunne najes naed afstielsen af 'Grondlijena stift, skyldtes det vistnok, a l den svenske regering selv i for- Bret B813 havde erklnret sig tilfreds med at f5 dette stift af- steet straks, nAa. aftaler om resten af
Karge
s3 lrbinne t r ~ f f e s pMe11 alnilindelige fred.Slden vibenhvileia var indtradh, havde Carl Johani sit lisvedkvarter i liiel, og her sad laan n u t l t a % ~ ~ ~ o d i g t og ventede pa9 at dailslie forlmcandlere slibille dukke op for at tale om fred; men hans tiilrriiodigl~ed blev sat p5 en h i r d prove B de Irorte dage for jul, iiiedens vinteren begyndte at strenges. Da flere dwgn gik, tiden at noget viste sig, seiildte han eii af sine generaler, Tawast, ti1 R ~ b e n h a v n naed fredsforslag. F a r generaleil niede irem, havde tien danske regering amid- lerbid som sin forhandler afsenidl sin tidligere gesandt i Spanien Edv. Boeirke, og det var lylilcedes at form5 Bom- belles BiB. at ledsage Inam til det vanskelige mode. Disse herrer kom til IiieB natten for Juleaften, og derefter begyndte forlaandlingern-aca i Iiiel.
Alitstylilter e r udgivet af Aage Friis i L)aiislce Alagasiii, 5. rgelrke I V ; oversigt over hegiveiilieclerile lindes i Edv. Holm: Darrrnarli-Norges Historie
1720-181-2, iT11, 2. Iialvbiiid, 442-56; s e ogsa Yngv. Sielsens gennemgaiig af alitsty1rl;er i Christiania Viclensliabs-Selskaljs Forliaiidliiijer 1 8 7 7 , 11r. 12.
Fra begyndelsen var der dog ikke tale om egentlige fredsforhandlinger* Bourke havde k u n fuldmagt fil at for- handle om våIbenstiPstaiadews forlaengelse.
Far
den danske regering gjorde yderligere i n d r ~ m m e I s e r end dem, den havde gjort over for Bombelles, ~ n s k e d e den at hare stormagternes mening, og en kurer var afrejst til det store %aovedkvarter for at hente deres svar. Efter Carl Johans opfattelse kunrne det naturligvis udeliakliende betragtes sol11 udslag af dansk nederdraegtighed, nar Bourke kun ville forhandle om yder- Bigere våbenstilstand. AI% livad der foregik, syntes at vise, Bivorledes den danske regering bestrxtbte sig for ak traekke tiden ud. Dette var slemt iio%a, fordi den svenske kronprins af sine allierede havde fået besked p5 at ordne sig med Dan- mask 1 en vis fart. Eiadnu vaerre pres på hans nerver måtte det dog lzgge, at han laavde fået efterretning om, at de allierede nylig havde forhandlet med Frankrig, og at de havde s0gt at holde Sverige uden for disse forhandlinger. Det var det farste abenlyse udslag cif, at stormagterne ville gare sig til formynder over de miridre stater. Hvis disse forbandliriger nu f m k bi% en almiridelig fred, nåede ltro~a- prinsen inaske ikke a l f5 tag P sit bytte, far fredsenglen svaevede over landene.Den anodtagelse, Bman %od blive Bourke ti1 del, var for- melt yderst hensynsfuld, inen reelt scierdeles ubehagelig. Bourke skrev meget levende depecher om sine oplevelser, og hans il~dberetninger sliildrer forhandlingerne langt mere indgaende, end de svenske og a s ~ r de engelske Btildea-l.
E<ronprPnseri modtog Bombelles om formiddageil; nneia Bl. 1 kom Bourke ind. Den farste samtale varede et par
'
Dourlies depeclier i: Akter fra og o m ICammerlierre Bourkes diplo- matiske Sendelse til det sveiislie Hovedkvarter i Anl. af Fredsforliiandlingerne 1813-15, I, l s g 3, Dept. f. LI. Alil., Sverrig Ie, nr. 67, Rigsarkivet, Kobenhavii;Iiertil m5 fojes a k t e r i deni iizvixte samlings pakke III, P q 2 og 7: en del af akterne e r trykt af Aage Friis i 1)aiisBe Magasiii, 5. rielike IV. De suenslte heretniilger o m forhaiidlingeruie fiiitles i koncept i serien Höglrvarteret 1813-14, ilr. 2 og 3, liiksarlrivet, Stockliolm. De engelske indberetninger indeholdes i 'rliorntons depeclier i F. 0. 73/84 og 73/90 i tlie Public Record Office, London.
timer. Carl Johan talle p i vanlig vis med rivende tunge- fzrdighed og uden at Bade Bourke sige ret meget. Efter a& have udmalet, %svor meget freden hastede, e r l t l ~ r e d e han, at han ilclte onslcede Bstrlgs maegllng,
og
at Dannlark ved at slutte sig til Napoleon havde holdt på den forkerte hest og aau nniitte tage falgesi~e. Endvidere Bod han Bombelles over- raekke to traktatudkast, idet han ville have, at Bourke skulle vae%ge ariellem dem og underskrive en fred slib spe rati; men det ville Bourke naturligvis ikke indlade sig PS.Om efteraniddageri var det TTrelterstedt, der tog Bsurke under behansdliing, idet laan truede Danmarls med store ulykker. Bourke holdt sig imidlertid stiv og ardtalte sin forundring over, ah en fyrste, der snskede at ligne NapoBeon s5 lidt, kunne stille s i harde betingelser og svem-gii harn i magtmis- brug; stort midehold ville have sliaffet en sadan fyrste et bedre navn,
Om aftenen blev Bourke igen Italdt til Carl Johan, og demlae gang blev hahl modtaget i nUervUeselse af alle dignitarer og frennrnede gesandter. Iironpriwsen holdt farsB. eai fale
og
tilbad en seks dages forlznage8se af vaberastilstande~a, hvis han til g e n g ~ l d kunne fa Gluckstadt overdraget. Dette savnede
Bsurke imidlertid fuldn~agt til at g5 ind p:, og ti1 slut måtte
kroaiprinsen d a rinder lindtryk af Ustrigernes forestiPHinger bevilge forlzngelsen p5 den betingelse, at danskerne innaeaas skulle standse overfcn-elseia af troppen- fra BTyn til Jylland. Ved Bonabelles mellemkomst blev det bestemt, at stilstalads- perioden skulle udnyttes ti% at sende de to fredsforslag til
Iirrbeishavn.
Tliornton gjorde sit bedste for at laindre vaibenstilstandeaas forllaengelse, men blev af de tilstedevaerende ostrigere snavendt, s& at ogsa han anbefalede den, da Carl .lohan xsliede hans mening. I sine indberetninger haevder Bman, at han selv var oplmavsnmanden til forslaget om, at Bsurke skiille unders$srive sub spe n t i , og han betegiser Ostïlgs r n ~ g l i n g som ligefrem ondskabsfiild l.
Af saerlig Iiiteresse e r de udtalelser, som Carl Johan karader forhaildlingerne fremsatte o m Norge. Han havde slet ikke ti8 hensigt at erobre Bandet. Nordmc~ridene skulle ikke betale skat; de var brie og skulle beholde deres love; de I;unne udfzrdige andre Bove, hvis de vilje (her antydes alts5, at Norge skulle have selvslyre), De kunne saelge kron- godserne til, hveni de ville. De sli~ille kiiii ind under den
svenske krone for al hindre krig melleni Norge og Sverige. De sk~iPle endog blive frie for at have kongen i landet, eller i hvert fald skrrlle de liuw bekoste hans opliold en ganske kort tid af aret. Det er, som o n ~ Carl Johan allerede s i den ordiiiiig
18-
sig, der siden gennenifartes i praksis.Under forhandlingerne haevdede Carl Johan, at der var stor utilfredshed blandt den danske konges anndersiktea., og at det ville v:ere let at fremkalde et opi-sa- i Habenhavi-i, IavortiB Bourke srarede, at oprar lettere kunne gentages mod erobrerne eiid nnod den legitime Biersker. Carl Jolaan sagde også, at jo laengere danskeriae strittede iansd, des strengere blev freden, ja han truede med at erobre %aele Bioaigeriget og lod Wetterstedt oplzse den arlikel i Abotraktateii, hvorved Rusland gav ham radiglied over S j d a n d . En n y hersker over Holsten var allerede f~indet, og Jylland fik man nok aaal~ragt. Kort sagt, den danske konge kunne Ikke bevare dynastiet$ rettiglieder, hvis han i k k e straks gav efter over for Carl Johans Lirav l.
Man genkender ganske Carl Johans made at gribe sa- gerne a n pii. Det fremgai- af Boeirkes referater, at han per- sonlig var oarerbevist om, at der ilalce var aradet at gare end ak bsje sig; men meget klogt arparerede hanm alle forslag og gjorde ikke en eneste indrammelse. I ~rlrke%ighederi laste haia sin opgave at opal5 forlaengelse af våbensti%stariden, den blev lindertegnet %G dec. Han kunne derelter t r ~ ~ k k e sig tilbage til Slesvig for at afvente naernmiere ordre.
Samtidig med ab disse ting foregik i Biel, fremlagde 'na~vast Carl Jolaans betingelser i T<mbenhavii; men da lian Irun
-
'
Boorke t i l Iloscnl<railtz " / l i r 4513 i pk. I i anfilrte aktsamling Iimbeiiliavii.%>lev liolcit lien af Roseaakrantz, forlod hais 1 ovesei~sstemmelse med sin ilistrulas I~yeas ved udlsbet af den farste vabenstil- stand. Ban inente ikke, han Iwnnae hortolke ii~struksena, s5 han Iraaiinae 1i'orl:ynge sit oplmold til adl lob et af den andeia vabersstilstaaad l.
De overvejelser, s o m de svenske fredsforslag nmdveia- digvis matte fremkalde i Il;r3be8ahavil9 farte til, at Rosenlcraamtz 31. december 1813 udarl~qjdede nye inslrealtser for Bourl~e, Ud over de indrmmmelser, som allerede var gjort Bombelles, gik den dcaaiske konge iiu med til, at de tre sydlige norske bispcdammers forhold skulle optages til beharmdliapg p i den endelige fredskongres, og at de e v e ~ ~ t u e l t Ituniie afsias, hvis der blev ydet antagelige godtgorclser for deni. Ogs5 Trond- hjem stift skulle der ydes godtgsrelse h r . Boiirbe bemyn- dlges denne gang til at f m e virkelige fredsforhanadliapp bade med Sverige og Englanci; men Frederil; 6. ville endnu ikke enadeligt fraslirive sig det sydlige Norge 2e
Dette var imidlertid ikke noBi for Carl Jolaan. Da Bo~rrPce inodte op raaed de danske indrc.rmmelser, blev han pure af- vist, og
5.
Januar 1814 o m nmorgenen matte h m i8rPade Kiel tiden rest~ltat. Efter at vibenstilstandeaas h r l ~ x i g e l s e var ud- Isbet, kunise krigen mellem Sverige og DanmarBi den 6. januar genoptages. Sanstidig overgav GBucltstadlt sig ti1 sveai-slierrme.
Imens havde Itong Frederili og Roseiakraratz forladt I<mbeaahavn og begivet sig til Fyn, hvor de slog sig ned p5 Hiimdsgavl ved Lilleb:~lt for at v:we lirermere ved de afgoreilde forlia~~dlienger. En laard vinter var sak hid, og %;enrerer og diplomater laavde irnu de strrrste vai~skelighedea nied at befare
de siaebldte veje.
P5 Hindsgavl ansdle Beatarkg: kongeri og udenrlgsnminmi- sberen; ogsi BombeBlec konaa til stede, og p% Irnaras lrraftige opfordring sagde Icoaageii aiu ja til at afsti hele Norge, rig-
'
Ta\vasts iiidberetiiinger til Carl Jolaan i Tioniung Iinrl SI\' Jolians p a p p e r air. 16."~istrulaseri~e til I3ourl;e fiiides i pli. II i den aiiE(+rte altlsamliimg i Iiobelihavn; liertil haves også R o s e ~ l l c r a i i t ~ ' laoiieepter i samliiigeais pk. H.
38 Georg Norregard.
tignok igen airnod vederlag, men denne gang i8ik.e betinget aB; a t Danmark fandt vederlaget antageligt; talen var Prein om sidanne godtgarelser, som magterne kunne finde - det eneste silire var Svensk I'ornmeria og aein Riigen, som Carl Johan laenige Irnavde vaeret parat til at sztte ilid,
Rosenkrantz udarbejdede dernaest i en r ~ l i b e punkter de Birav, der skiille fremszttes fra dansk side savel til Sve- rige som Bil England, således om tilbagegivelise af de kolonier, englaenderlme havde besat, om krigsfatiger og opbragte skibe og alt sligt, som indgir i en almindelig fredssl~atning, Hele denne instruks datesedes
9.
januar, og dagen efter fajedes nogle saerllge punkter til vedsal-ende Norge, om indbyggernes rettaglieder og o m fordelingen af det danske riges s t a t s g ~ l d , det punkt, som efter freden voldte de Izngst udtruline for- handlinger.Fsrst efter a& denne Instruks var udfaerdiget, og Botarke for tredie gang rejst til Kiel, ankom baron ForplPon som kurer fra stormagterines liovedkvarter med efterretning om deres opfattelse af situationen. Denne var s& mistrostig, at den ikke skulle f i den danske regering tili at forsage yderligere modstand.
De forhaindPiriger om de dansk-svenske melleni\raerender, der fandt sted mellem de allierede hovedmagter, foregik i Freiburg i Breisgau og er ligesom alle de interriationale for- handlinger meljern Sverige og de avrige koalitionsmagter grundig u n d e r s ~ g t af H6Jei-l.
E n kurer fra BombeIIes var ankommet til det store hovedkvarter dena 19. december, og det farste indtryk her havde vaeset, at alt ville
g&
let efter de indrammelser, kong Frederik 6. havde gjort over for Bombelles P begyndelsen af december. Det var dog ikke gaiet så glat. Juleaften slirear den engelslie r e p r ~ s e n t a n t lord Aberdeen ganske vist ti1'
T. T. Höjer: Carl Johan i den stora koalitionen mot Napoleon, 1935,388-404; kilder er bl. a. C. Löwenhielms iindberetnlnger 111 Carl Joliain P
Iconung Karl S I V Jolianas papper nr. 13, StocPiholm, Bildts breve til Wetter- stedt i samme series nr. 5 og Aberdeens depecher til Castlereagli i F. O.
Castlereagh: »Jeg har aldrig skrevet til Deres EBcelBenace med s& dyb tilfredshed som i dette wjeblil;. Jeg ser nu en gunstig udsigt til at afslutte det spargsm&l, som blandt alle har vzeret det vanskeligste, og hvis problemer det aazppe forekom muligt at %ose« l. Orii morgenen samme dag laavde
Aberdeen og Metternich overlagt sagen samnaeaa naed den russiske minister Nesselrode. Deres forslag var da, at Dan- anark skulle afst5 Trondbjena stift straks og resten af Norge ved den almindelige fred mod at f 5 Svvesli Pommern og Riigen s a m t de godigarelser, men fandt egnede. Danmarlc ~Piulle veB. slutte sig til koalitionen, men ikke stiille tropper ti% isrigen mod Frailkrig; Holsten sliulle straks rgmmes af koalitionens styrlser.
Disse betingelser sliim%Be imidlertid godkendes af czareaa, far de kunne anses for fastslaede, og Alexander fandt dem utilfredsstil%ende. Nu som for og siden tog han helt parti for Sverige uden hensyn til Rarslands traditionelle forstielse med Danniasb. Metternich forelagde czaren ikke anindre end fire forskellige forslag ti% sagernes afgarelse; men ingen af dem fandt nåde for det kejserlige aje. Alexander dikterede selv en fenmte mulighed, hvorefter Carl Johan skealle holde Holsten besat, ti1 lian liavde f5et Norge i sin magt. Det korn herover fil et Biraftlgt s a m m e n s t ~ d mellem Metternich og Alexander. Metternleh pistod, at det var ak gose nar af den Bce~serlige ostrigske maegling; men Alexander ycaa P forvejen irriteret over de allieredes ]brud pa Schweiz' aieeitsaliteá, og han fandt siatte hos Aberdeen, der slet ikke synes at have haft noget princip at falge i det norske sporgsmaill. Carl LömenhieBm fastl-ioldt czaren ved det svenskvenlige stand- punkt med samme ubegribelige overlegenhed som altid. Det endte da med, at Metfernic8m matte give efter. Deia sstriigske rnzgling bleil opgivet, og I)anrnar%i var iadlereret til Carl Johans niide. Aberdeen skrev derom: »For farste gang Paar jeg ved denne Ilejliglaed iagttaget den yderste aaitilfredsl-ned og
misfornwjelse hos den astrigslie rniaaisber~ z-
-- -
Aberdeen til Gastlereagli ?','ir 1813, F. 0. 7/103.
4) Georg Nörregard.
Ved d e afslaitterade forlaandBlnger i Iiiel koin Carl .Johan saledes b i % at st5 naed al dela stoite, lian keannae onske sig, raaedeias Dailinark stod gaaaslie alene. Det var under de mest ydmygenade omst,?endigheder, Boenrke 10, januar om aftenen indfandt sig i Iiiel.
I
fire dogn fortsatte derefter forharadlingerne til deres afslutning natten mellean 14. og 15. januar, uden at lmverlien Rosenakra~ilz eller Welferstedt fil< nogen rigtig legemlig eller sjze8elig ImvPle, ja de havde iazeppe tid til a l spise.Efter on~stznidlglaedernene GI; Bourke ristiaol; det bedst mulige lad af det. Det e r bekendt, hvorledes lian Bakket v z r e FVetterstedts uvidenhed o m de historiske forhold reddede nordlaavsicrerrae Grsrnlaiid, Island og Hizroel-rae for den danske krone. De lceinrie vel beller ildie siges a t v;me n ~ d v e n d i g e for a l skaffe Sverige-Norge >~insul=r« sikkerhed.
Mlradre Irendt e r den diskussion, der opstod under for- handlix.igerne, o m anordnia,?enden-ie nen ogsi? ville lade sig afs85. Rygier havde fundet vej, at de ville s&te sig imod, og at stat1molderen prins Christian Frederik ville lade sig udrabe til konge. Herred meldte
sig
det problem, o m den danske konge og den danske regering vilde stokte sadan~ae selvstcrn-dighedsbestr~belseï. Rygtertie blev taget o p ti! belaandlirag i et samlet mode af alle tilstedevr~rende ministre og dipBo- mater. Man lcona Bier til det reseilt:at, at m a n burde stole p&, at den danske konge var i god fro ved afstaelsen; m a n mente ikke, at Frederik (i. rille risikere h e d og r o for sine
stater ved at ainderstmtie u r o i Norge; inan ventede heller ikke, at Christian Frederik ville iadsztte sig ior a t miste arareretten til Dainiamarli ved at s&le sig o p inod stormag8erne. »Ske, lavad der vil«, skriver Kourke, »jeg e r sikker pi, ah vor gode og beundriwgsv;erdige Iierre aldrig vil sambylilie i at komproni~itfere sit h0je navn. Vi bliver maske ulykkelige, men forbliver uden fej%, og gid vor aere m 5 v:we uplettet fil det sidste. Jeg e r s5 gerinaemtrzngi af disse falelser, at jeg har sagt alt, hvad Jeg Biar Eiunai~et, for at afgive forsikringer. Jeg f5.r Ii~aldeggsninger ved tanken p5 den freriatid, som
venier det sla%tl;els Danmark, livis vi bryder nied delte princip« l.
Som Jsekendt havde de forsilnrinagen-, Bourke afgav, iiilce s:vrlig stor vxrdi, Nordmxndeiie trodsede freden, Christian Frederili tog lcsngeriavn, og B3ourke keiiane siden laave f5et
e[ meget iabeliageligt m a d e naed Carl Johan, hvis ikke sl. .a.b aren P sin ilailcihed havde hindret Paam i a t v n r e i aizerlaedem, (la kroa-dprinsen fil; efterretning s n ~ B~egiveiaheder~ae i Norge. Det blev ei-d anden dansk udseiiding, J i ~ e l , soin Carl Johara udaste sin1 galde over
Faren for den norske niodstand fik endnu Carl Johan til at krceve Wolstens besaettelse opretholdt; R det miaidste ville h a n laolde fxstiiii~gerne Frederil;sort og GlucBnstadB, Her satte I3oeirlte in~idlertid irad med held. Holsten betod s\rerais.lade meget for deri danske finanasliasse.
Over for 'B'hori~Pon var Bourke for s& vidt naialdre hel- dig, som hail n z p p e opiiuede ret mange fordele p5 stedet. Foi.g:eves sagte h a n at få% filbagegivet dela stolte ilade, som eaig1:cnderne havde bortfart fra I<o%penhavn 1807. Forg:~ves sagte hani a t op115 en engelsk garanti for Frederili 6.s besid- delse af d e stater, Bian havde tilbage; det var imod Engla~sds princip at g i ~ e den slags garantier for c%en endelige fred. Forgceves scrgte hair at hindre afst3ielseri af oeia HeBgalanmd, soan England partout ville Irnave. Det arzrdif~ildeste for Dan- inarli ved frcdena nied Eiigland var till~ageleveringeai af de daiislce kolonier, sonn u ~ i d e r krigen var blevet besat af eng- Icienderne; iaaen d e blev til syvencte og sidst % i ~ l n leveret til- bage 1 derm sland, hvori de faaidles, og det var h r g n v e s , at Womi4ie fmsl fik vedtaget, at de slculle tilbagegives med e n erstatning for tabte ind%:ccter, s o m det var sket efter beszvt- %elsera i 8801. k:nglznderne havde d a måttet punge godt ud, og besitemmelseni heroin i deli orlgiaiale Icielerfred blev p5
13ourl;e t i l l i o s e n l ~ ~ a i i t z 14,'1 1814 i pk. III, 1:r.g 7, i deri alil'erte a k t m n i - lirig i litrbeiil>avi~.
J u e l til Ko\eiil;raratz l3,) 181.1 i : Akter fra og oin Jiainilieiliesie.
Genieraladjutnilt IC. I:. JuePs Sendelse til liroiapriiisela al' S r e r r i g 1814, Dept.
42 Georg Nörregard.
Englands forlangende erstattet med nogle tillzgsaBaHer af 7. april 1514.
Endvidere iaiatte Bourke g5 med p3 en artilcel mod negerhandel, slcoaat hail med fuld ret kunne h ~ v d e , at Dan- mark havde vaeret den forste kolonimagt, der forbad denne trafik. Endelig matte lian tage til takke med de subsidier, som Thornton kunne tilbyde til underhold for et ausilizr- Iiorps p5 18.000 mand, som Danmark ved ti%trzedelseli af %roalitionei~ slsulle stille til krigen mod Frankrig.
Til freden f ~ j e d e s nogle hemmelige artikler, hvoraf en lod Frederik 6. beholde ejendoanisretten til grevsliabet 1,aurvig i Norge, eii anden bevilgede laam
B
million rigsdaler svensk. Det viste sig siden at v z r e et problem, hvorvidt disse penge var en yderligere sum til daelcning af ~ldgifterne ved ausilizr- lcorpset, eller det var en art delvis kabesum for Norge. Frederik 6. var meget Imod det sidste synsp~ankt, for han ville ikke laave, det skulle laedde, a% han Ilavde solgt sine lande og undersatter for penge.Med de nzvnte bestemmelser blev fiedstraktaterne sivel med England som med Sverige undertegnet om natten k!. 2-4 mellem den 14. og 15. Januar 1814. De dateredes den 14. januar, skant innderskrifterne foretoges eAer midnat.
I Danmark herskede der som bekendt delte meninger, om man burde have k ~ m p e t alvorligere for at beliolde Norge, Iáun f& udtalte sig abeilt derom; P den enevziidigt styrede stat skeille man jo vogte p5 siile udtalelser. Grundtvig er deli mest kendte af dem, der Piavde oaasket kampen. Edv. Holm omtaler, hvor skuffet Frederik af Hessen blev, da forsvaret blev opgivet.
Iled kendslcab til de Interiaatioiiale forhandliaiger f ~ r og efker freden tor det siges, at store udsigter til at beholde Norge havde deil danske konge ikke, selv om han havde b:enapet derfor. gjeblikkets to nmaegkigste stater England og Rusland havde garanteret dets afstaelse til Sverige, og selv om begge f o r t r a l og valclede noget i deres besliataiinger, var det svenske diplomati i stand til at fastliolde dem ved deres Iafter.
Men det kan iIslse nxgies, al Danniark keiiine laave afstedkomniet stor ravage e.ed ab s ~ t t e sig ti1 m o d v ~ r g e . Carl Johan havde alol; fiet ezareras billigelse af et felttog niod HoPsteai, naen det var ikke vePset, hvis Banii gik op i Jy11aiid. Det rakte i sig selv den starste niodvilje og odelagde hans gode laavni I~landt de allierede, da laan svigtede Leipzig- aftalen og lod sin Ixer marchere mod Danrnarl; B stedet for mod Holland. Hvis ikke han i en hast var vendt tilbage til dela rette vej, ville de allierede sandsynligvis v z r e blevet endnu niere vrede p5 ham. Hvis Dailmark ved sin modstand havde formået at trzklie tiden mere tad og binde (:ar1 Johan til den danske ksigsskiieplads p5 l;~iigese tid, er det ikke helt sililiert, de allierede ridelukkende havde saiirilet deres vrede mod Frederili 6.
Mari tcjr derfor nols sige, at den danske Btorage hastede vel meget ined at slutte fred. R a n tabte ved denne som ved andre lejligheder hovedet. Ganske vist ville Jylland Biave lidt en del ved en svensk indmarch: men Bivis danskerne Baavde
madgiet et afgsrende slag, Iceinne de laave drillet svei~sl-ierne l:r.nge; den harde vinter ville have plaget laivasioaishzren, og folgerrie ville have vceret femmelig uberegaielige.
Med deia ordning, sona blear truffet i Ibiel, besegledes en
af de starste politislie ora~r=ltninger i Skai~dinavien. Sverige naede at se generationers drona virkeliggjort. Den danske krone led et skxbnesvangerh tab, som den aldrig forvand8. Fos nordlaa:cndene blev freden i Ibiel hadganagspiinlct for en
isy ilational ~ldvikling p5 godt og ondt. For Norden som helhed blev Iiielerfreden et afgarende skridt Piela imod en opdeling i smistater, som fmst og freilamest var i slormag- terlies interesse.
