I samtlige nordiske lande findes der forskellige former for forebyggende initia-tiver til fremme af børns og unges opvækst under trygge og gode forhold. Det kan både dreje sig om almene foranstaltninger og foranstaltninger mere speci-fikt rettet mod det enkelte barn eller den unge.
Landenes lovgivning giver også muligheder for, at det offentlige griber ind og yder støtte, hvis der er risiko for, at barnet eller den unge får en uheldig opvækst.
I Danmark modtog 28.049 familier i løbet af 1998 én eller flere forebyg-gende foranstaltninger i form af konsulentbistand, praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, familiebehandling, døgnophold for både forældre og børn eller øko-nomisk støtte med henblik på at undgå anbringelse af børn uden for hjemmet. Derudover var der ved udgangen af 1998 6.226 børn og unge på aflastnings-ophold på en døgninstitution, i plejefamilie eller på et andet aflastnings-opholdssted. 1.369 børn og unge havde fået udpeget en personlig rådgiver og 275 en fast kontaktperson.1.923 børn og unge fik økonomisk støtte til ophold på kost- el-ler efterskole, uden at der var tale om egentlig anbringelse.
I Finland har den forebyggende børneforsorg til opgave at påvirke udvik-lingen af barnets trivselsforhold samt at forebygge mod de risici som barnet udsættes for. Foranstaltningerne kan være støttepersoner eller støttefamilier, støtte til at få arbejde, bolig og hjælp til hobbyaktiviteter. I 1998 var der 38.632 personer som fik støtte. 92 pct. af disse var børn under 18 år, mens de resterende 8 pct. var mellem 18 og 20 år. Der var i løbet af 1998 en tilgang på 9.183 nye klienter, hvilket svarer til 24 pct. af alle som modtog hjælp.
I Island modtog 1.080 børn i løbet af 1997 et eller flere forebyggende tiltag. Af disse blev 652 anbragt uden for eget hjem i kortere eller længere tid.
I Norge modtog 24.300 børn i løbet af 1998 et eller flere forebyggende til-tag. 8.737 blev anbragt i et aflastningshjem. 5.579 fik hjælp af en støtte- og kontaktperson. Støtte- og kontaktpersoner er ansat af kommunen til at foreta-ge forskelliforeta-ge opfølgninforeta-ger for at den/de unforeta-ge kan funforeta-gere socialt. 8.778 per-soner modtog økonomisk hjælp. En del af børnene blev også placeret uden for hjemmet som led i forebyggelsen. Børneværnet havde i løbet af 1998 omsor-gen for 5.800 børn. Samtlige blev anbragt uden for hjemmet, enten hos fami-lier eller på børneinstitutioner o.l.
I Sverige består de forebyggende foranstaltninger blandt andet af tiltag over for spædbørnsfamilier, med henblik på at forbedre samspillet mellem forældre og børn. Der kan også være tale om gruppeaktiviteter for unge og/eller enlige
mødre samt børn af alkoholmisbrugere. Eller om udvidede børnehaveklasser, som kombinerer dagvirksomhed med besøg i hjemmene og hvor foranstalt-ningen først og fremmest sigter mod at give familien praktisk og psykosocial støtte i hjemmet.
For kriminelle unge, misbrugere eller unge med andre psykosociale pro-blemer er der udviklet foranstaltninger der indebærer, at den unge i løbet af dagen medvirker i et antal strukturerede aktiviteter, som regel arbejde/studier og organiserede fritidsaktiviteter. En anden type aktivitet er det såkaldte kon-taktmandskab, hvor barnet eller den unge får tildelt en voksen kontaktperson eller kontaktfamilie, som de træffer regelmæssigt. En kontaktperson eller kon-taktfamilie er den åbne indsats som de fleste børn og unge var i berøring med i 1998. Ca. 21.000 børn og unge havde en sådan kontakt i løbet af året. Ca. 17.000 børn og unge modtog en behovsprøvet personlig støtte og ca. 3.500 indgik i en struktureret behandlingsprogram (uden anbringelse) i løbet af 1998.
I alle landene kan det komme på tale at anbringe et barn uden for hjemmet. Årsagen kan fx være, at forældrene behøver hjælp til opdragelse af barnet, el-ler at barnets sundhed elel-ler udvikling udsættes for fare på grund af manglende pasning. Der kan også foretages indgreb, hvis unge udsætter deres egen sund-hed eller udvikling for alvorlig fare, fx på grund af alkohol- og/eller narkoti-kamisbrug eller kriminalitet.
De fleste anbringelser af børn uden for eget hjem sker efter frivillig aftale med forældrene.
I alle landene kan børn også anbringes uden for eget hjem uden forældre-nes samtykke. I Finland og Sverige sker dette efter en retlig afgørelse. I Dan-mark og Island er det et særligt børne- og ungeudvalg i kommunerne der tager beslutning om anbringelse af barnet. I Norge er det fylkesnævnene (de amts-kommunale nævn), som afgør om børneværnet skal overtage omsorgen for et barn og anbringe barnet uden for eget hjem. Men loven tillader også at et barn kan anbringes uden for hjemmet uden at der træffes beslutning i nævnet om omsorgsovertagelse.
Andelen af børn anbragt uden for eget hjem varierer fra land til land. Men fælles for alle landene er det, at der i højere grad sættes ind med forebyggende foranstaltninger over for børn og familier i hjemmet. I Danmark skyldes faldet i antallet af anbringelser derudover, at en del unge, der opholder sig på kost- og efterskoler – som følge af en lovændring i 1993 – ikke længere betragtes som værende anbragt uden for hjemmet. Anbringelseshyppigheden er imid-lertid fortsat en del større i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Det gæl-der især for de 15-20-årige. Selv efter lovændringen i 1993 bliver unge i Danmark i relativt stort omfang anbragt uden for hjemmet, fx på kost- og
ef-terskoler, i eget værelse eller i socialpædagogiske kollektiver. Dette sker kun i ret begrænset omfang i de øvrige nordiske lande.
Udviklingen i Norge skyldes blandt andet en større indsats fra kommuner-nes side, hvilket har medført en kortere sagsbehandlingstid og – i en periode – flere anbragte uden for eget hjem.
Tabel 4.13 Børn og unge anbragt uden for eget hjem i løbet af året efter alder. Pr. 1.000 indbyggere i de respektive aldersgrupper 1990-1998 1990 1995 1997 1998 Danmark 0-6 år 6,8 3,9 3,9 4,2 7-14 år 14,9 11,9 11,6 11,7 15-17 år 34,2 29,3 29,8 31,1 18-20 år 17,9 15,0 15,2 14,8 0-20 år 16,1 12,0 11,7 11,8 Finland 0-6 år 4,9 5,1 5,6 5,4 7-14 år 6,8 8,3 9,3 9,3 15-17 år 11,4 12,7 13,5 13,7 18-20 år 5,0 8,7 9,2 11,4 0-20 år 6,5 7,9 8,7 9,0 Island1) 0-6 år 5,5 3,6 5,3 .. 7-12 år 16,9 9,2 9,4 .. 13-16 år 8,2 11,7 14,7 .. 0-16 år 10,2 7,4 8,9 .. Norge 0-6 år 3,7 3,4 3,3 3,5 7-14 år 6,6 7,9 7,6 7,7 15-17 år 10,2 14,2 14,2 15,3 18-19 år 3,8 7,4 8,3 8,8 0-19 år 5,8 7,1 7,0 7,3 Sverige2) 0-6 år 3,7 3,6 3,6 3,4 7-14 år 7,9 7,0 7,1 7,0 15-17 år 14,5 14,4 15,2 15,4 18-20 år 5,8 5,1 6,0 9,0 0-20 år 7,1 6,5 6,9 7,2 1 Børn og unge i alderen 7-12, 13-16 og 0-16 år.
2 Fra og med 1998 indgår der i gruppen 18-20 årige som er i behandling efter den sociale servicelov. Disse, som hovedsageligt er 19-20 år, var tidligere i statistikken medtaget som voksne misbrugere.