I Danmark var der i perioden før førtidspensionsreformen i 2003 en stigning i antallet af nytilkendelser af mellemste og højeste førtidspension, mens der var et fald i antallet af nytilkendelser af de almindelige førtidspensioner (særlige alderspensioner).
Med førtidspensionsreformen kan der kun nytilkendes en form for før-tidspension. Den nye førtidspension tilkendes personer med en varigt nedsat arbejdsevne af et sådant omfang, at personen ikke kan blive selvforsørgende gennem beskæftigelse på almindelige vilkår eller i fleksjob. Antallet af nytil-kendelser i 2006 og 2007 i tabel 6.18 omfatter således alle tilnytil-kendelser af den nye førtidspension. Stigningen i antallet af nytilkendelser frem til 2005 hæn-ger således sammen med at alle nytilkendelser af førtidspensionister nu med-tages her. Fra 2006 til 2007 har der været et fald i antallet af nytilkendelser af førtidspension, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med kommunalrefor-men.
På Færøerne er der ikke sket væsentlige lovmæssige ændringer, der har haft indflydelse på antallet af nytilkendelser.
I Finland har der været et fald i antallet af førtidspensionsmodtagere. Antallet af førtidspensionister i Island bliver ved med at stige selvom der har været fald i nytilgangen siden 2003. Forklaringen på faldet i nytilgangen kan være opstramning i reglerne af tilkendelse af førtidspension samt ændringer på arbejdsmarked i form af mindre arbejdsløshed.
Både i Norge og Sverige er der sket opstramninger i reglerne for tilkendelse af førtidspension, I Norge har der været en stigning i nytilgangen. I Sverige har der været et stigende antal tilkendelser næsten hele perioden igennem.
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
Tabel 6.18 Modtagere af førtidspension og nytilgang af førtidspensionister efter køn 1995-2007
Danmark1) Færøerne2) Finland Island3) Norge4) Sverige5)
K M K M K M K M K M K M 1995 Modtagere 83.871 82.166 .. .. 144.156 165.348 5.769 4.250 132.900 103.401 223.163 185.413 Nytilgang 5.087 5.941 .. .. .. .. 723 502 13.299 12.006 20.565 18.639 Nytilgang i pct. af be-folkningen i den beretti-gede alder 0,3 0,3 .. .. .. .. 0,9 0,6 1,0 0,9 0,8 0,7 2000 Modtagere 83.367 81.426 753 603 129.247 147.022 6.108 4.172 160.413 119.160 248.216 189.727 Nytilgang 4.237 4.332 97 126 11.691 13.004 801 378 16.150 13.529 27.934 21.303 Nytilgang i pct. af be-folkningen i den beretti-gede alder 0,2 0,2 0,8 0,8 0,7 0,8 0,9 0,4 1,3 1,0 1,1 0,8 2006
}
Modtagere 104.728 93.896 1.394 125.507 141.876 8.217 5.293188.925 138.893 331.416 223.481 Nytilgang 7.536 6.736 142 13.274 13.941 437 243 17.477 14.090 27.815 20.361 Nytilgang i pct. af be-folkningen i den beretti-gede alder 0,4 0,4 0,5 0,8 0,8 0,5 0,2 1,4 1,0 1,0 0,7 2007}
Modtagere 102.875 91.348 1.381 128.061 143.563 .. .. 192.811 140.733 330.322 221.424 Nytilgang 6.354 5.548 117 13.810 14.377 .. .. 18.288 13.896 27.367 20.316 Nytilgang i pct. af be-folkningen i den beretti-gede alder 0,4 0,3 0,4 0,8 0,8 .. .. 1,4 1,0 1,0 0,7Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.
1 Antal modtagere er i denne tabel opgjort primo året; i de øvrige pensionstabeller er antallet opgjort ultimo året.
2 Omfatter også modtagere af laveste førtidspension som hører til under særlige alderspensio-ner.
3 Pensionsalder 16-66 år. 4 Pensionsalder 18-67 år.
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
Figur 6.10 Pensionister der modtager førtidspension i form af grund-/mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension i pct. af befolk-ningen 16/18-64 år 1995-20071) 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 0 3 6 9 12 15 Kvinder Procent 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 0 3 6 9 12 15 Mænd Procent
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
1 Tallene for Danmark indeholder ikke alle førtidspensionister. Der er ikke medregnet mod-tagere af almindelig og forhøjet førtidspension. Hvis alle modmod-tagere var medtaget vil ande-len i figuren være knap 7.
I tabel 6.18 og figur 6.10 er de danske tal inkl. førtidspensionister efter de nye regler som følge af førtidspensionsreformen fra 2003. I Sverige erstatter aktivitets – og sygeydelsen førtidspensionen fra og med 2003. Nye ydelser gives til personer i alderen 19-64 år.
Revalidering
Personer, hvis erhvervsevne er nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsa-ger, kan få hjælp til uddannelse, optræning og omskoling, når det anses for påkrævet af hensyn til personens fremtidige muligheder for at klare sig selv og forsørge sin familie. Der kan også ydes hjælp til særlige udgifter, der føl-ger af uddannelsen. Uddannelse kan bestå i optræning eller oplæring på det almindelige arbejdsmarked. Hjælpen ydes i form af løn eller løntilskud. En-delig kan der ydes særskilt hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsredska-ber og til iværksættelse af selvstændig virksomhed.
I Danmark ydes hjælpen i form af en fast revalideringsydelse, som svarer til dagpengemaksimum. Udbetalingen af revalideringsydelsen forudsætter, at
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
tales indtil erhvervsplanen er gennemført, normalt dog højst i 5 år. For unge under 25 år udgør revalideringsydelsen det halve. Med henblik på at fast-holde og integrere de svagere grupper på arbejdsmarkedet er der fra 1999 sket en styrkelse af den virksomhedsrettede revalidering.
På Færøerne udbetales revalideringsydelse når det anses for påkrævet af hensyn til en persons risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Revali-deringsydelsen hører under loven om offentlig forsorg, og ydelsen er nor-malt behovsprøvet.
I Finland er revalideringsdagpenge som betales fra Folkpensionsanstalten af samme størrelse som sygedagpengene. Dagpengenes størrelse fra ulykkes- og trafikforsikringerne samt fra arbejdspensionsanstalterne er normalt af den samme størrelse som man skulle have haft i samme periode.
I Island udbetales en revalideringsydelse, når den tilskadekomne ikke læn-gere har ret til syge- eller arbejdsskadedagpenge. Som regel kan ydelsen højst oppebæres i 12 måneder eller indtil der er truffet beslutning om den funkti-onshæmmedes fremtid. Ydelsen svarer til invalidepensionen og tildeles efter de samme kriterier. Ydelsen kan aldrig udbetales i mere end 18 måneder. Al-le, der modtager revalideringsydelse, skal gennemgå undersøgelser og be-handlinger i den tid, ydelsen modtages.
Siden 1. januar 2000 har socialforsikringen udbetalt en revalideringsydelse til personer der har risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet på grund af syg-dom eller ulykker. Der er i Island især mange sociale institutioner, der tilbyder job til personer i revalidering. I øjeblikket forsøger man at samle aktiviteterne på dette område hvor formålet er at forstærke den arbejdsrelaterede revalidering.
I Norge kan der gives to forskellige slags ydelser til revalidender. Det ene gives i tilknytning til medicinsk revalidering. Denne ydelse gives til personer der har opbrugt sin sygedagpengeret, men hvor arbejdsevnen forsat er ned-sat med mindst 50 pct. For at have ret til denne ydelse må modtageren være under aktiv behandling med udsigt til forbedring af arbejdsevnen. Den an-den ydelse er knyttet til erhvervsmæssig revalidering (yrkesrettet attføring). Ydelsen gives i forbindelse med tiltag som anses for nødvendig og hensigts-mæssig for at modtageren kan gennemføre et revalideringsforløb for at blive i stand til at skaffe sig eller bibeholde et arbejde. Eksempler på revalidering (attføringstiltak) kan være skolegang, arbejdstræning, løntilskud m.v. Begge ydelser er kort tids ydelser og beregnes ud fra pensionsgivende indtægt, ud-betalt det sidste år, eller som et gennemsnit af de sidste tre år før arbejdsev-nen blev nedsat med mindst 50 pct. Begge ydelser udgør op til 66 pct. af be-regningsgrundlaget op til 6 gange svarende til 400.872 NOK 1.maj 2007.
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
valtes af arbejds- og velfærdsetaten. Selve revalideringen, både den medicin-ske og den erhvervsmæssige, kan foregå som et samarbejde mellem blandt andet sundhedsvæsenet, arbejdsmyndigheder og socialforsikringsmyndighe-derne.
I Sverige gives der i forbindelse med revalidering en række erstatninger og ydelser. I forbindelse med revalidering kan der blandt andet gives en revali-deringsydelse og særlige ydelser i stedet for sygedagpenge. Revaliderings-ydelsen gives da til personer som deltager i erhvervsrettet revalidering og de særlige ydelser skal dække udgifterne som der er ved revalideringen som for eksempel rejser. De erhvervsrettede revalideringsforanstaltninger som kan bli-ve aktuelle er eksempelvis arbejdstræning, udredning bli-ved et arbejdsmarkedsin-stitut og uddannelse.
Tabel 6.19 Personer som har modtaget revalideringsydelse i løbet af året og pr. december 2007
Danmark1) Færøerne Finland2) Norge3) Sverige4)
Personer som har modtaget revalideringsydelse i løbet af året
Kvinder 16.558 143 63.351 54.157 25.021 Mænd 8.490 98 41.975 47.047 11.404 I alt 25.048 241 105.326 101.204 36.425
Personer som modtog revalide-ringsydelse pr. december 2007
Kvinder 9.999 65 20.167 37.591 7.373 Mænd 4.903 37 14.960 30.822 3.572 I alt 14.902 102 35.127 68.413 10.945
1 Grundlaget for statistikken er ændret fra 2007, hvorfor tallene ikke kan sammenlignes di-rekte med tidligere år.
2 Omfatter revalideringsdagpenge og services som udbetales fra Folkpensionsanstalten. 3 Personer der kun har modtaget erhvervsrettet revalideringsydelser.
4 Omfatter kun personer med revalideringsydelse. Personer som modtager særlige ydelser kan ikke opgøres. Personer som modtog revalideringsydelse 31. december 2007.
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
Arbejdsskadeserstatninger
I alle nordiske lande modtager personer, som har været udsat for en arbejds-skade enten sygedagpenge eller en ydelse, som svarer til disse ved midlerti-digt tab af erhvervsevne. Ved langvarigt eller permanent tab af erhvervsevne udbetales der førtidspension eller en ydelse, som kan sidestilles med denne.
Ved arbejdsskade forstås ulykkestilfælde på arbejdet og erhvervsbetinget sygdom, som forårsager midlertidigt eller permanent tab af arbejdsevne.
I alle landene er der etableret obligatoriske arbejdsskadeforsikringer, men efter lidt forskellige regelsæt. Fra arbejdsskadeforsikringen udbetales der me-nerstatninger samt erstatning for den tabte arbejdsevne, enten i form af én-gangsydelser eller som månedlige ydelser. Normalt dækker arbejdsskadefor-sikringen også udgifter til behandlinger, som ikke er dækket af den alminde-lige sygeforsikring.
I Danmark ydes der erstatning for tabt erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har nedsat arbejdsevnen med mindst 15 pct. Der ydes desuden et engangs-beløb, hvis méngraden er 5 pct. og derover. Kompensationen beregnes ud fra 80 pct. af den tilskadekomnes hidtidige årsindtægt.
På Færøerne ydes der invaliditetserstatning, hvis arbejdsskaden har forringet den tilskadekomnes erhvervsevne med 5 pct. eller derover. Kompensationen beregnes som hovedregel ud fra 2/3 af fiskeres garanterede mindsteløn.
I Finland har man ret til pension, hvis arbejdsevnen er reduceret med mindst 10 pct. Den pension som udbetales til en person som er helt uar-bejdsdygtig udgør 85 pct. af tidligere arbejdsindkomst. Til en delvis (partiel) arbejdsudygtig arbejdstager, udbetales der en del af den fulde pension som svarer til nedgangen i erhvervsevnen. Erstatningsniveauet for pension på grund af ulykker falder til 70 pct. af arbejdsindkomsten når den pågældende fylder 65 år. Ulykkespensionen til en delvis uarbejdsdygtig reduceres tilsva-rende når den pågældende fylder 65 år.
I Island er det retten til løn under sygdom (fravær på grund af en ulykke) som har den største betydning for den skadelidte. Men for personer som ikke har ret til løn eller når den periode hvor man kan modtage løn er ophørt, mod-tager de pågældende dagpenge fra den almene arbejdsskadeforsikring. Denne ydelse er et fast beløb som er uafhængig af den løn man havde da ulykken ind-traf. Ydelsen betales normalt ikke i mere end 52 uger.
I Norge kan der opnås invalidepension, hvis en erhvervsskade eller ar-bejdsulykke nedsætter arbejdsevnen med 30 pct., hvor der normalt kræves 50 pct. nedsættelse af arbejdsevnen for at få tildelt invalidepension. Der
tilde-ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
I Sverige ydes der erstatning, i form af livrenter, såfremt arbejdsevnen er varigt nedsat med mindst en femtendedel (6,6 pct.). Livrenten beregnes normalt på grundlag af den forsikredes sygedagpengeberettigede indkomst.