Sociale kontantydelser kan enten være skattefrie eller skattepligtige. I alle landene er det af stor betydning, om ydelserne er skattefrie eller skattepligti-ge, da beskatningsgraden er relativt høj. De beskattede kontantydelsers andel af samtlige kontantydelser er i de senere år vokset i alle fem lande. Der er dog væsentlige forskelle mellem landene. De største skattefrie kontantydelser gives til familier og børn. Andre sociale ydelser (socialhjælpen) er skatteplig-tige i Danmark og Island, men beskattes ikke i de øvrige nordiske lande. Bo-ligydelser er i følge ESSPROS-klassifikationen serviceydelser.
I Tabel 9.9 er medtaget beskatningsprocenterne inklusiv de sociale afgif-ter, for en enlig uden børn med en gennemsnitlig lønarbejders løn (AW100). Oplysningerne er hentet fra typetilfælde 0 og 0.1 til 0.6 (se bilag 1).
Når det gælder fødselsdagpengene drejer oplysningerne sig om en enlig uden andre børn end den nyfødte.
Tabellen illustrerer de forskelle der er mellem landene i beskatning både af løn og sociale ydelser. Island der generelt set har den laveste beskatning på lønindkomster, har stort set ingen skat på sociale ydelser. Tilsvarende findes der også i de øvrige lande en betydeligt lavere beskatning på flere af ydelser-ne, og især pensionerne. Tabellen giver ikke en uddybende forklaring på be-skatningens betydning for de sociale ydelser, men er med til at illustrere ef-fekten deraf.
DE SOCIALE UDGIFTER
I flere af de øvrige OECD lande bliver en væsentlig del af kontantydelser-ne ikke beskattet, eller der findes lempelige beskatningsregler for denkontantydelser-ne type af indkomster. Lavere sociale kontantydelser bliver på den måde kompense-ret gennem skattesystemet.
I adskillige lande gives der også skattelettelser af sociale årsager i stedet for direkte kontantydelser. For eksempel vil skattelettelser for børn modsvare børnetilskud.
I de nordiske lande er der meget få skattefradrag af sociale årsager. I tillæg til den direkte beskatning betaler modtagerne af sociale kontant-ydelser også indirekte skat gennem deres forbrug, hvor er der betydelige for-skelle mellem landene. Den traditionelle måde at belyse de sociale udgifter på, tager ikke hensyn til disse forskelle i beskatningen.
For at vurdere betydningen af disse forskelle har både OECD og EURO-STAT udviklet forskellige metoder til at opgøre de sociale udgifter netto.
OECD har allerede offentliggjort estimater for flere OECD lande (2006). I OECD´s beregninger af de sociale udgifter netto er både de direkte og indirekte skatter fratrukket de sociale udgifter. Tilsvarende er beregnede værdier af skattefradrag af sociale årsager lagt til. For at undgå dobbeltbe-regninger er de skattelettelser der gives ved en lavere beskatning, og derved allerede er indregnet, ikke medtaget.
Beregningen ser således ud:
Kilde: OECD (Adema 2005).
Der tilbagestår adskillelige metodiske og praktiske spørgsmål i forhold til be-regningerne af de sociale udgifter netto.
For eksempel er beregningen af den indirekte beskatning på forbruget af de sociale kontantydelser kun tilnærmelsesvise.
Resultatet af beregningerne viser imidlertid at der er betydelige begræns-ninger i den traditionelle opgørelse af sociale udgifter.
Resultatet af beregningerne, for udvalgte OECD lande ses i figur 9.2. På grund af at den indirekte skat er medtaget i beregningen af de sociale udgifter netto, er oplysningerne om BNP opgjort til faktorpriser. Den
nor-• Sociale udgifter
• Minus direkte skat og sociale afgifter der betales af sociale kontantydelser • Minus indirekte skat af modtagernes forbrug af de sociale kontantydelser • Plus værdien af de skattefradrag, der gives af sociale årsager
DE SOCIALE UDGIFTER
I alle de europæiske lande er de sociale udgifter netto mindre end i den traditionelle opgørelse af de sociale udgifter. Dog er der betydelige forskelle mellem de europæiske lande.
Figur 9.2 De sociale udgifter brutto og netto, 2003 i pct. af BNP til fak-torpriser
Danmark Finland Island Norge Sverige Tyskland UK Holland USA 0 5 10 15 20 25 30 35 40
Sociale udgifter, brutto Sociale udgifter, netto Pct.
Kilde: OECD (Social Expenditure Database (SOCX 2007), 1980-2003 (including net data for 2003)).
Tabel 9.9 Beskatningsprocenter af løn og sociale ydelser for en enlig AW 100 pct. 2007
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
DKK DKK EUR ISK NOK SEK Skat af: løn i pct. 37 41 31 27 29 28
Skat af dagpenge ved
graviditet og fødsel i pct. 31 41 31 26 26 30 Skat af dagpenge ved
arbejdsløshed i pct. 29 33 23 3 24 27 Skat af dagpenge
ved sygdom i pct. 31 36 26 .. 29 29 Skat af alderspension i pct. 28 9 26 9 16 29 Skat af førtidspension i pct. 30 12 23 .. 16 29 Skat af sociale ydelser til
ikke-forsikrede arbejdsløse i pct. 25 .. 19 1 .. 22
DE SOCIALE UDGIFTER
Tabel 9.10 Beskatning af kontantydelser 2006
Sociale udgifter, mio. KR/EUR Heraf kon-tantydelser, mio. KR/EUR Skattefrie kontant-ydelser i pct. af alle kon-tantydelser Skattepligtige kontant-ydelser i pct. af alle kon-tantydelser 1. 2. 3. 4. Danmark I. Familier og børn 61.020 24.429 64 36 II. Arbejdsløshed 33.459 31.824 - 100 III. Sygdom 100.163 16.046 - 100 IV. Ældre 175.806 145.759 1 99 V. Funktionshæmmede 69.228 48.043 16 84 VI. Efterlevende 133 1 - 100 VII. Boligydelser 11.217 - - -
VIII. Andre sociale ydelser 13.742 9.949 11 89
IX. Bogførte udgifter til
administration 12.856 - - - I alt I.-IX. 477.624 276.052 10 90 Finland I. Familier og børn 4.848 2.607 58 42 II. Arbejdsløshed 3.622 3.227 - 100 III. Sygdom 11.139 1.959 - 100 IV. Ældre 14.531 12.932 4 96 V. Funktionshæmmede 5.369 3.857 8 92 VI. Efterlevende 1.507 1.503 2 98 VII. Boligydelser 439 - - -
VIII. Andre sociale ydelser 950 497 97 3
IX. Bogførte udgifter til
administration 1.397 - - - I alt I.-IX. 43.802 26.583 10 90 Island I. Familier og børn 36.318 14.154 50 50 II. Arbejdsløshed 3.373 2.515 5 95 III. Sygdom 85.057 17.690 - 100 IV. Ældre 69.985 48.653 - 100 V. Funktionshæmmede 38.169 26.086 7 93 VI. Efterlevende 4.820 4.820 5 95 VII. Boligydelser 2.192 2.192 25 75
VIII. Andre sociale ydelser 4.572 2.067 - 100
IX. Bogførte udgifter til
administration 3.511 - - -
I alt I.-IX. 247.998 118.176 8 92
DE SOCIALE UDGIFTER Tabel 9.10 fortsat Sociale udgifter, mio. KR/EUR Heraf kon-tantydelser, mio. KR/EUR Skattefrie kontant-ydelser i pct. af alle kon-tantydelser Skattepligtige kontant-ydelser i pct. af alle kon-tantydelser 1. 2. 3. 4. Norge I. Familier og børn 59.156 30.588 58 42 II. Arbejdsløshed 8.437 6.870 - 100 III. Sygdom 155.788 50.930 - 100 IV. Ældre 142.912 105.750 - 100 V. Funktionshæmmede 90.149 74.492 4 96 VI. Efterlevende 5.591 5.478 - 100 VII. Boligydelser 3.020 - - -
VIII. Andre sociale ydelser 13.156 5.831 82 18
IX. Bogførte udgifter til
administration 8.890 - - - I alt I.-IX. 487.655 279.939 9 91 Sverige I. Familier og børn 85.420 45.233 57 43 II. Arbejdsløshed 47.819 40.263 - 100 III. Sygdom 226.247 48.765 - 100 IV. Ældre 331.667 259.191 - 100 V. Funktionshæmmede 129.970 75.929 2 99 VI. Efterlevende 18.072 18.072 - 100 VII. Boligydelser 15.008 - - -
VIII. Andre sociale ydelser 16.350 9.361 100 -
IX. Bogførte udgifter til
administration 19.327 - - -
I alt I.-IX. 889.880 496.814 6 94
Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.
METODE
Bilag 1
Metode
Denne rapport følger ESSPROS1-nomenklaturen i sin opbygning, afgræns-ning og definitioner. Den overordnede afgrænsafgræns-ning i Social tryghed i de nor-diske lande har dog tidligere været næsten identisk med den afgrænsning, EUROSTAT anvender.
Afgrænsning
Både i de tidligere udgaver af Social tryghed i de nordiske lande og i ES-SPROS bygger statistikken på, at den primært skal omfatte samtlige offentli-ge indkomstoverførsler og serviceforanstaltninoffentli-ger, som har til formål at sikre borgerne i visse, nærmere bestemte situationer og mod følgerne af visse ty-per sociale begivenheder. Endvidere indgår også ordninger, som er obligato-riske for større grupper som følge af kollektive aftaler eller overenskomster.
Statistikken vedrører de løbende driftsudgifter. Som hovedregel medtages investeringsudgifter og skattelettelser ikke.
Finansiering
Indtægter eller bidrag til finansiering af de sociale udgifter er fordelt på mid-ler, der stammer fra det offentlige, fra arbejdsgivere og fra forsikrede perso-ner eller husstande. Indtægterne anvendes til løbende udbetalinger i årets løb, men i visse tilfælde også til opbygning af fonde, som skal bidrage til at sikre fremtidige udbetalinger. Efter behov og regler dækker fondsmidler også løbende udbetalinger.
Afkast fra fonde i form af rente- og formueindtægter forekommer først og fremmest på pensionsområdet. Når der sker overførsler til fonde, og når fondsmidler er medgået til finansiering af de løbende sociale udgifter, angi-ves disse med nettobeløb i udgiftsstatistikken.
METODE
Ydelser fra det offentlige som kun er beregnet til egne ansatte betragtes som ydelser fra arbejdsgiver. Visse ydelser fra arbejdsgivere til egne ansatte, fx dagpenge i en vis del af sygeperioden, betragtes som værende finansieret af arbejdsgiver, selvom ydelserne i andre forbindelser betragtes som en del af de ansattes løn.
Borgernes egenbetaling (brugerbetaling) for sociale ydelser er ikke med-regnet i tabellerne over de sociale udgifter. Afkast af fast ejendom indgår som en del af finansieringen efter ESSPROS' opgørelsesmetode.
Specifikationer
Specifikationer af de enkelte udgiftsposter kan hentes her.
Administrationsudgifter
Administrationsudgifterne er i denne rapport anført i én samlet post. I prin-cippet er det kun udgifter til den direkte administration af de sociale udgifter som medtages. Det er dog ikke i alle tilfælde muligt at udskille administrati-onsudgifterne fra de øvrige løn- og driftsudgifter.
Fastprisberegninger
Ved omregning til faste priser er der anvendt konsumprisindekset, som hen-tes fra Nordisk Statistisk Årsbog.