I det følgende beskrives forskelle og ligheder i udgifterne til ældre, funktions-hæmmede og efterlevende. Hvis intet andet er nævnt, foretages sammenlig-ningen i KKP pr. capita.
De lave udgifter til serviceydelser til ældre i Finland skal dels ses i sam-menhæng med at en del af servicen til de ældre gives ved de finske sund-hedscentre og dels en relativ høj egenbetaling. Udgifterne i Danmark skyldes et meget højt niveau til hjælp til udførelse af dagliglivets funktioner.
De lave udgifter i Island skyldes blandt andet den høje beskæftigelsesgrad hos de ældre sammenlignet med de andre nordiske lande.
Når det gælder kontantydelser pr. capita til de funktionshæmmede anvender Norge mest hvilket skyldes at medicinsk revalidering medregnes, under revali-dering, hvilket i de øvrige lande er opført under sygdomme (inkluderet i syge-dagpengene). Når det gælder de efterlevende anvender Finland mest og Dan-mark mindst.
Ændringer i de sociale udgifter til ældre,
funktionshæmmede og efterlevende fra 2005 til 2006
I Danmark var der en stor stigning i udgifterne til folkepension på omkring 6 pct. som følge af den gradvise nedsættelse af pensionsalderen fra 67 til 65 år fra 1. juli 2004 til 1. juli 2006. Der har desuden været en betydelig stigning i
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
19.000 fra 2005 til 2006 og dermed et betydeligt fald i udgifterne. Dertil kommer et fald i udgifterne til de almindelige og forhøjet almindelige før-tidspensioner under særlige alderspensioner som følge af et fald i antallet af pensionister på 8.500 fra 2005 til 2006. Disse førtidspensioner er under ud-fasning som følge af førtidspensionsreformen fra 2003.
De samlede udgifter til højeste og mellemste førtidspension samt til den nye førtidspension efter reformen er steget lidt fra 2005 til 2006 trods et fald i antallet af førtidspensionister som følge af nedsættelsen af pensionsalderen. Udgiftsstigningen hænger sammen med en stigning i de gennemsnitlige ud-gifter pr. førtidspensionist. Der har endvidere været en stigning i udud-gifterne til pleje og omsorg mv. for både ældre og funktionshæmmede. Endelig har der været en stigning i udgifterne til indsatsen for personer med nedsat ar-bejdsevne, herunder personer i fleksjob.
På Færøerne steg udgifterne til ældre med 9,4 pct. fra 2005 til 2006. Stigningen i kontantydelser var 4,1 pct., som hovedsagelig skyldes en stig-ning i den gennemsnitligt udbetalte pension. Udgifterne til serviceydelser steg med 19,7 pct. En markant udvidelse af antallet af institutionsplaser til ældre har medført øgede driftsudgifter af institutioner.
Udgifter til kontantydelser til funktionshæmmede steg med 7,9 pct. Stig-ningen skyldes, at førtidspensionen blev reguleret med 4 pct., samtidig med et større antal førtidspensionister. Udgifter til serviceydelser var uforandret i forhold til 2005.
Der var store procentvise stigninger i udgifter til efterladte, men de sam-lede udgifter til efterladte er små, og mindre stigninger i udgifterne medfører store procentvise stigninger.
I Finland steg udgifterne til alderspension med 4,2 pct. da antallet af al-derspensionister steg med 24.345 personer og de nye pensionister fik en hø-jere pension end tidligere og alle tidligere arbejdspensioner blev forhøjet i 2006 med 2,2 pct. og grundpensionen med 1,7 pct. Antallet af personer med deltidspension faldt med 1.860 personer. Udgifter til service for de æl-dre steg med 4,4 pct.
Udgifterne til de funktionshæmmede var på det samme niveau i 2006 som i 2005 og antallet af førtidspensionister faldt med 2.045 personer. Stør-steparten af dette fald skyldes at aldersgrænsen for de individuelle førtids-pensioner blev skærpet. Derimod steg udgifterne til service for de funktions-hæmmede med 3,1 pct.
Udgifterne til efterlevende steg med 0,8 pct. Og antallet der modtog efter-levendepension steg med 881 personer mens der var et fald på 636 børn der modtog børnepension.
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
I Island steg udgifterne til ældre med 4,7 pct. fra 2005 målt i 2006 priser. Udgifter til alderspension steg med 4,4 pct. Trods faldet i udgifterne til grundpension på grund af faldende pensionsmodtagere, der kun modtager grundpension, så blev udgifterne til arbejdspension ved med at stige på grund af et højere lønniveau. Udgifterne til serviceydelser steg med 5,4 pct. målt i fa-ste priser og udgifterne til institutioner fa-steg med 5,8 pct. hvilket forklares med både øgede lønudgifter og service.
Udgifterne til funktionshæmmede steg med 7,9 pct. målt i faste priser, hvor udgifterne til serviceydelserne steg med 7,5 pct. og kontantydelser med 8,1 pct. Grundpensionen steg med 2,8 pct. og tillægspensionen om 22,1 pct. Stignin-gen af tillægspensionen skyldes både lønstigninger der resulterede i højere til-lægspension og af at antal fortidspensionister med tiltil-lægspension bliver ved at stige. Udgifterne til omsorg for de funktionshæmmede steg også hvilke forklares både af lønstigninger og større indsats til institutioner. Derimod falder udgifter-ne til efterlevende målt i faste priser idet pensioudgifter-ner til efterladte falder.
I Norge steg udgifterne til de ældre med 4,2 pct. målt i faste priser. Udgifterne til funktionshæmmede steg med 1,7 pct. mens udgifterne til de efterlevende faldt men 0,7 pct.
Stigning i udgifterne til de ældre skyldes stigning i udgifterne til alders-pension herunder især en stigning i udgifterne til tillægsalders-pension. Mens antal-let af modtagere af alderspension steg med 4.638 personer fra 2005 til 2006 steg antallet der modtog tillægspension 7.185 personer.
Udgifterne til førtidspension steg med 3,9 pct. og antallet af førtidspensi-onister steg med 3,9 pct. fra 313.552 i 2005 til 322.527 i 2006
Faldet i udgifterne til de efterlevende skyldes faldende pensionsudbetalin-ger. Der var 189 færre i 2006 end 2005, hvilket svarer til et fald på 0,8 pct.
I Sverige steg udgifterne til alderspensionister med 2,2 pct. hvilket skyldes et stigende antal alderspensionister.
Især er det udgifterne til pensionsudbetalinger der er steget, men der har også været en stigning i udgifterne til social service for de ældre især pleje og omsorg til de der bor i egen bolig.
Udgifterne til de funktionshæmmede steg med 1,4 pct. fra 2005 til 2006, hvor det især var serviceydelserne steg. Her var det både udgifterne til per-soner der bor i særligt indrettede boliger der steg ligesom der var en kraftig stigning i hjælpen til dagliglivets udførelse.
Udgifterne til de efterlevende som kun består af kontante ydelser var stort set uforandret fra 2005 til 2006.
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
Tabel 6.26 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydel-ser og kontantydel-service til ældre 2006
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
DKK DKK EUR ISK NOK SEK
Kontantydelser, mio. A. Alderspensioner 119.329 500 11.704 48.653 102.833 258.771 Heraf: a. Grund/mindstepension 77.246 449 1.760 20.942 40.381 32.145 b. Tillægs-/arbejdspension 7.642 - 9.622 27.711 50.299 165.971 c. Supplerende pension 34.440 37 322 - 11.939 60.655 B. Særlige alderspensioner 26.368 32 932 - 2.804 - C. Delpensioner 38 - 214 - 113 - D. Øvrigt 24 19 83 - - 420 Kontantydelser i alt 145.759 552 12.932 48.653 105.750 259.191 Serviceydelser, mio. A. Institutioner m.v. 1.676 211 672 19.409 19.926 48.551 B. Hjælp til udførelse af dagliglivsfunktioner 26.476 94 461 1.068 13.687 20.861 C. Øvrigt 1.895 20 466 855 3.549 3.064 Serviceydelser i alt 30.047 325 1.598 21.332 37.162 72.476 Udgifter i alt, mio. 175.806 877 14.531 69.985 142.912 331.667 Udgifter i pct. af BNP 10,7 7,4 8,7 6,0 6,6 11,4 Finansieret af (pct.) - Det offentlige 52,4 77,4 21,4 28,1 48,9 33,0 - Arbejdsgivere 24,3 12,6 63,3 54,0 31,0 45,5 - Forsikredes præmier og særskatter 23,3 10,0 15,3 17,9 20,0 21,5 Ændringer 2005-2006 i 2006-priser - Mio. 2.121 75 595 3.129 5.825 7.043 - Pct. 1,2 9,4 4,3 4,7 4,2 2,2
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
Tabel 6.27 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydelser og service til funktionshæmmede 2006
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
DKK DKK EUR ISK NOK SEK
Kontantydelser, mio. A. Førtidspensioner 28.530 176 3.300 25.862 52.770 70.713 Heraf: a. Grund-/mindstepension 28.530 176 781 17.832 22.755 14.577 b. Tillægs-/arbejdspension - - 2.506 8.031 25.487 47.636 c. Supplerende pension - - 13 - 4.528 8.500 B. Tilbagetrædelsespension
pga. nedsat arbejdsevne 4.901 10 112 - - -
C. Plejebidrag - - 76 - 3.091 3.564
D. Tilskud til økonomisk integration af funktions-hæmmede 11.342 - 94 - 18.398 1.652 E. Øvrigt 3.270 10 275 224 233 - Kontantydelser i alt 48.043 196 3.857 26.086 74.492 75.929 Serviceydelser, mio. A. Institutioner m.v. 9.902 108 166 5.482 800 16.742 B. Hjælp til udførelse af dagliglivsfunktioner 5.976 48 346 316 3.567 23.921 C. Revalidering 3.024 44 513 5.623 10.029 4.072 D. Øvrigt 2.283 47 486 662 1.260 9.306 Serviceydelser i alt 21.185 246 1.512 12.083 15.657 54.041 Udgifter i alt, mio. 69.228 442 5.369 38.169 90.149 129.970 Udgifter i pct. af BNP 4,2 3,7 3,2 3,3 4,2 4,5 Finansieret af (pct.) - Det offentlige 66,7 92,7 39,4 39,8 36,8 45,8 - Arbejdsgivere 8,3 5,1 45,8 48,8 37,7 53,0 - Forsikredes præmier og særskatter 25,0 2,2 14,7 11,4 25,4 1,2 Ændringer 2005-2006 i 2006-priser - Mio. 2.462 15 14 2.800 1.506 1.821 - Pct. 3,7 3,5 0,3 7,9 1,7 1,4
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
Tabel 6.28 Udgifter til og finansiering af ydelser til efterlevende 2006
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
DKK DKK EUR ISK NOK SEK
Kontantydelser, mio.
A. Pensioner til efterladte 1 19 1.466 4.745 5.397 18.072
Heraf:
a. Grund-/mindstepension - - 37 309 1.261 1.164 b. Tillægs-/arbejdspension - - 1.375 4.436 1.094 15.853
c. Supplerende pension 1 19 54 - 3.043 1.055
B. Ydelser ved dødsfald - - 37 75 70 -
C. Øvrigt - 2 43 - 12 - Kontantydelser i alt 1 21 1.503 4.820 5.478 18.072 Serviceydelser, mio. A. Begravelseshjælp 132 2 4 - 113 - B. Øvrigt - - - - - - Serviceydelser i alt 132 2 4 - 113 -
Udgifter i alt, mio. 133 23 1.507 4.820 5.591 18.072
Udgifter i pct. af BNP 0,0 0,2 0,9 0,4 0,3 0,6 Finansieret af (pct.) - Det offentlige 100,0 2,1 6,7 1,3 40,2 0,0 - Arbejdsgivere 0,0 65,2 73,1 70,2 40,7 97,6 - Forsikredes præmier og særskatter 0,0 32,6 20,2 28,4 19,1 2,4 Ændringer 2005-2006 i 2006-priser - Mio. -5 10 11 -1.189 -39 -114 - Pct. -3,4 84,0 0,8 -19,8 -0,7 -0,6
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
Tabel 6.29 Udgifter til kontantydelser til ældre, funktionshæmmede og ef-terlevende i KKP/capita og pr. pensionist 2006
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
Ældre
Kontantydelser pr. capita 2.574 1.097 2.066 1.338 2.019 2.660 Alderspension pr. pensionist 13.682 8.128 10.553 12.667 14.362 13.991 Serviceydelser pr. person
65 år og ældre 3.499 4.802 1.595 5.020 4.823 4.299 Samlede ydelser til ældre
pr. capita 3.105 1.745 2.321 1.924 2.728 3.404 Funktionshæmmede Kontantydelser pr. capita 848 390 616 717 1.422 779 Førtidspension pr. førtidspensionist 14.080 12.087 9.270 14.636 14.259 11.834 Serviceydelser pr. capita 374 489 242 332 299 555 Samlede ydelser til
funktions-hæmmede pr. capita 1.223 879 858 1.049 1.721 1.334
Efterlevende
I alt pr. capita 2 45 241 133 107 185
Egenbetaling
Egenbetaling for ophold på plejehjem, institutioner for ældre- og funktions-hæmmede og for hjemmehjælp foregår efter forskellige regelsæt i de nordi-ske lande.
Betingelserne for egenbetaling for ophold på plejehjem/alderdomshjem og institutioner for funktionshæmmede fastsættes centralt (statsligt) i Danmark, Færøerne, Finland, Island og Norge, men decentralt (kommunalt) i Sverige. I Danmark får beboere på plejehjem m.v. udbetalt pension og må heraf selv betale for de ydelser, de modtager som led i plejehjemsopholdet. Det drejer sig fx om husleje, kost, frisør og vask. Derimod skal de ikke betale for pleje og rengøring. Egenbetalingen skønnes at udgøre i størrelsesordenen 1,29 mia. DKK i 2006. Den varige hjemmehjælp er gratis. Derimod betales der for den midlertidige hjemmehjælp, afhængigt af indkomsten. Egenbeta-lingen udgjorde ca. 98 mio. DKK i 2007. EgenbetaEgenbeta-lingen til plejehjem og hjemmehjælp udgør til sammen 4 pct. af de samlede udgifter.
På Færøerne betaler beboere på plejehjem ingen husleje, men til gengæld er folkepensionen nedsat til 889 DKK pr. måned til dækning af personlige behov. Beboerne har således ingen udgifter til husleje, kost, frisør m.v. Pen-sionister, der har en indtægt udover pensionen (fx supplerende pensioner),
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
udgjorde egenbetalingen i 2007 2,3 pct. af de samlede udgifter. Egenbetalin-gen til hjemmehjælp er afhængig af husstandens indkomst. I 2007 udgjorde egenbetalingen 2,5 pct. af de samlede udgifter til hjemmehjælp.
I Finland er egenbetalingen for langtidspleje af ældre afhængig af patien-tens indtægt. Den kan højest udgøre 80 pct. af nettoindkomsten og til per-sonlig brug skal der være mindst 80 Euro per måned. I 2006 udgjorde egen-betalingen 17 pct. af de samlede udgifter. Egenegen-betalingen for hjemmehjælp er afhængig af husstandens indkomst. Egenbetalingen udgjorde ca. 15 pct. af de samlede udgifter til hjemmehjælp.
I Island betaler beboerne på plejehjemmet en del af opholdet på pleje-hjemmet hvis de har en arbejdspension over et vist niveau. Egenbetalingens andel af de samlede udgifter var ca. 3,3 pct. i 2005, mens egenbetalingen til hjemmehjælp udgjorde 9,7 pct. af kommunernes udgifter.
I Norge er egenbetalingen for institutionsophold afhængig af indtægten, og beregnes ud fra centralt fastsatte forskrifter. Egenbetalingen udgør op til 75 pct. af folketrygdens grundbeløb, fratrukket et fribeløb. Af indtægter over folketrygdens grundbeløb betales op til 85 pct. Egenbetaling i institutioner udgør lidt over 10 pct. af de samlede udgifter til driften af institutionen. Egenbetalingen for hjemmehjælp fastsættes af de enkelte kommuner men beløbet må ikke overstige de faktiske udgifter. Hvis indtægten er lav må egenbetalingen ikke overstige 150 NOK per måned. Desuden må der ikke kræves egenbetaling for den del som er personlig pleje og omsorg eller hjemmesygepleje.
I Sverige har kommunerne en stor frihed til selv at bestemme egenbetalin-gens størrelse inden for omsorgen for ældre og funktionshæmmede. Der findes også en maksimal egenbetaling inden for ældreomsorgen, men kommunerne har stor frihed til at sætte egenbetalingens størrelse inden for disse rammer.
BOLIGYDELSER
Kapitel 7
Boligydelser
Tabel 7.1 Udgifter til boligydelser i pct. af BNP i EU, Færøerne, Island og Norge 2005
Danmark 0,7 Cypern 0,4 Letland 0,1 Slovenien 0,0 Færøerne . Estland 0,0 Litauen 0,0 Spanien 0,2 Finland 0,3 Frankrig 0,8 Luxemburg 0,2 Storbritannien 1,5
Island 0,2 Grækenland 0,5 Malta 0,2 Tjekkiet 0,1
Norge 0,1 Holland 0,3 Polen 0,1 Tyskland 0,6
Sverige 0,6 Irland 0,5 Portugal .. Ungarn 0,5
Belgien 0,1 Italien 0,0 Slovakiet 0,0 Østrig 0,1 Anmærkning: Se Tabel 3.1.