Der er store forskelle i serviceudgifterne til ældre mellem de nordiske lande. Serviceudgifterne i KKP pr. capita er størst i Norge og Sverige, noget mindre i Danmark og betydeligt mindre i Island og især i Finland. Udgifter-ne i Norge og Sverige er omkring 25 pct. højere end genUdgifter-nemsnittet for alle de nordiske lande, mens udgifterne i Danmark stort set svarer til dette gen-nemsnit. Udgifterne i Island ligger næsten 30 pct. under gennemsnittet, mens udgifterne i Finland kun udgør knap 40 pct. af de gennemsnitlige ud-gifter pr. capita i de nordiske lande under ét. Dog, hvis man medregnede sengepladserne ved helsecentrene ville de finske udgifter være på niveau med de islandske.
Tabel 11.4 Sociale serviceudgifter til ældre i KKP pr capita 1998
Danmark Finland1) Island Norge Sverige
Institutioner 126 76 283 323 399
Dagliglivsfunktioner 291 47 22 169 126
Øvrigt 10 29 19 24 14
I alt 427 152 324 516 539
Udgifter i pct. af BNP 1,8 0,8 1,4 2,6 2,7
1 Udgifterne til sengepladser ved helsecentrene til ældre var ca. 1,3 mia. FIM svarende til 1,2 pct. af BNP.
Det er ikke muligt at sammenligne udgifterne til henholdsvis institutioner mv. til ældre og hjælp til udførelse af dagliglivsfunktioner mellem de nordi-ske lande. Udgifterne til institutioner for ældre i Danmark omfatter hoved-sageligt kun udgifterne til selve institutionen, dvs. boligdelen af institutio-nen, mens udgifterne til pleje og omsorg af beboere på institutionerne er op-ført under hjælp til dagliglivsfunktioner. Desuden er institutionsudgifterne for flere af landene en blanding af plejeudgifter og egentlige huslejeudgifter idet huslejeudgifter indgår i nogle tilfælde, i andre ikke. Endelig bliver de finske institutionsudgifter mere end dobbelt så høje hvis man medtager ud-gifterne til sengepladserne ved helsecentrene. En anden grund til at de fin-ske udgifter er så lave, skyldes at der under institutionspladser kun er med-taget institutioner med døgnpleje. Udgifterne til serviceboliger er medmed-taget under øvrigt.
På denne baggrund sammenlignes i det følgende kun de samlede service-udgifter til ældre mellem de nordiske lande.
Forskellen i udgifterne hænger bl.a. sammen med forskelle i andelen af ældre i befolkningen mellem de nordiske lande. Andelen af ældre på 65 år og derover er størst i Sverige, hvor de udgør ca. 18 pct. og mindst i Island, hvor de kun udgør ca. 12 pct. Forskellen i serviceudgifterne mellem de nor-diske lande er derfor noget anderledes når udgifterne opgøres i KKP pr. ca-pita i alderen 65 år og derover.
Tabel 11.5 Sociale serviceudgifter til ældre i KKP pr capita i alderen 65 år og derover 1998
Danmark Finland Island Norge Sverige
Pr 65 år og derover 2.865 1.036 2.801 3.321 3.097
Udgifterne i KKP pr. capita i alderen 65 år og derover er størst i Norge og noget mindre i Sverige. Udgifterne i Danmark er fortsat en del mindre end i Norge, men ikke så meget mindre end i Sverige. Udgifter i Island er næsten på samme niveau som i Danmark, mens udgifterne i Finland fortsat er betydeligt mindre end i de øvrige nordiske lande.
Serviceudgifter til ældre er specielt afhængige af antallet af personer på 80 år og derover, idet det navnlig er personer i denne aldersgruppe, som har det største behov for pleje og omsorg. Andelen af ældre på 80 år og derover er størst i Sverige og mindst i Island. Udgifterne pr. person på 80 år og der-over er lidt større i Norge og Island end i Sverige og Danmark. Norge har fortsat de største udgifter og Finland de mindste.
En del af forskellen i udgifterne mellem de nordiske lande hænger sam-men med opgørelsen af de sociale serviceudgifter til ældre:
• Udgifterne til hjemmesygepleje i Sverige er delvist medtaget under service-udgifter til ældre idet kommunernes service-udgifter til hjemmesygepleje (50 pct.) er medtaget under serviceudgifterne til ældre, mens landstingenes udgifter (50 pct.) er medtaget under sundhedsudgifter. For de øvrige lande er alle udgifter til hjemmesygepleje medtaget under sundhedsudgifter.
• Hvor de ældre i de øvrige nordiske lande bor på plejehjem og andre insti-tutioner eller i serviceboliger under den sociale sektor, er en væsentlig del af de ældre i Finland på sygeafdelingerne ved helsecentrene. Udgifterne til sygehjem er medtaget under sundhedsudgifterne.
• En væsentlig del af udgifterne til serviceydelser til ældre består af lønud-gifter til personale inden for ældreomsorgen. Lønniveauet for sundheds-personalet i Danmark og Norge er højere end i de andre nordiske lande og kan således i et vist omfang være med til at forklare nogle af forskelle-ne. Desuden spiller personaletætheden også en rolle.
• Udgifterne til serviceydelser til ældre er ligesom alle andre udgifter i den nordiske statistik opgjort efter fradrag af egenbetalingen for ophold på institutioner og for hjemmehjælp. Egenbetalingen for institutionsophold er i Finland ca. 21 pct. og for hjemmehjælp ca. 15 pct. hvilket er en del mere end i de øvrige nordiske lande. Egenbetalingen for hjemmehjælp er i Island ca. 8 pct. I Danmark er den varige hjemmehjælp gratis og udgør hovedparten af hjemmehjælpen til ældre. Egenbetalingen for ophold på institutioner og hjemmehjælp kan ikke opgøres særskilt i Sverige, men udgør samlet ca. 9 pct. af bruttoudgifterne. I Danmark er egenbetalingen for institutionsophold ca. 10 pct.
• Størrelsen af egenbetalingen for ophold på institutioner er bl.a. afhængig af om pensionister på plejehjem mv. får udbetalt lommepenge eller får udbetalt deres pension og til gengæld skal betale mere for opholdet. Net-toudgifterne til institutioner vil alt andet lige være større i de lande, hvor beboere får udbetalt lommepenge, end i de lande, hvor beboerne får ud-betalt pension. I Norge får beboere på kommunale alderdoms- og syge-hjem udbetalt lommepenge, mens der på de amtslige og statslige institu-tioner ikke er egenbetaling. Her får beboerne udbetalt en reduceret pen-sion. I de øvrige lande får beboerne udbetalt penpen-sion.
Forskellen i udgifter til serviceydelser til ældre hænger naturligvis også sammen med forskelle i andelen af de ældre, som bor på institution mv., og i andelen, som modtager hjemmehjælp.
Tabel 11.6 Det relative antal ældre 65/67 år og derover på institution og/eller modtagere af hjemmehjælp 1998
Danmark1) Finland2) Island3) Norge4) Sverige5) På institution 9,0 6,5 9,6 11,1 7,7 Hjemmehjælp 23,7 11,2 19,3 15,9 8,2
1 Aldersgruppen er 67 år og derover både for institutionsophold og hjemmehjælp. 2 Modtagere af hjemmehjælp er husstande over 65 år.
3 På institution er kun medtaget beboere ved syge-, pleje- og alderdomshjem. Hjemme-hjælpsmodtagere er aldersgruppen 65-79 år.
4 Aldersgruppen er 67 år og derover både for institutionsophold og hjemmehjælp. 5 Ved institutionsophold er kun medtaget personer i varigt institutionsophold.
Hjemme-hjælpsmodtagere er opgjort pr. 1. november 1998 og kun de der bor i egen bolig.
Andelen af de ældre på 65/67 år og derover, som bor på institution mv. er størst i Norge efterfulgt af Island. Andelen er lidt mindre i Danmark og Sverige og især i Finland. Andelen af de ældre, som modtager hjemmehjælp er til gengæld klart størst i Danmark. Andelen er noget mindre i Island og Norge og betydeligt mindre i Sverige og Finland.
Set i forhold til det samlede antal personer, der bor på institution mv. el-ler modtager hjemmehjælp, skønnes udgifterne til serviceydelser til ældre at være størst i Sverige efterfulgt af Norge. Udgifterne er en del mindre i Is-land og Danmark og betydeligt mindre i FinIs-land.
Udgifterne til hjemmehjælp pr. modtager er generelt betydeligt lavere end udgifterne pr. beboer på institution/plejehjem. Forskellen i udgiften pr. modtager af hjemmehjælp/beboer på institution hænger således i en vis ud-strækning sammen med forholdet mellem pleje i eget hjem og pleje på insti-tution mellem de nordiske lande. Dette er således en del af baggrunden for
de relativt lave udgifter i Danmark.
De relativt høje udgifter i Sverige hænger bl.a. sammen med, at modtage-re af hjemmehjælp i gennemsnit modtager hjælp i flemodtage-re timer end i de andmodtage-re lande.