Ud over arbejdsløshedsdagpenge udbetales der i alle de nordiske lande også andre former for kontantydelser til arbejdsløse. Aldersgrænsen for iværksæt-telse af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er 18 år i Danmark og Fin-land og 16 år i IsFin-land og Sverige. I Norge varierer aldersgrænsen, afhængigt af foranstaltningen.
I Danmark har aktivlinien i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken spillet en stadigt større rolle siden arbejdsmarkedsreformen i 1994.
Ledige dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har nogen erhvervs-kompetencegivende uddannelse har ret og pligt til efter 6 måneders ledighed at modtage et uddannelsestilbud af mindst 18 måneders varighed. Ydelsen under uddannelse svarer til halvdelen af dagpengene. Øvrige ledige dagpen-gemodtagere under 25 år har ret og pligt til aktivering efter 6 måneders le-dighed.
For ledige dagpengemodtagere er der desuden fra 1996 sket en fremryk-ning af retten og pligten til aktivering i sammenhæng med en afkortfremryk-ning af den samlede periode med ret til dagpenge. Fra 1999 fremrykkes retten og pligten til aktivering gradvist fra efter 2 års ledighed til efter 1 års ledighed. Samtidig reduceres den samlede dagpengeperiode yderligere fra 5 til 4 år. Den 4-årige periode vil bestå af en 1-årig dagpengeperiode og en 3-årig ak-tivperiode. I aktivperioden har ledige ret og pligt til et aktiveringstilbud i form af uddannelse, jobtræning m.v. i op til 3 år. I dagpengeperioden er ak-tiveringen behovsorienteret og fleksibel, dels målrettet mod grupper som ri-sikerer at blive langtidsledige og dels som forebyggelse mod mangel på kva-lificeret arbejdskraft (flaskehalse). Formålet med aktiveringen er primært at
opkvalificere de ledige med henblik på ordinær beskæftigelse, men også at motivere dem til selv at søge beskæftigelse eller uddannelse.
Kontanthjælpsmodtagere under 30 år har senest efter 13 uger ret og pligt til at tage imod et beskæftigelses- eller uddannelsestilbud på mindst 30 timer om ugen i 18 måneder, for personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse dog kun i 6 måneder. Kontanthjælpsmodtagere på 30 år og der-over skal have et aktiveringstilbud senest efter 12 måneder på kontanthjælp.
Den ledige får udbetalt løn i forbindelse med jobtræning, mens ydelserne under de øvrige aktiverings- og uddannelsesforanstaltninger i vid udstræk-ning svarer til dagpenge eller kontanthjælp.
I Finland er de aktive foranstaltninger som forbedrer beskæftigelsen en vigtig del af den finske arbejdsmarkedspolitik. Ved hjælp af disse foranstalt-ninger skaber man arbejdspladser, forbedrer mulighederne for de langtids-ledige samt forbedrer mulighederne for at få de unge ind på arbejdsmarke-det. Desuden skal foranstaltningerne forebygge langtidsarbejdsløshed samt reducere de regionale forskelle i arbejdsløsheden. Man hjælper desuden le-dige som vil starte egen virksomhed.
Service til de som er til rådighed for arbejdsmarkedet udgør den vigtigste del af den aktive arbejdsmarkedspolitik. De typer af service som bureauerne tilbyder er arbejdsformidling, erhvervsvejledning, erhvervsrettede voksenuddannelser, information om uddannelse og erhverv samt erhvervsrettet revalidering.
I Island er Arbejdsløshedsforsikringsfonden, foruden at varetage sin ho-vedopgave med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, i stigende grad gået over til at yde tilskud til forskellige kurser for arbejdsløse og særlige kom-munale beskæftigelsesforanstaltninger.
I Norge ligger ansvaret for den erhvervsmæssige revalidering hos ar-bejdsmarkedsmyndighederne. Formålet er at sikre, at der sker en samlet op-følgning på kontantydelser og serviceforanstaltninger til ledige. Desuden til-byder arbejdsmarkedsmyndighederne en række foranstaltninger til ledige som skal sikre dem kvalifikationer, der bedre er tilpasset arbejdsmarkedets behov. Arbejdsmarkedstiltagene må dog ikke konkurrere med de almindeli-ge uddannelsestilbud.
I Sverige er arbejds- og kompetancelinien hovedhjørnestenen i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Dette indebærer at en arbejdsløs person, som ikke di-rekte kan få arbejde, i første omgang skal tilbydes en uddannelse eller en an-den lempelig foranstaltning, som har til formål at personen skal kunne få et regulært arbejde.
De vejledende aktiviteter, som forestås af arbejdsformidlingen, omfatter blandt andet erhvervs- og uddannelsesinformation og forskellige aktiverende foranstaltninger som fx jobsøgningsaktiviteter.
Personer med behov for arbejdslivsindrettet revalidering eller særlig vej-ledning kan få hjælp hos arbejdsformidlingen og et arbejdsmarkedsinstitut. Institutterne har særlige ressourcer og kompetence inden for arbejdsprøv-ning, praktisk arbejdsorientering, tilpasning af arbejdspladser m.v.
Da lavkonjunkturen startede i begyndelsen af 1990’erne domineredes de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger af arbejdsmarkedsuddannelserne. Men siden 1992 er der sket en klar forskydning over mod andre konjunk-turafhængige foranstaltninger. Disse ordninger omfatter bl.a. arbejdsmar-kedsuddannelser, der har til formål at forøge den enkelte arbejdssøgendes muligheder for at komme i arbejde samt at gøre det nemmere for arbejdsgi-verne at ansætte personer med en passende arbejdskompetance. Desuden findes der praktikordninger som skal give erhvervsorientering, praktik og er-hvervserfaringer til ledige, der søger arbejde gennem arbejdsformidlingen. Som et supplement til de ordinære arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er der indrettet et edb-/aktivitetscenter for arbejdsløse, med henblik på at læ-re dem at arbejde med informationsteknologi. Unge arbejdsløse under 20 år kan komme i praktik i en kommunal virksomhed. Kommunerne kan også tilbyde arbejdsløse unge i alderen 20-24 år et aktiveringsprogram af en va-righed under 12 måneder på heltid. Aktiveringsprogrammet skal være indi-viduelt tilpasset og indeholde uddannelse eller praktik eller en kombination af dette.
Derudover er der ansættelsesstøtte til arbejdsgivere hvor støtten har det formål at stimulere arbejdsgiveren til at ansætte en arbejdsløs ved at man delvis dækker arbejdsgiverens udgifter ved at ansætte en person som har be-hov for en udvidet introduktion eller uddannelse. Desuden kan personer som er arbejdsløse eller risikerer at blive arbejdsløs i visse tilfælde få tilskud til at starte egen virksomhed.
For personer med nedsat arbejdsevne findes der foranstaltninger som gør det muligt at de pågældende kan arbejde med løntilskud enten hos offentlige eller private arbejdsgivere.
Tabel 5.7 Antal aktiverede i 1995-1999
Antal aktiverede i løbet af året
Antal aktiverede på op- gørelsestidspunktet/gen-nemsnitligt antal aktive-rede
Aktiverede i pct. af ar-bejdsstyrken på opgørel-sestidspunktet
I alt 16-24-årige I alt 16-24-årige I alt 16-24-årige
Danmark I alt 1995 258.392 52.214 110.935 16.030 4,0 3,4 I alt 1998 253.108 36.390 100.484 11.604 3,6 2,7 I alt 1999 254.668 36.687 100.770 11.104 3,6 2,6 Heraf: – Støttet beskæftigelse 102.357 22.105 42.053 6.400 1,5 1,5 – Uddannelse 155.256 10.430 52.254 2.942 1,9 0,7 – Andet 32.852 11.005 6.463 1.762 0,2 0,4 Finland I alt 1995 285.575 82.217 103.667 25.973 4,2 9,9 I alt 1998 288.413 85.385 109.308 26.083 4,4 8,8 I alt 1999 258.549 75.270 100.282 23.393 3,9 7,2 Heraf: – Støttet beskæftigelse 135.067 25.698 51.459 9.540 2,0 2,9 – Uddannelse 77.635 11.995 38.100 5.142 1,5 1,6 – Andet 45.847 37.577 10.723 8.711 0,4 2,7 Island I alt 1995 .. .. .. .. .. .. I alt 1998 .. .. 2.565 568 1,7 2,1 I alt 1999 .. .. 2.529 558 1,6 2,0 Heraf: – Støttet beskæftigelse .. .. 2,462 523 1,6 1,9 – Uddannelse .. .. 67 35 0 0,1 – Andet .. .. - - - - Norge I alt 1995 .. .. 42.145 16.482 1,9 5,6 I alt 1998 .. .. 14.657 4.889 0,6 1,5 I alt 1999 .. .. 8.384 2.797 0,4 0,9 Heraf: – Støttet beskæftigelse .. .. 1.577 .. 0,1 .. – Uddannelse .. .. 4.529 .. 0,2 .. – Andet .. .. 2.278 .. 0,1 .. Sverige I alt 1995 781.000 .. 275.100 .. 6,1 .. I alt 1998 715.247 .. 226.885 .. 5,3 .. I alt 1999 564.986 .. 199.160 .. 4,6 .. Heraf: – Støttet beskæftigelse 139.583 .. 82.803 .. 1,9 .. – Uddannelse 404.032 .. 105.446 .. 2,4 .. – Andet 21.371 .. 10.911 .. 0,3 ..