Jamb
Ealandssns Kamp f o ~
Ki~kekettsrrz,,
Det p~:%neipaellle Synspunkt,
I Kahen~Eiavns U~aiversitetsbLbliotIae1~ bevaredes f i ~ r Bran- den f 728 ;o Afskrifter af en widdelalderiig ,Aiirist~-kkesam-
P
aing,
-
der havde haft kitlen Cai-~cellarize veteris epascojaiis Biber ', Heri l a r indfort en Waeklce A%ctsfybker, der vedrarte Erliehiskop Jacob E r % a ~ d s ~ n s Skrid med de danske Konger, mere som Samling $11 Sagens Oplysning havde den rigtignok en mzrks-xrdlg tilk~ldlp Karakter: ikke blot mas det erkesa- des, at de vigtigste Dokasmea~ier i Sagen savnes, s k s n i de som f, Eks. CasdanaB Guldos Resfitxabisr~sdom og de I3aa.ebrea~e. der slutter hele Striden, pata~lvlsomt nsaa have vni-et kendt i Danmark, da Canaellariz liher opstod, men selve de i derirne Bog indfmte Dokcamenter .riser paa mange P~nnkter saa daaslig indbyrdes Sammenhzng, at hele S p ~ r g s m a a l e t Bcrzver en Cndersagedse.Et
Farsog paa al give et Bidrag hertil maa nradeiendngvis beskieftige s ~ g nied Fortolkningen af de enlieBk Dokume~a_ter, der ofte frembyder ret betydelige \'an- skejagheder; fos Philslsgen vil dette jo En~idlertid f d e s som en naáe~rlig Pligt, da Eatianeur af Teksterne uden Hnterpre- tation er at betragte som hals~gjort Arbejde,At Ca~~celXariz liber har xraeret af overordenb%ig stor Birket Smiib: Om I<jobeniiavsrs Universitetsbibliothek k r 1728, p,
139 og 144. Kr. Erslev, Historisk Tidaslirift 6 " Wcekice II, 439, 0117de be-
varede Afskrifter og deres Forhold til dfsksifterne fra 16. Aarhpia~drede og til Orglrialen laenvises til Fortalen til den nye 1Jdgaue af Procesakterne, til hvis Sidetal der 1 det f ~ l g e n d e hea~vises, n a a r i n t e t naermere angives.
Yigtighed for vor Historieforskning er forlnngsh erkendt; grundlxggende for Staadiet af Bispestriden e r de indgaaende v ~ d e r s ~ g e I s e r af 84aliadak-u-bl~slle- l, men han Ilar ikke keradt
alle Do8rumenter 4 Sageni,
og h a m Resultater er derfor paa
flere Punkter misvisende; i nogen Grad er de corrigeret af Rigsarbiavar Erslev, men henns Behandling g s r ikke en for- nyet og grundig U~idersogelse overfisdig ! PaPtadan-JHraller besad nogen Indsigt i eanonlsk Ret, og vigtige Bidrag til Be-Bysnhg af Sagens seislige Side en. givet af den kyndige Rets- historiker Dr.
E.
Holberg i hans Bog: Kirke og Len. Hos alle de n z u n t e Forsliere mm-ker snan dog j ~ v n l l g k'silaker- %ned I Forstaaeisen brf h~Ildde%alderens latinske %Giom og s--- lige 'Terminologi; men den middelaiderlige latinske PhiBs- logi er jo ogsaa en Disciplin af nyeste Dato, og store Opga- Ter ligger paa dette Omraade ulasteB
Iilldernae til Dan- marks Historie. De polátisiie ForhoId, der knytter sig til Bispestriden, er klart udredet af de historiske Forskere, og bersres Biein her, forsaarHdt de h a r Betydning under det Synspunkt, der er anlagt i n=rx7%s-ende Studie: Kirkens Kampfor Arner1;endelse af den canonlske Ret.
Samlingen 1 Caolcellarize Ilher indledes med en refere- rende Overslgi over Stridens farste PPhase fra 1234--57: dea er denne Oversigt, der har BiaA Titlen: Summa capita ge- sfornm progressuiwmqrae caeisae etc., som indleder Stephanius9 Fortegne%se ssTer Iiidholdet, og de mx~rige Dokramenter indtil 1237, som es virkelige Alitskylslaer, Klagepunkter, er da at
betragte soin Bilag bil Oversigfen 3.
Hvorledes es da selve denne O ~ e r s i g t a t opfatte? Den Indledes med en hajfadelig Forsikring -- passende udtrykt ved
et C i t a t a f Davids Psalrner - o m at FormaaSet er at give
en sandfaerdig Fremstilling af den hele Strid, for at ingen i kommende Tider skal vEre i Tvivl overfor uhegreandede Paastande Forfatterne siger udtrykkelig, at de vil sztte
Vid. Selsk. Skr. hist. Cl. 5 R. IV, 369. Kirkela. Saml. 4. K. IV, 342 f f ~ Birket Smith anf. Skr. p. 161.
iacoli Erlaiidsoiis Iianip for Iáirkeretten. 253 deres Segl under FiennstiEEingen, altsaa at de efter Tidens Skik vil l a z f t e gierson8igk for Rigtigheden af der, de slcriver, I~~iidlerBBd e r & r iiilet som helst Spor af den til Besegling hcxende Formular ved Slutningel] af .l%c%sty8iliei l, og selv
om
dette ikke er af afgorende Betydning, da Slutniasgen kan v z r e udeladt ed Iandfnrelsen k Bogen, e r det dog m z r k e -Pagt, a l Forfatternes K a m e ikke slaar a n f ~ r t i Doktimear- teis Beg~ndeise. Xoget officielt ABtsB~kke til Freml~ggeTse for en Domstol Haan Fremsii%%ingerm. d e r f ~ r ikke have v ~ s e t , men det e r paa den aiidean Side ikke sandsynllgk. a t Fsrfat- terne h a r hafi blot det iloget abstrakte F o r m a d at overle- Tere Sandheden t11 Bonilmende Slzgler; en forsikrende Jnd- ledning af den A r t var saa almindelig ved laistoriske Frem- stillinger i ,PBPcSde%aBderen, at den harte med laxsien i lige sa;i hsi Grad som Salutation og raradre Formralarer i Begyn- delsen af Diplomer. Meilslgtean med Affattelsen af den fore- l i g g a d e Fren~stillirag m a a vel fra forste F z r d af Baa~e a.:erer at gare fuld Rede for Sagen, saaledes som man E Erkebi- skopens Kreds opfattede den, for at man 1 paaJion~mende Tilkelde kunde have fast Grund under Fadderne, hvis det, s o m der vel var RimeEighed for ;dl antage, s8saiBde Bommetil Proces for Curien.
Hvem var d a Fremstiilingens Forfattere? Direkte siges det ve% ikke, men det er IlrB;e vans1;eIigt at udfii~de ? Om Deltagerne i Fsrhaaidiia'geriae med Kongen bruges et Sted falsende Ord: nobis igitur Saeero preposito et Johanne Drss eanmowlcis Lu~ldensihus 3, haroraf ses, a t disse is I,undelianni-a
Bier har rlrrret Forfattere, ilmen at der h a r vzrel. flere, hemgaas af et andet Sted, hvor det hedes: nos et duos Baicos
.
.
..unde nos quinque Pngressi ad regem 4; de to L z g m a n d
rammes r e d N a v ~ i , ikke de tre Gelstlige, men
b ~ w n
den tredie af disse bar swret, som heraf m a a si~attes at have v a r e t nnedvirkende ved Affattelsen, k a n ses af et Sted,p I T .
Holberg anf. S h r , p. 150 f.
p . 13, 18.
hvor det angives, hvem der har r e p r ~ s e n t e r e t Erkebispen ved et af de mange Moder: presentihus preposito Sacero, domino Johanne Dsos, Srugsixo Thorstani camzonico Lundenisi et Unnone et Petro eapedlaiiis et Jaeoba et Benedicio notariis Sammenholdes disse Steder, lar de's med Siklierhed siges, ak
Frernstillii~gens Ir-e Forfattere, som alle har deltaget i For- haridlisigeane, har u m e t Domproa7s"i~sser, der i det fslgen- de stadig forekommer ved Erkebispe~is Side, og ogsaa ellers er ItencIt fra Kilderne :li Tidens Historie, og de to 18arinifier Jens Dros og Trugot rrliorstenssn. Begge disse Geistllge, som dengang var lledlemmer af 1,aiin.de CcrplBe4, kom senere til at b e k l ~ d e Erkestolen; stod de enid her ved Sagens Be- gyndelse ubetinget paa Jacob ErEands~ns Side, synes de siden tander Sagens Forlab al have sBiiftef Standparnkt, hvad enten det saa skyldes Svaghed og Opportunisme, eller de har ment, at Icampen mod Hiongemagten P det lange Lab a.ar haablas; af Interesse er blot deil H<endsgernPng, at der var ringe Sam- menhold indenfor deli danske Gejstlighed. Det a.ar utvia.1- somt med Kong Erili. Glipplngs gode Tillle, at de to IPznd siden efter hinanden naaede op paa den Erkestol, for huis Uafhcengigl-ied af deri verdslige Alagt Jacob Erlandsana maatte f ~ r e eaa saa fortviviel biamp, og det er szrdeles Izreriyt for Forslaaelseai af den hele Strid, at disse ro Kanniker oprin- delig har staaet paa intsanslgent kirkelig Side; deres Med- virken ved Affattelsen af den afgjort partiske Fremstilling af Stridens Begyndelse er derfor af betydelig Interesse.
irledens baade Fremstillingen og Bilagene ~ i s e r afgjort Stilling for Erliebiskopen, foregaar der siden en ,Endring, som viser sig i Udvalget af de Dokumenter, som har a7zret indfart i Bogen. Erkehiskopens bilagepunkter mod Kongen, som %asser til Fremstillingen, er langt udf~rIIgere og bedre gengivne end Kongens, ligesom Jacob Eslandsans Svar paa Silagerne er refereret med tydekig Tendens
"
Det hele raber O~rerbevlsning om, at Retten ribetinge: er paa IiirBnens Side,I p. 1 8 , 23.
Sacob ';rlaizdsnns Kamp for Kirlieretteha. 255 og at Kongen og, h a n s Reprzsentanter begik grove Sl%rergreh mod Kirken, mod ErHaestolen og mod Capitlet og vildkedte Alninen ti8 Ilodsiand mod SrPieblspeszs gode Hensigter. Saa- Sedes kan det lille Stykke: ëibarla e% alia r l e , (p. 29) kun opfattes som en Lnsee over F o r s t r ~ B n i ~ ~ g e r til Gzlkzrei.;, som han ikke h a r erstattet eller betalt tilbage, Ogsaa de Breve, der vedaarer Erkehiskopens Fcteangslii:g og det der- af klgcnde BsaQerdict
' viser,
a l SarnIerear af ABatstykke-nee h a r staael paa Jacob ErYaracdsons Side; alle Pavebullesne er ~ ~ ~ ~ l a y g g e l i g t ~hSBisevine, skaiai dela ene havde %-,pret t l l s l r ~ k - Belig til Sagens Ogdysninlg'.
Elter Pare Alexander 5 % ' ' ~ Brere h a r i $,aneellari;@ Bibel fuS2é riogle Dokumenter, der synes vklkaarligt valgi; og ikke
'
p 47 ff.? Disse Pave .-Lleksander IV's Breve h a r gaiislie strrlig Interesse der-
ved, al de k u n e r bevaret i Afslirifternc af Cacceliaria liber og ikke findes inclfort i T7atii;aliets Regester; f r a dette P a p a t (i25-l-61) e r bevaret t r e Bind Regester, :rrimmereret 24, 45 og 25A3 af hvilke dog det sidste e r e n gammel Afsl~rift, d e r E~liot iiicieiiolder d e t sidste I'ontificatsaar; eii ligelydende hfslirift finides i Paris soni codex 1,atinus 4@38B, m e n da jeg Ilrlie selv h a r haft Lej- lighed ti! a t trnidersr.ige dette Foriioid, lian jeg intet ii;ernrere sige lierom. N a a i d e t af Palinieri: A d T'aticaiii ArchivI Romaiiororn Pontificum Regesta Pfariuductio p. 2 angives, a t Kegestbinideiie 24 og 2 3 omfatter de seks forste lantificafsaar, med t o Aar i det furste og fire i d e t aaiciet Bind, s t e m m e r dette ikke godt m e d Dei~ffles OpIysniiiger P Areiiiv. f. Litt. u. I<ircliengescii. d. ;\Ih. II, p. 16, inen da 1 h v e r t Fald d e Revarede Regestbind irideliolder XPeltsanders seks furste Aar, e r d e t ganske uforlalarligt, a t Brevene o m det danske Iilterdict, d e r s l i ~ l d e s t a a P Nr. 25 eller i Deilifles Bd. 5, iliice findes incifurt. JIan vilde v z ï e tilbojlig t i l at axtage, a t der for disse ,har h a r v z r e t f n r t to eller flere R:~kEier Regester, nilen gaiisite vist s t e m m e r e n saa- d a n Ai~tageise daarligt m e d Deriifles Oplysniiiger, og desudeil indehoicler Xr. 25 t o Breve til den d a n s k e Kirke, e t dateret 7 . Marts l237 (Buli. Dan. 1198
-2316 Nr. 531), og Confirmatioriei~ paa l'eJlecoiastiiutioi~en>~ dateret J. Oláio- bel- s a m m e Aar. Netop f r a delte ,kar e r Ilevaret e t betydeligt Antal P a r e - breve til Dailmark, hvoraf d e r i Regesterne i k k e findes e t eneste, saaledes enz RreBke Originaler, sonr nu ligger i den Ar~iemagnzeansIre Diplornsamliaig, nrogle faa i Roskilde F r u e Klosters Arkiv: ligesom d e r e r overleveret adskil- lige Breve i Vidisser eller iiidfost i middelalderlige Samliiiger som f. Eks. Sorobogen (alle t r y k t i Bull. Dan.) At Regestbiild 25 saaledes e r mangel- fuldt e r givet, og E g t l i e d e n af I n t e r d i c t b r e ~ ~ e r a e af 1259 laan derfor ikke anftegtes.
er isafart i Bironologlsk Ordenm, ren% bortset fra at de vig-
tigste Akter i Striden ganske mangler. Forst skaar et Brev af 10. September 1267, altsaa fra et langt senere "Yidsptlnlit end Faei-ngslingenr, hvori dan pavelige Idegat Gardinal Gtaids paalôegger Biskopen af Lybzek at drage Omsorg for, at In-
terdictet oyer Danmas%a $%ia~er gjort elfektiri. Derefter folger Rong Eriks Appel af 37. A~ngust 1266, h ~ s r v e d CardiwalBega- Bens Stnvnlng, som slet ikke findes indfort, Indankes for Pa-
veii. Herefter es indfsrt Kongens Brev t i I C a r d i n a l e n af September f266 med Tilbud om Fred og Forsoning. lofedens altsaa disse tre A\kkslgkker alle er fra Clenneiis IV's Papat
og 8-edrarer den af denne Pave udsendte Legat, falger nu et Brev af
4.
April 1264 fra den foregaaende Pave Urban I\'(1261--6-1), des afgjort tager Parti mod Erkehiskopen, endog i meget voldsom Forrim. Enadeiig sH~atter Samlinagela med Rong Eriks %SIagepernBctea snod de tre Bovedn2znd blarsdt hans liTodstandere, Erkebiskopen og Biskoperne af Roskilde og Odeanse; disse Klagepunkter er a.eE ikke daterede, mel1 de maa siaanme fra L268 eller. 61 og e i altséia Balagt tid%igere end de foran omtalte Akter.
Ernn 'hvis disse D o k u m e ~ ~ t e r s Indfarelse og deres Orden er helt uforklarlig, lian man gribe til den1 e'dvej at anse hele Forholdet for en 'P'ilfôeldighed. Paafaldende er det, at her ikke blot ikke findes et eneste af de Pavebreve, der vedr@- rer Cardinal Giaidos Sendelse
3265
og fdgende Aar, men at ogsaa begge Cardinalenms Domme mangler; det maa dog an- ses for givet, at Vidisser af disse Dokumenter maa vErekommet fil CapltYet 1
Lund;
paa anden Maade bian man ikke have faaet Cardlnalens Brev %II Biskopen 1 Lybzk om Bnherdictet, som staar blandt ,Aktarne, Det er vel tcenkeligt, at man bar. valgi: detfe Brev tal Oplysning om de praktiske Forhold, at idandet var lagt under Inierdict, skmnt %iongen. som det af de to derefter indfarte Breve skal ses, baade hzi.i.de indanket Sagen h r Paven og havde vist sit forson-lige Sindelag e.ed et Fredstilbud, hvor haasdt %<rzen%~et han end var. S a a r hertil er fJet Pave Urbans A d r e Brev, der
Jacob Erlandsclips Iáamp for I<irkeretteni.
2%
Tvivl om, at denne senere Del af Samolngeas af Procesaktes har r z r e t redigeret af en Mand, der stod paa Kongens Side.At Kongen havde Tilhzngere sgsaa S~mdenfor selve Lunde Cagitel er sikkert nok; til dem hsrse endog Erland Erland-
sari, selve Erkebispens Broder, og sideim ved Kongens Hj-~~aelp
hans Efterf~lge~.. og da Jacob sela. efter sin Fnngsling ikke kunde vnre i Lund, er vel hans '13ilh-SQaengere faldet Ira, saa- ledes Jens Dros og Trugst Thorstenson, og haras Fjender har. taget Magten 4 Capitlet; dem skyldes da 19esiemn1elsen om, h a d der sl;uide opbevares af Akter 0111 den store Skrid. Ab Pave é'rbans TordenskrlrrePse alene af alle seillere Pavebreve er afskrevet, turde da vzatre Btarakteristisk, og forstaaellgt hEi- ver det ogsaa, naar Samlingen slutter med Kong Eriks %<la- gepurikter, der som i e n Sum skulde opgore, hvad de tre forende Przlaler havde forbrudt l.
HI.
Fren-nstilBl~agen af Stridens farsfe Stadium Indledes med, ak Jacob Erlandsari straks efter sin Orertagelse af Erkestslen henvendte sig %H1 6;"rfiets Beboere med e11 ForsiI~ring' om, at
han vilde tage sig af de Iblager, del- ar fremsat over hans FOB-gzngeres Fogder. K a n vaiadl Bifald hos adsliillige, og man overdrog til Gaelköeren Xiels Erlandsan, Erkebisperas Broder, Wlaildt de inange Sporgsmaal, den iovrigt kan rejses om denne A k t - sti-l;kesamliaigs I h r a k t e r , e r ogsaa det mreslaelige udaterede Pavebrev, der drejer sig om e n 2Eradriaig af Tronfolgen i Uaiimarli, og som ikke findes ind- fort her. Dels ,Egtlied e r utvivlsom ; det findes indfort i to pa\,eiige Fus- melbages, men begge Steder nderi Datering. Utvivlsomt med Rette er det bleven Sienfort til Erik Glippii~gs IIindreaarighed og maa v z r e tidstedt af Crhan IV pna Foranledning af Biskolp Tyge af Aarhus; det h z n g e r da neje sammen med det omtalte Brev af samme I'ave mod Jacob Erlandson, og man k i i i ~ d e derfor vente, a t finde det indfort i vor Samling som e t yderligere og meget bet-j-diiingsfuldt \'idnesbgrd om den n z v n t e Paves gunstige Sindelag mod cleii regerende Li~nje af Iiongeslzgten. AIoltesen: De avigiionske Parers Forhold til Danmasli, p. 208 K H. OIsik: Historisk Tidss%iriR G . R. T71, 648 ff.
og SIels Tulessn af iandersage den g d d e n d e Hilrkeret, men da disse Mnnd snart kom kil det Resultat, at Erkebispean vilde foretage ,Endringer i den nedarvede og af alle tidligere Erke- bisper overholdte Kirkeret, n-gtede de at have noget med Sagera at gare, skant der havde vnret rejst stnrke Klager over forslseillge Former for Uret.
Ned Mollaerg
'
ak. dadle Erkehispen for sophistlsla Spil-k g t e r i turde r m e uberettiget: Iaeaam reni formnacillstieili er det rigtigi. at den eneste retre B'ej til at bade paa Fogedernes F z r d var at sarge for, at de optraadte anderledes. og ikke at z n d r e Loven; hvis Bestemmelser i L o ~ e i n gav saa let
Adgang til1 hIisligheder, at de var vanskelige ar ~indgaa, faldt det dog ganske naturligt ah sDge at =radre slige Bestem- melser, der vel i sig selv rilaatte anses for uheldige. Jacob Erlandssn lzgger irigen Skjul paa, at han anser det for en V e l f ~ r d s s a g for Kirken og dens Barn a: faa Biirkehoven zndret, Inen dette udelsnkker ikke, at han ogsaa kan have ment, at mange Westenamelser rent praktisk var p pi el dige for kzgfolk, og at han har anset det for rl~xeligl at begynde med at forsmge at g s r e dein dette begribeligf.
Det ser sxrdeles saa~dsynligt LPCP, h a d e at saadanne Hila- ger har vzset rejst, og at de har raeret vel begrundet; at Stormcendene med Gaelkzre~i i Spidsen har forstaaet at s k r ~ m m e Almuen med Udsigten til- at Erkeblspen vilde be- rave den dens nedarvede Szdvaneret, siges lige ud,
og
selvom JIotPvei: ikke laar v z r e t Szstekt.2rlighed, var det sikkert nok, at Hensigten var at aendre Kirlieretten for at bringe den I Overstemsnelse med canonisk Ret, med andre Ord at o p h z v e det I<ompsomis, som i sin Tid var iaadgaaet mellem Skaanlngerne og Erkebiskop Eskil. Og hertil havde Jacob Erlandscm fuldgod Ret, da den skaa~mslae Kirlaelov var en Bverenskomst, som erihver af Parterne havde Ret t11 at op- sige, naar hani fandt den stridende mod sin Stands og sin Institertisns Tarv; I<irkeloa~en stred paa afgarende Punkter mod canonisli Re%, og til denne var Jacob Erlandsan ved
Jacob Erlandsnus Kamp for Icinkereiten. 259 sin Ed til Paven ubetinget fok pligtel l. Dette fremhzvea. Erbebisliopen ofte og stzerkt, og med fuld Ret; overalt i Kri- steaaheden trzcier de% I trettende Xarlxwaldrede frem, ab Rir- Iieprovinsea-nes Oaerhovedei- er direkte og nnje knyttet til Paven, som en naturlig Folge af den mere stramme og faste 01-ganisabionm, der trzngle igennem, hvori den ensartet ud- loinlede Kirkeret var det ~ i g t i g s t e Fermel-tt. A h z r r l i g Vig-
tighed e r del her at betznke, aa netop paa denne Tid ble\ Pavens Ingriben i Ei>escr.ttelse~a af de bajet-e Embeder stedse mere almindelig. Retten til Devsiution. som oprindelig yar begrrenset til specielle Tiiifdde, fik stsrre Raadertian, og Pa-
0 or-
vens Prorisionsret a Kraft af hans pleniterdo potestabis ,j des gzldende o~eralh, hvor eaa verdslig Landsl~erres Ret tih Coliationz af Embedet syntes at rarlimrne Fare for 14Srkens Frihed,
Som Eksempel paa Iiirke8o.arens Clemper ior Almuen nzxrwes de store ITanskeligheder, der for FattlgfolH; *,ar for- bundet med ah skaffe cle befalede Réededsmznd, navnlig raaar Fristen val kort og Vejen. lang, eller Vejret laeredie Hin- tlringer, h\orced det meget ofte h ~ n d i e , at uskyldige blev darat. Delte Eksempel e r sxrdeies il%us%r.erende for d e uhel- d i g d i d e r r e d den gzldende Retsordning. Her ak bomme Fogedernes ligegyldige Haandhzvelse af Retten til Livs var vel nok terxamelig umuPigt, da blisligheden jo netop lasr i selve Retsinstilutet, der kunde v z r e meget vanskeligt a t prak- tisere, og efter sit Vzsen let rnaakte faa en meget ta-iv1s0m V z r d i ; her kommer sgsaa dera stzdige !ionservatisme 1 grel. l!odszekning til den sationmelle og aetfzrdige Reform,
Ana~eizdelsen af laHededsm~nC8 ti8 Bevis for den XnkHa- gedes k'skyldighed var et fast Retsinstitut i germansk og nor- disk Ret, men netop et Prersomen, som alle Dage havde v-ret Kirlien en .lrastodssten, og k u n Bravde fundet betinge? Godkendelse som et bliddel til af aandgaa ajiogel v z r r e . Me- dens OldkirBten havde optaget Romerretieas Anlilageprincip Cdforligt o m deri juridiske Opfattelse af Eskils Coinpsomis og Jacob Esiaizdsons Stilling dertil, se Holheigs a n f ~ r t e Skrift.
med J'idnebevIs, havde allerede i l l e r s ~ ~ i n g e s t i d e n den ger- manske Retspral~sls begyndt at gore sin Indflydelse s t z r k t gaddende, da Iáirkeri ikke var s k r k nok til at h a d e sine Retsprincipper orerfor Eaiidsherrenns Yilkaarlighed, Fra Garo- 'Pingertiden er 3 1 e d e d s m ~ n d godkendt saaledes, at en annkla- get eller inis%znkt kan fri sig for Tiltale, naar han karl fra- Pzgge sig BesIiyiCPningen ved Ed og 3liededsmznd, men dette combaaieredes rlgtigaol; med det romerretlige Anklagepr~aa-
cip saaledes, at Xlalilager~le farst skulde forsage at fme SB;yldbevis ved Vidner, og hvis de%te lykkedes, fulgte D s m - keldelsen umiddelbart, medens B modsat Fald den L\nkIa- gede kainde eller skulde rerise sig ved Ed og 'i\Iededsmznd
'.
Denne Procesform, der kaldtes purgablo canonica, bliver lyel et anerkendt Led i canorsls%isk Proces, men i si% FYôesen er den en Coneession ti1 germansk Ret, som man kun g ~ o r d efor at ~andgaa et endnu storre Onde nenzlig ,Afgorelsen ved Gudsdom, der kaldtes purgatio ~~mPgarPs, og som det P h a r - hundreder var umuligt at faa esdryddet ',
At Paverne P den ~ l d r e hgiddelalder Ikke saa med ven- lige Bjne paa purgatis eanonicsn, i hvert Fald naar det dre-
jede sig o m en Sag mod gejstlige Personer, knnde ikke hindre denis Brug, og i Sager mod LzgfoBIa. blev den fra at v-re tolereret udviklet til et Led
B.
Processystemet, som Til- fzldet var E den skaanske Kirkelov. XBligevel Indeholdt jo purgatio canonaiea en saadan ModiGcatIsar af det germanske Refsinstifu%, at dette Yar forandret H sit egentlige V-sen; 4 den cansnistiske Proces fordrede man, at Anklagereni f ~ r s t skulde f ~ r e Bevis for sin Paastand og gjorde det ikke 8 3 enHi~ischius: Syst. d I~atli Iiirchenrec21ts S 337 ff. d. Esmeira: Le sermeiit des iiiculp&s en droit carionique, Rib1 de %'&cole des halites études, Selences Religieimses \'II 2, 231 ff , som giver en klar Ovexsigt over Spmrgsmaa- let, rneri efter min Opfattelse lazgger for siizge \',E$$ paa Forskellen mellem purgatio og Proeed~irein p e r inyuisitionern.
L Sazrdeles oplysende for Vdvikliilgen af dette Iioinpromis er en Ee-
sieminelse fra en iWaitizersy~iode fra Carolirigertiderr, 813; q m i 1xesbitei.uria o c c i d ~ t - si negaverit, si laber esi, cum X I I jnret si autern s e r r u s p e r S I 1 vomeres ferveiltes se purget; citeret efter Hinschius: Syst. d KR. V 333, 8,
.Jacob E r l a r ~ d s o i ~ s K a m p f o r Kirkeretten. 261
Piigt for den anlilagede straks at rense sig, ja gav ham end ikke Ket dertil men fosbelmoldt Renselseseden fil de Tilfzb- de, hvor intet gyldigt Bevis Bunde fores, og selv om Halan 6
Sager: hvor Vidnebevis normalk \:ar udelukket - f. Elis. i Horssager - gav mere Plads for pl~rgatlo. blev dog denne Proeesforna aldrig helt godl<eradt af Kirken. SPawge er. de Steder, hvor de z l d r e casooniskrske Forfattere udtaler sig klart derinlod
',
og baade Gratlan og hans Eftertalgere is er en tydelig Tendens til a t begrznse den t i l TBIf~lde, hvor ingen Anklager optrxder, og Kngen-n Yicl~ier ban fares, men hvor den sigtede Person er under alminzdeligt Rygte for infamla, k ~ o r der foreligger en clarnosa insinuatio, hvorfor piargafio ksnnmer til at spille e n szregen R o l k i Ihziitierisager, iradtil! disse kommer urader den systematiske HnHavisBtisnsbehand- Eing, Da Innocenefas III. foretager si11 stose Reform af Pro-cessen og geaeraemf~ser lnbvPsi%ionsprBneipet, izgges Hoxred- vzgfen u d t r ~ k k e l i g paa Yid~meforsel, og 8iur-n h ~ o r Sikkerhed ikke kan naaes, skal Domaameran gribe fil purgatio aarnoi~ica 3 ,
Fra iorste Halvdel af trettende harh~nncirede kender vi d a ogsaa ikke faa Beebler, som er rettet mod purgatis, deri- S1andt flere til den danske Kirke, og hvilken Betydniazg m a n h a r "hflagt dem, ses deraf, at de er bieven optage% blandt Zregors Deesetaler V -
ivo af Chartres siger saaledes i e l af sine Breve: Ken neganmus barnen, q a i a a d divina ôliqaando r e c n r r e n d a i n s i t t e s t i r n o a i a , ciuando yr:ecedelate ordinarige accnsation~e ornriiiao desurit h u m a n i a tesiimoiiia, non q u o d lex hoc ia~sti$uerIt divfiia, ses% quod exigat i i ~ e r e d u l i t a s beiniana. ;\ligne I'atrologia [Latilla 162, 258.
'
hilerede f r a sine Eorsta Pontificalsaar begyndte denne Pave for en- k d t e foregiriidende 'd'ilfrllde a t krzeve Cwdersogelse af rejste Beskyldninger og ikke a t cille lade Sagen afgsre r e d purcafio. Ved det fjerde Lateranacoilcfl garas d e t til Lov for hele Kirken: T u n c enim clanror p e r r e n i t a d pielatum, curn p e r pubficarn famain a u t insiriuacioriern frequeiltem siabditorum sihi re- f e r o n t a r excessus e t turic debet descendere e l r i d e r e ir1 est mittere et ii~qini- rere, u t r u m clarnorem, c ~ u i r e n i t , r e r i t a s c o m i t a t u r ; Lat. I\' cap. 8 ; Decrel.C. 25 de aecils. 1'1, og rnaiige andre Steder i deniae Tit. af Decretalerne.
Bull. Dan. 138, P a r e b r e c 1218, 28 maii efter Reg. \'at., optaget i De- cretalerne c. I I de p r o b a t . 11, 13.
I den skaaamsl~e Kirkeret indtager Re~mselseseden med Jlededsnrrznd en vigtig Plads, der ganske svarer til gamnnel germansk Ret, sg det rurde u z r e ganske n a t ~ r % i g t , saaledes som dena caraoniske Ret havde udviklet sig siden EskPlsDage, at Jacob Erlandson ikke stfltienade kimde godkende denne Praksis; det var hans Pligt, som fulgte med hans Ansvar for den daiaske Eirke, saaledes som han rnaalte opfatte det, at skride bestemt ind derimod l.
Et andet Punkt i der] skaanslae IiirkePsv, som Jacob E r l a n d s a i ~ aldeles ikke kan incllade sig paa at godkende, er Behandlinger1 af ,Egteskabssager, earlsae matrimonlales, og
heller ikke dette, som Iovrigt Inzenger naje sammen med prir- gaflo, er noget tilfaldagt valg"8EksempeE. Ganske szrPig paa dette Punkt stod den skaanske Kirkerets Bestemmelser i den mest flagraiate l i l o d s ~ t n l n g til canonisk Ret. Gyldigheden af el anfzgtet a g t e s k a b mellein besHq,teede blev efter skaansk Kirlieret afgjort af Edsmziad af begge Parter, om hvis Viden elier Ti-ovzrdlghed den kirkelige hh'yndighed var afskaarei fra at skaff'e sig Kundskab, da der overhovedet ikke indkald- tes Vidner, saaledes at Sagen virkelig blev prmet
"
Xaar man b e f ~ n k e ~ , i hvor hoj Grad d a n canoniske Ret netop paa dette Bmraade havde udviklet sig de P sidste l-i~aaadrede Aar, i hvilliieai Grad Kirkeretslzrerwe fra irs og Rolandns til GregarsI SBaanske Iáirlreloo Tekst I, i (den nye Cdgave p. 841, e t Telist IJ', 1 2 ) ? mere Iilart i den latinske Tekst V, 44. Sammeilligialng af denne Tekst med Decretalet gor Jacob Erlandsons Holdirig y d e r s t forslaaellg. Det hele interessante S p o r g s ~ i ~ a a l om Beviset i gamniel dansk Proces og deil canoniske Rets Forhold dertil e r beliandelt af hlatzeil: Om 13levisregler i den reldsie danske Proces. Icolderup Rosenvi~ige, Ifirlieh. Saml. I. V. A. Seeher: Om Vit- terifglied a$ Vidilebevis.
Sliaanslie Iiirkelor Tekst B, G (cf. den Yatinsl~e Tekst 5); herom HoI- berg anforte Slrrift p. 41 W., hvor der trzffende gsres oprnzrksorn paa, a t cler lier spores Indtlydelse fra den beromfe Caiionist Rolaiidns Bandine111 fra
12. Aarhundrede (Pave Alexander III), der satte Escomrnunicationa som Straf for det omliandlecie Tilfzelde. Detie Pnnlit i skaanske Kirkelov er szsdeles l z r e r i g t for den gradvise Paavirkniiig, som canonisk Ret m e d e paa dansk
Ret. Hovedsagen for Jacob Erlandsan var dog selvfwlgellg Afslaaffelsesn af nomiaiati, som skaanslre Kirkelov sejgt liavde fastholdt.
Jacch ErYands0ns liarrap for liirireretten. 263 Deeretaler h a r d e udformet og si;zrpe"kairkens ridelraBBeg._de Jurksdlction 4 alle .Egteskabssager, er det ind%ysende, a l Jacob Ei1andsm-e i Kraft af siru Ed paa den caruniske Ret nmoliyr kunde godkende en Prseesform, som afskar den bisl;sppelige AKyndighed fra enliver I~-sdfaydelse
',
Ogsaa her havdeYrke-
bishopen den mest soleklare Ret.I h \ o r
&@-j
Grad l l o d ~ i a r t e n har forstaaet de% kirkelige Shanadpubakt ved Stridens Hegyndelse, er ikke godg at sige, Almuen er af S t w r n ~ z n d e t ~ e bleyen ophidset Bi1 Frygb !or, a:l<hrken -vilde h e r m e den Rettigheder, som engang var den hjemlet ved dern loBta!e Kirkeret, som tidligere Erkebisper h a ~ d e aeyuieseereh ved. og sikkert h a r det drejet sig OST
Frygt for at k o m m e tIi at yde stsrre ,'sfglfter +il Ki1*8ten, end man var Y U ~ L iil.
Naar Kongela med saa stor Voldsomhed tog ssg af
Al-
muens Sag m o d Erkehispeai, drejede det sig for Biam natur- ligvis ikke om ~nHaog%e specielle R e t s s p a r g s ~ ~ n a l , som Bnan dog altid kunde b ~ j e efter sin VilPie, naar h a n blot havde den polrklske Ilagt, naar Rigeis ~ e r d s l i g e Stormznd P-ilgte ham3 men han forstod, at det almene Hirav om deai e~liror;aiskeRebs absolute Gyldighed, hvorom Striden stod saa iiaardl ude i Europa, n u nied Styrke blev rejst i Laindets egeil Kirke, og lige saa Iidt som sine Forgzngere r a a Tronen vilde hsan opgive Bho~igemaghens Supremati ot er I<Irkea~, e l l e ~ med eizsdre Ord anerkende iiBrP;ens Uafhzngaghed af den verdslige lalagt. I Principet er det ganske rigtigt, naar det stadig ble1 h z ~ d e t , at deri canonlske Ret ikke greb ind P verdslige Sager, men i Praksis Blande Grzndsen ofte 112ive ranskelig at drage; netop den danske I<irltestrid s.iser dette
med ai anskelig Tydelighed, ikke blot paa det omhandlede Omraade, hvor de% sxrlig grelt %raider frem, da .Egteskabe; bliver et SaBérarneait og Bestemanelserne om Incest meget
-P
-' Holbeag anforer flere Skeder - og deres Tal huride let oges -- s o m viser Canonasieriies Vakleni oveifor SpclagsmaaPet, om m a c skulde tage C l @ - niiige elle; F r e m m e d e som Vidner; dette er a e l ikhe iideii Intesesse, m m de". a f g ~ r e r i d e e r , at den canoiilslie S e t i stagende Gïad Lom xnd paa at krrexe, a & J e r forud f o l Edeli skralde foretages en grandig Ianlirisision af Vid--terne.
vidigaaende, medens Procesmaaden Biar udvildet sig til en h s ~ s t ejendommelig Bllanidning af gammel-nordls8be og cano- nistiske Fornarrer. Strlden 1 den danske Kirke var i Virkelig- lieden slet ikke ny, Meroan ~ L d n e r Erliebiskola Eskils Hi-
storie klart noBi; med Skaaningerne sluttede han et Kom-
promis, som fik Udiryk P Hiirkeloven, naieu med Kongen 9aa h a n i Strid hePe sll tir.
Over Absalons %<irkepolitik har Forskningen endnu ikke kastet tiEstr~k8ieligt Lys, h r d i Saxos FremsllBling ikke er
fuldt udnyttet med n ~ g t e r n I<ritili; men selv om h a n h a r arbejdet for et natlonnall Hierarki og I ForsBaaelse nied Kowge- magten, er det lidet sandsynligt, at hans Politik var en Re- aktion mod EskiHs, langt snarere at HBoragemagteii i hitns Tid forstod, at en stcnerk Kirke var dens bedste S t ~ t t e h a d e indad og udad. I et hvert Fald, I det halve Xarhundrede, som -var forksbet siden Absalons Dod, havde Pavestolesas Magt ud- foldet sig urmed stor Styrlne; et mcegtigt JinEtur.ashejde var ~ d - fart ved Innocencius 111's L i v s v ~ r l i , som del fik afslrzttende Udtryk paa det fjerde Lateranconcl1 i hine Pletagende Taler, der uddrog klare Konl;Iusloner og gav dem HAoveins faste F o r m ; ikke blot harer disse Akter til &%iddelaldererns ypperste Bitterme Vaerker, d e er ogsaa at regne 'blandt de vigtigste historiske Dolnunieaiter. Der fulgte den gagaantiske Kamp mellem de starrfiske Kejsere og Gregorius IX., som af Inno- ceneius IV. fmtes fil en Afslutning9 der betod HQiskens afgjo- rende Sejr; de langt mindre betydelige ELterfa1gen.e kunde haste Fsragferne. F r a den belInge StsP Lirrnde nea hrkyndes,
sat de to S v m d var forenet hos ChrisBP Statholder, og at Kirkens Ret var den eneste gyldige i liristenheden: 3% Pro- vinsialret maatte forsvinde, ligesom a6 verdslig Ret skulde
vige for den canoniske. Det var his%orisk set det romerske Irnperiums Ret, jus Romaneaan, der udryddede Resterne af de germanslae SGammers Hetsprcaksis. Pave Innocenciaas IV's
berarnte 7aHanifest mod Kejser FriedrleSi pna Conciliet. i Lyon
1245, der e r det SiBareste og mest przgnaaate rJdtryk for Pa-
vestolens Opfattelse af sin Stilliiig overfor den verdsjige Mage, viser, f- Elis, ved Ordene: terreni sirnul sic celestis Brnperli
Jacob Erlandsoras Kamp for Iiirkeretteii.
265
eommissis habenis, Foreningen af al Magt i Pauens Haand, Kejserens %,ensafl~~ngIghed af Paven, saa klart som t-nke- ligt, og iler er allerede udtalt Tanken om de %o Svzrds Forening, som gerne siges at have sin Oprindelse i BtrlSenUnam sanctam.
Herom sktalde n u Kaimpeai staa éndenfor den danske BQirke, Jacob Erlandssla besteg sin Eskestol. netop samlne Aar, s o n ~ den store h r n p red Konrad FY9s D s d tiraadte ind i sin sidste afgsrende bhase, der farte "a1 SStaufermagtens endelige Undergang og dermed fil Rigets Blplasning. Men Stillingen s a r h r den danske 1Pr;eIat ingenlunde saa let, soni Inan efter disse Fsruds~etiiinger skulde tro; to vigtige prak- tiske Faktorer krydsede her de principieI%e kirFielige Hensyn, For det faiste at mange indealfor det danske Cleresl var stemt for at laolde den nationale Kirke H for%~o%dsvis Bas Af- Iizngighed af Ctlrien, saaledes som det ofte forsagtes a f
Geistligheden i England og endnu mere i SkotPar~d; vel kun- de det ogsaa vrere materielt betrjrggerzde a t holde sig %il kandeis verdslige Magt, For det andet bebmd det ikke lidet, at Pavestolen ofte harde Brug for den danske Konge i Kam- pen mod Kejseren, som det kendes fra Valdemar Sejrs
HN-
storie, og ogsaa siden A ~ n d e r . Erkebisltop Uffe Traagotssir, havde flere Gange Stridigheder heade med Korag Valdemarog med Ssnnen Eiila Plovpenning, og h a n fik ikke altid lledhold hos Paven l. I 1237 n-gtede Erkebiskopen Tilla-
delse til at Indvie Przsteï, som Kongen prcesenterede 2i1 I<ald9 der Baa under hans Patronatsret, og skant deai eano- nislie Ret ubetinget var paa Praelatens Side, tog Pasven Kan-
geaas Parti - ut~ivlsoxaat af politlslae Grunde
'.
P-H. Olrik, Hist. Sidssicr. 6. K. VI, 611 ff.
? BulB. Dan. 1198-1316 Nr. 2 7 7 . Gregorius I X var i disse Bar st:t.rkt ude efter FosbuiirlsfreiPer mod Rejser Friedrich II, der forsagte det kloge S B a k t r ~ l i a t samle Eeiropas Fyrster til Kamp mod Paremagten med den Be-
Under saname politiske Synspunkt maa P a r e n s Hold- ning ved flere andre LqjPiglnedea ses. Midt under sin store
Dyst med Friedrich 11. ireltesatte Pare Innocencius Erkebi- sko- Uffe for hans ufredelige "rd mod Kong Erik Plov- penning: paa 19irBiem~deti Odense
1345
havde ErkebisScop- en faaet err Constitution -vedtage$, der direkte var rettet mod kongelige Oe7ergreb. Paven harde ganske vist givet Kongen en Advarsel, men snart efter faar Erkebispen enskarp Peaaanindelse onn al bringe deas gensiridige Slesvigbisp
til Lydighed m a d Kongen l. Ganske s-rllg magkpaaffiggende havde del vzret for Pa~estoleas al sikre sig Fyrsiemes Srstte
m o d Kejseren r e d det store Co~sci%Yum, som Gregorius ima~de
planlagt, men som farst bler til TitBelBghed under E~ino- cencius
'.
Under denne P a w trndergiii dog Forhaldet til den danske Konge en Forandring, da Erik Plovpennings mange
-
grundelse, a t d e t v a r e n Sag, d e r gaYdt alle F y r s t e s og ikke blot liejserhuset. D a e11 saadan Alliance \.ar den storste Fare for Paven, sogte h a n a t splitte OCricRerne, hvad naturligvis ogsaa lykkedec. Da h a n vilde erlilzere Friedrich II for a h a t , saa laan sig oin efter e t E m n e til 1hejserr:erdigheden og hen- vendte sig ogsaa tid Danmarks Konge o m e n af h a n s Sonner, men \'aldemar Sejr v a r dog klog nok til a t gire Afslag. A t dette Tiibead virkelig e r fremsat og afslaaet, k a n Ikke betrivles; d e t berettes flere Steder, ndern a t Prinsens Navn natnies, sazledes i e n pavelig Legats 1iidbcre"l~ning (Haniliard-Brelioi- les: Hist. Dipl. Fsid. II, 8' 2 , 103% sqy,). E i ~ d v i d e r e i e n I i i o s t e r k r ~ n i l r e f r a
et PratmoristratenserkIoster i Friesland (Gesla a b b a t w x Horti s. Alarie 111 G SS. XXIIH, 549), hvor de? staar o m e n Abb~d:missrini filio S,XValdemari regis coronain regalem exhibere regis regali digniiate p r i r a t i . i dlberici CPironica T r i a m fontium (ib. 949) I z s e s o m lioiig Valdemar: t i e s filios rellquit, regem Erienrn, ducem d l ~ e i e t comitem CPiristopliorum; i s t u m Abel ~ o l l i i t aliqiaaaido papa segem Alernanie c o n t r a i m p e r a t o r e m constituere, qaao recii- s a a t c , c u m n o n habeset t o t e t taiita, q u i b u s se Imyeratori opponeret. A t Paven ogsaa ellers m ~ d t e Afslag, k r d i F y r s t e r n e v a r bet:eiihelige, siges ogsaa om en Henveildelse rir ICongeoa af Franlisig: rcge amtem Francoriim recusaii'ae legatus sirniliter solllcitavit qrroidaln alios reges e t principes, qui omnes eoli- siPio c n m deiiberatiowe B-iabito prze m a g n a ~ i i i ~ z i t a t e imperatoris hoc item re- casarssnt. A~iaaZes S. I'antaleonis Cololiiensis 316. SS. S X l l , 531; e t Don- anes: Casdi~aal WiHlaelwi von Sabiiia p, 235 f.
Bull. Dan. 3G4; 3i5. cf~ Hist Tidskr. 6. R. IrI. 620. "LIEL. Dan, 298; 300; 3 U 1 ,
Jamb Frlalads0ns Kamp for Klrkesetleaa, 26% Ol~ergseb ~ n o d I%irken ~ n a a t t e bringe Parestolen [il at >pende sig imod ham, og disse Stridigheder er et Forspil, som giver Naglen $11 Fosstaaelse af Jacob Erlandssns bitre og gagana- tiske I7amp for Kirkens Ret, Erkebáskop r f f e statkede RU- skildebispen Xiels StHgs~n 1 den S%nsid mod Kongen, som -yang Bispen til a % forlade Lcir~det, Han sagte t31 Lyoaii, hvor netop det store CoincHH afholdtes, og herhen drog ogsaa som Kongens Procuralor Domprovstei~ i Lund, Jacob Erlandsan. Pavec log sig af den landflygtige RoskiBdehlsys Sag, ~ilikert under Pildflgde%se af Domprorstea~, der stattede sin KaldsfziiSe
og forovrigt i den $ryad vandt dead hellige Fade- ed sin In-
ie39igeras og ved sit Sindelag, af han udnzevntes ti1 p a ~ e l i g CapeIIan, At Kongen rasede kan ikke undre; ali. Jacob Er-
laradsmns Gods h$ev beslaglagt, og forelabig kunde han ikke rende tibhage ti1 DanmasK~. Paue Hasnocenciras laar sau for- sfaael-, at der i Danmark var e-ed at udvikle sig ca alvorlig IGrkekan~p, og at $denseconstitutlsrmen var et. konsekven! og nsdvenrci!:gl
TI&
21% de danske Pr;lePater.Det er ikke helt kei at bedamme de verdslige Stoirncends Stillinag til Kirkekampen, med andre
Ord
dens videre poái- tiske T?i~kning: nogle, men Ikke alle, var bestem' at", at Pr=- latesne var deres m z s e S l ~ g t n l n g e . Dertil Bom, af nogle sluttede sig til Abed rncd Kong Ersk og siden holdt fasi vedAbeis S%;~gt mad Christopher, hvis Tronrbestigelse var en vitterlig L-surpalion, der udnyttede det gunstige @jebllk, d s Abeis San e n d n u var for ..g og d e r l i f r a v ~ r e n d e P Fangen- skab. Som Erik PBovpexaning havde o p f ~ r t sig mod Kirken, er der Ingen. Grund t i l at forarges orep, at Pr~laternme ikke b u n d e tage hans Rlartyr inm alrorligt, men lalagt snarere maatte opfatte hans Dmd som en Guds Straf, og heller EIiBce !-,ar man Stuaanet opfatle Chrislopher, des udnyttede Eriks uhyggelige D s d fil egen Fordel, som nogen Rettens Melr, da han selv hayde ligget H Strid med den Ironge%hge Broden-, og Retten t16 Tronen ogsaa efter den Tids Opfattelse uo~n%vlste- lig var hos ,\bels S1zgt.
Da iáiels Stigsan v ~ r d ~ d i U d l ~ n d i g h e d , kaldte Paven ved Detolutfon Dornprovsi Jacob ErBagsdsslm til 13Lsiaop i
Roskilde; for Paven TTaa dette et ganske naturligt Skridt, men ab det erakte Kong Eriks s t ~ r s t e Forbitrelse kan Ikke forbause, eRer hvad der var foregaaet; men ikke blot af disse personlige Grunde. Den pavelige DevoBuLiosa var Bidet laeaadt, da deli sjzldent havde raeret anvendt ved dansske Em-
Aseders Bes~ttelse, og Tcongerne mente stadig, at de burde have det afgsrende Ord E slige l'ilfzlde. Devolutisnen \.ar netop Udtrykket for PrzHaternes CTafS~zngigHaed af den verds- Inge Magt, og dermed netop Forudsaetninge~m for deres helt caaaoniiske Stilling; den trzrsgte omkring Midten af trettende Aarhundrede mere og mere igennem overaIt i Kirken og l-naenger naje sammen med den canoniiske Hets efkctive Ud- foldelse.
Ikke blot var Gennemfarelsen af den canoniske Ret,
saaledes som den haarde udviklet sig fra de store WetsI~rere i tolvte Aarhundsede over Gratiaii og Wolan-ndus ti1 Gregors Ylecre- Laier, en Livsbetingelse for Kirken, som dette %laarde faset Gd-
tryk paa de sidste to Lateranconcilier og kyoricongciliet 1213,
men det l7ar alllige et meget stort Kullurfra-e~amsiirIdk~ som oggsaa vilde have vaeret Si1 Gavn for Danmark. Det Yar Kongerne, des her f ~ r t e en snzversp\.net og kt~ltnrSendtljg Politik, som og-
saa kom til at koste dem Rige og Trone, Przlaterne, der liaernpede for Ret og Kultur. Kampen faries fol-gzves, og Riget gili tlP Grunde, fordi der iinlne var fornsdne alagtmidler a% saette op mod del verdsjlge S v s ~ r d , og fordi en Del af deil danske Clerkas svigter, hildet i snaeversjnet Lokalpolitik.
Dette er Baggrunden for Jacob E r l a n d s a ~ s faste afvi- sende Holdning overfor den skaanske Kirkelov og Kongens vo%dsomme Adferde &Tejleeonstltu8ioksen 1236, som egentlig blot var en Fornyelse af den ti Aar d d s e Odepasecoonastitu- l i m , var Nodvaerge mod Kongens og hans Tilhzaageres Trusler, og at man vel forstod, at Kirben vilde bruge de Magtmidler, der stod til derrs Raadighed, viser Optrinnet paa Danehoflet i Kyborg. De kirkelige ablmnds Beretning om Stridens F o r l ~ b siger vel intet om. at ikke hele Clereslet stod bag ved Eskelaispen og h a m Tilhamgere, men det lader sig heller ikke a l de senere Appeller afgore, o m de jyske
Jacob E r l a i ~ d s o n s Iiara~p for Kirkeretten. 269 Gejstlige ~ i r k e l i g paa l l s d e t i $'ejle har niodsat sig áhristi- t u ~ a o ~ i ~ : ~ ~ '8'edtagelse elles, som de paastaar,
.*.ur
bleven af- skaaret fra al n e d k g g e IndshgeEse. Moam ikke Sand%aeden~ e r den, a t d e h a r forholdC sig passive og senere f~-~ndet cad af9 at det krande v;ere heldigt at fremstille Sagen saaledes, a t de havde vc~ret unxder Tvang? Nsaar Jacob halt Coaiiciliel i Jyh-land, skairt h a n lalaatte vide, at han i i t ~ i i i mindre Grad kunde stole paa d e jyske I%E%asper og CapiiQer, m a a s.el delte
opfattes som Udtryk for hans bestemte ,6J~asBáe om at orrge- nisere den daaaslie Kirke.
Det er sikkert rnok, at d e gejstlige Herrer lioirs l o ~ l l g sent ti11 Danehoffet I Yyblorg, skont de kirkelige Berettere e r tilbajlige til at boriforklare det; eRer tre Dages Forhand- ling (10-13 Xlarls) brad man af, men kur1 for at fortszette i Tordingborg en halv Snes Dage sensere, da de pommerske Fyrster, som havde v a r e t forhindret af den haarde Vinter, var Indlrcaflet. Her blev fremfart 21 EHagepnanrBáter mod Erke- bispen fra Kongens Side, og skont de i deli SáirBelBge Beret- ning k u n er ganske s u ~ n m a r i s k refereret, giver de dog et
Holdepurakt for Forstaaelsen af Stridenis Karakter l, Nogle
af HBagerlae ser ganske vist ud til at a z r e af aarmt pofiiisk- akoiiomlsla I<'aaral< ter, som BeskySdnirager~~e for at staa 9
For-
bindelse med Kongens Fjender, at bygge Borge og tilegne sig Toldlsa<dfzgter og &'raggods, naeai i Yirkeligheden er disse rene Retsspargsnlaal, og at det samme g z l d e r de andre,Bag-
ger klart for Dagen. Saaledes de% stadig gentagne Klage- punkt, der her er opfart soin Xc. 6, a t Erkebiskopen ikke ydede og forhindrede sine Plnderglvne i at yde den kpefalede Leding. S a a r dette Strids-Spsrgsenad af moderne Forsk- ning er trukket st:~r&t 1 Forgru~zden ssna et Hot~edpuamkt i hele Striden, kan en saadan Opfattelse Ikke stattes p2a Do- kumeaiternes Gengivelse af B?;Bagerne. Det drejer sig Irer blot o m Erkebispeass Villie bil a t h ~ r d e sin Ret %!i at bestemme, 1 hvor stor Cdstaaekni~g h a n og hans LjrdBshsper kan bidrage ikB Kongens Leding, d a h a n maa fastholde, a t egsaa paa
-P
dette Punk: e r de kirkelige Hensyn de afgare~mde, og Kir- kens Tjeneste maa gaa foran Kongens. At hele Spsngsrnaa- PeQ nea kan vEre Genstarad for divergerende Opfattelser, er ikke mzrkellgl; ogsaa for Samtiden ar det ~akBari, da Dan- mark k ~ v r i g t ikke kendte noget Feuduan, og der derfor inlet Holdepunkt s a r for at afgjsa-e, hvor langt EQroaaens Ret strakte sig over de Rigets Cndersaatter, som var IQirBes~ s z r - lige Horige.
Det drejede sig i det hele taget o m en Rzlake Rettig- heder over det til Hilïkesz Iisrende Gods og de derpaa bo- ende lelenraesker, som Koasgen vilde hzvde, og som Erkebl- skspen s.ilde drage Ind under sin 1Iyardighad i ganske naturlig I<o~rsek\ens af. at den eanoniske Ret slaulde have Gyldighed i hans Stiftfi. Hvillien Ret havde d a Eslaebispeaz til IFBetshs- der, Told, Vraggods o, l.? Svaret herpaa ligger I et af den canonislie Rets Grundprinciper, at 1ilrken-r er en organisk Irsstltntion. der har LI1 Opgave ae lede ZblenazesS~ene til evig
Salighed og til dette Arbejde Baehaver materielle Midler. Pak- tis% e r denne Opfattelse af Kirkens formueretlige Stilling den raadende helt siden llilanoedietet, men den blev islgtignok stcerkt arnfzgtet i de nye germanske Riger, hvor mara havde \-anskeligt ved at forsone sig med en Ordning, der ti%lod selv- s h n d l g e formueretlige StHftePsers Existens. LdvlBalingen af Feudalismen, som i s ~ r i g a . Haat sin Rod i der senbasitike Sam- feand, farer Bil 1Iullglaeden af en ForstaeBse mellem verdslig og geistlig Stat. H den d d r e hliddelalder, d a Iiiskens Con- c e n t r a l l o ~ ~ endnu .\-ar relativt svag, og den Tvar n s d t ti9 at ssge S t ~ t l e og V z r n hos den ntermeste verdslige Ilagt, bliver de kirkelige Beneficia, R i s p e d s ~ n m e r n e med tllhsresade n&- yendig Ejendom og Ik~dtngter, ganske sidestillet de verdslige Len, med Rettigheder indenlor Lenet men ogsaa med For-
pligtelser overfor Lensherren Detie er den germanske Op-
fattelse af Prc~katernes ForhoId t11 Landsherren, og mod den reiser sig den canoniske Ret, der i stigende Grad h z v d e r 19irkeaos Vafhzngighed og fslgelig, at de kirkelige Beneficier Ikke er b e h ~ f k e t med nogen ForldigteIse. 3 Danaanark kom- mer denne Brydning netop frenz i Jacob ErXandssns Strid,
J a c o b Erlanr.dsni~s Kamp for Kirkeretten. 21 '1 og allerede af den Grund, som ovenfor er anfart, aS Danmark ikke som de sydgerunraaiske Riger kendte Feudsam i a%mi~ade-
Lig Forstand, og Korzgen derfor ikke k~ande anerkende nogen Zettighed, som ucir en F d g e af de kirkelige Beneliciers rela- tive Selvsfzndighed, maaitte Stricien blive ganske szrlig -vold- som; derfor e~ de Aktstykker, der oplyser herom9 af ne7ui- derlig Be~ydning til BeBysning af 18Iiddelaiiderens I<iricehistoria,
Skarpt Lys falder over Disergemen, naar man x a ~ j e ~ e studerer de JlodkSager, som Erkebispen fremsatte i L u n a i
Efterson~meren I d 5 6 I . De irnieget s t z r k e Ord om almindelig
I,ovii@s:red i Riget er formodentlig ~elbegr~rntlede, meri H o r e d - sagen i deeaiie Sarnmeashzlig er dog, at denne udarte- til de mest graverende Former for Saerilegi~~nn, og at dette ikke straffes. Det ~ e r d s l i g e Svterd, byis Pligt det er at m r n e Kirken, lolererer alle Fosbryclelser og griber endog hindsende ind i den BiIrBekige Jarlsdictions i mange Forhold ; L;egfoBla haj- -..z-
ret sat til Donarnere over geistlige, eaadsg over klostergivne Personer, endog e I ~ m t dem til Daden og ladet deres Lig be- grave i uindviet Jord, Der siges desvcerre sxilet om, hva6 disse kirkelige &kend havde gjort, men det alglorende e r og- saa, a t den1 verdslige Arm under- Angen Omst:~l~digBEeder havde denne Myndighed, hvis canonlsk
Re$
s!iulde respekter-es, men al m a n eRer gammel germansk Retsopf:~i%else havde meget vaunskeligt *.ed at forsone sig med, ak kirkelige Personer Irar unddragne deri almindelage Rettergang og :az!x-de deres sxr-lige "3'~reaealng.
Oplysende er EdviBIingen i del fr;ig~ki~lie Rige. Her
stod opfindelig kun selve Biskaperne udenfor den ~eadsláge Ret, - et Forhold. der er let fol-staaeligt paa Baggrund af OIC-klrkens Tilstande, - men =eget iidhgt u v l ~ ~ e d e s dette til ogsaa at g A d e i ' E r ~ s t e r og Diakoner, og detie fikseredes i dea
Bcaroiingiske L o ~ g i r n i n g . ERersoal Omiaadet af larkellge Sa-
ger udvidedes, og Kirkens politislae Betydning oksed de, s;wEig
20 K. Efter Ilele Sarnnienxh:eirgen maa iienrkig de !)er g e n g i r ~ ~ e 1áiae.e- peniil;ter fra Erl<ebislioperis Side v z r e f r e m s a t u n d e r clen Forhandliang, som omtales i 13eselliingen p. 13, og som ender ined et Forlig.
Biskopernes hlagtstilliag, da det franklsLáe Rige faldt fra hinan- den, maatte den personlige Ret for GBerus blive stedse sizr- kere,
41
den eanonistlske Litteratur blev det tidlig en fast Retss~kr-nirag, at ingen gejstlig maatte anklages for verdslig Dommer, og i tolvte Aarhiandrede kunde nxciin for Alvor f ~ r eRegler1 ud i Praksis og tage Haaarda fat paa eial-suer J c r ~ n l i e l s e af geistllg Person; det omfathende og stzerkt fordomte Begreb Sacrilegleam personale fik e% stedse starre Omfang, og Gekst- lighedens PrIviBeginm forl blev s t z r k t haandhxvet; allerede paa det andet Lateranconcil vedtoges en kraftig Bestemmelse o m Vold mod geistlige Personer, som gaar ind hos Gsatian og "den stadig behandles i den canoeistis%ae HAittera%ur
'.
$Bases% trceder inaaske Forholdet frem paa et P ~ ~ n k t , der ved farste @je%ias% synes ret fol-nzadistlsBi, Kongen m a a ikke starte Mennesker, der direkte og personligt er excorn- inuniceret, da dette inedforer Excommennicatlol~ for ham per- sonlig efter en direkte Udtalelse i et Deerelal af Pave Znno- eens III
'.
Eim saadan Adfzrd viser eal asabenlys Ringeagt forKirliens XagEemagt og farer r e d Elasemplet til, at IllewPgmand mister Respekteri for Kirken, dens Dornsmyndiglmed, den hele kirkelige Ret og dermed for Gud selv.
9 f~lgerigtdg I<snse&vens udtaler Erliebiskopen sig o m sin Stilling ti8 den skaernske X<irkelov, $\'is nedarvede S-d- vaneret han ikke lian respektere, da deai strider mod aano- nisk Ret; der er her sket en Udvik%ing, siger Ilan med Hen- visning "81 et paveligt Rescript, da man E IGrBens f ~ r s l e Tid for ikke ved at s k r z m m e hslltet ved Str:enghed, noget. mild- nede
Krav,
som man nu, d a I<irBer~ laar slaaet faste Ksdder, ikke kan afvige fra 3. Og Erlaebiskop Jacob frem81zever herstzrkf, at Biskspesnes Ed gaa der] hellige Stols Decuetaler ganske ubetinget forpligter dem paa Kirkeretteam, sonm haand-
* AIaaisi X S I , 530; Grat, c. Can~. STTII q I l r . "ecret. Greg. e. 29 de seiitent, Y. 39.
Dette pavelige Rescript (p. 23, 3.) er det ililie lykkedes mig a t finde; dets Ordlyd t y d e r paa, a t det indelnoldei. e t Citat fra e n reldae kirkelig Auto- ritet, rnuPilgvis dugustiil.
s>-'
Jacob Erlandsviis Iiamp for Iiirlieretleri. d 13
h ~ v e s af Paven; raaai. Kongen sager at H;~gge P r ~ l a t e s r r e Hindringer i I'ejen P denne Retsudmvelse, er det Forbrydelse mod IMirkeo; l. hf Overgreb mod Kirkens Personer og G ~ d s , Odel:eggels~ af Kil-laebygnal~~ger, Indgriben i Processen, Ilis- brug af Hgr~sentationsreBten9 hvor der -var Palroasatsret, el
der nzvait Eksempler nok, naeaa det er ganske klat-8 for Eske- bhskope~, a9 der kan opsraa, Tvivlslalf~lde; lian rober saa- ledes, ak det vel ikke er helt uomts.lste%lgt, h ~ o r l e d e s det forholder sig med Rettera olTea. de Hndtzgter, der falder al kirkelige Beneficia, naar f. eks, I<~-eavet paa D a n e f ~ og Yz.ag,
som er e n ~Gdgamunel Insi~gelig Rettighed, ikke k a n statte sig
paa nogen Bestemmelse i den canonislie Ret; men E4raiatens Standpunkt her er alligevel klart og f~lgersgtigi, naar hala fos alle saadanane Tviv1slilf:Hde henviser til Paven, som er Kirkens alrerste k,ovgiver og dermed ogsaa averste Domstol for Lo- vens FortolHaning; naaa Erkebiskopens Stilling som Inde- haver af et verdsligt, kongeligt Feucirrm - det til hans Em-
hede harende G3ds - Bom i IMonBbilat med hans Rettigheder
og Pligter som Kirkens udavende Repr~semtaat, Bunde der
rent logisk set kran v z r e T a k e m at indanke Sagen for den romerske Kejser eller Paven) 1111 Baa disse to Magter, som
efter Theoriea~ skulde virke i Fzliesskab, r stadig Strid, men ikke blot ar Pavemagten bleven den stzrkeste, men siden det fjerde Lateranconel1 val dens canoniske Ret t r z n g t sejr- rigt igerairem, og siden var den gamle Tlieori erstattet af den ny, at de tal Ssrsarrd skerlde u z r e forenet i en Baaiad. nemlig P a ~ e n s , det vil sige, at F-j.i.stemagten skulde biaje sig og
ud-
fare, hvad der blev jaabeidl af dels hellige alrnin~del~ge Iiiakee Overilored, fordi Gnds Rige skialde v z r e en Enhed med en Hersker og en Lov, de verdslige Herrer deaas Arme, som ikke blot ikke maatte k r ~ n k e Udavelsen af denne Ret, men over- alt sktlide tjene og vzeane den, Det er denne Tanke, der gan- ske behen-sker Jacob Erlandsmas Iilagepernltter mod Kongen,--p
Ciide C I I ~ BPpiscopi j i i i u n t se o b s e r ~ a t u r o s deesetales et constitiitioiaes apostolice sedis. ilullus s a l r o s n o j u r a m e n t o poiest s e c ~ a ~ n d u i i ~ s t a t u t a in dictc Skra eonscriptra juri caiioiiieo contraraa judleare \ e l ecc!esiarn snam regere (p. 23, 91
Ganiske BaraBaieristisB er det, ? t Kongen mere og mere skyder det fuasdamentale Pastikb i Forgraandeam, at Jacob
Er-
landsan er bleven ErB~ebisksy imod hans OnsBae. De[ laa i den a%mimdellge VdvililHng, at Paren stedse anere killog sig Ret til at beszelte de hajeste kirkelige Embecleï og at Pr=-
laterne gik inderiom den vesdsiige Landsherres Sanlition og sagte ogsaa rent formelt al modtage Embedet af J3ayens Baaald,
AL Kongeri gsr dette til Ibardiaaalpttnkt i sin Klage, viser klart,
at Striden for hain ogsaa lions tal at dreje sig ikke om sin- g~l'ererc Rettigheder men om det pri~~aigielle I\Iagtsp@rgsmaal,
,%t gaa ind paa disse Iklagepunkter i Er,heBtheder maa efter deli her frennsafte Opfattelse anses for overfisdigt l denne Sammenla;~ng, h ~ o r dek er Opgaven ak paarlce det principielle I Striden, Ve% falder niemlig Stiidsptankterrie ;
to forskelEåge Grupper, Ikongeaas positive Sandgreb paa Iiirke- ligt Wetsomraade og Erkefuispelas H ~ v d e l s e af Rettigheder, som overfor- Rigets andre Cndersaatier u'avi~lsomt tilkommer Kongen; men skarpt Kaaw denine Graeasdse ikke drages, da E r k b i s p e n s Opfattelse er den, at han paa HIBrBaens Grund har disse Rettigheder, og for alle Ponklers redk kommende iindskyder Sagen under den hellige Stok XfgoreXse,
Stridens Gang er kendt nok; der sltattes Forlig, som straks brydes, og Hilagepa~nikterne, som paany fremsztaes, er bBot Gentagelse i skzrpede Former. For Kongena er det laeEe
et politisk JIagtspwrgsmaa:, fol-bundet exed .;agt@ @konorni- ske Jlomenter; sel~f~igeSig rnaatfe disse sidste ogsaa spille en vis Rolle for Erkeblskoyen, da laan ikke knnde forvalte sin Kirke tiden materielle Midler, men For~rdc~elnfngen for For- slaaelse af Striden en- netop den Omst,?indigtmed, al de %o Par- ter stod paa og gik ud fra et ganske fors1;ellPgt Grundsyn. Kong ClarisfopP-aer, hvrs Inteliigeils og Karakter Y$ n q p e hau.
illidler %i1 med SIEtkerhed af vurdere, har i hvert Fald ikke haft nogen klar Erke~~deHse af den UdvskHing, der var fore- gaaet indenfor Kidaela, og som er Fortadsztniragen for Jacob Erlandsans Shandpnaskt; a% han var sin geistkige &lodstander langt randerlegen, twr dog siges med 'B'asRed, og ak han ansaa det hele for eam politisk Strid, hvori han straks Bunde gribe
Jacob Eilancisoans Kamp for ICirbaeretten. 2
'/n
b11 Bovstridige og brutale JiaghnidIer, ~ l s e s hans Ma~idliisger. D e t B r e v , hvori han slatirner alle Erkeblsgens M z n d ri1 inden fjorten Dage at give 5bode og aflatage Ed %il ham, hvis de ikke vil fortabe deres Gods og i Fremtiden tjene ham som andre Bander, taler er titvelydigt S p r o g . Der Ban her kun v,gore Tale o m Herrernzend og andre til denne Iilasse horende (mi- lites ac alii betegner efter middelalderlig Sprogbrlmg en Hel- hed, hvor rm~ilites frernhzres som det mest kara&i;terisesende Led,), som er r Erkeblspens Ed, men som -ved Trudsel sna Beravelse af Gods og Xedsxtlelse i WondestantHen skal hvinges fiJ a l lade Erkcbispen i StiBiliesn og gau o ~ e i t 3
Kongens Parti: at Trudselen delvis bas frugtet, kan amppe betvivlies.
At Erkebiskspen og d e LO PrxBater, Biskspcrne i
Roskilde og Odense, som siod frofast ved hans Side, under den f ~ i g e n d e Tids Edvikling I L ~ h e l a1
1-58
har sagt Siotte hos Ibsi-mgens politiske Fjender, er sikkert nok; men der er ingen Grund til Forargelse her-over. Kongen vilde ilaki lade Stilden gaa ti8 pavelig hfgsrelse, og Przlateride selv besad Englinsomhelst materielle Alagtmidler; de maathe gare, som H4ayena altid havde gjaa& i Kampen inod Kejseren, soge S t d t ehos Folk, des af po!itiske Grande var Kongens JLodstanderec B r o r farlig Erliebiskopen anses for a t Y Z S ~ , viser HBongerrs halslcsse B<up med FcvnqslIngen 1259, hvorom man med ei bekendt Ord lian sige, ar det ikke blot var eio Forbrydelse, men hvad v z r r e uar en D~x~azhed; - aefi Bom til at koste ham Livet. At han er ryddet af Cqjen paa den Maade, som Rygtet fortalte, er sandsynligt nok, nnen bevbs'r er det aldrig 64euen: men heller ikke over denne Forbrydelse er der no-
gen virkelig Grand til Forargelse.
Ran
Inan i den II-kele Strid tale oral S d r : ~ r g e , maa del gzlde Ser, da den clanske l<is-Ise kar stedt i en SEft~atbon, h i w ~ det gaBdt dens Exisrens,81 Erkelrispeaas F;iengsSing Ipso facto :-saaatte medaare Interdie% over Landet og Exconasa~gsi~icalh af Kongen og
hans medskg-]dige er en Selvfalge; det fulgte ikke blot af ("En
af Paven saadf~stede VejBeconstitulion men ogsaa af aEanin- de;Egs Bestemmelser I den caaaoniske Ret, som tog dlrekie
Sigte paa FzngsBirig ab P r d a t e r l. Herom kan Iáongesa ikke have vzeret rivideosde, og hans Brev iikl Roski%de Capiiel kan
Itun opfattes som et bevidst Forsog paa at Inomme udenom Kirkerettens klare Ord ved at fremctPI1e Erkebiskopen som en farlig Person b a d e for Riget og Kirken. Retsligt set Enavde den eneste rigtige Freingangsmcaade i saa Tllf~eide siaeret a% anklage PrdaBen for Paven, ikke a% putte ham
E
Faei-ngsel, da Kongen ikke besad en saadaaa Politimyndighed over Kirkens ledende Mcend. Kongens Fcerd er ganske ana- log med B<ejser Frederik II's, da han sagte a% appellere til Cardinalerne ved at fremstille Paven som Forbryder mod Kirken, men det er scerdeles karakteristisk, at den kloge Hohermstaufer aldrig greb til det fortvivlede Skridt at lzgge
Haand paa den hellige Faders Person, lag ome.endt at P a ~ e n netop sggte at give det Bidseende af9 at han stadig truedes af denne Fare fra Kejserens Side.
Den riilagtfulde B~alle, som Pave Aleksander udsteder I Xnagni i Begyndelseti af J u n i ', kunde for saa vidt ikke fa- nogen praktisk Falge, da Kongen da var d ~ d og Erkebispen sa-f I Frilaed, inden Bullen naaede Danmark, men desi viser med al ensli;ellg H<larhed den kirkelige Opfattelse og den prakliske Fremgangsmaade, Straffen var ligesaa sikker, som Forbrydelsen var evident, og %atae sententiae medfarte Ex-
"ecretaI. e. I I de restitut. spol. II, k 3 e r eii almindelig holdt Bestem- melse om Restitiihion og Satisfaction for Trold mod I r r e l a t e r ; af srcrlig Inte- resse for Forstaaelcen af PavebiiiEein oan Jacobs Fcci~gsliiig e r et Deeretal o m T'rerdiein af eit Ed, d e r u n d e r saadanale ForE~oid Lialx aftvinmges en geistPig. Cap. 2 % d e jurejur. II, 24, som opriridelig e r en Beiile af' Pnnoeentius III til Erliebiskapen af Sapoli.
p . 32. Rainaldo Conti, som Pare hiel<sander bed, nnedeiis h a n e n d n u var Bisliop af Ostia, var ganske vist ikke dela strerke Mand, som Bullen giver I n d t r y k af, men d e r r a r e n d n u F o l k ved Ciirien, som forstod a t slibe blarnke og s k a r p e TTaalaen, o y l z r t som de v a r i I~inocericius %Ir's Skole. Alel<sarider skildres soni fredelig og doveri, og h a n s Valg arar fooregaaet 1 Napoli u n d e r Paniken straks efter Innocencius Dod, d a Kong Alanfreds Sejre havde op- slirremt alle Gemytter. Overfor Sydifaliens hoheanstaufiske Iionge fortsatte ve: deniae Pave Forgzngererms Politik men svagt og vaklende, og h a n udret- tede i sit m e r e e n d selisaarige Papat i n t e t i deisme Sag, d e r d a r a r Pavesto- lens vigtigste Opgave.
Jacob Erlanrlsoi~s Kamp for Iiisiterette~i.
277
esm~nrinlcatiolz og Iiiterdict, 1nea-a Paven beltrzfter d e c al-mindelige Regel fos det foseliggesi.de TiBfzldep Rette~ls ud- pmgede cas~ristiske Karakter medforer, a i det fastslaaes, ôiE
den givne casu$ e r klar og ikke aabner Abulighed for Bort- fortolkriing.
IV,
De ISkagep~nnkker, der er o~erieveret fra Kong Eriks hlinderaarighed og uts~ivIsoint formuleret af en af de jyske Biskoper. der stod paa kongelig Side, har i '%'Brkelfghedeim ikke synderligt med de Qclrkeretlige S p ~ r g s m a a l at gsre, men drejer sig nzslea~ gasmsbe om Przlaternes Stilling 1 deri poh- tiske Strid, som var caa overordentlig farlig for Kongekaa~sei; de Pamnktei- af retslig Xatur, som nzvnes, er Gentagelser fe.a de garnle Klager l,
At dea e f t e r b a n d e n ganske var gaaeL Politik i Sagen, ses af den Yending. dela tager, da den franske Gardinal Jacques Pantalon 1266 havde besteget Pareslolen som
Ur-
banus W. At haas ligesom Pave Aleksander sasuaiede de store Forgzwgeres Overbkik over den almindelige kirkepolitiske SituatPora, er le% forklarligt ud fra de Hvzrv, hvori h a n tid- ligere Irar bleven anvendt; iovrhgt var han en lidet betydelig Mand og % ~ a n s Ophajelse paa den helkage Stol en 'Tklf~ldig- hed',
Det lykkedes den danske Konges Udsending BiskopTyge af Awbtas at bibringe Corlen nogle ejendornsaaeiige
Fo-
restjiliniger o m Kirkeforholdene i Dannaark, og ZBesaPtake~ h%ev en R z k k e Breve, hvori Paven tager Kongens Parti, ognavnlig en Tordenskrivelse kil Erkebiskop Jacob, der med "1. 56 ff.
De otte Cardilialer: s o m rsu alene ridgjorde det YreIIIge ColIegiurn, valgte e f t e r flere Maaneders Kiv og Vaklen den frans1r.e Y'r:~Pai, d e r hi6til havde arp-
ret P a t r i a r k af ,Teriisalem, men t i l f ~ i d i g o p h o l d t sig i Italien. B'ed haris Valg unden-stregedes d e t Maa9 a t knleklre Staufesmagteii, som havde en natnrlig Fjende i den franske Konge, og Ciirierls Politik gik a t t e r ud paa at skille Iiejserere fra Enrropas a n d r e Fyrster. Det var Pave Urban, d e r indkaldte %Carl af A~ijou, d e r gjorde fortrinlig BclddeEQemeste, men hlev I'arestolen en meget besvzerlig F o r b u n d s f z ? l e .
hele sin hadske Tone ildeligt nok rober, hvorfra den er in- spireret. Her kunde man tale om Rettens Fordrejelse, naar Paven iaadleder med Henvisning ti%, at ErRcebislsopen er jaom- anen i almirideiigt s ~ i d t Rygte for at odelzgge den danske Kirke j. Biskop Syge af Aarhus opnaaede L Rom den Ind-
vieise af P a ~ e n , som ELlrkebis1;open ikke vilde tilstaa ham,
og liom 1 det hele i de n-rmeste h a r til at spille en stor Rolle indealfor det danske %<leres!, da ErSsebBskopen og de to Bisper i Roskilde og Odense maaate forlade Landet. Mest
kendt er
HR.
Toge fra sin Strid med Om %<loster, hvor hans hele F z r d stiller laarms Karakter i et ikke just heldigt Lys. Del er n q p e for meget sagt, at desine 3falmd var en Ephi-altec overfor Kirkens Sag og bcerer et stort Ansvar for den fsIgende Tids uZy6;;kelige P,'deriBling. Ha-or Britisk man end Bzser Esordium 6a-e Iras~~les FremstilElnag, og huor ~1BPigt man end indrammer dens Partiskhed, Ban man I%ake m r e i Tvivl om, paa ha.i%ken Side Retten Tarm
Heldigvis dsde rigtignok Pave Urban tallerede 1264 og Efterfalgere1i blev efter fire >laaneders Sedisvacants atter en Reprzsentani for det franske Parti, Erkebiskopen af Xar- bosane Guide Le Gros Fa%eodi, en af Kaa-l af Xnjous Cr~der-
saatter. Han var %idet slcikket %il at styre IálrBen 4 dens vanskelige StESllng, anen han val- meget kyndig H e a ~ ~ o n i s k
Ret, og dette er Grunden -til, at Saan
isg
anderledes paa den danske Sag end Forgzngeren, CEemeras IB' havde oprindelig et uhildet Syn paa den danske KirBestrlG; med ham i n t m - der den i en helt ny Phase, idet Cardiazal Gtaido, CardEnaP- presbyter af S, Lore~szo Pn Lucina, sendes som Legaf til Danmark for a t eiladerssge Forholdene og skifte Kel ~neblemParterne i den Strid, som trods Ban og Iwterdict ikke syn-
tes al ville tage nogen Ende! hied Rette har Paludan Miil- ler gjort opit_azr8cssm paa, a% denne Sendelse viser, a% man
nu 3 Ronn tillagde Striden alvorlig Betydaning.
Om Cardiraalen ved vi i~zbet andet end, $\.ad a.i k a n
Y p. 61ir 1 9 ff, og det der a i i f ~ a t a Becretal.
