I alle de nordiske lande kan personer med svære handicap få økonomisk hjælp til personlig assistance og hjælp til den daglige livsførelse.
I Danmark kan personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og støtte til de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer om ugen, vælge at få et kon-tant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Kommunen kan også yde tilskud til dækning af udgifter til ansættelse af hjælpere til pleje, overvåg-ning og ledsagelse af personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psy-kisk funktionsevne, som har et aktivitetsniveau, fx i forbindelse med erhvervs-arbejde, der gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Ca. 2.100 per-soner var omfattet af disse ordninger med ansættelse af hjælpere i 2007.
Derudover kan kommunen yde 15 timers ledsagelse om måneden til per-soner under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. Personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. år, bevarer denne ret efter det fyldte 67. år. Kommunen kan desuden yde hjælp i form af en særlig kontaktperson til per-soner, der er døvblinde, og sørge for tilbud om støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser. I 2007 var ca. 9.700 personer omfattet af disse ledsage- og kontaktpersonordninger.
På Færøerne har børnepasningsbehovet hos familier med handicappede børn, hvis behov ikke kan dækkes i de almindelige daginstitutioner, været løst ved ansættelse af personlige støttepersoner. Støttepersonerne har samti-dig bl.a. en aflastningsopgave i forhold til familien og dækker derfor et mere omfattende behov end det en traditionel daginstitution kan tilbyde.
Personer mellem 18 og 66 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne kan få tilkendt personlig hjælp og støtte. Målsætningen er, at den dicappede skal have mulighed for at leve et selvstændigt og aktivt liv. Den han-dicappede og støttepersonen fastlægger i fællesskab en formålssætning med støtten, og som beskriver en handlingsplan mht. indholdet i støttetimerne.
I Finland kan kommunerne fremme en svært handicappet persons livsfø-relse i eget hjem ved at give et økonomisk tilskud til at aflønne personlige hjælpere. Tilskuddet er tiltænkt svært funktionshæmmede der i stor ud-strækning har behov for andres hjælp i dagliglivets forhold. Behovet for hjælp og støtte skal fastlægges af en læge og hvis nødvendigt desuden af en anden ansat i social- og sundhedsvæsenet. I 2007 var 5.034 personer omfat-tet af ordningen.
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
I Island kan der også tilkendes personlig hjælp med dagliglivets funktio-ner. Det er muligt for den funktionshæmmede selv at ansætte en personlig hjælper og derved påtage sig arbejdsgiveransvaret for hjælperen.
Der kan desuden gives personlig hjælp til personer der har behov for at bryde en social isolation. Endelig kan familier med funktionshæmmede børn modtage aflastning af en anden familie der passer barnet/børnene, alminde-ligvis en til to weekender om måneden.
I Norge skal alle kommuner tilbyde en ordning med brugerstyret personlig assistance. Antallet af timer for en sådan assistance afgøres ud fra den enkeltes behov for hjælp. Det som præger ordningen er at modtageren af hjælpen fun-gerer som arbejdsleder for hjælperen, og/eller arbejdsgiver og derved påtager sig et større ansvar for organiseringen og indholdet i hjælpen i forhold til egne behov. Siden 1994 er der givet tilskud til kommunerne for at stimulere sådan-ne ordninger. Det er kommusådan-nersådan-ne der beslutter om ydelsen skal gives som brugersyret personlig assistance eller en kommunalt organiseret ydelse. Staten dækker 85 procent af kommunernes udgifter. For de der ikke ønsker hjælpen på denne måde, er det kommunes ansvar at tilbyde hjælpen i en anden form som for eksempel hjemmehjælp eller støttekontakt. Antallet af timer afgøres ud fra den enkeltes behov. Desuden findes en ordning med funktionsassistenter for funktionshæmmede i arbejde. Disse skal give praktisk bistand, i arbejdsti-den, til personer der er stærkt bevægelseshæmmede, og er ledet af modtage-ren. Målsætningen er at svært bevægelseshæmmede skal have mulighed for at forblive i normalt arbejde og gør det muligt med et normalt arbejde for de der ikke tidligere har været på arbejdsmarkedet.
I Sverige har personer ret til personlig assistance hvis de på grund af stort varigt funktionsbesvær har behov for hjælp med den personlige hygiejne, mål-tider, påklædning eller kommunikation med andre (såkaldte grundlæggende behov). Der kan også ydes hjælp for andre behov til livsførelse, hvis de ikke kan tilgodeses på anden måde. I begrebet personlig assistance forudsættes det at det skal være en personlig støtte der giver den funktionshæmmede øgede muligheder for et selvstændigt liv. Hjælp og støtte skal være tilgængelig på for-skellige tider af døgnet og tilbydes af et begrænset antal personer. Personlig as-sistance gives i form af støtte fra en personlig assistent eller i form af økono-misk tilskud til at ansætte en sådan assistent. Kommunerne dækker udgifterne for op til 20 timers hjælp pr. uge. Hvis der er behov for mere end 20 timers hjælp pr. uge dækker staten udgifterne for de timer der overstiger 20. I 2005 var der ca. 16.500 personer der modtog personlig assistance.
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
Revalidering
I alle lande findes der særlige institutioner til optræning, arbejdsprøvning og omskoling af funktionshæmmede og andre erhvervshæmmede. Der er end-videre indrettet beskyttede værksteder for funktionshæmmede, som ikke kan fastholde beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked.
I Danmark har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for optræning, arbejdsprøvning, beskyttet beskæftigelse m.v. på revalideringsinstitutioner og beskyttede værksteder. Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen har desuden mulighed for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob og skånejob med løntilskud. Fleksjob gives til personer, der ikke mod-tager social pension, mens skånejob gives til førtidspensionister. I slutningen af 2007 var 46.277 personer i fleksjob og 5.150 personer i skånejob.
Personer, som er visiteret til fleksjob og som er ledige, og personer, som bli-ver ledige efter ansættelse i et fleksjob, kan efter nærmere regler modtage ledig-hedsydelse. I slutningen af 2007 modtog 11.600 personer ledigledig-hedsydelse.
På Færøerne tilbydes personer med nedsat arbejdsevne at deltage i ar-bejdsprøvning, optræning, efteruddannelse, arbejde på beskyttede værkste-der m.v. på en revaliværkste-deringsinstitution. Revaliværkste-deringsinstitutionen tilbyværkste-der også kortere faglige uddannelser. Desuden kan personer med varige be-grænsninger i arbejdsevnen ligesom i Danmark ansættes hos private eller of-fentlige arbejdsgivere med løntilskud.
I Finland er offentlige sundhedsvæsen samt Folkepensionsanstalten der tilbyder størsteparten af den medicinske revalidering. Folkepensionsanstal-ten tilbyder også arbejdsprøvning. Arbejdspensionsanstalterne iværksætter revalidering for at forhindre, at en person bliver uarbejdsdygtig eller for at forbedre den pågældendes arbejds- og erhvervsevne, samt for at lette tilba-gegangen til arbejdslivet. Ulykkes og trafikforsikringen tilbyder desuden re-validering til deres egne klienter. Krigsveteraner kan også gennemgå revali-dering, hvor krigsinvalider tilbydes revalidering mindst hvert andet år.
I Island har funktionshæmmede blandt andet mulighed for optræning, undervisning, beskyttet beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked og på beskyttede værksteder. Det er sundhedsvæsenet som har ansvaret for den medicinske revalidering og hjælpemidler.
I Norge er det arbejds- og velfærdsetaten der har ansvaret når det gælder tiltag som skal forsøge at få de funktionshæmmede aktiveret på arbejdsmar-kedet. Målet med erhvervsrettet revalidering er at sætte helbredsmæssige ud-satte arbejdssøgere og arbejdstagere i stand til at få et arbejde på ordinære vilkår. Erhvervsrettet revalidering er baseret på oplæring, arbejdstræning og
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
ation efter specielle behov. Samtidigt er det muligt at låne forskellige tekni-ske hjælpemidler fra hjælpemiddelcentralerne. Desuden findes der også permanent beskyttede arbejdspladser. Der findes også såkaldte beskyttede værksteder for personer med nedsat arbejdsevne. Desuden kan personer med forskellige handicap få behandling og vejledning ved et antal optræ-ningsinstitutioner. Funktionshæmmede uden tilknytning til arbejdsmarkedet kan også låne hjælpemidler til gøremål i dagliglivet. Målet med erhvervsrettet revalidering er at sætte helbredsmæssige udsatte arbejdssøgere og arbejdsta-gere i stand til at få et arbejde på ordinære vilkår. Erhvervsrettet revalidering baseres på oplæring, arbejdstræning og rådgivning.
I Sverige har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for at deltage i forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger via arbejdsformidlingen. En person der på grund af et arbejdshandicap ikke kan få arbejde på det re-gulære arbejdsmarked kan gennem arbejdsformidlingen få ansættelse i et Samhallföretag. Ved rekruttering prioriteres personer med psykiske og intel-lektuelle arbejdshandicap samt personer med flere funktionsnedsættelser.
Støtteordninger og fritidsaktiviteter
I de nordiske lande tilbydes funktionshæmmede forskellige typer støtteordnin-ger og aktiverende foranstaltninstøtteordnin-ger i enten kommunalt eller privat regi. Udbud-det af service og aktiviteter varierer fra land til land og fra kommune til kom-mune. Der føres ingen sammenlignelig statistik, der kan belyse omfanget af denne indsats.
Støtteordninger tager navnlig sigte på, at funktionshæmmede kan forblive længst muligt i eget hjem. De enkelte serviceordninger indbefatter bl.a. ma-dudbringning, telefonkæder, eller alarmer der kan tilkalde hjælp, besøgsord-ning, fysio- og ergoterapi, hår- og fodpleje, havearbejde og snerydning. Desuden findes der ordninger med tøjvask og -reparation. Der er ikke cen-tralt fastsatte regler for betaling, men normalt opkræves der betaling for ma-dudbringning, fodpleje og havearbejde. I alle landene findes såkaldte dagfor-anstaltninger der henvender sig til forskellige målgrupper, eksempelvis per-soner med psykisk funktionsnedsættelse, for at give hjælp i form af revalide-ring, beskæftigelse og fællesskab.
Derudover findes befordringstjeneste, en trafikservice for ældre og funk-tionshæmmede personer, som har svært ved at benytte offentlige transport-midler eller i det hele taget at færdes på egen hånd.
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE