I alle landene findes der særlige boliger for handicappede. Det kan være: 1. Institutioner (plejehjem/sygehjem).
2. Serviceboliger (beskyttede boliger/servicelejligheder/kollektivboliger).
Tabel 7.17 Personer under 65 år, som bor på institution eller i service-bolig, december 1999
Danmark1) Finland Island Norge2) Sverige3)
Under 65 år i alt 16.277 16.572 888 14.120 23.450 Under 65 år i pct. af
aldersgruppen 0,4 0,4 0,4 0,4 0,3
1 Under 67 år. Inkl. ældreboliger.
2 Oplysningerne gælder beboere i boliger til pleje- og omsorgsformål og indlagte på instituti-on i aldersgruppen 0-66 år.
3 Opgørelse 1. november 1999. Personer med permanent ophold og korttidsophold.
Ud over disse særlige boliger kan handicappede også i varierende grad til-bydes langtidsbehandling på sygehusenes sengeafdelinger, som oftest på så-kaldte plejeafdelinger. I Norge får kommunerne et øremærket tilskud til at stimulere at handicappede under 67 år flyttes fra alders- eller plejehjem til boliger uden for institutionerne.
Hjemmehjælp
I samtlige fem lande ydes der hjemmehjælp til funktionshæmmede. Hjæl-pens omfang bestemmes ud fra individuelle behov og varierer fra nogle få timer om måneden til flere timer pr. dag. Hjælpen er et kommunalt anlig-gende og udføres af kommunalt eller privat ansatte.
I alle de nordiske lande kan personer med svære handicap få økonomisk hjælp til personlig assistance og hjælp til den daglige livsførelse. I Danmark var ca. 8.300 personer omfattet af en ledsagerordning for handicappede, støtte- og kontaktpersoner for sindslidende og døvblinde m.v. I Norge er dette en kommunal opgave, men kommunerne modtager et tilskud fra sta-ten. Denne ordning omfattede i 1999 504 personer. I Sverige er det kom-munerne der dækker udgifterne for op til 20 timers hjælp pr. uge. Hvis der er behov for mere end 20 timers hjælp pr. uge dækker staten udgifterne for de timer der overstiger 20. I juni 1999 var der ca. 10.000 personer der mod-tog personlig assistance. I flere af landene kan personen selv ansætte én eller flere personer til at assistere sig.
Tabel 7.18 Personer under 65 år som modtog hjemmehjælp 1999
Danmark1) Finland2) Island Norge3) Sverige4)
Modtagere af hjemmehjælp
un-der 65 år i alt 28.849 38.144 4.087 25.050 15.538 Modtagere af hjemmehjælp i pct.
af aldersgruppen under 65 år 0,6 0,9 1,7 0,6 0,2
1 Personer under 67 år.
2 Husstande. Af de 38.144 var de 6.576 handicappede.
3 Husstande under 67 år. Inklusive beboere i serviceboliger som modtager praktisk bistand (hjemmehjælp).
4 Omfatter beboere i egen bolig som pr. 1. november 1999 havde fået tildelt hjemmehjælp.
Revalidering
I alle fem lande findes der særlige institutioner til optræning, arbejds-prøvning og omskoling af handicappede og andre erhvervshæmmede. Der er endvidere indrettet beskyttede værksteder for handicappede, som ikke kan fastholde beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked.
I Danmark har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for optræ-ning, arbejdsprøvoptræ-ning, beskyttet beskæftigelse m.v. på revalideringsinstituti-oner og beskyttede værksteder. I slutningen af 1999omfattede disse
foran-staltninger 19.101 personer. Personer med varige begrænsninger i arbejds-evnen har desuden mulighed for ansættelse hos private eller offentlige ar-bejdsgivere i fleksjob og skånejob med løntilskud. Fleksjob gives til personer, der ikke modtager social pension, mens skånejob gives til førtidspensionister. I slutningen af 1999 var 6.600 personer i fleksjob og 4.700 personer i skånejob.
I Finland kan Folkpensionsanstalten tilbyde revalidering herunder også egentlig arbejdsprøvning. Det er sundhedsvæsenet som tilbyder den største del af den medicinske revalidering. Ulykkes- og trafikforsikringerne tilbyder desuden revalidering til deres egne klienter. Desuden kan arbejdspensionsan-stalterne iværksætte revalidering for at forhindre, at en person bliver uarbejds-dygtig eller for at forbedre den pågældendes arbejds- og erhvervsevne, samt for at lette tilbagegangen til arbejdslivet. Krigsveteraner kan også gennemgå revalidering, hvor krigsinvalider tilbydes revalidering mindst hvert andet år. I Island har funktionshæmmede blandt andet mulighed for optræning, undervisning, beskyttet beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked og på beskyttede værksteder. I 1998 var der 10 beskyttede værksteder som be-skæftigede 257 personer samt 17 revalideringsinstitutioner med 251 perso-ner i revalidering. 107 persoperso-ner kunne deltage i arbejdet på det almindelige arbejdsmarked med særlig støtte. Det er sundhedsvæsenet som har ansvaret for den medicinske revalidering og hjælpemidler.
I Norge er der et samarbejde mellem arbejdsmarkeds- og socialforsik-ringsmyndighederne når det gælder tiltag som skal forsøge at få de funkti-onshæmmede aktiveret på arbejdsmarkedet. Personer med nedsat arbejds-evne kan få tilpasset sin arbejdssituation efter specielle behov. Samtidigt er det muligt at låne forskellige tekniske hjælpemidler fra hjælpemiddelcentra-lerne. Der findes også såkaldte beskyttede værksteder for personer med ned-sat arbejdsevne. Desuden kan personer med forskellige handicap få behand-ling og vejledning ved et antal optræningsinstitutioner. Funktionshæmmede uden tilknytning til arbejdsmarkedet kan også låne hjælpemidler til gøremål i dagliglivet. Der findes også en udstrakt erhvervsrettet revalidering. Er-hvervsrettet revalidering tilbydes i det omfang det er nødvendigt og hen-sigtsmæssigt for vedkommende at komme tilbage til arbejdslivet eller behol-de et passenbehol-de arbejbehol-de. Målet med erhvervsrettet revalibehol-dering er at sætte helbredsmæssige udsatte arbejdssøgere og arbejdstagere i stand til at få et arbejde på ordinære vilkår. Erhvervsrettet revalidering baseres på oplæring, arbejdstræning og rådgivning. Personer der gennemgår en revalidering eller erhvervsrettet revalidering modtager støtte efter de samme regler som for førtidspension, med undtagelse af at der ikke gives særtillæg.
I Sverige har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for at deltage i forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I 1999 var der i
gen-nemsnit 23.200 personer med nedsat arbejdsevne som deltog i konjunktur-afhængige foranstaltninger. De tre foranstaltninger som i løbet af 1999 i gennemsnit havde de fleste af det samlede antal personer med nedsat ar-bejdsevne var arbejdsmarkedsuddannelser, erhvervsrettet revalidering eller fordybende vejledning ved arbejdsmarkedsinstitutterne og arbejdspraktik. Desuden deltog ca. 55.000 personer med et arbejdshandicap i særlige pro-grammer for handicappede. En person der på grund af et arbejdshandicap ikke kan få arbejde på det regulære arbejdsmarked kan gennem arbejdsfor-midlingen få ansættelse i et Samhallföretag. I slutningen af 1999 arbejdede ca. 27.000 personer med et arbejdshandicap ved Samhall. Samhall nyansatte ca. 2.600 personer i 1999. Mindst 40 pct. af de som nyansættes kommer fra såkaldte prioriterede grupper (udviklingshæmmede, multihandicappede og psykisk syge).
Støtteordninger og fritidsaktiviteter
I de nordiske lande tilbydes handicappede forskellige typer støtteordninger og aktiverende foranstaltninger i enten kommunalt eller privat regi. Udbud-det af service og aktiviteter varierer fra land til land og fra kommune til kommune. Der føres ingen sammenlignelig statistik, der kan belyse omfan-get af denne indsats.
Støtteordninger tager navnlig sigte på, at handicappede kan forblive længst muligt i eget hjem. De enkelte serviceordninger indbefatter bl.a. ma-dudbringning, telefonkæder, besøgsordning, fysio- og ergoterapi, hår- og fodpleje, havearbejde og snerydning. Desuden findes der ordninger med tøjvask og -reparation. Der er ikke centralt fastsatte regler for betaling, men normalt opkræves der betaling for madudbringning, fodpleje og havearbej-de. I alle landene findes såkaldte dagforanstaltninger der henvender sig til forskellige målgrupper, eksempelvis personer med psykisk funktionsnedsæt-telse, for at give hjælp i form af revalidering, beskæftigelse og fællesskab.
Derudover findes befordringstjeneste, en trafikservice for ældre og han-dicappede personer, som har svært ved at benytte offentlige transportmidler eller i det hele taget at færdes på egen hånd.