Indledning til den konkrete databehandling analysen

På et makroniveau vil afhandlingens empiri være styret af oven- stående guideline for databehandling, analogt med begreberne

abduktion, retroduktion og abstraktion. Denne sammenfattende

analyse ekspanderer de konkrete mikroanalyser af de formelle policyer, tekstfragmenter og informelledokumenter (informel: ikkestyrende policy), så et konklusivt og fortolkende overblik fremstår over betingelserne for teksterne og deres afledte effekter.

Med denne mikroanalyse er det muligt at forklare problemets underliggende præmis og dernæst begynde at fortolke og forstå årsagen til disse underliggende præmisser.

Det er i denne senere makrofortolkning, mikroanalysernes del- konklusioner bliver abstraheret og vil blive underkastet en retro-

duktion. At udvikle fortolkningen videre fra Bacchis poststruktu- ralisme hen mod realismen har den epistemiske begrundelse, at afhandlingen grundlæggende søger efter generende mekanismer. Som belyst tidligere, vil der ved en ren poststrukturel analyse kunne spores en effekt af strukturerne, hvilket for denne afhand- ling også er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt. Strukturernes genererende mekanisme vil kunne undersøges og analyseres, når der er foretaget tilstrækkelige empiriske analyser af dataene på mikroniveau. Denne analyse gæres via ASK 4.

I analysen via ASK 1, 2 og 3 er det derfor de konkrete policyers mikroniveau, der analyseres som diskurs, udledt deduktivt og ind- holdet analyseret, nedbrudt og fortolket i relation til konteksten via ASK. Som tidligere nævnt, er disse første tre spørgsmål udviklet mod en realistisk optik med tydelig inspiration fra Bacchis (2009) spørgsmål til poststrukturel magtanalyse. Diskursens formationer og argumenter bliver derved indrammet deduktivt og analyseret via ASK- spørgsmålene for at kunne foretage en fortolkning af de formidlede rationaler og de implicitte forståelser og meninger, som er gældende for policyen.

Første skridt i dataanalysen er som nævnt at fortolke doku- mentet. Hertil er ASK- spørgsmålene 1, 2, og 3 tilstrækkelige, da analysen endnu kun bevæger sig på et mikroniveau. Denne analyse har stærke konnotationer til poststrukturalismen og er ikke den endelige makroanalyse.

Men som forklaret i afsnittet ”Metodeovervejelser – En analy- sediskussion”, er der mere viden og dybere indsigter at udlede og fortolke, når poststrukturalismen (i Bacchis forståelse) kombine- res med Faircloughs realisme og udvides med en kritisk realistisk erkendelsesoptik.

I denne fortolkende mikroanalyse af teksterne anvendes de første tre ASK- spørgsmål, og for alle spørgsmålene gælder, at der foretages en bredere analyse af, hvilke konsekvenser der kan udledes af tekstens begrebsanvendelse og forståelse, og hvorledes tekstens centrale begrebers rationaler fremstår komparativt med beslægtede begreber, som er udeladt i teksten.

Selve tekstfragmenterne bliver, når de er et fragment fra en styrende policy eller en officiel rapport, opsat i en syllogisme. Denne logiske opsætning gør det muligt at analysere selve argu- mentationen i det udvalgte tekstfragment, så det spores, hvorledes de faktiske præmisser kan føres hen til konklusionen.

Som det vil fremgå af dataanalysen, kan der være forskel på, hvorledes et forhold argumenteres retorisk med henblik på dets motiverende budskab, og hvad der faktisk er præmissernes indhold.

I selve dataanalysen anvendes de første tre ASK-spørgsmål og det sidste ASK i den samlede analyse af data.

Skal man fortolke og forstå policytekster, hvor det ikke er den direkte oversatte forklaring af en policyteksts betydning, man skal analysere, men at der er et bagvedliggende dybere spørgsmål der skal stilles, nemlig: hvad er problemet, som det præsenteres? (Bacchi 2009), medfører denne analyse, at man skal gå bag om teksterne for at forstå, hvad den dybereliggende årsag er til tek- stens centrale begreber og dokumentets fremkomst. En policytekst skaber med sin indkredsning og præcise adressering af et forhold rent faktisk en problematik, som anviser en opfølgende handling. Det har den konsekvens, at når man ser på et konkret politisk forhold, som til eksempel i de bekendtgørelser og andre policyer med betydning for det danske vejledningsfelt er, kan man se, med Bacchis ord (2009, 1), at: ”… if you look at a specific policy, you

can see it understands the ”problem” to be a particular sort of ”problem””.

Policytekster skaber derfor også aktivt problemstillinger, mere end blot at reagere på problemer. Det er ikke i sig selv et problem ifølge Bacchi, men derimod mere et spørgsmål om, at sådan laver man politik.

Pointen er nærmere, hvad er den dybereliggende årsag til udformningen af en policytekst, og dernæst: Hvad er den under- forståede løsning og problemet? Måden, en policytekst re-præ-

senterer et problem på, udløser tilknyttede løsningsmodeller. Da

problemet som en sproglig og diskursiv re-præsentation netop er en konstruktion og skabt i en særlig kontekst og kontekstforstå- else. Eller formuleret med Bacchi (2009, 3): “ … it is equally true to say looking at what is proposed as a policy intervention will reveal how the issue is being thought about”. På analysens mik- roniveau er målet, afledt af afhandlingens formål om komparativ begrebsanalyse af dannelse og kompetence, at identificere den underliggende problemstilling og antagelse, som ikke fremkom- mer i re-præsentationen af policyens formuleringer, som netop ved at være re-præsenteret af afsenderen er fortolket mod en særlig løsning.

I en kritisk, realistisk optik er denne poststrukturalistiske analyse af diskursen betragtet som en transitiv sproglig kon- struktion, konstruktionsdiskursen. Og dette er analyseret qua ASK-spørgsmålene 1, 2 og 3, som analyserer tekstens relation til sin diskursive formation. ASK 4 er en kritisk realistisk analyse af de intransitive, emergerende betingelser, diskursformationens artikulationsstruktur.

Ved fortolkningen af policyteksten forstås, hvorfor problemet er repræsenteret som det er: Hvad er antagelser i politikudform-

ningen? Hvad betragtes som sandheder? Og hvilke forhold er der ikke sat spørgsmålstegn ved?(Bacchi 2009)

Det, der på overfladen virker som sund fornuft, common sense, skal efterprøves for at kunne identificere afsenderens budskab, de underliggende antagelser og den anviste præmis i løsningen. I denne del af analysen er målet at gå dybere ned i kulturelle forståelser og repræsentationer, der omgiver et pædagogisk (vej- lednings-) felt, for at forstå de værdier, som kendetegner opfat- telserne hos feltets aktører.

For vejledningsfeltet i Danmark er begrebet governmentality aktuelt. Begrebet dækker over, at der er særlige mønstre, som anviser, hvordan man i feltet tænker over og ser på særlige pro- blematikker, altså særlige politiske rationaler, som ligger til grund for en særlig udformning af politikken, som den fremstår i et felts diskurs. Tilknyttet governmentality er der en særlig diskurs, som netop baserer sig på feltets rationale, som det kommer til udtryk i værdierne og antagelserne. Kort sagt: Hvad giver mening i et felt? Diskursanalysen af policyteksterne har to ben: 1) at afdække de underliggende antagelser ved måden, et problem repræsenteres på, og 2) en analyse af, hvor der er ’”stilhed’ i problematiseringen? (Bacchi 2009).

Mikroanalysen vil for nærværende analyse være at afdække, hvilke eksplicitte og implicitte antagelser, der ligger til grund for at indrette det danske vejledningsfelt under livslang læring, som det fremstår. En yderligere pointe vil være at få den, med Bachhis (2009) termer, stille viden frem. Det kunne være viden om implicitte antagelser om læring, kompetenceforståelse og -tilegnel- sesamt geografisk herkomsts betydning for vilje til og eventuelt valg af uddannelse – et forhold, som sjældent bliver løst alene ved vejledning rettet mod de med særlige behov.

Men underlagt mikroanalysen fremgår det, at det er en særlig måde at konstruere et problem på og dermed den underliggende antagelse om en særlig løsning. Man bliver blind på en særlig måde, og den blindhed kan spores i policyteksterne. Bacchi for- mulerer det på følgende måde (2009, 91):

There is no suggestion of conspiracy in this kind of analysis. Rather, a form of social unconscious operating at the level of management of population … provides the backdrop to understanding how we are governed through the categories of ”risk” of ”excess” and of responsible use”. The pervasiveness of this tendency to individualise ”social problems”.

Denne behandling af data er analyseteknikken af centrale love og bekendtgørelser for Danmark, Sverige og Norge. Relevante policyrapporter analyseres, hvor der er relevans for diskursen, vel vidende at policyrapporter ikke er beslutningsdokumenter, men dog udtryk for et magtsprog og dermed en beslutningsdiskurs, der

former et felts rationaler og logikker.

For bevare et skarpt sigte på afhandlingens sammenfatning af empiri og dens fortolkninger sættes i det understående først den politiske scene, hvor EU policyen om livslang læring og dets kom- petencesprog, og den efterfølgende livslang vejledning opstilles.

Herefter foretages en analyse af de respektive lande, startende med Danmark, så Sverige, for til sidst at analysere Norge, for at vise rækkevidden af EU-resolutionerne.

Fokus for alle ASK-fortolkninger på mikroniveauet er, hvorledes kompetence og læring som betegnere bliver anvendt. Dog er afsæt- tet i afsnit 5.0, EU-policyer om livslang læring. Denne fremstilling påviser, hvorledes der er en faktisk virkelighed, hvorved strukturer

betinger landes love som værende afledt af livslang læring. Afsnit 5.0. er følgelig ikke den endelige retroduktive sammenfatning, men en introduktion til datakontekst.

2.11. Formal logik og kategoriseringer

Generelt gælder, at de udvalgte dokumentuddrag skematisk bliver kategoriseret med den originale ordlyd i venstre side, opsat som en deduktiv syllogisme i højre side og analyseret og fortolket efter- følgende. Tekstanalysen baseres på de tre første ASK-spørgsmål med henblik på at kunne:

1. analysere, hvilke præmisser der er til stede i teksten, for at kunne forstå meningen i argumentets konklusion,

2. undersøge, hvordan tekstens tekstens bud på en løsning af dokumentets problematiseringer i syllogismen fremstilles; hvilke ’sandheder ’ tages for givet i teksten, hvilket fremkom- mer ved en abduktiv teksbehandling qua en nedbrydning af præmisserne for argumentationen, og

3. undersøge, hvilke aktører der understøtter tekstens rationaler og løsninger, i dens begreber.

Argumentets deduktive logik er syllogisk begrundet og forbundet med de argumentmarkører (Collin, Sandøe, Stefansen 1992), som binder udsagnet sammen til et argument, hvormed præmisserne kan henføres til argumentets konklusion.

Dette er en ren teknisk manøvre og siger som sådan intet om argumentets indholdsmæssige sandhedsværdi.

Argumentmarkører er ikke altid tydelige i en argumentation, men kan ligge implicit som komponenter, der forbinder forskel- lige udsagn med hinanden i en afledt konklusion til et samlet argument. Det kan være ord som da, når, hvis, så, hvorfor m.fl.

Formal logisk analyse (Lemon 1965) af dokumenters hævdelser og påstande er et redskab, som tjener til at afsondre de centrale argumentationer, som er til stede i det omfangsrige tekstkompleks, som udgør afhandlingens data.

Derved er det muligt at sondre mellem antagelser, hævdelser, platheder, implicitte forudsætninger og egentlige argumenter.

Logisk tekstanalyse er en straightforeward metode som et anvendt redskab og tjener det formål at kunne analysere, hvordan præmissernes sandhed overføres til konklusionen i tekstfragmen- terne, og dermed vurdere, om konklusionen er sand i betydningen afledt af de foregående præmisser. Det vil sige sandt i argumentets indre logiske form som argument.

Omvendt, hvis konklusionen er falsk, vil præmisserne ligeledes være falske i selve argumentet, eller der kan være foretaget et formuleringsgreb, som fører frem til en forkert konklusion, der ikke kan udledes af præmisserne (Lemon 1965, 2):

The basic connection between soundness or unsoundness of an argument and the truth or falsity of the consistent propo- sitions is the following: an argument cannot be sound if its premisses are all true and its conclusion false. A necessary condition of sound reasoning is that from truths only truths follow.

Det ville til eksempel være absurd i en lovgivning om vejledning, hvor lovgivningens argument er, at alle skal have en kompeten- cegivende uddannelse, og at vejledning er midlet til dette mål, samtidig at hævde, at der argumenteres for, at vejledningen ikke bevirker, at flere får en uddannelse.

I så fald vil præmissen om, at alle skal have en uddannelse, stå uberørt og kan stadig være gyldig, men konklusionen og dermed selve argumentet vil være falsk.

Den formallogiske analyse af dokumenterne er deduktiv og fungerer ved en analyse af en hævdelse om noget, og at dette

noget medfører et særligt forhold. Understående er to til lejlighe-

den konstruerede argumentationseksempler:

Præmis 1

Præmis 2 Konklusion

(p1): For at sikre, at alle EU-borgere udvikler deres kompetencer hele livet, som livslang læring, skal der tilbydes livslang vejledning. (p2): Livslang vejledning tilbydes og eksiste- rer institutionelt i alle EU-lande.

(k): Alle EU-borgere, som modtager vejledning livet igennem, udvikler deres kompetencer. Præmis 1

Præmis 2 Konklusion

(p1): Hvis alle skal have en uddannelse, skal de modtage vejledning.

(p2): Alle modtager vejledning. (k): Alle får en uddannelse. Den logiske formel

er: (p1) P (p2) Q→ Q (k) P

Figur 2.

Bemærkes skal, at en stringent logisk opbygning af et argument ikke garanterer, at argumentet er gyldigt i betydningen ind- holdsmæssig sand.

Som nævnt kan konklusionen simpelthen være falsk og præmis- serne gyldige, ligesom selve argumentets indhold, det, argumentet udsiger noget om, kan være empirisk nonsens.

Den empiriske analyse og indholdsmæssige afprøvning af argu- menterne foretages qua induktion, abduktion og retroduktion, og i den samlede konklusive analyse med ASK-spørgsmålet 4.

Logisk er det validt at hævde, at noget, et udsagn, er formelt sandt, alene fordi argumentets logiske struktur er konsistent, jf. tidligere eksempel med lov om vejledning.

I kombinationen med den logiske analyse af diskursens argu- menter anvendes ASK-spørgsmålene.

Med logikken og syllogismen anvendt som et redskab til at deducere argumenterne i de udvalgte dokumentfragmenter tyde- liggøres det, hvilken iboende logik og hvilke rationaler der ligger implicit i den forståelse, argumentet fremfører.

Logikken tilvejebringer en diskursiv klarhed og synlighed om diskursernes præmisser på et mikroniveau, der samlet kan analy- seres på et makroniveau via ASK 4.