1. INTRODUKTION
1.8. Struktur for afhandlingen
Kritisk realisme og den anvendte metode har en del vægt i det kommende kapitel. Et af afhandlingens foki er også en analyse af, hvorvidt livslang læring udgør en betingende struktur og ikke blot er et socialt konstrueret, flydende felt.
Med baggrund i det forskningsfelt, der er tegnet op i det fore- gående, får doktorafhandlingen da fire hovedfelter.
I kapitel 1 fremføres formålet med afhandlingen og hvilken
teori og metode der anvendes, ligesom centrale begreber defineres og analyseres. Hvorfor er forskningen i uddannelsespolitiske ved- tagelser relevant, og hvilket formål tjener den? Forskningen kan bidrage til, at de, som er beskæftiget med uddannelse og læring, kan finde viden til selv at blive refleksivt skarpe på de strukturer,
der former uddannelses- og vejledningsdiskursen, og de begreber, som knytter sig hertil, samt fremvise, hvorfor den nordiske vejled- ning i Sverige, Danmark og Norge som case er relevant at hjem- føre og analysere. Casen giver et empirisk fundament for at vise, hvordan kompetenceudvikling tænkes som politik, og hvordan begrebers semantik og praktiske brug skaber en virkelighed, vi er underlagt i relation til læring og uddannelse; in casu kompeten- cetænkningen i livslang læring og livslang vejledning.
De centrale begreber – kompetence og dannelse – analyseres i tilgrænsende kontekster. Begrebsklarhed er en forskningsmæssig og analytisk nødvendighed og virker som fundamentet for den videre undersøgelse af de dokumenter, der udgør afhandlingens empiri. Begreberne dannelse og kompetence vil blive analyseret og diskuteret komparativt med begreberne om livslang læring og livslang vejledning. Dette gøres med henblik på at give et solidt fundament for fortolkning, således at der kan fastholdes rimelige fortolkninger af policyteksterne og policyrapporterne.
Disse begreber vil da fungere som fikspunkter for analysen i den anvendte empiri for de tre skandinaviske lande, hvor Norge er særlig interessant som værende et ikke-EU-land og alligevel med et stærkt fokus på livslang vejledning.
Dette gøres også for at udvikle en overførbar metode, som kan anvendes generelt i en analyse af uddannelsespolitiske tekster og deres praktiske implikationer. Vægten lægges på en europæisk dannelses- og uddannelsestradition.
I kapitel 2 udfoldes metoden som afhandlingens data analyseres
igennem, og de overvejelser der ligger bag forskningsdesignet med den kritiske realisme som erkendelsesoptik. Den hierarkiske sond- ring mellem dybdestruktur og diskurser tilvejebringer en mulig-
hed, hvorved data kan behandles som et udslag af betingende mekanismer, der er afledt af en dybere læringsstruktur.
Og i disse intransitive strukturer fluktuerer diskurserne som transitive konstruktioner, der i deres logiske form er strukturelt betingede, men emergerer som aktualiseringer, hvorved de kan analyseres ved abduktion fra en artikulationsbetingende struk- tur, hvor alle centrale begreber ikke med nødvendighed er logisk
kausale som direkte afledninger af strukturelt betingede udsagn,
men der kan foretages en sandsynlig slutning, da begreberne kor- relerer til en dybere struktur.
For at kunne udsondre centrale argumenter i de anvendte doku- menter anvendes logik som teknisk redskab. Herved kan diskur- sens samlede udtryk adskilles fra de konkrete argumenter, der motiverer en policy. Der sondres da mellem selve diskursens sprog og kontekst og diskursens konkrete argumenter. Dette opnås ved anvendelsen af de udviklede dataanalytiske ASK-spørgsmål. Disse
anvendes i kapitel 3 og 4.
I kapitel 3 fremføres analysen af de supranationale policyer og
rapporter, ogi kapitel 4 analysen af, hvorledes man i de skandi- naviske lande har implementeret livslang læring- og vejledning.
Dette gøres qua en basal argumentationsstruktur, hvor præmis- serne skal overføres til konklusionen. Herved udstiller afhand- lingen helt centrale argumentationer, der analyseres som centrale for motivationen for livslang læring og livslang vejledning.
I kapitel 3 og 4 analyseres de relevante policytekster som et
udtryk for en diskurs beskrevet qua tekster og argumenter, der er
betinget af en struktur, og som igen former og virker tilbage på
strukturer, men med en kritisk realistisk erkendelsesoptik. Her vil der være tale om et omfattende tekstkompleks bestå- ende af politisk vedtagne reformer, vedtagne policypapers samt
et forskningsbaseret litteraturstudium. Formålet er at finde ud af, hvad der allerede vides på området, hvad der er tilgrænsende forskning, og hvor der er nye vinkler, både for at finde og analy- sere de policytekster, som har relevans for området i en europæisk kontekst med særligt fokus på Skandinavien og for kunne foretage deduktive analyser af teksterne og følgelig foretage fortolkninger af policyens konsekvenser i det pædagogiske felt.
Denne analyse vil være empirifortolkning og vil være opdelt som selvstændige analyser af livslang læring og livslang vejledning for hvert af de tre skandinaviske lande. Dette er den konkrete praksis og virkelighed, som er gældende i de skandinaviske lande, som en analyse af kompetencebegrebet og læringsforståelsen samt den tilknyttede anvendelse for de pædagogiske felter.
I kapitel 5 opsamles den samlede analyse og der konkluderes med baggrund i dataanalysen i kapitel 6.
Der gøres her en samlet analyse af empirien og den for feltet omgivende diskurs i de tre landesammenholdt med de suprana- tionale dokumenter.
Dette har til formål at kunne fremvise, hvordan læring tænkes og spores som diskurs i pædagogikken med vejledningen som den pædagogiske praksis, og hvordan det har betydning for måden vores forståelser og anvendelser begrebsliggøres på. Herunder hvordan kompetence i bredeste forstand formes af diskurser, og fremstår som en pædagogisk praksis. Og ikke mindst lighederne og forskellene imellem Norge, Sverige og Danmark. Og endelig hvordan den i en mere konkret kontekst får betydning for vores forståelse og anvendelse af de for pædagogikken så centrale begreber som kompetence og dannelse, og hvordan det i sidste ende får en effekt på måden, hvorpå vi tilrettelægger lærings- og vejledningsforløb.
Designet for afhandlingen har således tre niveauer, som tilsam- men udgør afhandlingens struktur:
1. Teori: Er bagtæppet, som rammer scenen ind ved hjælp af dannelsesteorier, kompetenceforståelser og praktiske udlæg- ninger af policyer i relevante kontekster.
2. Metode: Medierer mellem teorien og genstandsfeltets data, som analyseres rent teknisk som i beskrevet nedenfor i niveau 3. Den kritiske realisme fungerer ved sondringen mellem det intransitive og transitive i diskursanalysen af afhand- lingens data, ved forholdet mellem artikulationsstruktur og
konstruktionsdiskurser.
3. Teknik: Det optikum, som er dokumenternes logiske filter som giver diskursens indhold dets status som argument. De deduktive argumenter analyseres siden induktivt, med henblik på at kunne slutte til et mere generelt billede af diskursens indhold. Abduktionen foretages af de deduktive og induktive forhold, dataanalysen har påvist, og er en kreativ genfortolk-
ning. Herved kan der da påvises et generelt mekanisk mønster.
Den sidste tekniske databehandling er den retroduktive metode, hvorved de transfaktuelle betingelser analyseres, det er både de aktualiserede og ikke-aktualiserede mekanismer, der betinger overfladefænomenerne i åbne systemer.