I dette afsnit foretages en kortlægning af personbeskatning og betaling af soci-ale afgifter, men kun set fra modtagerens synsvinkel. Eventuelle socisoci-ale afgif-ter betalt af arbejdsgiver eller de sociale kasser medtages ikke. De ordninger der er medtaget, er de indkomstoverførsler i publikationen, hvor der også er foretaget familietypeberegninger, d.v.s. dagpenge i forbindelse med fødsler og sygdom (det er i alle landene samme ydelse, bortset fra Island, hvor der under sygdom hovedsageligt betales løn), ydelser til familier med børn (her er der stort set ingen beskatning), arbejdsløshedskompensation for forsikrede og ikke forsik-rede, alderspension og førtidspension. Desuden er socialhjælp medtaget, men kun for at vise beskatningsforholdene for det sidste led i det sociale sikringsnet.
Beskatning og betaling af sociale afgifter af overførselsindkomster og af løn søges sammenlignet, jf. tabel 11.1-6 i det følgende. Til illustration af forskellig behandling af de to indkomstkilder kan anvendes en dansk lønindkomst på ca. 134,000 DKK (det er 50 procent af APW indkomsten i 1997) og en lidt højere dansk førtidspension på ca. 147,000 DKK. Den første beskattes med ca. 35,000 DKK og der skal betales sociale afgifter på ca. 17,000 DKK, i alt ca. 52,000 DKK. Af førtidspensionen betales i alt ca. 38,000 DKK (det er personskat, medens der ingen sociale afgifter er). Uden at gå alt for tæt på de nominelle ind-komstbeløb er det oplagt, at beskatningen og betaling af sociale afgifter er langt lempeligere for førtidspensionisten end for lønmodtageren med 50 procent APW indkomst, førstnævnte betaler ca. 26 procent af sin indkomst medens sidstnævnte betaler ca. 38 procent af en noget mindre nominel indkomst til de to formål. Tabel 11.1 Beskatning af dagpenge ved fødsler, adoption og sygdom
Danmark Finland Island1) Norge Sverige Ordinær personskat X X X X Særlig personskat X Ordinære sociale afgifter X2) X X Særlige sociale afgifter X X
1 Omfatter kun dagpenge til fødsler og adoption.
2 Der er her set bort fra 4 procent afgiften af løn til pensionsfondene, jf. nedenfor, som ikke betales af dagpenge.
Kommentarer: Ordinær personskat betyder, at ydelsen beskattes på samme måde som lønindkomst. Det medfører ikke, at mødre på barselsorlov nød-vendigvis har alle de samme fradrag, som er relevante, når de er i beskæfti-gelse, f.eks. fradrag for befordring til og fra arbejdspladsen, men at beskat-ningen af dagpengene, hvis den er ordinær, principielt er den samme som af løn hvad angår skattesatser og personfradrag eller skattefradrag. I den for-stand har alle landene for denne ydelse ordinær personbeskatning undtagen Finland, hvor det særlige ‘fradrag for arbejdsindkomst’ i forbindelse med den kommunale beskatning ikke gælder for indkomstoverførsler. Der er og-så foretaget en fortolkning af, hvad der er skat og, hvad der er sociale afgif-ter. I Danmark er den generelle sociale afgift, arbejdsmarkedsbidraget, f.eks. fortolket som en social afgift, hvad den formelt også er, men i realiteten kan den lige så godt betragtes som en del af personskatten, afgiften bærer også betegnelsen bruttoskatten.
Ordinære sociale afgifter betyder på samme måde, at der betales sociale afgif-ter på samme måde (d.v.s. med samme satser og med samme grænser) som af lønindkomst. Her har Sverige samme egenafgifter af dagpenge som af lønind-komst. Det gælder også for Island, hvis der ses bort fra 4 procent afgiften til pensionsfondene af lønindkomst. Denne afgift betragtes som en ‘privat’ udgift, der dog er fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst. Danmark har, som allerede nævnt, ingen generel social afgift af dagpenge, desuden betales dob-belt ordinær afgift til den danske tillægspension (ATP). I Finland betales ikke de lønrelaterede afgifter til arbejdsløshed (grundforsikring) og pension, men afgifterne til sygeforsikring på samme basis som kommuneskatten betales også af dagpenge. I Norge er trygdeafgiften af dagpenge den samme som af løn.
Børnefamilieydelse og -tilskud (barnbidrag) beskattes ikke i nogen af de nordiske lande. Underholdsbidraget til børn kan i nogle tilfælde være skatte-pligtigt for modtageren, men kun for beløb ud over normalbidraget (for-skudsbidraget), det er f.eks. tilfældet i Danmark. I Finland er f.eks. supple-mentet til børn fra arbejdsløshedsforsikringen skattepligtigt.
Tabel 11.2 Beskatning af dagpenge ved arbejdsløshed for forsikrede
Danmark Finland Island Norge Sverige Ordinær personskat X X X X
Særlig personskat X
Ordinære sociale afgifter X1) X X Særlige sociale afgifter X X
1 Der er her set bort fra 4 procent afgiften af løn til pensionsfondene, som ikke betales af dagpenge.
Kommentarer: Nøjagtig de samme som til tabel 11.1. Desuden gælder det, at arbejdsløshedsforsikring er frivillig i Danmark, Finland og Sverige. Det særlige medlemskontingent til arbejdsløshedsforsikringen er derfor ikke obligatorisk. Det betales af den forsikrede lønmodtager også når han eller hun er ledig i Danmark og Sverige, i Finland er der varierende praksis på dette område. Tabel 11.3 Beskatning af ydelser ved arbejdsløshed for ikke forsikrede
Danmark Finland Island Norge Sverige Ordinær personskat X X X
Særlig personskat X Ingen personskat X Ordinære sociale afgifter X1) X Særlige sociale afgifter X X
Ingen sociale afgifter X
1 Der er her set bort fra 4 procent afgiften af løn til pensionsfondene, som ikke betales af so-ciale ydelser.
Kommentarer: Efter rubriceringen er der, bortset fra Norge, ingen forskel mellem ydelser til forsikrede og ikke forsikrede hvad angår beskatning og so-ciale afgifter. I detaljen er der dog enkelte forskelle. Ydelsen for ikke forsik-rede i Danmark er socialhjælp (kontanthjælp). Af denne betales ikke ar-bejdsmarkedsbidrag ganske som ved dagpenge for forsikrede, og bidraget til tillægspensionen svarer til det ordinære (relateret til løn), men kun når kon-tanthjælp modtages i mere end ½ år. Arbejdsløshedsforsikring er, som nævnt, frivillig i Danmark, Finland og Sverige, men de to sidstnævnte lande har også en grundforsikring, som ikke er frivillig. Det er den, der er belyst i tabel 11.3. Afgifterne til den frivillige forsikring betales ikke af ikke forsikre-de lønmodtagere, og forsikre-derfor heller ikke når forsikre-den ikke forsikreforsikre-de bliver arbejds-løs. I Island modtager en ‘udforsikret’ socialhjælp i 16 uger mellem to dag-pengeperioder. I Norge er ydelsen for en ‘udforsikret’ også socialhjælp. Tabel 11.4 Beskatning af alderspensioner
Danmark Finland Island Norge Sverige Ordinær personskat X X
Særlig personskat X X X Ordinære sociale afgifter X1)
Særlige sociale afgifter X X Ingen sociale afgifter X X
1 Der er her set bort fra 4 procent afgiften af løn til pensionsfondene, som ikke betales af dagpenge.
Kommentarer: Den særlige personskat i Finland og Sverige skyldes bl.a. særlige bundfradrag, der er så høje, at minimumpensionen i de to lande ikke beskattes, så her er afvigelsen fra ordinær beskatning større end for de tidligere omtalte overførselsindkomster for Finlands vedkommende. Bundfradraget aftrappes med voksende indkomst f.eks. fra den indkomstbaserede pension, jf. senere for en særlig omtale heraf. Herudover får pensionister i Sverige ikke del i skattere-duktionerne som følge af egenafgiften til det nye pensionssystem. I Finland gæl-der det særlige ‘fradrag for arbejdsindkomst’ i den kommunale beskatning heller ikke for pensioner, det er kun gældende for arbejdsindkomst. I Norge kan der enten beskattes efter ordinære personskatteregler, men med særligt fradrag, eller efter en særlig skattebegrænsningsregel, alt efter hvad der er mest fordelagtigt for pensionisten. Normalt betyder det, at minimumpensionen i Norge ikke beskattes.
I Danmark og Sverige betales ikke sociale afgifter af alderspension. I Fin-land betales sygeforsikring med en særlig sats for pensionister, ellers betales der ikke sociale afgifter, og i Norge er Trygdeafgiften lavere for pensionister. Tabel 11.5 Beskatning af førtidspension
Danmark Finland Island Norge Sverige Ordinær personskat X X
Særlig personskat X X X Ordinære sociale afgifter X1)
Særlige sociale afgifter X X Ingen sociale afgifter X X
1 Der er her set bort fra 4 procent afgiften af løn til pensionsfondene, som ikke betales af so-ciale ydelser.
Kommentarer: Førtidspension minder på mange områder om alderspension også hvad beskatning og sociale afgifter angår, men der er også nogle forskel-le. Dansk førtidspension er rubriceret under ordinær personskat, da hovedpar-ten af førtidspensioner er skattepligtige. To af tillæggene, invaliditetsbeløbet og førtidsbeløbet er dog ikke skattepligtige. De kom så at sige ikke med, da pensionerne blev bruttoficerede i 1994. For modtagere af disse tillæg er langt hovedparten af deres pension imidlertid skattepligtig. Modtagere af ‘almindelig førtidspension’ i Danmark betaler ordinær personskat. For Finland omfatter den ‘Særlige personskat’ foruden det særlige bundfradrag, som også gives til alderspensionister, to andre fradrag, det ene er en særlig tax credit i statsskat-ten og det andet er et særligt fradrag i grundlaget for kommuneskatstatsskat-ten, sidst-nævnte dog kun, hvis der også er arbejdsindkomst. Ellers svarer kommenta-rerne til dem givet under tabel 11.4, beskatning af alderspension.
Sammenfattende fremgår det, at beskatningen af pensioner og betaling af sociale afgifter, det gælder både alders- og førtidspension, er væsentlig lempe-ligere end af lønindkomst. Det gælder selv i Danmark, hvor der ellers er fore-taget en bruttoficering med samtidig indførelse af ordinær personskat, i hvert tilfælde for alderspension. Island kommer her tættest på ordinær beskatning.
Af speciel interesse er bundfradragene for beskatning af pensioner i Sve-rige og Finland. Konstruktion og konsekvenser omtales nærmere i det føl-gende. Som illustration er valgt beskatningen af alderspension for en enlig pensionist i 1999. Først i Sverige.
Det maksimale bundfradrag udgør 1,5232* basbeloppet i 1999, det giver med et basbelopp på 36.400 SEK et bundfradrag på 55.444 SEK for en hel pension. Det aftrappes med 65 procent af indkomst ud over det niveau, kaldet ekstra indkomst i det følgende. Det skal huskes, at hvis ekstra ind-komsten er ATP, så aftrappes pensionstilskuddet først krone for krone, så det er kun ATP ud over pensionstilskuddet, der tæller som ekstra indkomst. Hvis bundfradraget blev aftrappet til nul, ville det ske ved en ekstra ind-komst (ud over 55.444 SEK) på 85.300 SEK. Det sker imidlertid ikke, idet bundfradraget for pensionister aldrig kan blive mindre end det almindelige bundfradrag ved en tilsvarende indkomst (samlet indkomst, ikke blot ekstra indkomst). Det sker ved en ekstra indkomst på næsten 58.000 SEK, sva-rende til en samlet indkomst (skattepligtig) på 113.300 SEK.
Ekstraindkomsten beskattes med ca. 31,5 procent (den gennemsnitlige sven-ske kommuneskat i 1999), og da bundfradraget op til en ekstra indkomst på næ-sten 58.000 SEK mindskes med 65 procent af ekstra indkomnæ-sten, så øges skat-ten som følge heraf med 65*0,315 = 20,5 procent. Marginalskatskat-ten udgør såle-des 31,5 + 20,5 = 52 procent i det relevante interval for ekstra indkomst. Mar-ginalskat ten defineres sædvanligvis som skatten af den sidst tjente krone. I det omtalte interval for ekstraindkomst er skatten af den sidst tjente krone overalt 52 procent. Hertil kommer så virkningen af statsskatten på 200 SEK, et fast beløb. Nu er det ikke sådan, at det almindelige bundfradrag er uden marginalskatte-virkning, den er bare ikke så stor som for det særlige bundfradrag for pensioni-ster. I figur 11.1 er profilerne for begge bundfradrag skitseret. Det skal også hu-skes, at egenafgifterne for lønindkomst, selv om de fratrækkes i den skattepligtige indkomst, har marginaleffekter op til loftet på 7,5 gange basbeloppet i indkomst.
Figur 11.1 Ordinært bundfradrag og særligt bundfradrag for enlig svensk pensionist i 1999 10 20 30 40 50 60 50 100 150 200 250 A C B D E F G
Også Finland har et særligt bundfradrag for pensionister, således, at de, der modtager minimumpensionen, ikke betaler skat eller sociale afgifter, her til sy-gesikring. For indkomst ud over minimumpensionen (og lidt til) aftrappes bundfradraget med 70 procent af sådan indkomst. Hvis den ekstra indkomst er fra den offentlige arbejdsbaserede pension aftrappes minimumpensionen, det sker med 50 procent af den arbejdsbaserede pension udover et mindre fradrag.
Modtageren af minimumspension betaler ikke statsskat. For en enlig pen-sionist er bundfradraget for den kommunale beskatning 34.400 FIM i 1999. Det aftrappes med 70 procent af indkomst herudover, d.v.s., at det er helt aftrappet ved en ekstra indkomst på ca. 49.100 FIM.
Den kommunale gennemsnitsskattesats er ca. 19 procent i 1999, dertil kommer en social afgift på 3,9 procent af samme grundlag som den kommu-nale skat. Den ordinære margikommu-nale skat er således ca. 23 procent, hertil kom-mer så statsskat begyndende ved en skattepligtig indkomst på 47.000 FIM. I det relevante interval for ekstra indkomst betyder aftrapningen af pensioni-stens bundfradrag med 70 procent af ekstra indkomsten en marginalskatte-virkning på 70*0.19 = 13,3 procent, altså en samlet marginalskat på 23 + 13 = 36 procent i forbindelse med indkomst der aftrapper det særlige
bundfra-drag for den enlige pensionist. Der er også en marginalskatteeffekt fra aftrap-ningen af det ordinære bundfradrag i den finske kommunale beskatning, men den gælder for alle. Hertil kommer så, som allerede nævnt, virkningen af stats-skatten fra en samlet skattepligtig indkomst på 47.000 FIM. Der er ikke, såle-des som det er tilfældet i Sverige, et ordinært bundfradrag som alternativ.
Formålet med denne temmelig detaljerede gennemgang af de særlige bundfradrag for pensionister i Sverige og Finland har været, at dokumentere den tidligere fremsatte bemærkning om, at sådanne ordninger bidrager til en høj marginalbeskatning i indkomstintervaller, hvor det ellers ikke er tilfældet. Tabel 11.6 Beskatning af Socialhjælp
Danmark Finland Island Norge Sverige Ordinær personskat X X
Særlig personskat Ingen personskat X X X Ordinære sociale afgifter X1)
Særlige sociale afgifter X
Ingen sociale afgifter X X X
1 Der er her set bort fra 4 procent afgiften af løn til pensionsfondene, som ikke betales af so-ciale ydelser.
Kommentarer: I Danmark, Island og Norge er ydelsen den samme som til uforsikrede arbejdsløse (i Island og Norge ‘udforsikrede’). I Finland er soci-alhjælp ‘parallel’ til ydelsen for uforsikrede ledige, men skattefri. Det er også tilfældet i Norge og Sverige.