I alle de nordiske lande kan personer med svære handicap få økonomisk hjælp til personlig assistance og hjælp til den daglige livsførelse.
I Danmark kan personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og støtte til de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer om ugen, vælge at få et kon-tant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Kommunen kan også yde tilskud til dækning af udgifter til ansættelse af hjælpere til pleje, overvåg-ning og ledsagelse af personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psy-kisk funktionsevne, som har et aktivitetsniveau, fx i forbindelse med erhvervs-arbejde, der gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Ca. 1.900 per-soner var omfattet af disse ordninger med ansættelse af hjælpere i 2009.
Derudover kan kommunen yde 15 timers ledsagelse om måneden til per-soner under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. Personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. år, bevarer denne ret efter det fyldte 67. år. Kommunen kan desuden yde hjælp i form af en særlig kontaktperson til per-soner, der er døvblinde, og sørge for tilbud om støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser. I 2009 var ca. 11.500 personer omfattet af disse ledsage- og kontaktpersonordninger.
På Færøerne har børnepasningsbehovet hos familier med handicappede børn, hvis behov ikke kan dækkes i de almindelige daginstitutioner, været løst ved ansættelse af personlige støttepersoner. Støttepersonerne har samti-dig bl.a. en aflastningsopgave i forhold til familien og dækker derfor et mere omfattende behov end det en traditionel daginstitution kan tilbyde.
Personer mellem 18 og 66 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne kan få tilkendt personlig hjælp og støtte. Målsætningen er, at den dicappede skal have mulighed for at leve et selvstændigt og aktivt liv. Den han-dicappede og støttepersonen fastlægger i fællesskab en formålssætning med støtten, og som beskriver en handlingsplan mht. indholdet i støttetimerne.
I Finland kan kommunerne fremme en svært handicappet persons livsfø-relse i eget hjem ved at give et økonomisk tilskud til at aflønne personlige hjælpere. Tilskuddet er tiltænkt svært funktionshæmmede der i stor ud-strækning har behov for andres hjælp i dagliglivets forhold. Behovet for hjælp og støtte skal fastlægges af en læge og hvis nødvendigt desuden af en
I Island kan der også tilkendes personlig hjælp med dagliglivets funktio-ner. Det er muligt for den funktionshæmmede selv at ansætte en personlig hjælper og derved påtage sig arbejdsgiveransvaret for hjælperen.
Der kan desuden gives personlig hjælp til personer der har behov for at bryde en social isolation. Endelig kan familier med funktionshæmmede børn modtage aflastning af en anden familie der passer barnet/børnene, alminde-ligvis en til to weekender om måneden.
I Norge skal alle kommunerne tilbyde ordningen med brugerstyret per-sonlig assistance.
Det som præger ordningen er at modtageren af hjælpen fungerer som ar-bejdsleder for hjælperen. Brugeren kan også vælge at være arbejdsgiver og derved påtage sig et større ansvar for organiseringen og indholdet i hjælpen i forhold til egne behov. Fra 2006 blev ordningen med brugerstyrt personlig assistance udvidet til også at omfatte brugere som ikke kan varetage arbejds-giver rollen alene.
Desuden findes der en ordning med funktionsassistenter for funktions-hæmmede i arbejde. Disse skal give praktisk hjælp i i arbejdstiden til perso-ner der er stærkt bevægelseshæmmede. Målsætningen er at svært bevægel-seshæmmede skal have mulighed for normalt arbejde for de der tidligere har været på arbejdsmarkedet.
I Sverige har personer ret til personlig assistance hvis de på grund af stort varigt funktionsbesvær har behov for hjælp med den personlige hygiejne, mål-tider, påklædning eller kommunikation med andre (såkaldte grundlæggende behov). Der kan også ydes hjælp for andre behov til livsførelse, hvis de ikke kan tilgodeses på anden måde. I begrebet personlig assistance forudsættes det at det skal være en personlig støtte der giver den funktionshæmmede øgede muligheder for et selvstændigt liv. Hjælp og støtte skal være tilgængelig på for-skellige tider af døgnet og tilbydes af et begrænset antal personer. Personlig as-sistance gives i form af støtte fra en personlig assistent eller i form af økono-misk tilskud til at ansætte en sådan assistent. Kommunerne dækker udgifterne for op til 20 timers hjælp pr. uge. Hvis der er behov for mere end 20 timers hjælp pr. uge dækker staten udgifterne for de timer der overstiger 20. I 2009 var der ca. 15.900 personer der modtog personlig assistance.
31B
Revalidering
I alle lande findes der særlige institutioner til optræning, arbejdsprøvning og omskoling af funktionshæmmede og andre erhvervshæmmede. Der er end-videre indrettet beskyttede værksteder for funktionshæmmede, som ikke kan fastholde beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked.
I Danmark har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for optræning, arbejdsprøvning, beskyttet beskæftigelse m.v. på revalideringsinstitutioner og beskyttede værksteder. Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen har desuden mulighed for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob og skånejob med løntilskud. Fleksjob gives til personer, der ikke mod-tager social pension, mens skånejob gives til førtidspensionister. I fjerde kvartal af 2009 var 52.100 personer i fleksjob og 4.700 personer i skånejob.
Personer, som er visiteret til fleksjob og som er ledige, og personer, som bli-ver ledige efter ansættelse i et fleksjob, kan efter nærmere regler modtage ledig-hedsydelse. I fjerde kvartal af 2009 modtog 10.600 personer ledigledig-hedsydelse.
På Færøerne tilbydes personer med nedsat arbejdsevne at deltage i ar-bejdsprøvning, optræning, efteruddannelse, arbejde på beskyttede værkste-der m.v. på en revaliværkste-deringsinstitution. Revaliværkste-deringsinstitutionen tilbyværkste-der også kortere faglige uddannelser. Desuden kan personer med varige be-grænsninger i arbejdsevnen ansættes hos private eller offentlige arbejdsgivere med løntilskud.
I Finland er offentlige sundhedsvæsen samt Folkepensionsanstalten der tilbyder størsteparten af den medicinske revalidering. Folkepensionsanstal-ten tilbyder også arbejdsprøvning. Arbejdspensionsanstalterne iværksætter revalidering for at forhindre, at en person bliver uarbejdsdygtig eller for at forbedre den pågældendes arbejds- og erhvervsevne, samt for at lette tilba-gegangen til arbejdslivet. Ulykkes og trafikforsikringen tilbyder desuden re-validering til deres egne klienter. Krigsveteraner kan også gennemgå revali-dering, hvor krigsinvalider tilbydes revalidering mindst hvert andet år.
I Island har funktionshæmmede blandt andet mulighed for optræning, undervisning, beskyttet beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked og på beskyttede værksteder. Det er sundhedsvæsenet som har ansvaret for den medicinske revalidering og hjælpemidler.
I Norge er det arbejds- og velfærdsetaten der har ansvaret når det gælder tiltag som skal forsøge at få de funktionshæmmede aktiveret på
arbejdsmar-4.11 under arbejdsløshed. Personer med nedsat arbejdsevne kan få tilpasset sin arbejdssituation efter specielle behov. Samtidigt er det muligt at låne for-skellige tekniske hjælpemidler fra hjælpemiddelcentralerne.
Personer med forskellige handicap få behandling og vejledning ved et an-tal optræningsinstitutioner. Funktionshæmmede uden tilknytning til ar-bejdsmarkedet kan også låne hjælpemidler til gøremål i dagliglivet. I Sverige har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for at deltage i forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger via arbejdsformidlingen. En person der på grund af et arbejdshandicap ikke kan få arbejde på det regulære ar-bejdsmarked kan gennem arbejdsformidlingen få ansættelse i et Samhallföre-tag. Ved rekruttering prioriteres personer med psykiske og intellektuelle ar-bejdshandicap samt personer med flere funktionsnedsættelser.
42B