udbetales der løn under sygdom efter kollektive aftaler eller efter særlige reg-ler for den offentlige sektor. I denne periode udbetales der normalt dagpenge til arbejdsgiveren.
I Danmark får offentligt ansatte fuld løn under hele sygefraværet. I den private sektor får funktionærer typisk udbetalt fuld løn under sygdom, mens andre privatansatte lønmodtagere får udbetalt løn i for eksempel de første 9 uger af sygefraværsperioden, i nogle tilfælde er det ikke fuld løn, men kun op til et loft fastsat i overenskomsten.
udbetales der fuld løn i henhold til kollektivaftaler i en periode der varierer fra branche til branche fra 1 til 3 måneder.
I Island er lønmodtagere gennem kollektivaftaler sikret løn under sygdom i en periode, afhængig af ancienniteten, der er længere end det lovfastsatte mi-nimum. De bedste bestemmelser findes for ansatte i stat og kommuner hvor der kan udbetales fuld løn i et helt år hvis man har været ansat i mere end 15 år. Arbejdsgiverne på det private arbejdsmarked har pligt til at indbetale 1 pct. af lønsummen til en supplerende dagpengeordning der administreres af de re-spektive fagforeninger. Fra disse ordninger udbetales der dagpenge, efter ar-bejdsgiverperioden, som regel i 120-150 dage. På grund af denne ordning har dagpenge fra den offentlige sygeforsikring kun en ringe betydning.
I Norge får alle offentligt ansatte, efter aftale, fuld løn under sygdom i form af et supplement til sygedagpengene således at der kompenseres for differen-cen mellem maksimumsbeløbet for sygedagpengene og den normale løn. Til-svarende regler findes også på det private arbejdsmarked, i en række tilfælde. I Sverige får alle ansatte i den offentlige sektor ifølge kollektivaftaler løn som et supplement til sygedagpengene. Sygedagpengene udgør 80 pct. af arbejdsindkomsten op til indkomstloftet og arbejdsgiveren giver yderligere 10 pct. således at alle i den kategori modtager 90 pct. af lønnen i de første 15-90 dage. Personer der har en løn der ligger over indkomstloftet får kom-pensation med et beløb der svarer til ca. 90 pct. af lønnen. I de tilfælde hvor sygeperioden er længere end 90 dage kompenseres offentlige ansatte af ar-bejdsgiveren med ca. 80 pct. af lønnen selvom lønmodtageren har en løn der ligger over indkomstloftet. Også funktionærer inden for den private sektor får i henhold til kollektivaftaler kompensation fra arbejdsgiveren. For denne kategori gælder, at arbejdsgiveren giver efter 90 dage en kompensation der svarer til 65 pct. af den løn der ligger over sygeforsikringens indkomstloft.
Sygedagpenge
Efter den lovfastsatte arbejdsgiverperiode udbetales der enten sygedagpenge fra det offentlige eller fra socialforsikringen. De der ikke har ret til løn eller sygedagpenge i arbejdsgiverperioden modtager kompensation efter de
al-gedagpenge fra kommunen. For selvstændige erhvervsdrivende forudsættes det at man har været i beskæftigelse i mindst 6 måneder i den seneste 12 måneders periode, heraf skal mindst den ene måneds arbejde være lige umiddel-bart før sygdomsforløbet.
For selvstændige erhvervsdrivende beregnes sygedagpengene på grundlag af arbejdsfortjenesten ved erhvervsvirksomheden.
På Færøerne udbetales der sygedagpenge til lønmodtagere og frivillig forsik-rede (selvstændig erhvervsdrivende og hjemmearbejdende). Indkomstgrundla-get for lønmodtagere er som regel gennemsnitsindtægten de sidste 5 uger før fraværet. For selvstændige erhvervsdrivende er indtægtsgrundlaget arbejdsfor-tjenesten ved erhvervsvirksomheden det seneste år. Sygedagpengene kan i beg-ge tilfælde ikke være højere end 80 pct. af gældende aftale om løn til ufaglærte arbejdere.
I Finland udbetales der dagpenge både til de der er i arbejde og til selvstæn-dige inklusiv de der arbejder for sig selv (for eksempel arbejder i hjemmet eller studerer). Der udbetales ikke indkomstrelaterede sygedagpenge hvis års ar-bejdsindkomsten har været mindre end 1.224 EUR. Op til en årsindkomst 31.850 EUR er kompensationsgraden på 70 pct. hvorefter kompensationen gradvist reduceres. Personer med små eller ingen indkomster modtager mini-mumssygedagpenge efter en karensperiode på 55 dage.
I Island har dagpengeordningerne fra det offentlige som nævnt kun ringe betydning. Hjemmearbejdende lønmodtagere og studerende har en særlig ret til offentlige dagpenge. Selvstændige erhvervsdrivende har samme ret som lønmodtagere til sygedagpenge fra det offentlige, men kan også forsikre sig ved sygdom, normalt for en periode på 6 måneder. Efter denne periode er det muligt med udbetalinger fra pensionsordningerne.
I Norge er det en forudsætning for at modtage sygedagpenge fra Fol-ketrygden at den sygemeldte har været i arbejde i mindst fire uger umiddel-bart før sygdommen indtraf. Indkomstgrundlaget for sygedagpenge skal ud-gøre mindst en årsindkomst på 36.411 NOK. Denne indkomstgrænse gæl-der ikke for sygedagpenge i arbejdsgiverperioden. Det maksimale beløb gæl-der kan udbetales i sygedagpenge er 437.286 NOK pr. år.
Selvstændig erhvervsdrivende har på samme måde som arbejdstagere ret til sygedagpenge hvis de mister pensionsgivende indtægt på grund af mang-lende arbejdsevne enten på grund af sygdom eller skader. Der ydes
erstat-ning fra den 17. Sygedag. Når der er oppebåret sygedagpenge i 250 dage inden for de sidste 3 år ophører retten.
I Sverige er forudsætningen for at modtage sygedagpenge at den syge-dagpengeberettigede indkomst er mindst 24 pct. af basisbeløbet, hvilket i 2009 var 42.800 SEK. Kompensationen er 80 pct. dog kun for en arbejds-indkomst op til 321.000 SEK. Hvis den syge er arbejdsløs der ikke er beret-tiget til sygeløn findes der et maksimalt loft på 486 SEK per dag hvilket kan sammenlignes med 682 SEK for de øvrige grupper.
Karensperioder
Reglerne for karensperioder varierer også mellem landene. I Danmark er der ingen karensperiode for lønmodtagere hvor der er en betalt arbejdsgiverperio-de. For selvstændige erhvervsdrivende samt personer der arbejder freelance, er der en karensperiode på 14 dage i Danmark, som dog kan forkortes med en fri-villig forsikring. I Danmark kan der tegnes frifri-villige forsikringer, så den selv-stændige har ret til sygedagpenge efter 1. eller 3. fraværsdag. Forsikringspræmi-en er højere for selvstændige, der vil sikre sig dagpForsikringspræmi-enge fra 1. fraværsdag, Forsikringspræmi-end for selvstændige, der vil sikre sig dagpenge fra 3. fraværsdag. For selvstændige, der har tegnet en forsikring, udgør dagpengene mindst 2/3 af det maksimale dagpengebeløb. Selvstændige kan tegne en forsikring (højere præmie), som sik-rer det maksimale dagpengebeløb.
I den finske sygeforsikring er der indarbejdet en karensperiode for den dag personen bliver syg samt de følgende 9 hverdage. Denne periode svarer til den lovfastsatte periode med sygeløn for lønmodtagere. I Finland er selv-stændige erhvervsdrivende berettiget til sygedagpenge efter de samme prin-cipper som lønmodtagere. Dog har erhvervsdrivende der har en pensions-forsikring få udbetalt sygedagpenge fra den tredje sygedag.
Forskellen er dog, at mens lønmodtagere er berettiget til den lovbestemte løn i sygeforsikringens karensperiode, modtager private erhvervsdrivende ingen ydelse for den dag man bliver syg og de efterfølgende 9 hverdage.
Landmænd der er forsikret i henhold til landmændenes pensionslov er berettiget til sygedagpenge fra og med den 5. hverdag efter den dag man er
ring enten med 65 eller 100 procents dækning fra den 1 sygedag eller 100 procents dækning fra den 17 sygedag.
I Sverige er der mindst en karensdag, hvilket både gælder sygelønnen og sygedagpengene. Dog kan der højst være 10 karensdage i en 12 måneders periode for en ansat. Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem en karensperiode på 1, 3 eller 30 dage afhængig af hvor høj en forsikring der er tegnet.