Det er et fælles træk for de nordiske landes pensionssystemer, at alle borgere ved lov er garanteret et vist minimum at leve for ved overgangen til pension, den såkaldte mindstepension/grundpension. Dertil kommer lovfastsatte ar-bejdsmarkeds- eller tillægspensioner for de der har deltaget i arbejdslivet. Desuden findes der supplerende pensionsordninger indgået ved lov eller ved kollektive aftaler. I alle landene findes der også private pensionsopspa-ringer, men disse er ikke medtaget i denne rapport.
I Danmark og Island kan den lovfæstede grundpension falde bort hvis den pågældende har andre indkomster over et vist niveau, i Danmark dog kun i form af arbejdsindkomst for alderspensionister.
I Finland og Sverige er der vedtaget reformer der betyder at grund- og tillægspension udgør en helhed.
Den finske reform er gennemført mens den svenske reform pågår. I stedet for to-delingen mellem grundpension og tillægspension er alle uanset deres tilknytning til arbejdsmarkedet garanteret en mindstepension. De personer der gennem beskæftigelse selv har optjent tilstrækkeligt tillægs-pension/arbejdspension får ikke den garanterede mindstepension. Selvom dette grundprincip er ens i det finske og svenske system er pensionssyste-merne opbygget vidt forskelligt. Ligeledes er regelsættet for udbetaling af førtidspension endnu ikke fastlagt i det nye svenske pensionssystem.
I Norge er alle uanset tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet garanteret en mindstepension. For at modtage pension ud over dette må man gennem deltagelse i arbejdslivet have oparbejdet en tilstrækkelig tillægspension.
Tillægspensionssystemet er stadigvæk uændret i Danmark, Island og Norge mens de supplerende pensionsordninger fortsat er gældende i alle de nordiske lande.
De supplerende pensionsordninger spiller dog en meget lille rolle i Finland. Der kan ikke trækkes helt klare grænser mellem de tre pensionssystemer, navnlig ikke mellem tillægspensioner og supplerende pensioner.
Island samt den garanterede mindstepension i Finland, Norge og Sverige under et. Ligeledes behandles tillægspensionerne og arbejdspensionerne under et.
Den nordiske statistik adskiller sig derved noget fra den europæiske stati-stik hvor grund- og tillægspension omtales samlet som den første søjle i pen-sionssystemer og de supplerende pensioner omtales som den anden søjle, mens de private pensioner, som ikke er medtaget i denne rapport, omtales som den tredje søjle i pensionssystemet.
Tabel 7.2 Pensionsmodtagere fordelt efter ydelser 19991)
Danmark Finland Island2) Norge2) Sverige
Modtagere af: Grundpension/ garanteret mindstepension Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Tillægspensi-on/arbejdspensi on Lønmodtagere Lønmodtagere og selvstændige Lønmodtagere og selvstændige Lønmodtagere og selvstændige Lønmodtagere og selvstændige med mindst 3 års erhvervsar-bejde Supplerende pensioner Lovfæstet for offentligt ansatte (tjenestemænd) – – Lovfæstet for offentligt ansatte (tjenestemænd) – Offentlige kol-lektive aftaler – – Offentlige kol-lektive aftaler Offentlige kol-lektive aftaler Private kollekti-ve aftaler Private kollekti-ve aftaler – – Private kollekti-ve aftaler 1 I kraft af den indgåede EU/EØS-aftale er reglerne for retten til grundpension i de nordiske
lande blevet næsten ens. Som hovedregel gælder, at man for at være pensionsberettiget skal have været bosat i mindst tre år i det pågældende land mellem det fyldte 15. og 65./67. år. Beskæftigelsesperioder i et EU-land, eller et andet land med hvem der er indgået socialfor-sikringskonvention, kan medregnes til opfyldelse af bopælskravet. Reglerne for tillægspen-sion i Danmark gælder kun alderspentillægspen-sionister.
Tabel 7.3 Tillæg til grundpensionen/garanteret mindstepension 1999
Danmark Finland Island Norge Sverige
Børnetillæg Ordinært
og særligt børne-tilskud
Nej2) Ja Ja Nej5)
– Indkomstreguleret? Nej - Nej Ja - – Skattepligtigt? Nej - Nej Ja -
Tillæg til personer, som kun oppebærer grundpensi-on/garanteret mindstepen-sion Ja .3) Ja Ja Ja6) – Indkomstreguleret? Ja .3) Ja Ja Ja7) – Skattepligtigt? Ja .3) Ja Ja Ja Boligtilskud Ja1) Ja Nej4) Ja Ja – Indkomstreguleret? Ja Ja Ja Ja Ja – Skattepligtigt? Nej Nej Ja Nej Nej
Ægtefælletillæg hvis kun den ene ægtefælle oppebærer
pension Nej Nej Nej Ja Nej
– Indkomstreguleret? – – - Ja – – Skattepligtigt? – – - Ja –
Hustru-/ægtefælletillæg Nej Nej2) Nej Nej Nej5)
Hjælpe- eller plejetillæg til
handicappede Ja Ja Ja Ja Ja
– Indkomstreguleret? Nej Nej Ja Nej Nej – Skattepligtigt? Nej Nej Ja Nej Nej
1 Til pensionister kan der gives en boligydelse afhængig af indtægt og boligens størrelse. Ydelsen er ikke en del af pensionen.
2 Fra og med 1996 tildeles der ikke børnetillæg og ægtefælletillæg. Ægtefælletillægget var helt afviklet i år 2001.
3 Folkepensionen er fuldstændig afhængig af arbejdspensionen. Der er garanteret et mini-mumsbeløb til de som enten har en lille eller ingen arbejdspension. Grundpensionen er skattepligtig.
4 Der findes særlige pensionstillæg, som ikke er knyttet direkte til boligudgifter, men de gives i reglen til pensionister, der har høje boligudgifter og bor alene.
5 Siden 1990 er der ikke givet nye børnetillæg og børnetillægget vil være helt afviklet år 2005. Hustrutillægget har gradvist været under afvikling siden 1990 og gives kun i særlige tilfælde efter overgangsbestemmelser.
6 Gives kun til personer med en lav ATP. 7 Kun for ATP.
I Danmark er tillægspensionen alene afhængig af bidragsperiodens læng-de og beskæftigelsens omfang, mens læng-den i læng-de øvrige lanlæng-de er afhængig af indtjeningstid og arbejdsindkomstens størrelse. I Finland er folkepensionen som tidligere nævnt afhængig af arbejdspensionens og supplerende pensio-ners størrelse. Der gives ikke grundpension hvis arbejdspensionen overstiger ca. 5.000 FIM pr. måned (for gifte 4.500 FIM pr. måned).
Indkomsterstattende ydelser, som ikke er pensioner, er som hovedregel pensionsgivende i alle landene i forhold til tillægspension/arbejdspension.