I alle de nordiske lande lægges der vægt på aktivering. Aldersgrænsen for iværksættelse af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er 18 år i Danmark og Finland og 16 år i Island. I Norge og Sverige varierer aldersgrænsen, af-hængigt af foranstaltningen. Formålet med aktiveringen er primært at op-kvalificere de ledige med henblik på ordinær beskæftigelse, men også at mo-tivere dem til selv at søge beskæftigelse eller uddannelse.
I Danmark har aktivlinien i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken spillet en stadigt større rolle siden arbejdsmarkedsreformen i 1994.
Ledige dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har gennemført en er-hvervskompetencegivende uddannelse, har ret og pligt til senest efter 6 må-neders ledighed at modtage et uddannelsestilbud af mindst 18 måmå-neders va-righed. Tilbuddet kan kombineres med andre former for vejledning og op-kvalificering eller med virksomhedspraktik. Ydelsen under tilbuddet svarer til halvdelen af dagpengene. Øvrige ledige dagpengemodtagere under 25 år og dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år har senest efter 6 måneders le-dighed ret og pligt til aktiveringstilbud i form af uddannelse, vejleding og opkvalificering, virksomhedspraktik eller jobtræning.
Ledige dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år har senest efter 9 måne-ders ledighed ret og pligt til aktivering i form af uddannelse, jobtræning mv. Ledige dagpengemodtagere fyldt 60 år har ret og pligt til aktiveringstilbud senest efter 6 måneders ledighed. Alle dagpengemodtagere har endvidere ret og pligt til et nyt aktiveringstilbud, når de har modtaget offentlige forsørgel-sesydelser i sammenlagt 6 måneder efter afslutning af det første aktiverings-tilbud. Endelig har dagpengemodtagere efter 2½ års ledighed ret og pligt til intensiv aktivering i resten af ledighedsperioden.
Aktivering tidligt i dagpengeperioden er behovsorienteret og fleksibel, dels målrettet mod grupper som risikerer at blive langtidsledige og dels som fore-byggelse mod mangel på kvalificeret arbejdskraft (flaskehalse).
Kontanthjælpsmodtagere under 30 år har senest efter 13 uger ret og pligt til at tage imod et aktiverings- eller uddannelsestilbud på mindst 30 timer om ugen i 18 måneder, for personer med en erhvervskompetencegivende ud-dannelse dog kun i 6 måneder. Ledige kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år uden uddannelse skal dog have et tilbud efter 5 uger med mindre
til et nyt aktiveringstilbud, når de har modtaget kontanthjælp i 6 måneder ef-ter afslutning af det første aktiveringstilbud.
Den ledige får udbetalt løn i forbindelse med jobtræning, mens ydelserne under de øvrige aktiverings- og uddannelsesforanstaltninger i vid udstræk-ning svarer til dagpenge eller kontanthjælp.
På Færøerne har der ikke været aktivering siden midten af 90’erne, hvor arbejdsløsheden var over 12 pct.
I Finland er de aktive foranstaltninger som forbedrer beskæftigelsen en vigtig del af den finske arbejdsmarkedspolitik. Ved hjælp af disse foranstalt-ninger skaber man arbejdspladser, forbedrer mulighederne for de langtidsle-dige samt forbedrer mulighederne for at få de unge ind på arbejdsmarkedet. Desuden skal foranstaltningerne forebygge langtidsarbejdsløshed samt redu-cere de regionale forskelle i arbejdsløsheden. Man hjælper desuden ledige som vil starte egen virksomhed.
Service til de som er til rådighed for arbejdsmarkedet udgør den vigtigste del af den aktive arbejdsmarkedspolitik. De typer af service som bureauerne tilby-der, er arbejdsformidling, erhvervsvejledning, erhvervsrettede voksenuddannel-ser, information om uddannelse og erhverv samt erhvervsrettet revalidering.
I Island er Arbejdsløshedsforsikringsfonden, foruden at varetage sin ho-vedopgave med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, gået over til at yde tilskud til forskellige kurser for arbejdsløse og særlige kommunale beskæfti-gelsesforanstaltninger.
I Norge er hovedformålet med arbejdsmarkedspolitikken at tilrettelægge en høj erhvervsdeltagelse og en god udnyttelse af arbejdskraften gennem et velfungerende arbejdsmarked og med et inkluderende arbejde. Det er bejdsmarkeds og velfærdsetaten der har ansvaret for at gennemføre de ar-bejdsmarkedspolitiske tiltag. Hovedsigtet er at få en ensartet opfølgning det giver støtte til at personer kan komme i arbejde. For arbejdsløse lægges der vægt på en aktiv jobsøgning i hele ledighedsperioden, og der findes en række serviceforanstaltninger for både jobsøgende og arbejdsgivere, blandt andet en database over ledige job, hvori den jobsøgende også kan placere deres CV.
rekte kan få arbejde, i første omgang skal tilbydes en uddannelse eller en an-den lempelig foranstaltning, som har til formål at personen skal kunne få et regulært arbejde.
Der findes en jobudviklingsgaranti der retter sig mod den der er eller risi-kerer at blive langtidsarbejdsløs. Formålet med job og udviklingsgarantien er at væsentligt forbedre de arbejdsløses muligheder for at få et regulært job på arbejdsmarkedet. Inden for garantien udarbejdes der individuelle handlings-planer der specificerer hvilke foranstaltninger som arbejdsformidlingen kan tilbyde samt hvad der kræves af deltagerne.
Personer med behov for arbejdslivsindrettet revalidering eller særlig vej-ledning kan få hjælp hos arbejdsformidlingen og et arbejdsmarkedsinstitut. Institutterne har særlige ressourcer og kompetence inden for arbejdsprøv-ning, praktisk arbejdsorientering, tilpasning af arbejdspladser m.v.
De konjunkturafhængige programmer og indsatser der tilbydes omfatter bl.a. arbejdsmarkedsuddannelser, der har til formål at forøge den enkelte ar-bejdssøgendes muligheder for at komme i arbejde samt at gøre det nemmere for arbejdsgiverne at ansætte personer med en passende arbejdskompetence. Desuden findes der praktikordninger som skal give erhvervsorientering, prak-tik og erhvervserfaringer til ledige, der søger arbejde gennem arbejdsformid-lingen. Der findes en jobgaranti for unge mellem 16 og 24 år. Formålet med jobgarantien er at tilbyde særlige tiltag på et tidligere stadium for at unge skal få et arbejde eller påbegynde en uddannelse.
Derudover gives der tilskud til arbejdsgivere hvor tilskuddet har det for-mål at stimulere arbejdsgiveren til at ansætte en arbejdsløs ved at man delvis dækker arbejdsgiverens udgifter ved at ansætte en person som har behov for en udvidet introduktion eller uddannelse. Desuden kan personer som er ar-bejdsløse eller risikerer at blive arbejdsløs i visse tilfælde få tilskud til at starte egen virksomhed. For personer med nedsat arbejdsevne findes der foran-staltninger som gør det muligt at de pågældende kan arbejde med løntilskud enten hos offentlige eller private arbejdsgivere.
Tabel 4.10 Antal aktiverede i 2000-2009
Antal aktiverede
i løbet af året opgørelsestidspunktet/ Antal aktiverede på gennemsnitligt antal
aktiverede
Aktiverede i pct. af arbejdsstyrken på opgørelsestidspunktet I alt 16-24-årige I alt 16-24-årige I alt 16-24-årige
Danmark I alt 2000 221.534 34.828 87.239 10.507 3,2 2,6 I alt 2005 244.818 32.041 70.159 7.580 2,5 2,1 I alt 2009 285.798 52.398 77.412 11.526 2,8 2,9 Heraf: - Støttet beskæftigelse 100.644 11.629 28.903 2.222 1,0 0,6 - Uddannelse 232.153 48.363 48.509 9.304 1,7 2,3 - Andet1) Finland I alt 2000 226.077 62.748 83.660 18.873 3,2 5,6 I alt 2005 213.683 58.404 79.531 16.152 3,0 5,0 I alt 2009 195.777 50.326 73.575 13.510 2,7 4,2 Heraf: - Støttet beskæftigelse 80.476 11.006 33.565 4.018 1,3 1,2 - Uddannelse 58.936 9.711 29.332 4.193 1,1 1,3 - Andet 56.365 29.609 10.678 5.299 0,4 1,6 Island I alt 2000 3.811 764 .. .. 2,4 2,6 I alt 2005 6.325 1.271 .. .. 3,8 4,5 I alt 2009 9.006 1.886 5,0 6,4 Heraf: - Støttet beskæftigelse 773 190 .. .. 0,4 0,6 - Uddannelse 6.147 1.336 .. .. 3,4 4,5 - Andet 2.086 360 .. .. 1,2 1,2 Norge2) I alt 2000 .. .. 11.439 3.520 0,5 1,1 I alt 2005 59.622 .. 13.150 4.087 0,5 1,3 I alt 2009 61.884 .. 15.901 5.032 0,6 1,4 Heraf: - Støttet beskæftigelse .. .. 2.061 .. 0,1 .. - Uddannelse .. .. 6.071 .. 0,2 .. - Andet .. .. 7.769 .. 0,3 .. Sverige I alt 2000 470.970 .. 166.159 .. 3,8 .. I alt 2005 595.138 .. 185.986 .. 4,1 .. I alt 2009 .. 234.740 .. 4,9 .. Heraf: - Støttet beskæftigelse .. 96.256 .. 2,0 .. - Uddannelse .. 17.323 .. 0,4 .. Andet .. 121.161 .. 2,5 ..
Figur 4.5 Udviklingen i aktiveringen i procent af arbejdsstyrken på opgø-relsestidspunktet 2000-2009 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 0 2 4 6 Procent Danmark Finland Norge Sverige