Tabel 11.2 Udgifter til kontantydelser til ældre i KKP pr capita og i pct. af BNP i 1998
Danmark Finland Island Norge Sverige Kontantydelser Heraf: A. Alderspension 1.581 1.277 850 1.209 1.854 Heraf: - a. Grundpension/ Garanteret mindstepension 1.058 315 491 551 548 - b. Tillægspension/ arbejdspension 81 915 359 518 926 - c. Supplerende pension 442 47 - 140 380 B. Særlige alders-pensioner 584 87 - 6 - C. Delpensioner 5 9 - - 3 D. Øvrigt 0 23 - - 0 Kontantydelser i alt 2.170 1.396 850 1.215 1.861 I pct. af BNP 9,3 7,3 3,7 6,0 9,5
Alle de nordiske lande har betydelige udgifter til kontantydelser til ældre. Udgifterne varierer fra 3,7 pct. af BNP i Island til 9,5 pct. af BNP i Sverige. Danmark har de største udgifter til kontantydelser til ældre målt i
KKP/capita efterfulgt af Sverige. Når det gælder udgifter til alderspension har Sverige de højeste udgifter målt i KKP/capita efterfulgt af Danmark. Udgifterne i Finland er stort set på samme niveau som i Norge.
Grund-/garanteret mindstepension, tillægs-/arbejdspensioner og supple-rende pensioner udgør variesupple-rende andele af de samlede udgifter til alders-pension i de fem lande. Samspillet mellem alders-pensionsordningerne varierer li-geledes en del mellem landene jfr. kapitel 7. Tillægs-/arbejdspensionen spil-ler den største rolle i det finske og svenske pensionssystem og får stadig stør-re betydning i Island og Norge, mens de supplestør-rende pensioner har størst betydning i Danmark og Sverige. I Danmark udgør grundpensionen 67 pct. af de samlede udgifter til alderspension mens udgifterne til garanteret mindstepension kun er ca. 25 pct. i Finland. Tillægs-/arbejdspensionen ud-gør kun 5 pct. af de samlede udgifter i Danmark, men 72 pct. i Finland. I
Island og Norge er udgifterne til grundpension noget højere end udgifterne til tillægspension mens udgifterne til tillægs-/arbejdspension i Sverige udgør 50 pct. og udgifterne til grund-/garanteret mindstepension udgør 30 pct. af de samlede udgifter. Sidstnævnte hænger angiveligt sammen med at tillægs-pensionssystemet i Sverige er fuldt udbygget. I Finland er boligydelsen en del af pensionssystemet mens boligydelsen udbetales særskilt i de andre lan-de. Udgifter til boligydelser til pensionister er derfor for Finlands vedkom-mende inkluderet i pensionsudgifterne.
De supplerende pensionsordninger er normalt fastsat gennem kollektive aftaler og ydes i størst udstrækning til offentlige ansatte. Udgifterne til de supplerende pensionsordninger varierer betydeligt mellem landene. I Dan-mark er førtidspensionister ikke berettiget til tillægspension, men kan mod-tage supplerende pensioner. Disse er imidlertid vanskelige at adskille fra supplerende pensioner til ældre, hvorfor udgifterne til supplerende pensio-ner til førtidspensionister er medtaget under ældre. I Danmark udgjorde udgifterne til de supplerende pensioner ca. 28 pct. af de samlede udgifter til alderspension. Offentlige ansatte i Finland har ingen supplerende pensions-ordninger og de supplerende pensionspensions-ordninger spiller ikke en særlig stor rolle i Finland. I Island findes der ikke længere supplerende pensionsord-ninger.
Der er betydelige variationer i niveauet på de særlige alderspensioner. De høje udgifter til særlige alderspensioner i Danmark skyldes først og frem-mest efterlønsordningen, hvor medlemmer af en arbejdsløshedskasse i alde-ren 60-66 år frivilligt kan forlade arbejdsmarkedet (se kapitel 7). Der findes desuden en særlig overgangsydelse for langtidsledige dagpengemodtagere i alderen 50 til 59 år som de kan modtage frem til de kan opnå efterløn. Til-gangen til ordningen ophørte med udTil-gangen af 1995. De særlige alderspen-sioner i Danmark omfatter også almindelig førtidspension, hvoraf en stor del er helbredsbetingede (invalidepensioner). Dertil kommer at der ikke ud-betales pension til efterladt ægtefælle i Danmark, men der kan udud-betales al-mindelig førtidspension efter sociale kriterier.
De særlige alderspensioner omfatter i Finland førtidig alderspension og pensioner til landbrugere mens det for Norges vedkommende drejer sig om udgifterne til statens tilskud til aftalefastsatte pensioner (AFP). Dette er en ordning hvor erhvervsaktive på visse vilkår får adgang til at fratræde før pensionsalderen fra 62 år med fuld pension frem til pensionsalderen på 67 år.
I Danmark, Finland og Sverige er det muligt at gå på delpension og ydel-sen gives til personer som ønsker at trække sig gradvis tilbage fra arbejds-markedet før den ordinære pensionsalder. Aldersgrænsen for delpension er
60 år i Danmark, 56 år i Finland og 61 år i Sverige. Udgifterne til delpensi-on er størst i Sverige, men delpensidelpensi-onerne er dog under afvikling og der bli-ver ikke bevilget nye delpensioner efter 2000. I Finland ydes delpensionerne alene ud fra arbejdspensions-/tillægspensionssystemet.
Andre pensioner i Finland er først og fremmest udgifterne til krigsveteraner.
Tabel 11.3 Udvalgte nøgletal 1998
Danmark Finland Island Norge Sverige Pensionsalder 67 år 65 år 67 år 67 år 65 år Alderspension i alt mio Kr/FIM 79.100 47.893 21.936 66.192 178.067 Alderspensionister (i 1.000) 1) 709 847 28 631 1.598 Udgifter pr pensio-nist i Kr/FIM 111.565 56.544 783.429 104.900 112.062 Udgifter pr pensio-nist i KKP/Euro 11.818 8.130 8.313 8.487 10.328 Disponibel indkomst
som pensionist i ty-petilfælde 1998 - For enlige 63 64 85 62 82 - For parfamilier 52 66 76 57 82 Beskatning i forhold til erhvervsaktive Som er-hvervsaktive Lavere be-skatning Som er-hvervsaktive Lavere be-skatning Lavere be-skatning
1 Eksklusiv de særlige alderspensionister.
I Sverige udgør befolkningen på 65 år og derover 18 pct. af den samlede befolkning. I Norge er det 15 pct., i Danmark 15 pct., i Finland 14 pct. og i Island kun 12 pct.. Udgifterne til alderspension målt i KKP pr pensionist er højest i Danmark efterfulgt af Sverige og Norge og mindst i Finland og Is-land. For de danske pensioner skal det bemærkes at de er fuldt beskattet som erhvervsindkomst, hvilket også afspejler sig i relativt set lave kompensa-tionsrater. Det hænger dog også sammen med de supplerende pensioners betydning. De lave udgifter i Island skyldes i høj grad at den faktiske pensi-onsalder er betydeligt højere end i de andre nordiske lande: Dette medfører, at en del af de der modtager pension, får udbetalt et reduceret beløb, både på grund af arbejdsindkomster og af tillægspensionens størrelse.
Det skal desuden bemærkes, at særlige regler for beskatning af pensioner og andre kontantydelser som for eksempel boligstøtte til pensionister
påvir-ker den disponible indkomst forskelligt for enlige- og parpensionister i for-hold til tidligere arbejdsindkomst i typetilfælde (se bilag 2).
Danmark som har de højeste udgifter pr alderspensionist har stort set det laveste kompensationsniveau, hvilket som nævnt skyldes den fulde beskat-ning af pensioner, samt at de supplerende pensioner, der spiller en stor rol-le, ikke er medtaget i beregningerne. Sverige har både høje udgifter pr pen-sionist og et højt kompesationsniveau. Island som har de laveste udgifter har et relativt højt kompensationsniveau hvilket skyldes at beskatningen generelt set er lav.
I Finland er kompensationsniveauet stort set ens for enlige og parfamilier. Det høje kompensationsniveau må dog ses i sammenhæng med gunstige skatteregler og at boligstøtten til pensionister er en del af pensionssystemet.