Artikulations og Konstruktionsanalyse (ASK)

Artikulationsanalysen er som databehandlingsredskab benævnt ASK, dækkende over analysen af de data, der relateres til Artiku- lationsStrukturen og Konstruktionsdiskursen (ASK).

Artikulationsstrukturen (AS) indeholder i sagens natur også sproglige konstruktioner og udsagn, da sproget i sig selv er en grundlæggende konstruktion, men i artikulationsstrukturen spores den dybere afledning af et givent udsagn. Derfor vil nogle diskurser, ved en analyse af dets strukturelle mulighedsbetingelser, give en erkendelse af de strukturer, der betinger den sociale og diskursive praksis, og mekanisk vil dens intransitivitet emergere som en sandsynlig intransitiv ontologisk væren, uafhængig af individets eksistens.

Konstruktionsdiskurser som udtryk for en konstrueret social praksis (KD) er til stede, når artikulationsstrukturen som meka- nisme aktiverer sproget og generaliserer et fænomen eller giver indsigt i en konkret social praksis. KD er konstruerede og søger at indfange den mening og det sprog der omgiver og er i et felt.

Ovenstående skematiske overblik i figur 1 fører frem til føl- gende analysemodel:

De tre første ASK-spørgsmål er konkret tekstanalyse, som skal udlejre diskursens basiskomponenter, sproglige udsagn og hævdelser: Hvad er underliggende præmisser i argumentationen,

hvad er formidlet af antagelser, og hvilke forhold ligger implicit i argumentation som uformidlet viden og uformidlede antagelser?

Det sidste og fjerde spørgsmål i artikulationsanalysen (ASK) fungerer som en analyse af, hvorledes diskursens generende mekanismer er aktualiseret i forholdet mellem den intransitive og transitive dimension, og hvorvidt det er muligt, at centrale begreber udtrykker en dybere betingende struktur.

Dette gøres med henblik på at undersøge diskursens ontologiske status, så der kan tilvejebringes et dybere indblik i de analyserede fænomener.

Dette fjerde spørgsmål anvendes, når alle data er analyseret, med henblik på at kunne foretage en samlet analyse af empirien.

Med kritisk realisme som videnskabsteoretisk position tilveje- bringes et dybere fundament for en diskursanalyse af de policy- tekster, som former aktørernes virkelighed.

De fire analysespørgsmål er nødvendige og til sammen tils- trækkelige i analysen af de anvendte datas ontologiske status og epistemiske indhold.

Samtidig bidrager de fire spørgsmål med den analytiske indsigt og fortolkning, som er nødvendig for at kunne besvare afhandling- ens forskningsspørgsmål. Ligesom de fire analysespørgsmål også kan afdække de meningskonnotationer, som eksisterer mellem afhandlingens teori om kompetence og dannelse, oplevelse og erfaring, samt det formidlede læringssyn i den pædagogik, der findes i policyen om livslang læring og livslang vejledning.

ASK’s fire analysespørgsmål, der indeholder spørgsmål til analyse af diskurs og praksis på et realistisk (objektivt) funda- ment, er19_:

1. Hvordan argumenteres indholdet i teksten for feltets aktører? Analysen af, hvilke meninger der er til stede i teksten. Hvilke præmisser skal være til stede for at motivere tekstens rationale?

2. Hvordan repræsenteres diskursens problematikker og

rationaler? Hvorledes fremstilles tekstens rationaler og pro-

blemstillinger henimod en særlig løsning, og hvad er implicitte forståelser i teksten?

3. Hvilke sociale strukturer og aktører understøtter problemstil-

lingerne og løsningerne og anerkender derved diskursen?

Hvilke aktører understøtter tekstens rationaler og løsninger?

4. Hvorledes aktualiseres diskursernes genererende mekanisme? Som samlede systematiske forhold, der fremkommer via retroduktion og abstraktion som værende betingende for diskursernes præmisser og konklusioner (nødvendighedskri- tieriet) relateret til en ontologisk struktur?

De første tre spørgsmål er udviklet med baggrund i poststruktu- rel teori om diskursanalyse, da de udmærker sig ved at fungere som tekstnære analyseredskaber, der kan analysere både del og helhed, hvor et tekstfragments indhold analyseres som værende udtryk for en afgrænset mikrostruktur, der refererer til en bredere konstruktionsdiskurs.

Derved sikres en diskursfortolkning som er adækvat med den kontekst, den er læst i: en hermeneutisk del og helhed, hvor dis- kursen vil være den helhed, tekstfragmentet relateres til, og delen selve fragmentets mikroanalytiske genstandsfelt.

Med henblik på at sikre en dybere analyse end et ’postdefineret’ felt, foretages også en kritisk realistisk analyse af den poststruk- turelle konstruktionsdiskurs med henblik på at afdække, hvilke eventuelle realistiske forhold, der virker som en betingende artikulationsstruktur.

Til denne analyse anvendes det understående spørgsmål og vil være en samlende analyse, af afhandlingens behandlede data med afsæt i ASK 4.

Første del af diskursanalysen vil da designere de udtalte og

uudtalte antagelser om læring og pædagogik, der ligger til grund for de relevante policypapers udformning.

Motivet er at identificere den underliggende problemstilling, som ikke fremkommer i formuleringen af problemet, som netop ved at være re-præsenteret af afsenderen er fortolket imod en særlig ”løsning”. Her vil ASK-spørgsmålene 1 og 2 være brugbare.

Dernæst vil diskursanalysen have som mål analogt med Bachhis

(2009) termer at få den ’stille viden ’ frem i forbindelse med både tekstfragmentets indhold og for at afdække, hvilke aktører der understøtter diskursen. I denne analyse vil ASK-spørgsmål 3 give en forståelse af disse forhold.

Med ASK-analysen fremgår det, at det er en særlig måde at konstruere et problem på, og dermed den underliggende antagelse om en særlig problemløsning.

Formålet er at kunne lave fortolkninger af diskurserne, som ikke har en ren cirkulær tilgang. En vis cirkularitet kan normalt ikke undgås, når man anvender diskursanalyse som tekstanalyse, da netop selve diskursanalysen også er epistemologisk konstrueret som værende en metodediskurs, der analyserer et postdefineret

og konstrueret felt. Samt det helt basale forhold, at de sproglige

En cirkularitet, som forsøges brudt med ASK-spørgsmål 4, denne samlende, sidste del af analysen, vil være at undersøge, hvilken ontologisk status diskurserne har. Hvordan er de intransi- tive mekanismer genereret? Det gøres for netop at kunne analysere de dybere mekaniske betingelser for policyens (magt)sprog og effekt.

Anvendtes udelukkende ASK-spørgsmålene 1 til 3 ville der alene opnås en analyse af sproget og de sociale re-præsentationer, som de fremkommer i konstruktionsdiskurser og feltpraksisser.

Med alle fire ASK-spørgsmål er det muligt både at analysere et felts sociale praksis via dets re-præsentation, som den fremstår i en diskurs, og muligt at kunne få en ontologisk indsigt i, hvilke strukturer der objektivt betinger de sociale repræsentationer, der er gældende for et felt og et udsagn.

Hensigten er at sikre en konsistens i analysen og skelne mellem, hvad der en realistisk strukturel betingelse, og hvad disse afsted- kommer af konstruerede strukturer og diskurser, der former et

felts sprog og sociale praksis.

I næste kapitel analyseres empirien med ASK-spørgsmålene. Empirien er de udvalgte policyer og rapporter fra både FN, OECD, EU, Norge, Sverige og Danmark.