Selvom der er forskelle i både pensions-og finansieringsformer har det i mange år været et fælles træk for alle de nordiske lande, at pensionerne er opbygget i tre led:
a. En lovfæstet grundpension, som gives til alle uafhængig af tidligere ind-komst.
b. En lovfæstet tillægspension for erhvervsaktive, hvor pensionsudmålingen er baseret på tidligere arbejdsindkomst samt præmier og indbetalinger fra sikrede og arbejdsgivere.
c. Supplerende pensioner oprettet ved lov eller aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
Imidlertid har der i de senere år været en udvikling som gør at denne opde-ling ikke mere er gældende for alle de nordiske lande. Nogle reformer er gennemført og andre er i færd med at blive gennemført.
I Danmark og Island kan den lovfæstede grundpension falde bort hvis den pågældende har andre indkomster over et vist niveau, i Danmark dog kun i form af arbejdsindkomst for alderspensionister.
I Finland og Sverige er skelnen mellem en lovfastsat grundpension og en lovfastsat tillægspension i princippet faldet bort og udgør nu en helhed. Den finske reform er gennemført mens den svenske reform pågår.
I stedet for to-delingen mellem grundpension og tillægspension er alle uan-set deres tilknytning til arbejdsmarkedet garanteret en mindstepension. De personer der gennem beskæftigelse selv har optjent tilstrækkeligt til at opnå den garanterede mindstepension, får en pension som alene er afhængig af deres optjening via deltagelse i arbejdslivet (arbejdspension) og får derfor ikke den garanterede mindstepension, men kun arbejdspension.
Selvom dette grundprincip er ens i det finske og svenske system er pensi-onssystemerne opbygget vidt forskelligt. Ligeledes er regelsættet for udbeta-ling af førtidspension endnu ikke fastlagt i det nye svenske pensionssystem. Tillægspensionssystemet er stadigvæk uændret i Danmark, Island og Norge
mens de supplerende pensionsordninger fortsat er gældende i alle de nordi-ske lande.
De supplerende pensionsordninger spiller dog en meget lille rolle i Finland. Der kan ikke trækkes helt klare grænser mellem de tre pensionssystemer, navnlig ikke mellem tillægspensioner og supplerende pensioner.
I statistikken i denne rapport behandles grundpensionerne i Danmark, Is-land og Norge samt den garanterede mindstepension i FinIs-land og Sverige under et. Ligeledes behandles tillægspensionerne og arbejdspensionerne under et.
Den nordiske statistik adskiller sig derved noget fra den europæiske stati-stik hvor grund-og tillægspension omtales samlet som den første søjle i pen-sionssystemer og de supplerende pensioner omtales som den anden søjle, mens de private pensioner, som ikke er medtaget i denne rapport omtales som den tredje søjle i pensionssystemet.
Tabel 7.2 Pensionsmodtagere fordelt efter ydelser 19981)
Danmark Finland Island2) Norge2) Sverige
Modtagere af: Grundpension/ garanteret mindstepension Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Tillægspensi-on/arbejdspensi on Lønmodtagere Lønmodtagere og selvstændige Lønmodtagere og selvstændige Lønmodtagere og selvstændige Lønmodtagere og selvstændige med mindst 3 års erhvervsar-bejde Supplerende pensioner Lovfæstet for offentligt ansatte (tjenestemænd) – – Lovfæstet for offentligt ansatte (tjenestemænd) – Offentlige kol-lektive aftaler – – Offentlige kol-lektive aftaler Offentlige kol-lektive aftaler Private kollekti-ve aftaler Private kollekti-ve aftaler – – Private kollekti-ve aftaler
1 I kraft af den indgåede EU/EØS-aftale er reglerne for retten til grundpension i de nordiske lande blevet næsten ens. Som hovedregel gælder, at man for at være pensionsberettiget skal have været bosat i mindst tre år i det pågældende land mellem det fyldte 15. og 65./67. år. Beskæftigelsesperioder i et EU-land, eller et andet land med hvem der er indgået socialfor-sikringskonvention, kan medregnes til opfyldelse af bopælskravet. Reglerne for tillægspen-sion i Danmark gælder kun alderspentillægspen-sionister.
Tabel 7.3 Tillæg til grundpensionen/garanteret mindstepension 1998
Danmark Finland Island Norge Sverige
Børnetillæg Ordinært og særligt børne-tilskud
Nej2) Ja Ja Nej5)
– Indkomstreguleret? Nej - Nej Ja - – Skattepligtigt? Nej - Nej Ja -
Tillæg til personer, som kun oppebærer grundpensi-on/garanteret mindstepen-sion Ja .3) Ja Ja Ja6) – Indkomstreguleret? Ja .3) Ja Ja Ja7) – Skattepligtigt? Ja .3) Ja Ja Ja Boligtilskud Ja1) Ja Nej4) Ja Ja – Indkomstreguleret? Ja Ja Ja Ja Ja – Skattepligtigt? Nej Nej Ja Nej Nej
Ægtefælletillæg hvis kun den ene ægtefælle oppebærer
pension Nej Nej Ja Ja Nej
– Indkomstreguleret? – – Ja Ja – – Skattepligtigt? – – Ja Ja –
Hustru-/ægtefælletillæg Nej Nej2) Nej Nej Nej5)
Hjælpe- eller plejetillæg til
handicappede Ja Ja
Ja
Ja Ja – Indkomstreguleret? Nej Nej Ja Nej Nej – Skattepligtigt? Nej Nej Ja Nej Nej
1 Til pensionister kan der gives en boligydelse afhængig af indtægt og boligens størrelse. Ydelsen er ikke en del af pensionen.
2 Fra og med 1996 tildeles der ikke børnetillæg og ægtefælletillæg. Børnetillægget vil være helt afviklet i år 2001 og ægtefælletillægget i år 2002.
3 Folkepensionen er fuldstændig afhængig af arbejdspensionen. Der er garanteret et mini-mumsbeløb til de som enten har en lille eller ingen arbejdspension. Grundpensionen er skattepligtig.
4 Der findes særlige pensionstillæg, som ikke er knyttet direkte til boligudgifter, men de gives i reglen til pensionister, der har høje boligudgifter.
5 Siden 1990 er der ikke givet nye børnetillæg og børnetillægget vil være helt afviklet år 2005. Hustrutillægget har gradvist været under afvikling siden 1990 og gives kun i særlige tilfælde efter overgangsbestemmelser.
6 Gives kun til personer med en lav ATP. 7 Kun for ATP.
I Danmark er tillægspensionen alene afhængig af bidragsperiodens længde og beskæftigelsens omfang, mens den i de øvrige lande er afhængig af ind-tjeningstid og arbejdsindkomstens størrelse. I Finland er folkepensionen som tidligere nævnt afhængig af arbejdspensionens og supplerende pensio-ners størrelse. Der gives ikke grundpension hvis arbejdspensionen overstiger ca. 5.000 FIM pr. måned (for gifte 4.500 FIM pr. måned).
Indkomsterstattende ydelser, som ikke er pensioner, er som hovedregel pen-sionsgivende i alle landene i forhold til tillægspension/arbejdspension.