Dalen-fundet : et gravfund fra romersk jærnalder med romersk importgods Norling-Christensen, Hans
Fornvännen 34, 288-304
http://kulturarvsdata.se/raa/fornvannen/html/1939_288 Ingår i: samla.raa.se
DALEN-FUNDET
ET GRAVFUND FRA ROMERSK JyEHNALUER M E » ROMERSK IMPORTCJODS
A F
H A N S N O R L I N G - C H R I S T E N S E N Fundberetning
IDalen, D a l u m Sogn, Redvägs Herred, Västergotland, findes ca.
40 m S. for Dalen og ca. 17 m N. for Landevejen Ulricehamn- F a l k ö p i n g en mindre Morsenebakke paa hvilken ligger en G r u p p e af tre lave (ca. 0,25 m. h.) Gravhoje bygget op af Sten og J o r d . E n af Hojene, der var en Del beskadiget fik Ejeren J o h n Svensson Lov til at slojfe, i det der dog blev paalagt ham at udvise s a a stor F o r s i g t i g h e d som muligt.
1 December 1932 stodte Ejeren saa paa de Oldsager, der n u befin- der sig i Statens h i s t o r i s k a museum, Stockholm, u n d e r Inventar- n u m m e r 20266 og 20916.
E n af Museets Embedsmsend G. A. Hellman indfandt sig paa F u n d - stedet og de i det folgende givne F u n d o p l y s n i n g e r hviler i eet og alt paa den af G. A. Hellman til Museet atgivne Beretning. D e n n e siger G. A. Hellman » g r u n d a r sig h u v u d s a k l i g a s t på de uppgifter m a r k - ä g a r e n lämnat mig på fyndplatsen». F o r Tilladelsen at benytte Be- retningen vil jeg her udtale min bedste T a k .1
1 Endvidere önsker jeg at rette en Tak til amanuensen Greta Arwids- son for vBerdifulde Oplysninger og Korrektiver og til Dr. phil. Holger Arbman for aldrig svigtende Elskveerdighed og Hjeelpsomhed. Paa min Foranledning lod Dr. Arbman Kasserolleskaftet rontgenfotografere og lod paa eget Ini- tiativ desuden foretage Infrafotografering, alt i den Hensigt att lokke et oventuelt Stempel frem. Ligeledes vil jeg fremfore en Tak til Dr. phil.
K. E. Sahlström fordi han med saa stor Venlighed företog nogle Opnma- lingor, jeg manglede. Endelig en Tak til fil. cand. Dag Trotzig for en fortreeffelig Beskrivelse af Keramiken, der gavnlig supplerede mine lidt magre Notater.
D A L E N - F U N D E T 289
Fig. 1.
Dalen-Kasserollen set fra öven. Ca. 1/l.
Al>b. 1. Die Dalen-Kasserolle, von oben gesehen.
»Den som osäker upptagna graven är sannolikt en närmast rund stensättning intill 12 m i diam. och fylld intill 0,25 m höjd samt täckt av intill 0,1 m tjockl grästorvlager. Delvis i och huvudsakligen under detta torvlager vidtager ett intill 0,3 m mäktigt sten- och jord- lager (stenarna intill 0,15—0,25 m. i tvärmått).»
Omtrent et Par Meter Syd for Hojens Midte laa forneden i Hojen en Sten ca. 0,40 m läng og bred og med en störste Tykkelse af 0,20 in.
Under denne Sten var en 0,30 in dyb Grube med en Diameter af 0,70 in.
fyldt med Aske og brsendte Ben og paa Bunden af hvilken der fandtes et indtil 1 cm tykt Lag af ubrsendt Ler.
Midt under Stenen laa en Guldfingerring »intill 0,30 m under gra- vens ovandel». Altsaa laa Guldfingerringen enten i Grubens över- ste Brandlag eller umiddelbart ovenover. Lige i Naerheden af og saft vidt vides Syd for Stenen, laa Resterne af en Bronzekasserolle i en Dybde »intill 0,35 m under gravens ovandel». Det maa herefter anta- ges at ogsaa Bronzekasserollen laa i Grubens överste Brandlag, eller umiddelbart ovenover. Nord for Stenen (hvor långt meddeles ikke) laa i samme Dybde som Bronzekasserollen Lerkarfragmenter, og ca.
2 in NV for Gruben laa »intill 0,30 m under gravens ovandel» et Fi- fmlafragment.
19 — Fornvännen 1939.
290 H A N S S O R L I S G - C II R I S T E S S E S
Fig. 2.
Dalen-Kasserollen set i svagt sksev Profil. Restaureret. Ca. 1/t.
Abb. 2. Die Dalen-Kasserolle, in schwaeh sclirilgera 1'rotil geseben. Kestauriert.
Hvordan Lerkarskaarene har ligget i Forhold til Gruben kan ikke vides, men Fibulafragmentet maa i hvert Fald have ligget udenfor.
Omtrent 1 m S og 1 m V for den omtalte Grube ligger to lignende Gruber i samme Niveau som den förste men saa vidt vides kun inde- holdende Aske.
Det maa af Fundberetningen anses for utvivlsomt at Guldiinger- ringen og Bronzekasserollen horor til samme Brandgrav. Hvad Ler- karfragmenterne og Fibulaen angaar da giver P^undberetningen ingen absolut Sikkerhed for om disse Dele horer til ovenneevnte Brandgrav, eller muligvis til a ml re. men den synes dog at sandsynliggorc det förste.
Beskrivelse af de enkelte Oldsager
Bronzekasserollen (Fig. 1—4 samt Fig. 11: 8) er en Del fragmen- teret men dog ikke mere end at dens oprindelige Skikkelse klart ses.
Den brede svagt udfaldende Karrand er grov og tyk og Karvaeggin konvex (Fig. 2 og 2a) mindende om Kasserolleva-ggon hos Godåker- typen. Indvendig er Kärret overtrukkot med Hvidmotal. Nederst liar Kasserollen en lav (ca 1,8 mm hoj) lodret plan Fod (Fig. 4), der udgores af selve det massive plane Bundstykke, under hvilket er ind-
D A L E S - F U S D E T 2 9 1
drejet 3 Reliefringe omkring et forhojet Midtpunkt. Skaftet har ligesom de fleste andre Kasserolleskafter en cirkulser Afslutning (Fig. 1). Denne regelmaessigt optrsedende cirkulsere Afslutning udgor en saa selvstsendig Del af Skaftet, at det vil voere praktisk at give den sin egen Bensevnelse, den vil her blive
kaldt »Rundlen». Den ovrige Del av Skaftet vil vi benarrvne »Haandtaget». Midt i Rundlen er Op- hsengningshullet omkring hvilket som saedvanlig lober en Vulst, for hvilken foreslaas Navnet »lille Cirkelvulst». Herefter folger Rundlens bredeste Parti for hvilken Navnet »Ringen» foreslaas. I
foreliggende Tilfaelde er denne hvselvet med den pjg. 2 a.
stejleste Skraaning mod lille Cirkelvulst. Videre Dalen-Kasserollen.
udefter folger saa ätter en Vulst som foreslaas kal- Proiiltegnmg.
0 Ca. Vs-
det »store Cirkelvulst», den er paa et Stykke af AW, 2a. DU Dalen venstre Halvdel (Kasserollen tsenkes holdt med Kasseroiie^Proiiizeieh- Mundingen opad og Skaftet pegende mod Bse-
reren) riflet, og yderst parallel med denne lober en Fure, der pas- sende kunde bensevnes »store Cirkelfure».
Haandtaget er fladt og forsynet med to langsgaaende smalle Skraa- furer (Fig. 3), hvorved förstaas Furer med skraa Indervaeg og med lodret eller dog nannest lodret Ydervreg.
Mellem de to Skraafurer er indsteinplet et Ornament, der nu kun kommer fragmentarisk til Syne paa Grund af at Haandtaget er blevet en Del beskadiget. Ornamentet horer til den Gruppe, der beerer
Navnet Thyrsosstav, og bestaar af en paa begge Sider tandet Stav der har en tredelt knop- eller bladformet Afslutning najrmcst Rundlen.
Om Stavens anden Ende har haft en lignende Afslutning läder sig ikke paavise.
En långvarig og nöje Betragtning af Skaftet vendt paa alle Maader i Forhold til Lyset frombragte den Tro at svage Spor efter ot Stempel fandtes, men Fotografering med Röntgen og infrarode Straaler gav ikke Troen Bekraeftelse.
Mundingens ydre Diameter er 0,19 m. Den lodrette Föds Diameter 0,104 111. Skaftets Laengde til Karranden 0,16 m. Höjden läder sig ikke maale med Sikkerhed, men staar i naturlig Samklang med de ovrige Maal.
292 II A S S S 0 R L 1 S G - C 11 R I S T E S S E S
Fig. 8.
Dalen-Kaaserollen. Detaillebillede af Haandtaget. Ca. '/4.
Abb. 8. Die Dalen-Kasserolle. Detaiibilil des Grills.
Guldfingerringen (Fig. 5) er stor og vsegtig, i Storrelse og Ul- seende lig möderne Forlovelseringe. Ydersiden er ujaevn, facetteret om man vil, paa Grund af Hamring.
Fibulafragmentet (Fig. 6: 1) udgores af en Del af en baandformet
Fig. 4.
Dalen-Kasserollen. Detaillebillede a£ et Standfladefragment. Den lille Tap for- öven til venstre, der er et Stykke af Kasserollens Side, giver sammen med de ovrige bevnrede Dele af KarvKggen et Iiultryk af dennes ret stuirke Kon-
vexitet. Ca, Vi-
Abb. 4. Die Dalen-Kasserolle. Detailbilcl eines Standfläcben-Fragments. Der kleine Zapten oben links, tier ein Stiick von der Seite der Kasseroilc ist, lässt /nsamnion mit den iibrigen erlialluiicii
Teilen der Gefässwand die r t c h t starke Konrexitllt dieser letzteren erkennen.
noget kruin solvprydet Bronzebojle. Midt ned igennem dette Frag- ment lober cn Rsekke smaa lave tsetstillede stiftlignende Solvknopper.
der er halvkugleformede med en lille Krave ved Roden. Paa begge Sidor af disse en Bort, der imiterer pålagte, flettede Solvbånd.
D A L E N - F U N D E T 293
Keramiken er som omtalt til Stede i Fragmenter, der synes at hore til samme Kar. 5 Stykker horer til Bunden, der antagelig har maalt ca. 8 cm i Diameter. Hertil kommer 26 Sidefragmenter, hvoriblandt findes 2 Randskaar. Disse viser en svagt udbojet og simpelt rundel Mundingsrand. Kärret liar ingen secrlig Halsdel haft, men Mundings
Fig. 5.
Dalen-Fundets Guldring. Ca. Vi-
Abb. 6. Der Goldring des Dalcn-Fundes.
partiet gaar jsevnt över i en noget langstrakt konvex Side. Godset er daarligt brsendt og fremtrffider med en rnork Kserne uden paa hvil-
ken er et meget tyndt lysebrunt Lag.
En Efterundersogelse af Pladsen gav forskollige nye Fund, om hvilke dog ikke detaljcrede Oplysninger findes. Hvad der foreligger er 17 små Fragmenter af Bronzekasserollen, nogle små Stykker nf Fihulaens Bojle (Fig. 6: 4, 6, 8, 9), enkelte ined Solvblik, 2 ca. 1 cm.
länge Spiraler af fin Bronzetråd (fig. 6:2, 5, 10) også de horendc til Fibulaen, og antagelig horende til samme endelig 1 lille 3 mm tyk Bronzeplade (Fig. 6: 3) med et Linjeornaracnt. 1 Bronzeknap (Fig.
6: 7) 2,5 mm tyk og 1,1 cm i Diameter, belagt med en hård glaslignende Overflade og indfattet i en strieret Bronze- eller Solvring. 1 Bronze- remspsende (Fig. 6:14), med rhombisk Tvsersnit, ornamenteret med to Haekker Punkter på hver Side af Midtåsen. Tornen lös (Fig. 6: 15).
/ lille Jeernremspsende (Fig. 6:16), lig det foregående, men ikke ornamenteret. Diameter 2 cm. Tornen fast. 2 Dobbeltperler af Glas (Fig. 6: 11, 12), den ene med Guldfolium. 1 Perle af Karneol (Fig.
6:13) 0,6 cm höj og med Diameter 0,9 cm. 1 rektangulärt Jsernbeslag
294 l i A N S N O R L I N G - C H R I S T E N S E N
Fig. (i. 1—16 Dalon-Fiindet. 1 — 6, 8—10 Fragmenter af Bronzefilmlaen. 7 Bronzeknap i Inilfattning. 11 — 12 To Dobbeltperler af Glas. 13 Karneol-
perle. 14—15 Remspicnde af Bronze. 16 Remspsende af Ja-rn. Ca. 3/s-
Abb. 6. 1—16: Der Dalen-Fund. 1—6, 8—10: Bruchstlicke der Bronzefihel. 7: Bronzeknopt in Elnfassung. 11—12: Zwei Doppelperlen aus Glas. 13: Karneolperle. 14—16: Kk-men-
schnalle aus Bronze. 16: Riemenschnalle aus Eisen.
D A L E N - F U N D E T 295
ca 0,3 ein lykt, 3 cm långt og 2,5 cm bredt med en, muligvis to, fast- siddende Nitler. Flere mest små Stykker af et knust, redligt, dårlig braendt Lerkar med ispraengte Kvartskorn og ru Overflade. Det
Fig. 7.
Askeby-Kasserollen. Skaft og m e r m e s t e M u n d i n g s r a n d set fra öven. (Nationalmuseet, K ö b e n h a v n I n v . Nr. 11230). Ca. Vs- Abb. 7. Die Askeliy-Kasserolle Griff nnd angrenzender MUndungsrand,
von oben gesehen. (Nationalmuseum, Koponhagen, Inv.-Nr. 11230.)
störste Stykke er en Bunddel 7,5 cm i Diameter samt ca. 1 cm tyk.
Ca. 32 Stykker af et andet tyndere Lerkar med glat brunröd Över- ilade. De 4 af Stykkerne er fra Mundingsranden og har en Tykkelse ai 0,G—0,7 cm. Del af et Lerkars Mundingsrand 2,7 X 1,6 cm stor.
Godset er rodliggråt og ganske godt braendt. Mundingsranden böjer udad og er usaedvanlig tyk. 1 cylindrisk Stykke brsendt Flint med Spor af Flaekkeafslagning. Laengde 3,4 cm, störste Bredde 2,3 cm.
/ lille Stykke Flint 1,6 X 2,3 cm samt 0,7 cm tykt. 1 Stykke Glasslagge og endelig Nakkedelen af en bådformet Oxe af finkornet Gronsten, af- brildt i Skafthullet (Kan horo til Fundet som Amulet Smlgn. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1936 Side 46 og Eig. 3 Side 47).
*
Sammenlignende Bemaerkninger.
Kasseroller af Form som den i det foregaaende omtalle er ikke tid- ligere fundet i Sverige. Derimod foreligger der fra Danmark en Kasse-
296 H A N S N O R L I N G - C H R I S T E N S E N
rolle, der omend afvigende paa nogle Punkter, i det store og hele maa siges at tilhore Dalen-Formen. Der taenkes her paa Kasserollen fra Askeby2 (Fig. 7—9 samt Fig. 11: 7) paa Moen, der har Inventar- nummeret 11230 i Danmarks Nationalmuseum. — Den har de avgo- rende Karaktertraek: den staerkt bugede Side og den lille Fodafsats;
men Fodafsatsen er udskraanende og dannes her i Modsaetning til Dalen-Exemplaret af Kasserollesidens umiddelbare Fortsaettelse, et
Fig. 8.
Askebykasserollen. Profil. Ca. */«•
Abb. 8. Die Askeby-Kasserolle. 1'rofilansieht.
Forhold der bringer Godåkertypen i Erindring. Ganske naer Fodens Afslutning lober en Stregfure, der ligesom tjener til at understrege Fodafsatsens Karakter af Fod, og et Stykke ovenover denne Fure findes en svag flad Vulst, der ätter bringer Tanken hen paa God- åkertypen.
De to Kasserollers Skaft frembyder ogsaa vaesentlige Lighedspunk- ter. De er begge i Modsaetning til Godåkertypens karakteristiske korte Haandtag, länge og slanke. Rundlernes Pra?g er det samme og Skafterne er begge forsynet med smalle Skraafurer og Thyrsos- stav, Dalen Kasserollens Thyrsosstav dog enkel og grov uden As- keby-Exemplarets Elegance.
Ved sin ornamenterede Mundingsrand afviger Askeby — ikke blöt fra Dalen — men fra Flertallet af Kasseroller. En anden Ejendomme- lighed ved Askebykasserollens Mundingsrand bor her noteres, nem- lig at den er markeret ogsaa längs Haandtagets Rod, delte ses ikke
2 Hanken afbildet af E k h o l m i Fornvännen 1935 S. 199 Fig. 7.
D A L E N - F U S D E T 2 9 7
paa Dalenkasserollen og heller ikke paa andre i Skandinavien fundne Kasseroller. — En ornamental Antydning af den helt rundtlobende Rand viser dog en Kasserolle med bonneforraet Ophsengningshul, an- tagelig fundet i Danmark, nu i Nationalmuseet under Inventarnum-
Fig. 9.
Askeby-Kasserollen. Detaillebillede af Standfladen og nsormest tillgramsende Dele af Karsiden, der nederst har Fure og lidt hojere oppe en svag flad Vulst.
Ca. »/f
Abb. 9. Die Askeby-Kasserolle. Detailbild von der Standfläehe und den angrenzenden Teilen der Gefässseite, die unten eine Fnrohe und etwas höher hinauf einen schwachen, flachen
Wulst hat.
meret C 6397;3 tidligere Holsts Samling, idet der paa dennes Mun- dingsrand lober en Fure ogsaa längs med Hankens Rod, og det samme Traek genfindes hos en Kasserolle fra Sperrestrup paa Sjael- land, der i Nationalmuseet har Invcntarmimmer 8989, idet der her paa Mundingsranden lober to taetstillede Stregfurer, der fortsaetter över Hankens Rod. Kasserollen er fundet i en Hoj, hvortra ogsaa haves, uden Fundonistsendighederne dog er nojore kendt, 1 Bronzo- fibula (Inv. Nr. 8990) af Typen Almgren 76. Da den almindelige Me- ning er, at denne Fibulatype kun findes i Schlesien, Mecklenburg oj, Norge (Almgren i Mannusbibliothek 32, 1923, Side 41. Jahn i Acta Archaeologica VIII Side 163—64) er det vserd at maerke sig denne sjaellandske Fibula samt det Faktum, at 2 Bronzeexemplarer af Ty- pen foreligger fra Kannikegaard-Gravpladsen paa Bornholm. De fin- des begge på Nationalmuseet i Köbenhavn og har Inv. Nr. C 423 og C 2070.
3 Afhilili'1 af E k h o l m , Romerska Vinskopor (Upplands Fornminnes- förenings Tidskrift XLV: Bil. 2, 1934) S. 9 Fig. 2.
2 9 8 H A N S N O R L I N G - C H R I S T E N S E N
En ornamentalt antydet helt rundtlobende Mundingsrand af en no- get anden Karakter ses paa en dansk Kasserolle fra Skåfterup, Sjael- land (Inv. Nr. C 7419), i det Mundingsranden i hele sin Omkreds og Bredde har Hvidmetalbelaegning, hvoraf dog nu kun svage Rester er bevaret.
Den tvaers över Haandtagets Rod afsatte Mundingsrand er etTrsek der peger bagud i Tiden mod de Kasseroller hvor Baekken og Hank var gjort hver for sig og derefter loddet sammen.
Desveerre läder Askebykasserollen sig ikke datere af medfolgende Oldsager, mens Dalenkasserollen dog med en vis Sandsynlighed ved Hjaelp af Fibulafragmentet läder sig datere til Slutningen af 2.
Aarh. e. Kr., men efter hvad der i det foregaaende er sagt vil det ikke vaere ubegrundet at formode at Askebyexomplaret reprsescnte- rer Formen i den aeldre Skikkelse og Dalenexemplaret Formen i dens yngre Skikkelse. Om en saadan Forskel i Tid kunde ogsaa den for- skellige Godhod i Stobningen vaere Vidno i det Askebykasserollen er fortrinlig stobt mens Dalenkasserollen viser en mindre omhyggelig Stobning.
En lignende Udvikling fra en helt rundt markeret Mundiiigsrand til en Mundingsrand dor stopper op ved Hanken kan iagttages paa Kasseroller af Hobytypen i sin augustaeiske Skikkelse.4
Der findes en Gruppe Kasseroller först udskilt af Eggers"' og se- nere noget mere indgaaende behandlet af Radnöti,6 der er karakteri- seret ved at vaere fremstillet i drevet Arbejde og ved sin flade med Bojle afsluttede Hank. Hanken er uden Skraafurer men har ofte längs Randen cn Stregfure, desuden findes en tvaergaaende Ornamen- tik begraenset til Hankens övre og nedre Del. Hankens Midte ses ogsaa, men sjaeldnere at have sit Ornament.
Denne Gruppes Beekkener kan have forskellig Udsecnde men det er et. almindeligt Traek at Mundingsranden er afsat helt rundt, selvom Afvigelser herfra förekommer, ligeledes er Randen hyppigt prydcl
4 Gr. S c h w a n t e s i Schumacher Feslschrift, 1930 Tf. 37 (Randen orna- mentalt antydet ved Skaftets Rod).
5 Priih. Zeitschrift, 23, 1932 S. 256 Note 9.
6A l a d å r R a d n ö t i , Vasi Di Bronzo Romani Nel Museo Profano Del Vaticano, Roma 1937—XV (Bibliote a DelTAccademia D'Ungheria Di Roma, 4).
D A L E S - F U S D E T 299
med en _ g g e s t a v b o r t .7 G r u p p e n viser altsaa ikke uvsesentlige L i g - hedspunkter med Askebykasserollen.
Enkelte Kasseroller af den omtalte G r u p p e h a r et Baekken med buget Vaeg. delte F o r h o l d foranlediger Radnöti til i en Note at antyde
Fig. 10.
Skafterup-Kasserollen. Detaillebillede af Karkroppen med tilgramsende Skaftdel. Bemwrk den »naive» Vulst paa Övergången mellem Karside og Fod. (Nationalmuseet,
Köbenhavn Inv. Nr. C 7419). Ca. Va-
Abb. 10. Dio Skafterup-Kasserolle Detailbild des OeläMkörPCn mit angrenzendem Griffteil. Man beachte den »halben» Wulst am tihergang iwUcben Gefiissseitu nnd Fuss. (Nationalmuseum, Kopeuhageu, Inv.-Nr.
C 7419.)
den Mulighed al denne Art Kasseroller skulde danne Udgangspunktel for Godåkertypcn.8 Desvaerre er h a n s Afbildninger ikke saaledes al man k l a r t ser Karvaeggens Profil.0 Det er paa sin P l ä d s her, som Indskud, at goro opmaerksom paa at flere af den augustaeiske Tids c a p u a n s k e K a s s e r o l l e r af Hobytype (formodentlig gtelder det dem alle) h a r buget K a r s i d e ( F i g . 1 1 : l )1 0 et Traek der senere forsvinder,
7 Kxempler herpaa or Fit-litcnhergkasserollen (PrKh. Z. 1932 S. 257 Fig. 7) Og Hudenheiinkasserollen (Rhinen) (Westd. Z. f. Qesoh. u. Kunst W i l . 1903 Tf. 8 Fig. 10).
11 R a d n 6 t i 1. c. S. 51 Note 162.
» R a d n ö t i 1. c. Tf. 11:3 og Tf. I I I : 1.
10 Se F r i i s J o h a n s e n i Nordiske Fortidsminder II S. 140 Fig. 17 (Hoby, Danmark); W i l l e r s , Neue Untersuchungen — — S. 75 Fig. IS (Biela bei Teplitz, Böhmen); G. S c h w a n t e s 1. c. Tf. 37 (Neumiihlen fundet i Elben).
•MO H A N S N O R L I N G - C H R I S T E N S E N
saaledes er Cipiernes og A n s i e r n e s Kasseroller långt mere retvaeg- gede ( F i g . 1 1 : 2 ) .1 1 At den bugede Side som Karaktertraek lever vi- dere og udvikles videre paa italisk G r u n d viser den i Museo Bor- bonico Vol. V Tf. L V I I I , 2 afbildede K a s s e r o l l e (Fig. 1 1 : 3 ) , der maa antages at vaere fundet i Italien. U n d e r R a n d e n h a r den et O r n a - ment, der uden at vsere helt som det paa den svenske G o d å k e r s k a s s e -
Fig. 11.
Skizzer af Kasserolleformer. (Kxempel paa 1 er Hobykasserollen, paa 2 Annas- hnlmNkasserollen, paa 3 Kasserollen af biidet Museo Borbonico V Tv. LVHI:2, paa 4 Norrebrobykasserollen, paa 5 Pugehojkasserollen, paa 6 Godåkerkasse- rollen, paa 7, Askebykasserollen og paa 8 Dalenkasserollen. (Angaaende Afbild- ning eller Omtale af de ber mevnte Exempler se Noterne: 10, 11, 17, 19, 18,
12, samt Fig. 8 og Fig. 2—2a i denne Artikel.)
Abb. 11. Skizzen von Kasserolleformen. (Beispiele sind; fiir 1 die IIoby-Kasserollc, fiir 2 die Annasholm-Kasserolle, fiir 3 die in Museo Borbonico V Tv. LVIII:2 abgebildete Kasserolle, fiir 4 die Nurrebroby-Kasserolle, fiir 5 die Pugeh«j-Kasserolle, fiir 6 die Godåker-Kasserolle, fiir 7 die Askeby-Kasserolle nnd fiir 8 die Dalen-Kasserolle. (Betreffs Abbildung nnd Besehreibung der hier genannten Beispiele siehe die Anmerkungen: 10, 11, 17, 19, 18, 12 sowie Abb. 8 und
Abb. 2—2 a in diesem Aufsatz.)
rolle, s a a dog minder staerkt beröm.1 2 — Men der er en anden T i n g der forbindor den af E g g e r s udskilte G r u p p e med Godåkertypen og det er Ornamentiken og dens Anbringelse. P a a tro d a n s k e Exempla- rer af G o d å k e r t y p e n1 3 ses saaledes paa H a a n d t a g e t iEggestavbort og enkelte og trekantstillede Cirkler, desuden förekommer et F i r b l a d - monster a n b r a g t naer H a a n d t a g e t s Rod. jEggestavborten er a n b r a g t ved Rundlen.
Nogen Övergångsform mellem den af E g g e r s opslillede G r u p p e og Godåkertypen findes mig bekendt ikke, men dette u d e l u k k e r ikke et Slaegtskab dem imellem.
11 Se W i l l e r s 1. c. Tf. V I I : 8, 9, 10; II. K j se r, Vor Oldtids Mindes- mterker S. 143 Fig. 107.
12 O. M o n t e l i u s , Vår Forntid, 1919 S. 184 Fig. 166.
" N. M.-C. 6398 (Uden Findested), afbildet af E k h o l m i Fornvännen 1935 S. 197 Fig. 5; Ringe, Fyen, N. M.- 18895, afbildet af S o p h . M u l l e r i Nord. Fortidsm. II S. 35 Fig. 57; Norre Vissing, Jylland N. M.- C 239.
D A L E N - F U S D E T 3 0 1
Man kunde pcge paa Askebykasserollen og sige med Henblik paa den lille skraatstillede Fod: se der er Godåkertypens förste spaede Begyndelse. Antageisen kan synes rimelig og heller ikke kronolo- giske Forhold tåler imod.
Dog tror jeg ikke det forholder sig saaledes og Grunden hertil er at en af Typens danske Exemplarer fra Skafterup, der betinder sig paa Nationalmuseet i Köbenhavn under Inventarnummer C 7419, paa Övergången mellem Karside og Fod har et ejendommelig Ornament, en Art »halv» Vulst med en opadvendende stejl Side , mens Vulstens anden Side ikke existerer idet den er en integrerende Del af selve Fodpartiet (Fig. 10). Dette Ornament bevirker at Tilskueren uop- fordret faar det Indtryk at Foden er paaloddet el rundbundet Skafte- kar. Typens Udviklingshistorie er da vel denne: Oprindelig har man sat et rundbundet Hankekar paa en los Fod, siden har man loddet Foden til Kärret og endelig har man stobt Kar of Fod i eet, men orna- mentalt antydet den selvstaendige Fod. Nu kunde man indvende at det var lovlig meget at slutte af en ornamental Detalje paa et enkelt Kar, men lykkeligvis kan der peges paa at adskillige Kasseroller af God- åkertypen paa samme Sted som det naevnte Skafterupornament har een eller to t&etstillede rundtlobende inddrejede Linjer eller et beslaeg- tet Ornament der kun kan förstaas som et ornamentalt Skel mellem Fod og Karkrop, altsaa den sidste svage Erindring om Kärret paa Fod.
Dette hypoletiske rundbundede Kar er det vi paa Grund af God- åkertypens ornamenterede Hank maa antage paa en eller anden Maade at vaere beslaegtet med den af Eggers udskilte Kasserolle- gruppe. Vi vender os ätter til denne Gruppe og ved blandt andet at betragte Exemplarerne fra Rhinen14 og Fichtenberg15 föres vi til at give Radnöti Ret i Gruppens Slaegtskab med den hellenistiske alexan- dtinske Kasserolletype.16
Adskillige af den typologisk sene Gödåkertype har en mere velud- viklet Fod end Skafterupkarret. Foruden Tendensen til at forstorre Foden synes der at vaere en Tendens til at formindske den. Askeby-
**-" Se Note 7.
16 R a d n ö t i 1. c. S. 52 og Note 170; S c h r e i b e r , Die alexandrinische Toreutik (Schriften d. k. Sächs. Gesellsch. d. Wissensch. Phil.-Hist. Classe XIV, 1894 S. 271 ff.); D r e x e l , Alexandrinische Silbcrgefässe der Kaiser- zeit (Bonner Jahrbiicher 118, 1909 S. 176 ff.)
3 0 2 H A N S N O R L I N G - C H R I S T E N S E N
kasserollen kan vaere Exempel herpaa-, hvis det da er rigtigt at se et naermere Samraenhaeng mellem den lille Fod og Vulsten. Man kunde nemlig ogsaa taenke sig at Vulsten var et Laan fra en Askebykasse- rollen fremined Type (Godåkertypen), eller muligvis blöt en orna- mental Detalje sat som Pryd uden nogen Tanke paa Godåkertypen, og da se Askebykasserollen som en Videreudvikling af den i Museo Borbonico17 afbildede Kasserolletype. Mod den sidste Anskuelse kan indvendes, at Vulsten takket vaere sin Pläds ikke fungerer som Pry- delse, idet den paa Grund af Karvaeggens Runding er vanskelig at faa 0je paa.
Vi vil kort samle de i det foregaaende givne Oplysninger.
Den af Eggers opstillede Gruppe viser tydelig Förbindelse med Schreibers alexandrinske Kasserolletype eller en dermed besloegtet.
Godåkertypen (Fig. 11: 6) er fremkommet ved Stobning i eet af et rundbundet Hankekar og dettes oprindelig lose Fod. Hankens Orna- mentik synes at sandsynliggore at det hypotetiske rundbundede Kar paa en eller anden Maade staar i Förbindelse med Eggers Gruppe.
Hobytypen kendes i sin augustaeiske Form med helt rundt afsat Mundingsrand, den synes altsaa paa en eller anden Vis at vaere af- haengig af en Kasserolletype hvor Baekken og Skaft er gjort hver for sig, her kan tsenkes paa Schreibers alexandrinske Kasserolletype eller paa en hermed beslaegtet.
Hobytypens augustaeiske Form har en konvex Sideprofil (Fig.
11:1). Af denne Form udvikler sig med Tiden 2 Varianter, en, og det er den hyppigste, med en mere lige Side og en anden med en mere buget Side.17 (Se Fig. 11: 2 og 3.)
Den augustaeiske Hobytype kendes ikke med Fodafsats (den kan have paaloddede Fodder), det ger derimod Varianten med »lige» Side.
Den kan traeffes med saavel en lille lodret-18 (Fig. 11: 5) som en lille udadskraanende Fod19 (Fig. 11:4).
Det maa forelebig staa hen om Askeby- og Dalen Formen skal be- tragtes som Varianter af Hobytypen eller af Godåkertypen, selv om det sidste dog synes sandsynligst.
17 Museo Borbonico Vol. V Tf. LVIII, 2.
18 Pugehoj Kasserollen, Jylland. N. M.- MDCCCLXXII.
19 Norrebroby Kasserollen afb. Acta Archaeologica. VIII S. 178 Fig. 9.
Det er antagelig mere rigtig at betragte dette Kar og det foregaaende som en Variant af Hobytypen end som en selvstffindig Type.
D A L E N - F U N D E T 303
P r o v e n i e n s og D a t e r i n g .
S p e r g e r vi nu om hvor Dalen-Kasserollen er fabrikeret, da maa Svaret komine til at bero paa et Skon, thi Kasserollen er uden Stein- pel. Men hvad enten man vil mene at Dalen-Kasserollen er en V a r i a n t af Hobytypen, eller man vil haevde at den er lieslaegtet med Godåker- typen, da m a a den naturligste Antagelse blive, at Fabrikationsstedet er de c a p u a n s k e F a b r i k k e r .
D e n absolutte D a t e r i n g af denne V a r i a n t i sin Dalen-Skikkelse er det vanskeligt at y t r e sig om, n a a r man ikke h a r gennemgaaet Pompejis og de a n d r e begravede B y e r s Materiale; men den Omstaen- dighed, at V a r i a n t e n aldrig h a r fundet Omtale i L i t e r a t u r e n , der be- skaeftiger sig med de pompejanske F u n d , k a n stötte F o r m o d n i n g e n om, at den hovedsagelig blev fremstillet i 2. A a r h . ( V a r i a n t e n s Askeby Udgave k a n dog af typologiske G r u n d e vanskelig dateres senere end 1. A a r h . )
T i d s p u n k t c t for Gravlaeggelsen liestemmes ved Hjaelp af F i b u l a - fragmentet till Slutningen af 2. A a r h . e. Kr., idet der dog m a a erind- r e s de ikke helt tilfredsstillende F u n d f o r h o l d .
Fibulafragmentet k a n henfores til A l m g r e n G r u p p e V Serie 11, en Serie hvis Repraesentanter förekommer i Östtyskland og det östlige Skandinavien.
E t Gravfund fra K a n n i k e g å r d paa Bornholm, D a n m a r k , indeholder en F i b u l a , der formodentlig giver en trovaerdig Forestilling om hvor- ledes den ubeskadigede Dalen F i b u l a h a r set u d ;2 0 dog K a n n i k e g å r d F i b u l a e n h a r ingen Rygstifter og det h a r heller ingen anden mig bekendt F i b u l a .
D a l e n F u n d e t2 1 giver ingen n y e Oplysninger om Handelsförbin- delser men slutter n a t u r l i g t ind i Raekken af Gravfund, med r o m e r s k e
20 Afbildet S o p h. M u l l e r , Jaernalderens Kunst S. 97 Fig. 154.
21 Fundet er tidligere kort omtalt og delvis afbildet af Forfatteren i Acta Archaeologica VIII S. 179. Det her angivne Storrelsesforhold for Abb. 11 til ca. 2: 1 er ikke rigtigt, der skal staa >ca. 4:1>. Jeg benytter her Lojligheden til med det samme at rette et Par andre Fejl, der har iiuUnoget sig i samme Artikel i Acta VIII. Paa Side 174 venstre Spalte Linje 16 skal Tallono >3—4» slettes. I sammo Sides Note 3 förste Linje skal Tallone »13—14» slettes, i Notens tredie Linje skal Tallet »20» slettes, og i Notens fjerde Linje skal Tallene »32, 33» slettes. I nsevnte Sides Note 5 anden Linje skal efter Tallet 13 fojes »— 14, 32, 33».
Jeg er Dr. Ekholm meget taknemraelig for at have gjort mig opmterk- sorn paa disse meningsforstyrrende Fejl.
3 0 4 H A N S N O R L I N G - C H R I S T E N S E N
I m p o r t s a g e r fra y n g r e Del af aeldre r o m e r s k Jaernalder, I m p o r t s a g e r , der såvidt F u n d e n e tillader at domme, er nået til Skandinavien över Rhinen.2 2
U d t r y k k e t aeldre r o m e r s k Jaernalder er her b r u g t om T i d s r u m m e t O—200 e. K r . og falder således sammen med svensk S p r o g b r u g og det
vilde vaere önskeligt og efter Materialets A r t n a t u r l i g t om den dansko Joernalderdatering fulgto den svenske således at vi også vest for Sundet ved y n g r e romersk Jaernalder förstod Tiden 200—400. Ende- lig k u n d e begge L a n d e n e m å s k e med F o r d e l kombinere Montelius kronologiske System og B r o n d s t e d s Periodebetegnelse »germansk Jaernalder» således at denne sidste anvendtes for Tidsrummet 400—
800, hvilket det arkaeologiske Materiale fuldt ud berettiger til. Beteg- nelsen F o l k v a n d r i n g s t i d skulde herefter opgives.
Köbenhavn. April 1938.
Z U S A M M E N F A S S U N G
H A N S N O R L I N G - C H R I S T E N S E N : E i n G r a b f u n d a u s der römischen Eisenzeit mit römischem Importgut.
In Dalen, Västergötland, wurden bei Feldarboit in einem kleinen Stein- haufen eine Bronzokasscrolle, Fibolbruchstiicko, oin goldcnor Fingerring u. a. gefunden, allos möglicherweise demselben Brandgrab angehörond (Abb. 1—6). Im Anschluss an diesen Fund werden Betrachtungon iiber die verschiedenen capuanischen Kasserolleformen (Abb. 11) angestcllt. Zwei Haupttypen sind vorhanden; der Hoby-Typ und der Gödåker-Typ (Abb.
11: 1 und 6), die iibrigen sind als Varianten teils des Hoby-Typs (Abb.
11:2, 3, 4, 5), teils des Gödåker-Typs (Abb. 11:7, 8) zu betrachten. Es wird auf Ziige hingewiesen, die dio capuanischen Kasscrollcn mit den sog.
aloxandrinischcn verbinden: dor ganz hcrumlaufcnde Miindungsrand odör oine ornamentale Erinnorung hieran (z. B. Abb. 7 und Hinweise am Ende der Anm. 10), ferner die Henkel verzierung des Gödåker-Typs: Eierstabborte, oinfache und in Dreieck gcstolltc Kreise sowie Viorblattmuster. Eine Theorie iiber don Gödåker-Typ wird aufgestellt: Urspriinglich war der Fuss lose, später wurde er festgolötet und schliesslich mit dem Bocken in einem Stiick gegossen. Den Ausgangspunkt fiir diese Bctrachtung liefert dio Kasserolle Abb. 10. Zum Schluss wird vorgcschlagen, dass dio dänische Eisenzeitchronologic in ongore Verbindung mit Montelius' System gebracht wird, und dass Brondsteds Bezeichnung »germanische Eisenzeit»
im Norden allgemein zur Anwendung kommt, so dass wir eino gomcinsamo nordische Einteilung der Zoit nach Christus erhalten könnton: 0—200 ältere römische Eisenzeit, 200—400 jiingcre römische Eisenzeit, 400—600 ältere germanische Eisenzeit, 600—800 jiingcre germanische Eisenzeit.
** Se Diskussionen af dette Problem i Artiklcn: »Skröbeshavefundet», Win- ther Festskrift 1938, Side 147 ff.
