I samtlige nordiske lande er det muligt at få socialhjælp, når alle øvrige for-mer for hjælp ved indkomstbortfald eller i andre sociale situationer er ude-lukket. Hjælpen, der i alle landene er indkomstprøvet, er således den sidste hjælp, der ydes i det sociale system. Den gives dels som erstatning for anden indkomst, dels som supplement ved meget lav indkomst. Hjælpen er indivi-duel og ydes efter behov til dækning af leveomkostninger. I alle landene er socialhjælpen afhængig af husstandens indtægter.
Socialhjælpen har ingen indflydelse på tildelingen af andre sociale ydelser eller tilskud i nogen af landene.
I Danmark er kontanthjælpen en skattepligtig bruttoydelse. For personer med forsørgelsespligt over for børn udgør den 80 pct. af arbejdsløshedsdag-pengenes maksimale beløb. For ikke-forsørgere udgør ydelsen 60 pct. af dagpengene. Unge under 25 år som ikke har hjemmeboende børn, modta-ger særlige, lavere ydelser til unge. Kontanthjælpsmodtamodta-gere med høje net-toboligudgifter eller stor forsørgerbyrde modtager desuden en særlig støtte, som er skattefri. Indtægter f.eks. i form af arbejdsindtægter fratrækkes i kon-tanthjælpen, mens børneydelser og boligstøtte ikke reducerer hjælpen, dog
indgår boligstøtten ved beregning af den særlige støtte. Kommunerne kan desuden yde behovsbestemt hjælp til enkeltudgifter, flytning, sygebehand-ling, medicin, tandbehandling og lignende til kontanthjælpsmodtagere og andre, som ikke har mulighed for at betale udgifterne.
Hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde eller aktivering kan kommunen standse udbetalingen af hjælpen. Hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund udebliver fra et aktive-ringstilbud kan kommunen nedsætte hjælpen med op til 20 pct.
I Island er socialhjælpen skattepligtig. I Finland, Norge og Sverige udbe-tales den som en skattefri nettoydelse.
I Finland fastsætter regeringen hvert år størrelsen af socialhjælpens (ut-komststödets) grundbeløb. Ydelsen kan udbetales hvis andre sociale ydelser er forsinkede. Kommunerne kan også udbetale forebyggende socialhjælp for i god tid at hjælpe personer med indkomstproblemer. Hvis en person vægrer sig ved at modtage et anvist arbejde eller undervisning et antal gange, kan so-cialhjælpen reduceres med 20 eller 40 pct.
I Norge har alle individer, som udgangspunkt, ansvaret for at forsørge sig selv, ved at udnytte alle indtægter og andre muligheder for forsørgelse. Dette indebærer at alle de almindelige indtægtsformer, såsom arbejde, offentlig og privat pension, familieforsørgelse, børnefamilieydelser, kontante ydelser, stats-lige boligydelser og andre økonomiske muligheder skal udnyttes fuldt ud in-den der kan gives socialhjælp. Der er ingen øvre grænse for ydelsens størrelse. Ydelsen kan også gives i form af lån. De sociale myndigheder kan i særlige til-fælde yde økonomisk bistand til personer der har behov for hjælp for at kunne overvinde eller tilpasse sig en vanskelig livssituation, hvor vilkårene for social-hjælp ellers ikke er opfyldt.
I Sverige skal socialhjælpen opfylde to formål: Dels skal den sikre famili-en et rimeligt økonomisk levfamili-eniveau, dels skal dfamili-en virke forebyggfamili-ende og re-validerende. Der er udarbejdet vejledende normer for eksempel til levneds-midler, tøj og forbrugsvarer. Det er til sådanne formål den største del af so-cialhjælpen udbetales. Socialhjælp til andre formål, som for eksempel husle-je og akut tandbehandling afgør kommunerne selv. Den praksis der er for udbetaling af socialhjælp varierer mellem kommunerne. Nogle kommuner stiller større krav til modtageren end andre eller er tilbageholdende eller sat-ser på særlige arbejdsmarkedsforanstaltninger tilrettelagt for bistandsmodta-geren. Ved beregningen af socialhjælpens størrelse tages der hensyn til mod-tagerens samlede indtægter såsom underholdsbidrag, børnetilskud, bolig-ydelse m.v. Hvis boligbolig-ydelsen for eksempel stiger med 200 SEK pr. måned reduceres socialhjælpen tilsvarende.
Tabel 9.2 Regler for tildeling af socialhjælp
Danmark Finland Island Norge Sverige Udbetales socialhjælpen
som et fast beløb? Ja Nej2) Ja3) Nej Nej 2)
Udbetales socialhjælpen
individuelt fastsat af kommunen? Nej Ja Nej Ja Ja Er socialhjælpen skattepligtig? Ja Nej Ja Nej Nej Kan socialhjælpen gives som et
supplement til andre sociale ydelser? Ja Ja Ja Ja Ja Kan socialhjælpen gives som et
supplement til lønindkomster? Nej1) Ja Ja Ja Ja
I Socialhjælp (kontanthjælpen) kan ikke generelt ydes som supplement til lav lønindkomst. Udbetaling af kontanthjælp forudsætter, at der er indtruffet en social begivenhed i form af for eksempel arbejdsløshed eller samlivsophør.
2 Der beregnes hvert år en “rigsnorm” som kommunerne forholder sig til når socialhjælpen udmåles, jfr. teksten.
3 I 1999 var maksimumsbeløbet for enlige over 18 år 58.044 ISK og for samboende 104.480 ISK i Reykjavík kommune. Indtægter i den måned der søges samt måneden før fratrækkes beløbet med undtagelse af børne- og boligydelser.
Tabel 9.3 Personer, der modtog socialhjælp i løbet af året i tusinder og i pct. af befolkningen 16/18 år og derover 1990-1999
Danmark Finland Island Norge Sverige
I tusinder 1990 235,2 225,6 4,6 178,3 320,4 1995 195,1 430,3 6,9 184,2 451,7 1998 185,8 391,8 5,4 151,0 429,5 1999 177,8 362,5 4,9 144,0 379,0 I pct. af befolkningen i alderen 16/18 år og derover 1990 5,8 5,9 2,6 5,3 4,8 1995 4,7 10,9 3,5 5,5 6,6 1998 4,5 9,8 2,8 4,4 6,2 1999 4,3 9,0 2,5 4,4 5,5
Anm.: Tællingsenheden er alle personer i alderen 18 år og derover (i Island 16 år i 1990 og 1995). Børn tælles ikke med. Ægtepar, som får socialhjælp, men hvor hjælpen udbetales i den ene af ægtefællernes navn, tælles som to personer. Tallene for Danmark omfatter modtagere af kontanthjælp til underhold (inkl. flygtninge), men 3.812 modtagere af introduktionsydelse til flygtninge i 1999 er ikke medtaget. Aktiverede kontanthjælpsmodtagere opgøres under ar-bejdsmarkedsforanstaltninger. De svenske cifre er ligeledes inkl. flygtninge. Tallene for Sverige er revideret i forhold til tidligere rapporter. Tidligere blev modtagere, der modtog socialhjælp fra mere end en kommune medtaget i statistikken, som én person for hver kommune hvorfra man modtog hjælp. I de reviderede tal tæller personen kun én gang.
Tabel 9.4 Personer over 18 år som modtager socialhjælp i alt og i pct. af be-folkningen pr. 1. december 1995-1999
Danmark Finland Island Norge
I alt 1995 97.399 170.058 .. 76.054 1998 86.079 161.158 .. 61.495 1999 86.471 156.236 8.359 60.038 I pct. af befolkningen 1995 2,4 4,5 .. 2,3 1998 2,1 4,0 .. 2,0 1999 2,1 3,9 3,0 1,8
Tabel 9.5 Personer, der modtog socialhjælp i løbet af året fordelt efter alder, i alt og i pct. af aldersgruppen 1999
Modtagere Modtagere i pct. af aldersgruppen
I alt 18-24 år 25-39 år 40-54 år 55-64 år 65+ år Danmark Modtagere i alt 177.818 9,1 7,1 3,5 1,0 0,2 Nytilkomne i alt 59.607 4,8 2,1 0,9 0,3 0,0 Finland Modtagere i alt 362.516 19,1 12,1 8,8 4,4 2,3 Nytilkomne i alt 115.529 8,0 3,5 2,2 1,3 1,1 Island Modtagere i alt 4.945 4,1 3,2 2,4 1,3 0,6 Nytilkomne i alt 2.553 2,0 1,7 1,4 0,7 0,1 Norge Modtagere i alt 143.958 7,9 6,1 4,2 2,4 0,9 Nytilkomne i alt 81.371 3,8 3,5 2,5 1,3 0,5 Sverige1) Modtagere i alt 377.653 11,0 8,5 5,1 2,3 1,4 Nytilkomne i alt 94.353 3,4 1,9 1,1 0,5 0,4
1 Omfatter personer over 18 år og kun personer med et komplet personnummer. Denne æn-dring trådte i kraft i 1999 hvorfor tallene ikke er sammenlignelige med tidligere år.
Tabel 9.6 Familier, der har modtaget socialhjælp i løbet af året i pct. af alle familier efter familietyper 1999
Danmark Finland Island Norge1) Sverige
Familier efter familie- type (pct.) Enlige mænd 7,7 16,7 3,7 7,5 11,6 – med børn 9,9 23,0 9,8 23,3 11,0 – uden børn 7,7 16,5 3,6 7,2 11,7 Enlige kvinder 5,4 12,5 5,0 6,5 14,5 – med børn 19,3 28,8 16,0 16,8 29,0 – uden børn 3,4 10,2 2,1 4,7 10,6 Gifte/samboende par 5,6 5,8 0,9 3,0 3,3 – med børn 9,4 7,5 1,1 3,2 4,8 – uden børn 3,1 4,7 0,7 2,9 1,8 I alt 6,2 10,6 3,0 5,5 8,2 – med børn 11,0 11,4 4,6 6,4 8,8 – uden børn 4,7 10,4 2,4 5,2 7,9 1 1998
Anm.: Se tabel 9.2. For Danmark inkl. 2.644 personer med uoplyst familietype. For Sverige inkl. 71 personer med ukendt familietype. Antallet af husholdninger er beregnet.
Tabel 9.7 Gennemsnitligt beløb i socialhjælp pr. familie der modtager so-cialhjælp pr. måned 1999. KKP-Euro
Danmark Finland Island Norge Sverige
Familietype Enlige 795 219 484 544 472 – med børn 968 239 505 584 500 – uden børn 741 215 456 330 459 Gifte/samboende par 873 284 483 761 698 – med børn 935 304 477 873 714 – uden børn 719 262 489 649 656