I Danmark steg udgifterne fra 2007 til 2008 med 5,6 mia. DKK, svarende til en vækst på 3,0 pct. Størstedelen af udgiftsstigningen skyldtes en stigning i udgiften til kontantydelser på 4,4 mia. DKK, mens stigningen til serviceud-gifterne var på 1,2 mia. DKK.
På Færøerne steg de samlede udgifter med 31 mio. DKK., svarende til en stigning på 3,1 pct. To tredjedele af den samlede stigning skyldtes en stig-ning i udgifter til kontantydelser, mens stigstig-ningen for serviceudgifterne ud-gjorde en tredjedel.
I Finland er de sociale udgifter til ældre steget med 1,5 pct. målt i faste priser båden den gennemsnitlige udbetalte pension og antallet af pensioni-ster er steget med 27.000 personer og de nye pensionipensioni-ster modtager en hø-jere ydelse. Antallet af pensionister er steget siden den første gruppe af de store fødselsårgange blev 63 år i 2008. Aldersgrænsen for at gå på pension er mellem 63 og 68 år .
Loven om den nationale pension blev revideret 1. januar 2008, som også medførte ændringer i loven om pension til funktionshæmmede. Efter revisi-onen er pleje ydelsen og boligydelsen en separat ydelse og er nu ikke en del af pensionen. I den sociale udgiftsstatistik er plejeydelsen flyttet til funkti-onshæmmede og boligydelsen flyttet til kapitlet om boligydelser
I Island steg udgifterne tilde ældre med 2,1 pct. målt i 2008 priser. Udgif-terne til kontantydelser steg med 1,8 pct. og udgifUdgif-terne til serviceydelser med 5,7 pct. målt i faste priser. Udgifterne til institutioner steg med 7,8 pct. hvilket skyldes en forøger service.
I Norge steg udgifterne til de ældre med 5.0 pct. målt i faste priser. tantydelserne steg med 4,1 pct. og serviceydelserne steg med 7,6 pct. Kon-tantydelserne udgjorde 73 pct. af de samlede udgifter til ældre. Udgifterne til alderspension steg med 4 pct.. Dette skyldes især en stigning i udgifterne til tillægspension. Mens antallet af alderspensionister steg med 4.499 fra 2007 til 2008 steg antallet af personer der modtog tillægspension med 7.340 personer.
Tabel 6.2.15 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydel-ser og kontantydel-service til ældre 2008
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige DKK DKK EUR ISK NOK SEK
Kontantydelser, mio. A. Alderspensioner 134.354 597 13.171 65.312 119.514 290.453 Heraf: a. Grund/mindstepension 84.515 540 1.566 26.807 45.442 41.802 b. Tillægs-/arbejdspension 8.979 - 11.586 38.505 60.208 177.351 c. Supplerende pension 40.861 40 19 13.863 71.300 B. Særlige alderspensioner 27.025 40 956 4.202 C. Delpensioner 25 - 215 131 - D. Øvrigt - 25 73 437 Kontantydelser i alt 161.405 661 14.414 65.312 123.847 290.890 Serviceydelser, mio. A. Institutioner m.v. 245 1.887 3.239 24.102 51.496 B. Hjælp til udførelse af
dag-liglivsfunktioner 102 1.194 1.267 16.517 23.368 C. Øvrigt 31.273 23 84 2.139 4.291 2.780 Serviceydelser i alt 31.273 370 1.887 6.645 44.910 77.644 Udgifter i alt, mio. 192.677 1.031 16.301 71.957 168.757 368.534 Udgifter i pct. af BNP 11,1 8,4 8,9 4,9 6,6 11,5 Finansieret af (pct.) - Det offentlige 48,0 71,0 19,8 19,5 42,9 30,4 - Arbejdsgivere 25,4 15,4 65,1 60,1 35,2 47,7 - Forsikredes præmier og særskatter 26,7 13,6 15,1 20,4 21,9 21,9 Ændringer 2007-2008 i 2008-priser - Mio. 5.586 31 227 1.457 8.074 9.709 - Pct. 3,0 3,1 1,4 2,1 5,0 2,7
Tabel 6.2.16 Udgifter til kontantydelser til ældre i KKP/capita og pr. pen-sionist 2008
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
Ældre
Kontantydelser pr. capita 2.794 1.299 2.188 1.369 2.274 2.857 Alderspension pr. pensionist 14.440 8.149 10.641 13.245 16.270 14.611 Serviceydelser pr. person
65 år og ældre 3.438 5.219 1.734 1.211 5.623 4.253 Samlede ydelser til ældre
pr. capita 3.335 2.026 2.474 1.508 3.098 3.620
Egenbetaling
Egenbetaling for ophold på plejehjem, institutioner for ældre og for hjem-mehjælp foregår efter forskellige regelsæt i de nordiske lande.
Betingelserne for egenbetaling for ophold på plejehjem/alderdomshjem og fastsættes centralt (statsligt) i Danmark, Færøerne, Finland, Island og Norge, men decentralt (kommunalt) i Sverige.
I Danmark får beboere på plejehjem m.v. udbetalt pension og må heraf selv betale for de ydelser, de modtager som led i plejehjemsopholdet. Det drejer sig fx om husleje, kost, frisør og vask. Derimod skal de ikke betale for pleje og rengøring. Den varige hjemmehjælp er gratis. Derimod betales der for midlertidige hjemmehjælp, afhængigt af indkomsten. Egenbetalingen til plejehjem og hjemmehjælp udgjorde til sammen 1,54 mia. DKK i 2008 sva-rende til 4 pct. af de samlede udgifter.
På Færøerne betaler beboere på plejehjem ingen husleje, men til gengæld er folkepensionen nedsat til 924 DKK pr. måned til dækning af personlige behov. Beboerne har således ingen udgifter til husleje, kost, frisør m.v. Pen-sionister, der har en indtægt udover pensionen (fx supplerende pensioner), skal dog betale for ophold på plejehjem. Egenbetaling udgør 10 pct. af pen-sionistens supplerende indtægt. Egenbetalingen til hjemmehjælp er afhængig af husstandens indkomst. I 2008 udgjorde egenbetalingen 2,0 pct. af de sam-lede udgifter til hjemmehjælp.
patien-I patien-Island betaler beboerne på plejehjemmet en del af opholdet på pleje-hjemmet hvis de har en arbejdspension over et vist niveau. Egenbetalingens andel af de samlede udgifter var ca. 3,3 pct. i 2005, mens egenbetalingen til hjemmehjælp udgjorde 9,0 pct. af kommunernes udgifter i 2008.
I Norge er egenbetalingen for institutionsophold afhængig af indtægten, og beregnes ud fra centralt fastsatte forskrifter. Egenbetalingen udgør op til 75 pct. af folketrygdens grundbeløb, fratrukket et fribeløb. Af indtægter over folketrygdens grundbeløb betales op til 85 pct. Egenbetaling i institutioner udgør lidt over 10 pct. af de samlede udgifter til driften af institutionen. Egenbetalingen for hjemmehjælp fastsættes af de enkelte kommuner men beløbet må ikke overstige de faktiske udgifter. Hvis indtægten er lav må egenbetalingen ikke overstige 155 NOK per måned. Desuden må der ikke kræves egenbetaling for den del som er personlig pleje og omsorg eller hjemmesygepleje.
I Sverige har kommunerne en stor frihed til selv at bestemme egenbetalin-gens størrelse inden for omsorgen for ældre og funktionshæmmede. Der findes også en maksimal egenbetaling inden for ældreomsorgen, men kommunerne har stor frihed til at sætte egenbetalingens størrelse inden for disse rammer.
Hver modtager af social service har ret til at beholde en vis sum til at be-tale personlige udgifter som ikke indgår i udgiften til hjælp i hjemmet. Dette kaldes et forholdsbeløb.
6.3.
16BFunktionshæmmede
Tabel 6.3.1 Udgifter til funktionshæmmede i pct. af BNP i EU, Færøerne, Island og Norge 2007
Danmark 4,2 Belgien 1,8 Italien 1,5 p Slovakiet 1,3 p Færøerne 3,7 Bulgarien 1,2 Letland 0,7 p Slovenien 1,6 p Finland 3,1 Cypern 0,7 p Litauen 1,4 p Spanien 1,6 p Island 2,8 Estland 1,1 Luxemburg 2,3 Storbritannien 2,4 p Norge 4,2 Frankrig 1,8 p Malta 1,1 Tjekkiet 1,5 Sverige 4,4 p Grækenland 1,2 Polen 1,7 Tyskland 2,0 p
Holland 2,5 p Portugal 2,3 Ungarn 2,1 Irland 1,0 Rumænien 1,3 Østrig 2,2 Anmærkning: Se Tabel 3.1.
17B