af modtagere fra 129.000 i 1997 til 140.000 i 1998. Udgifterne til over-gangsydelse er derimod faldet, idet afskaffelsen af tilgangen til ordningen har betydet et fald i antallet af modtagere på ca. 6.000 fra 1997 til 1998. Der ud over har der været en stigning i udgifterne til ATP og til arbejds-markedspensioner, mens udgifterne til folkepension og førtidspension stort set har været uændret. Endelig har der været en betydelig stigning i udgif-terne til pleje og omsorg til ældre og handicappede.
I Finland steg udgifterne til alderspension fordi antallet af alderspensioni-ster steg med 10.000 personer. Særligt øgedes udgifterne til førtidsal-derspension og delpension. Serviceudgifterne til de ældre var på samme ni-veau som i 1997 men udgifterne til hjemmehjælp steg. Udgifterne til de handicappede faldt betydeligt hvilket hovedsageligt skyldes langtidsarbejds-løshed. Som følge af et nyt indekssystem stiger førtids-og efterladte pensio-ner mindre end alderspensiopensio-nerne. I 1998 blev der givet mere service til de handicappede, særligt revalidering og ambulant behandling.
I Island steg udgifterne til de ældre med 11,6 pct. hvor serviceydelserne steg med 14 pct. og kontantydelserne med næsten 11 pct. De stigende ud-gifter til service skyldes hovedsageligt stigende lønudud-gifter som resulterer i stigende driftomkostninger ved plejen og omsorgen af ældre. Lønduviklin-gen har også haft indflydelse på de stiLønduviklin-gende udgifter til kontantydelser idet pensionerne er relateret til lønudviklingen, men udviklingen i tillægspensio-nen spiller dog den største rolle, idet der har været en udgiftsstigning på næ-sten 17 pct. fra 1997 til 1998. Dette skyldes en forholdsvis stor stigning i antallet af personer som får udbetalt tillægspension samt at nytilkomne pen-sionister i gennemsnit har ret til en højere tillægspension end ældre pensio-nister. Udgifterne til funktionshæmmede og efterlevende steg fra 1997 til 1998 og kan stort set forklares med de samme årsager som for de ældre men det skal dog bemærkes at tillægspensionen har mindre betydning for de funktionshæmmede end hos de ældre og efterlevende.
I Norge steg udgifterne til alderspension med 10 pct. fra 1997 til 1998, mens antallet af alderspensionister nærmest var konstant i løbet af 1998. Stigningen i udgifterne skyldes at folketrygden fortsat er under opbygning og at antallet af pensionister med ret til tillægspension er steget. Stigningen i mindstepensionen med NOK 1.000 pr måned fra og med 1. maj 1998 har også bidraget til udgiftsstigningen. Tilgangen af nye førtidspensionister var historisk høj i 1998 og det har kun været i 1987-1989 at den har været høje-re. Udgifterne til førtidspension steg med ca. 11 pct. fra 1997 til 1998.
I Sverige fortsatte udgifterne til alderspensionisterne med at stige på grund af en fortsat stigning i optjening i tillægspensionssystemet. Der har også været en vis stigning i udgifterne i service til ældre selvom antallet af
personer der har modtaget hjælp er faldet. Udgifterne til hjælp og service til de handicappede fortsætter også med at stige blandt andet på grund af sti-gende udgifter til personlig assistance. Udgifterne til de efterladte er stort set uændret.
Tabel 7.23 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydelser og service til ældre 1998
Danmark Finland Island Norge Sverige Kontantydelser, mio. KR/FIM
A. Alderspensioner 79.100 45.766 21.936 66.192 178.067 Heraf: a. Grund-/mindstepension 54.008 11.279 12.672 30.152 52.645 b. Tillægs-/arbejdspension 2.953 32.806 9.264 28.378 88.900 c. Supplerende pension 22.138 1.686 - 7.662 36.522 B. Særlige alderspensioner 29.226 3.107 - 304 - C. Delpensioner 248 321 - - 586 D. Øvrigt 14 832 - - 57 Kontantydelser i alt 108.588 50.034 21.936 66.496 178.710
Serviceydelser, mio. KR/FIM
A. Institutioner m.v. 6.324 2.727 7.301 17.697 38.314 B. Hjælp til udførelse af
dagliglivsfunktioner 14.552 1.686 563 9.252 12.109 C. Øvrigt 519 1.025 492 1.332 1.321 Serviceydelser i alt 21.395 5.439 8.356 28.282 51.744 Udgifter i alt, mio. KR/FIM 129.983 55.463 30.292 94.777 230.454 Udgifter i pct. af BNP 11,1 8,1 5,2 8,6 12,2 Finansieret af (pct.) – Det offentlige 61,1 24,5 31,4 52,3 27,4 – Arbejdsgivere 19,4 59,6 53,7 27,7 53,7 – Forsikredes præmier og særskatter 19,5 15,9 14,9 19,9 18,9 Ændringer 1997-1998 i 1998-priser – Mio. KR/FIM 1.477 623 3.147 8.063 7.221 – Pct. 1,2 1,1 11,6 9,3 3,2
Tabel 7.24 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydelser og service til funktionshæmmede 1998
Danmark Finland Island Norge Sverige Kontantydelser, mio. KR/FIM
A. Invalidepensioner 19.212 15.259 8.468 27.995 43.076 Heraf: a. Grund-/mindstepension 19.212 3.865 5.953 11.429 13.529 b. Tillægs-/arbejdspension - 11.288 2.515 14.229 23.610 c. Supplerende pension - 106 - 2.337 5.937 B. Tilbagetrædelsespension
pga. nedsat arbejdsevne 1.742 3.120 - - - C. Plejebidrag - 424 - 2.371 2.652
D. Tilskud til økonomisk
inte-gration af handicappede 3.293 257 - 6.335 951 E. Øvrigt 1.880 1.812 157 1.103 - Kontantydelser i alt 26.128 20.872 8.625 37.804 46.679
Serviceydelser, mio. KR/FIM
A. Institutioner m.v. 7.026 763 1.526 638 9.420 B. Hjælp til udførelse af dagliglivsfunktioner 2.436 1.110 113 2.242 7.884 C. Revalidering 1.466 1.850 2.249 5.561 1.550 D. Øvrigt 2.206 1.562 187 712 6.454 Serviceydelser i alt 13.133 5.284 4.076 9.153 25.308 Udgifter i alt, mio. KR/FIM 39.261 26.157 12.701 46.957 71.987 Udgifter i pct. af BNP 3,4 3,8 2,2 4,2 3,8 Finansieret af (pct.) – Det offentlige 94,8 31,3 39,9 45,2 42,3 – Arbejdsgivere 5,2 51,4 48,3 31,7 41,9 – Forsikredes præmier og særskatter - 17,2 11,8 23,1 15,9 Ændringer 1997-1998 i 1998-priser – Mio. KR/FIM 1.854 -770 903 3.067 2.765 – Pct. 5,0 -2,9 7,7 7,0 4,0
Tabel 7.25 Udgifter til og finansiering af ydelser til efterlevende 1998
Danmark Finland Island Norge Sverige Kontantydelser, mio. KR/FIM
A. Pensioner til efterladte 1 7.014 3.095 3.895 14.073 Heraf:
a. Grund-/mindstepension - 246 251 1.187 762 b. Tillægs-/arbejdspension - 6.442 2.844 949 12.352 c. Supplerende pension 1 326 - 1.759 959 B. Ydelser ved dødsfald - 206 57 - -
C. Øvrigt - - - 14 - Kontantydelser i alt 1 7.221 3.152 3.909 14.073
Serviceydelser, mio. KR/FIM
A. Begravelseshjælp 181 33 - 218 -
B. Øvrigt - - - - - Serviceydelser i alt 181 33 - 218 - Udgifter i alt, mio. KR/FIM 182 7.254 3.152 4.127 14.073 Udgifter i pct. af BNP 0,0 1,1 0,5 0,4 0,7 Finansieret af (pct.) – Det offentlige 100 7,3 2,1 41,7 1,0 – Arbejdsgivere - 69,8 70,5 35,4 48,1 – Forsikredes præmier og særskatter - 22,9 27,4 22,9 40,9 Ændringer 1997-1998 i 1998-priser – Mio. KR/FIM -9 -28 273 63 92 – Pct. -4,7 -0,4 9,5 1,6 0,7
Egenbetaling
Egenbetaling for ophold på plejehjem, institutioner for ældre- og handicap-pede og for hjemmehjælp foregår efter forskellige regelsæt i de nordiske lan-de.
Betingelserne for egenbetaling for ophold på plejehjem/alderdomshjem og institutioner for handicappede fastsættes centralt (statsligt) i Danmark, Finland, Island og Norge, men decentralt (kommunalt) i Sverige.
I Danmark får beboere på plejehjem m.v. udbetalt pension og må heraf selv betale for de ydelser, de modtager som led i plejehjemsopholdet. Det drejer sig fx om husleje, kost, frisør og vask. Derimod skal de ikke betale for pleje og rengøring. Egenbetalingen skønnes at udgøre i størrelsesordenen 10
pct. af de samlede udgifter. Den varige hjemmehjælp er gratis. Derimod be-tales der for den midlertidige hjemmehjælp, afhængigt af indkomsten. Egenbetalingens størrelse af de samlede udgifter kan ikke opgøres.
I Finland er egenbetalingen for langtidspleje af ældre afhængig af patien-tens indtægt. I 1998 udgjorde egenbetalingen 21 pct. af de samlede udgifter. I institutioner for psykisk udviklingshæmmede udgjorde egenbetalingen 5 pct. af de samlede udgifter. Egenbetalingen for hjemmehjælp er afhængig af husstandens indkomst. Egenbetalingen udgjorde ca. 15 pct. af de samlede udgifter til hjemmehjælp.
I Island kan egenbetalingens andel af de samlede udgifter ikke opgøres. men egenbetalingen til hjemmehjælp udgjorde 7,8 pct. af kommunernes udgifter.
I Norge er egenbetalingen for institutionsophold afhængig af indtægten. Egenbetalingen for institutionsophold beregnes ud fra centralt fastsatte for-skrifter, som reguleres med hensyn til hvor stor en andel af en beboers ind-tægt en kommune kan kræve som betaling for institutionsopholdet. Egenbe-talingen er på 75 pct.(fratrukket et bundfradrag på 6.000 NOK) af indtæg-ten for indtægt som er lavere end 45.370 NOK og på 85 pct. for indtægter højere end dette. Desuden er der særlige regler for personer med ægtefælle som stadigvæk bor i hjemmet. Egenbetalingen for hjemmehjælp fastsættes af de enkelte kommuner men beløbet må ikke overstige de faktiske udgifter. Desuden kan der ikke kræves egenbetaling for den del som er personlig ple-je- og omsorg. Hvis indtægten er lavere end 90.740 NOK i 1998 må egen-betalingen ikke overstige 50 NOK per måned.
I Sverige har kommunerne en stor frihed til selv at bestemme egenbeta-lingens størrelse inden for ældre- og handicapomsorgen. Egenbetalingen må dog ikke overstige kommunernes egne udgifter. Desuden skal den enkelte have et passende beløb til sin egen underhold efter at der er betalt skat, bo-ligudgifter og egenbetaling til kommunen. Egenbetalingen udgjorde ca. 9 pct. af bruttoudgifterne for hele ældre- og handicapforsorgen. Fra og med 1996 kan egenbetalingen for institutionsophold, særskilt boende og hjem-mehjælp, i almindelige boliger ikke opgøres særskilt.
Kapitel 8
Boligydelser
Tabel 8.1 Udgifter til boligydelser i pct. af de samlede sociale udgifter i EU, Island og Norge 1997
Danmark 2,2 Belgien .. Luxembourg 0,2 Finland 1,2 Frankrig 3,3 Portugal 0,0 Island 0,6 Grækenland 3,3 Spanien 0,3 Norge 0,7 Holland 1,3 Storbritannien 7,0 Sverige 2,7 Irland 3,4 Tyskland 0,6
Italien 0,0 Østrig 0,3
Anmærkning: Se tabel 4.1.