Det er et fælles træk for de nordiske landes pensionssystemer, at alle borgere ved lov er garanteret et vist minimum at leve for ved overgangen til pension, den såkaldte mindstepension/grundpension. Dertil kommer lovfastsatte ar-bejds- eller tillægspensioner for de der har deltaget i arbejdslivet. Desuden findes der supplerende pensionsordninger indgået ved lov eller ved kollekti-ve aftaler. I alle landene findes desuden forskellige private pensionsopspa-ringer, som ikke behandles i denne rapport.
Der kan ikke trækkes helt klare grænser mellem de tre pensionssystemer, navnlig ikke mellem tillægspensioner og supplerende pensioner.
stati-I denne rapport behandles grundpensionerne i Danmark, Færøerne og stati- Is-land samt den garanterede mindstepension i FinIs-land, Norge og Sverige un-der et. Ligeledes behandles arbejds– og tillægspensionerne unun-der et.
I Finland og Sverige er der vedtaget reformer der betyder at grund/arbejds- og tillægspension udgør en helhed.
I stedet for todelingen mellem grundpension og tillægspension er alle uanset deres tilknytning til arbejdsmarkedet garanteret en mindstepension. De personer der gennem beskæftigelse selv har optjent tilstrækkeligt tillægs-pension/arbejdspension får ikke den garanterede mindstepension. Selvom dette grundprincip er ens i det finske og svenske system er pensionssyste-merne opbygget vidt forskelligt.
I Danmark består grundpensionen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg samt den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), der al-le indtægtsregual-leres. Herudover er der mulighed for en række tillæg, hvoraf varmetillæg og helbredstillæg indtægtsreguleres, mens venteprocenten ved opsat pension ikke indtægtsreguleres. Arbejds-/tillægspension består af ATP (Arbejdsmarkedets tillægspension), som ikke indtægtsreguleres. De supple-rende pensioner i form af arbejdsmarkedspensioner indtægtsreguleres heller ikke. Det særlige børnetilskud til pensionister indtægtsreguleres.
På Færøerne modtager pensionister en pension, hvor ydelsen afhænger af civilstand. En del af pensionen modregnes i den skattepligtige indkomst. Der findes et tillægspensionssystem, der finansieres af parterne på
arbejdsmarkedet. Der er tale om en solidarisk arbejdsmarkedspension, hvor alle personer fra 67 år, får udbetalt et fast månedligt beløb. Udbetaling følger ikke af indbetaling, hvorfor denne pension i princippet fungerer som en grundpension, og behandles som sådan i denne publikation.
For pensionister med ingen eller lille indkomst udbetales et pensionstillæg. Der ydes desuden andre personlige tillæg til pensionister med
forsørgelsespligt overfor børn og pensionister med særligt behov for pleje. Pensionister på plejehjem modtager en nedsat pension til dækning af personlige behov.
I Finland er arbejdspensionen den vigtigste del af pensionssystemet idet 85 pct. af pensionsudgifterne stammer fra arbejdspensionerne. Folkepensio-nen er helt afhængig af arbejdspensioFolkepensio-nens størrelse. Der gives ikke grund-pension hvis arbejdsgrund-pensionen overstiger ca. 1.207 EUR pr. måden i 2009.
stændig ydelse. Der findes ingen indkomstprøvede tillæg i almindelighed til personer som modtager grundpension (se Tabel 6.2.2). I Sverige modtager man garantipension hvis man har en lav indkomstrelateret pension eller slet ingen indkomstrelateret pension. Garantpensionen aftrappes mod ind-komst/- tillægspensionerne og var i 2009 maksimalt 93.400 SEK for ugifte pensionister født i 1937 eller tidligere eller 91.200 SEK for pensionister født 1938 eller sener. Den indkomstrelaterede pension kaldes indkomstpension og er baseret på de bidrag der indbetales i hele den erhvervsaktive tid. Som supplement findes der præmiepension som er en fondsbaseret pension med fuld valgfrihed mellem forskellige fonde i pensionsmyndighedernes ”fonds-torv” Man kan vælge svenske, udenlandske fonde og rentefonde.
I Island kan den lovfæstede grundpension også falde bort hvis pensioni-sten har væsentlige andre indkomster over et vist niveau. For danske alders-pensionister, indgår dog kun arbejdsindkomster i indtægtsgrundlaget for al-derspensionens grundbeløb
I Norge er alle uanset tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet garanteret en mindste pension ved funktionshæmning, eller ved opnået alder fra det fyldte 67 år. For at opnå mindstepension oden reduktion forudsættes som hoved-regel 40 års bopælstid, som krav på tilstrækkelig tilknytning til den norske socialforsikring. For at modtage pension ud over dette må man ( som hoved-regel)gennem deltagelse i arbejdslivet have oparbejdet en tilstrækkelig til-lægspension.
Tillægspensionssystemet er stadigvæk uændret i Danmark, Island og Norge mens de supplerende pensionsordninger fortsat er gældende i alle de nordiske lande.
Tabel 6.2.2 Pensionsmodtagere fordelt efter ydelser 20091)
Danmark Færøerne Finland Island Norge2) Sverige
Modtagere af: Grundpensi-on/ garanteret mindstepen-sion Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet i mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Bopælstidens længde for at opnå fuld grundpension 40 år 40 år 40 år 40 år 40 år 40 år Tillægs- pension/ arbejdspensi-on Lønmodtage-re . Lønmodtage-re og selv-stændige Lønmodtage-re og selv-stændige Lønmodtage-re og selv-stændige Lønmodtage-re og selv-stændige Supplerende
pensioner Lovfæstet for offentligt an-satte (tjene-stemænd) Lovfæstet for offentligt an-satte (tjene-stemænd) - - Lovfæstet for offentligt ansatte (tje-nestemænd) - Offentlige kollektive af-taler Offentlige kollektive af-taler - - Offentlige kollektive af-taler Offentlige kollektive af-taler Private
kol-lektive aftaler Private kol-lektive aftaler - - Lovfæstet for ansatte i privat Næring3)
Private kol-lektive aftaler
1 I kraft af den indgåede EU/EØS-aftale er reglerne for retten til grundpension i de nordiske lande blevet næsten ens. Som hovedregel gælder, at man for at være pensionsberettiget skal have været bosat i mindst tre år i det pågældende land mellem det fyldte 15. og 65./67. år. Beskæftigelsesperioder i et EU-land, eller et andet land med hvem der er indgået socialfor-sikringskonvention, kan medregnes til opfyldelse af bopælskravet.
2 Treårsgrænsen gælder ikke ved arbejdsskader. 3 I kraft fra 1. januar 2006
I Island reguleres grundbeløbet for alderspensionister både i forhold til egen arbejdsindkomst , tillægspensionen og halvdelen af pensionistens kapitalind-komst. Tilsvarende regler gælder også for pensionstillægget.
Førtidspensionistens egne arbejdsindtægter tages med i reguleringen op til et bestemt niveau. Målsætningen er at flere førtidspensionister skal deltage i arbejdslivet. Arbejdspensionen og kapitalindkomst op til et bestemt niveau tages heller ikke med i reguleringen. Forskellige indkomstgrænser gælder for alderspensionister og førtidspensionister Pensionen , både grundbeløb og tillæg kan falde helt bort hvis pensionisten har væsentlige andre indkomster over en vis indkomstgrænse.
I Norge er indkomstprøvningen af alderspensionen i forhold til arbejds-indkomsten for pensionister i alderen 67-70 år nu ophørt. Det skal dog i vis-se tilfælde foretages en vurdering når personen fylder 70 år. Førtidspensio-nen indkomstprøves også i forhold til arbejdsindkomster over et vist ni-veau(gradueret førtidspension m.v.). For alle pensionister fastsættes grund-pensionen i forhold til for eksempel civilstand og ægtefællens arbejds- og ka-pitalindkomst. Ægtefæller og samboende har samme rettigheder og som ho-vedregel ligestillet pensionsmæssig i forhold til det norske system.
I Sverige er boligtillægget til pensionister indkomstprøvet. I forhold til en ny lov fra 2003 kan boligtillægget udbetales til de der er bosat i Sverige og har en ydelse i form af fuld alderspension, aktivitets – eller sygeydelse, enkepension, særlig efterlevendepension eller hustrutillæg. De der har en hel pension eller en invaliditetsydelse fra et andet EU land kan få boligtillæg.
2B