I Danmark kan der efter førtidspensionsreformen i 2003 kun nytilkendes en form for førtidspension. Den nye førtidspension tilkendes personer med en varigt nedsat arbejdsevne af et sådant omfang, at personen ikke kan blive selvforsørgende gennem beskæftigelse på almindelige vilkår eller i fleksjob.
På Færøerne er der ikke sket væsentlige lovmæssige ændringer, der har haft indflydelse på antallet af nytilkendelser.
I Finland har der været et fald i antallet af førtidspensionsmodtagere men er i løbet af de senere år stabiliseret på det samme niveau.
Antallet af førtidspensionister i Island bliver ved med at stige selvom der har været fald i nytilgangen siden 2003. Forklaringen på faldet i nytilgangen kan være opstramning i reglerne af tilkendelse af førtidspension samt ændringer på arbejdsmarked i form af mindre arbejdsløshed.
Både i Norge og Sverige er der sket opstramninger i reglerne for tilkendelse af førtidspension ( syge-/aktivitetsydelse), I Norge har der været en stigning i nytilgangen. I Sverige har der været et stigende antal tilkendelser til og med 2006 hvorefter der d var et fald.
Tabel 6.3.7 Antal pensionister, der modtager førtidspension i form af grund-/ mindstepension oggrund-/eller tillægs-grund-/arbejdspension absolut og i pct. 2009
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
Antal 18-19 år1) 934 7 1.620 264 1.085 2.901 20-29 " 9.357 45 11.010 1.433 10.482 26.138 30-39 " 23.361 121 16.897 2.252 27.254 37.074 40-49 " 54.116 257 37.470 3.643 61.692 93.445 50-59 " 92.032 535 106.584 4.482 111.198 176.757 60-64 " 61.499 528 98.745 2.708 94.990 161.986 I alt 18-64 år1) 241.299 1.493 272.326 14.782 306.701 498.301 65-66 år . 244 . 1.164 39.538 . Procent 18-19 år1) 0,4 0,5 0,6 1,8 0,0 0,6 20-29 " 3,9 3,0 4,0 9,7 3,0 5,2 30-39 " 9,7 8,1 6,2 15,2 9,0 7,4 40-49 " 22,4 17,2 13,8 24,6 20,0 18,8 50-59 " 38,1 35,8 39,1 30,3 36,0 35,5 60-64 " 25,5 35,4 36,3 18,3 31,0 32,5 I alt 18-64 år1) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 65-66 år . . . . . . 1 For Finland og Sverige starter aldersgruppen ved 16 år
Tabel 6.3.8 Modtagere af førtidspension og nytilgang af førtidspensionister efter køn 2009
Danmark Færøerne Finland Island1) Norge2) Sverige3)
K M K M K M K M K M K M 2009 Modtagere 112.065 97.601 762 618 129.330 142.996 8.799 5.767 201.466 144.773 297.499 200.802 Nytilgang 8.640 7.150 69 71 13.100 13.606 655 452 19.152 14.166 11.591 10.661 Nytilgang i pct. af be-folkningen i den beretti-gede alder 0,5 0,4 0,5 0,4 0,8 0,8 0,6 0,4 1,3 0,9 0,4 0,4
Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5. 1 Pensionsalder 16-66 år. År 2008
2 Pensionsalder 18-67 år.
Figur 6.3.2 Pensionister der modtager førtidspension i form af grund-/mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension i pct. af befolk-ningen 16/18-64 år 2000-20091) 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 0 3 6 9 12 15 Kvinder Procent 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 0 3 6 9 12 15 Mænd Procent
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
I Sverige erstatter aktivitets – og sygeydelsen førtidspensionen fra og med 2003. Nye ydelser gives til personer i alderen 19-64 år.
Revalideringsydelser
Personer, hvis erhvervsevne er nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsa-ger, kan få hjælp til uddannelse, optræning og omskoling, når det anses for påkrævet af hensyn til personens fremtidige muligheder for at klare sig selv og forsørge sin familie. Der kan også ydes hjælp til særlige udgifter, der føl-ger af uddannelsen. Uddannelse kan bestå i optræning eller oplæring på det almindelige arbejdsmarked. Hjælpen ydes i form af løn eller løntilskud. En-delig kan der ydes særskilt hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsredska-ber og til iværksættelse af selvstændig virksomhed.
I Danmark ydes hjælpen i form af en fast revalideringsydelse, som svarer til dagpengemaksimum. Udbetalingen af revalideringsydelsen forudsætter, at
På Færøerne udbetales revalideringsydelse når det anses for påkrævet af hensyn til en persons risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Revali-deringsydelsen hører under loven om offentlig forsorg, og ydelsen er nor-malt behovsprøvet.
I Finland er revalideringsdagpenge som betales fra Folkpensionsanstalten af samme størrelse som sygedagpengene. Dagpengenes størrelse fra ulykkes- og trafikforsikringerne samt fra arbejdspensionsanstalterne er i princippet næ-sten af den samme størrelse som man skulle have haft arbejdsindkomst i samme periode.
I Island udbetales en revalideringsydelse, når den tilskadekomne ikke læn-gere har ret til syge- eller arbejdsskadedagpenge. Som regel kan ydelsen højst oppebæres i 12 måneder eller indtil der er truffet beslutning om den funkti-onshæmmedes fremtid. Ydelsen svarer til invalidepensionen og tildeles efter de samme kriterier. Ydelsen kan aldrig udbetales i mere end 18 måneder. Al-le, der modtager revalideringsydelse, skal gennemgå undersøgelser og be-handlinger i den tid, ydelsen modtages.
Siden 1. januar 2000 har socialforsikringen udbetalt en revalideringsydelse til personer der har risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom eller ulykker. Der er i Island især mange sociale institutioner, der tilby-der job til personer i revalitilby-dering. I øjeblikket forsøger man at samle aktiviteter-ne på dette område hvor formålet er at forstærke den arbejdsrelaterede revalide-ring.
I Norge kan der gives to forskellige slags ydelser til revalidender. Det ene gives i tilknytning til medicinsk revalidering. Denne ydelse gives til personer der har opbrugt sin sygedagpengeret, men hvor arbejdsevnen forsat er ned-sat med mindst 50 pct. For at have ret til denne ydelse må modtageren være under aktiv behandling med udsigt til forbedring af arbejdsevnen. Den an-den ydelse er knyttet til erhvervsmæssig revalidering (yrkesrettet attføring). Ydelsen gives i forbindelse med tiltag som anses for nødvendig og hensigts-mæssig for at modtageren kan gennemføre et revalideringsforløb for at blive i stand til at skaffe sig eller bibeholde et arbejde. Eksempler på revalidering (attføringstiltak) kan være skolegang, arbejdstræning, løntilskud m.v. Begge ydelser er kort tids ydelser og beregnes ud fra pensionsgivende indtægt, ud-betalt det sidste år, eller som et gennemsnit af de sidste tre år før arbejdsev-nen blev nedsat med mindst 50 pct. Begge ydelser udgør op til 66 pct. af
be-hvervsmæssige, kan foregå som et samarbejde mellem blandt andet sund-hedsvæsenet, arbejdsmyndigheder og socialforsikringsmyndighederne.
I Sverige gives der i forbindelse med revalidering en række erstatninger og ydelser. I forbindelse med revalidering kan der blandt andet gives en revali-deringsydelse og særlige ydelser i stedet for sygedagpenge. Revaliderings-ydelsen gives da til personer som deltager i erhvervsrettet revalidering og de særlige ydelser skal dække udgifterne som der er ved revalideringen som for eksempel rejser. De erhvervsrettede revalideringsforanstaltninger som kan bli-ve aktuelle er eksempelvis arbejdstræning, udredning bli-ved et arbejdsmarkedsin-stitut og uddannelse.
Tabel 6.3.9 Personer som har modtaget revalideringsydelse i løbet af året og pr. december 2009
Danmark1) Færøerne Finland2) Island Norge3) Sverige4)
Personer som har modtaget revalideringsydelse i løbet af året
Kvinder .. 147 59.968 .. 54.676 16.148
Mænd .. 100 40.133 .. 37.375 7.646
I alt 21.085 247 100.101 .. 92.051 23.794
Personer som modtog reva-lideringsydelse pr. decem-ber 2009 Kvinder .. 78 23.421 751 32.768 6.126 Mænd .. 51 17.424 489 22.265 3.182 I alt .. 129 40.845 1.240 55.033 9.308
1 Modtagere af revalideringsydelse, herunder revalideringsydelse ved virksomhedspraktik. 2 Omfatter revalideringsdagpenge og service som udbetales fra Folkpensionsanstalten. 3 Personer der kun har modtaget erhvervsrettet revalideringsydelser.
4 Omfatter kun personer med revalideringsydelse. Personer som modtager særlige ydelser kan ikke opgøres. Personer som modtog revalideringsydelse 31 december 2009
Arbejdsskadeserstatninger
I alle nordiske lande modtager personer, som har været udsat for en arbejds-skade enten sygedagpenge eller en ydelse, som svarer til disse ved midlerti-digt tab af erhvervsevne. Ved langvarigt eller permanent tab af erhvervsevne udbetales der førtidspension eller en ydelse, som kan sidestilles med denne.
Ved arbejdsskade forstås ulykkestilfælde på arbejdet og erhvervsbetinget sygdom, som forårsager midlertidigt eller permanent tab af arbejdsevne.
I alle landene er der etableret obligatoriske arbejdsskadeforsikringer, men efter lidt forskellige regelsæt. Fra arbejdsskadeforsikringen udbetales der mé-nerstatninger samt erstatning for den tabte arbejdsevne, enten i form af én-gangsydelser eller som månedlige ydelser. Normalt dækker arbejdsskadefor-sikringen også udgifter til behandlinger, som ikke er dækket af den alminde-lige sygeforsikring.
I Danmark ydes der erstatning for tabt erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har nedsat arbejdsevnen med mindst 15 pct. Der ydes desuden et engangs-beløb, hvis méngraden er 5 pct. og derover. Kompensationen beregnes ud fra 80 pct. af den tilskadekomnes hidtidige årsindtægt.
På Færøerne ydes der dagpenge hvis den tilskadekomne ikke er i stand til genoptage arbejdet i samme omfang som tidligere. Dagpengene kan maksimalt udgøre ¼ af daglønnen. Der kan også ydes invaliditetserstatning, hvis arbejds-skaden har forringet den tilskadekomnes erhvervsevne med 5 pct. eller derover. Kompensationen beregnes i begge tilfælde til maksimalt at udgøre 2/3 af fiske-res garanterede mindsteløn, hvilket svare til 349 DKK.
I Finland har man ret til pension, hvis arbejdsevnen er reduceret med mindst 10 pct. Den pension som udbetales til en person som er helt uar-bejdsdygtig udgør 85 pct. af tidligere arbejdsindkomst. Til en delvis (partiel) arbejdsudygtig arbejdstager, udbetales der en del af den fulde pension som svarer til nedgangen i erhvervsevnen. Erstatningsniveauet for pension på grund af ulykker falder til 70 pct. af arbejdsindkomsten når den pågældende fylder 65 år. Ulykkespensionen til en delvis uarbejdsdygtig reduceres tilsva-rende når den pågældende fylder 65 år.
I Island er det retten til løn under sygdom (fravær på grund af en ulykke) som har den største betydning for den skadelidte. Men for personer som ikke har ret til løn eller når den periode hvor man kan modtage løn er ophørt, mod-tager de pågældende dagpenge fra den almene arbejdsskadeforsikring. Denne
men hvis arbejdsevnen er nedsat 50 pct. eller mere betales invalidepension ef-ter de almindelige regler.
I Norge kan der opnås invalidepension, hvis en erhvervsskade eller ar-bejdsulykke nedsætter arbejdsevnen med 30 pct., hvor der normalt kræves mindst 50 pct. nedsættelse af arbejdsevnen for at få tildelt invalidepension. Der tildeles ménerstatning hvis méngraden er 15 pct. og derover.
I Sverige ydes der erstatning, i form af livrenter, såfremt arbejdsevnen er varigt nedsat med mindst en femtendedel (6,6 pct.). Livrenten beregnes normalt på grundlag af den forsikredes sygedagpengeberettigede indkomst. Livrenten beregnes ved at sammenligne den indkomst skulle have haft hvis skaden ikke var indtruffet med den indkomst hun elle han beregnes til at kunne få efter skaden. Livrenten er forskellen mellem indkomsterne men kan aldrig blive højere end 7,5 prisbasisbeløb per år som er 42.800 SEK.