Det er et fælles træk for de nordiske landes pensionssystemer, at alle borgere ved lov er garanteret et vist minimum at leve for ved overgangen til pension, den såkaldte mindstepension/grundpension. Dertil kommer lovfastsatte ar-bejds- eller tillægspensioner for de der har deltaget i arbejdslivet. Desuden findes der supplerende pensionsordninger indgået ved lov eller ved kollekti-ve aftaler. I alle landene findes desuden forskellige private
pensionsopspa-ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
Der kan ikke trækkes helt klare grænser mellem de tre pensionssystemer, navnlig ikke mellem tillægspensioner og supplerende pensioner.
Den nordiske statistik adskiller sig derved noget fra den europæiske stati-stik hvor grund- og tillægspension omtales samlet som den første søjle i pen-sionssystemer og de supplerende pensioner omtales som den anden søjle, mens de private pensioner, som ikke er medtaget i denne rapport, omtales som den tredje søjle i pensionssystemet.
I denne rapport behandles grundpensionerne i Danmark, Færøerne og Is-land samt den garanterede mindstepension i FinIs-land, Norge og Sverige un-der et. Ligeledes behandles tillægspensionerne og arbejdspensionerne unun-der et.
I Danmark og Island kan den lovfæstede grundpension falde bort hvis pensionisten har væsentlige andre indkomster over et vist niveau. For danske alderspensionister, indgår dog kun arbejdsindkomster i indtægtsgrundlaget for grundbeløbet.
På Færøerne kan den lovfæstede grundpension falde bort for invalidepensi-onister som følge af andre indkomster, mens alle over 67 år er garanteret lov-fæstet grundpension uanset anden indkomst. Personer, der bor på plejehjem, modtager dog en særlig nedsat pension til dækning af særlige behov.
I Finland og Sverige er der vedtaget reformer der betyder at grund/arbejds- og tillægspension udgør en helhed.
I stedet for todelingen mellem grundpension og tillægspension er alle uanset deres tilknytning til arbejdsmarkedet garanteret en mindstepension. De personer der gennem beskæftigelse selv har optjent tilstrækkeligt tillægs-pension/arbejdspension får ikke den garanterede mindstepension. Selvom dette grundprincip er ens i det finske og svenske system er pensionssyste-merne opbygget vidt forskelligt.
I Finland er arbejdspensionen den vigtigste del af pensionssystemet idet 80 pct. af pensionsudgifterne stammer fra arbejdspensionerne. Folkepensio-nen er helt afhængig af arbejdspensioFolkepensio-nens størrelse. Der gives ikke grund-pension hvis arbejdsgrund-pensionen overstiger ca. 1.035 EUR pr. måned i 2006 og ca.1.075 EUR per måden i 2007.
I Norge er alle uanset tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet garanteret en mindste pension. For at modtage pension ud over dette må man gennem deltagelse i arbejdslivet have oparbejdet en tilstrækkelig tillægspension.
Tillægspensionssystemet er stadigvæk uændret i Danmark, Island og Norge mens de supplerende pensionsordninger fortsat er gældende i alle de nordiske lande.
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
I Danmark er tillægspensionen alene afhængig af bidragsperiodens læng-de og beskæftigelsens omfang, mens læng-den i læng-de øvrige lanlæng-de er afhængig af indtjeningstid og arbejdsindkomstens størrelse.
På Færøerne finansieres og administreres tillægspensionssystemet af par-terne på arbejdsmarkedet, men denne del af pensionen er solidarisk, og alle over 67 år får udbetalt det samme beløb. I princippet har det samme virk-ning som folkepensionens grundbeløb og derfor behandles den i publikatio-nen som en grundpension.
Indkomsterstattende ydelser, som ikke er pensioner, er pensionsgivende i nogle lande i forhold til tillægspension/arbejdspension, og i andre kun i visse tilfælde.
I Danmark kan folkepensionister og førtidspensionister, der har fået til-kendt førtidspension efter de regler, der var gældende frem til 2003, få ud-betalt pensionstillæg og personlige tillæg. Begge disse ydelser indtægtsregule-res i forhold til husstandens samlede indtægtsgrundlag, der er nærmere fast-sat i lovgivningen. Den supplerende pensionsydelse til alderspensionister – ofte kaldet ’ældrechecken’ – indtægtsreguleres ligeledes.
Det særlige børnetilskud og boligstøtte til pensionister indtægtsreguleres også efter husstandens indtægt. Diverse tillæg til funktionshæmmede ind-komstprøves ikke.
På Færøerne er der ingen indtægtsregulering af folkepensionens grundbeløb, mens folkepensionens tillæg reguleres i forhold til husstandens indkomst. Før-tidspensionens grundbeløb og tillæg indtægtsreguleres i forhold til egen ind-komst. Andre personlige tillæg er ikke indtægtsreguleret. Grundpensionen fast-sættes for alle pensionister i forhold til civilstand.
I Finland er folkepensionen helt afhængig af arbejdspensionen men andre indtægter (ud over pensioner) påvirker ikke folkepensionens størrelse. Bolig-støtten til pensionister er i det store og hele afhængig af pensionsmodtage-rens og ægtefællens indkomst. Værdien af pensionsmodtagepensionsmodtage-rens og ægtefæl-lens bolig medregnes dog ikke hvis de bor i et hus de selv ejer.
Der findes ingen indkomstprøvede tillæg i almindelighed til personer som modtager grundpension (se Tabel 6.2.) Der betales dog et sådant tillæg til frontveteraner som modtager en lille eller slet igen arbejdspension. Det eks-tra fronttillæg påvirkes af samme pensionsindtægter som grundpensionen. Alle frontveteraner der deltog i krigen 1939-1944 eller i 1918 er berettiget til fronttillægget. Antallet af personer med fronttillæg var i 2007 84.751.
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
Tabel 6.2 Pensionsmodtagere fordelt efter ydelser 20071)
Danmark Færøerne Finland Island2) Norge2) Sverige
Modtagere af: Grundpensi-on/ garanteret mindstepen-sion Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet i mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Alle personer bosat i landet mindst 3 år Bopælstidens længde for at opnå fuld grundpension 40 år 40 år 40 år 40 år 40 år 40 år Tillægs- pension/ arbejdspension Lønmodtagere . Lønmodtagere og selvstændi-ge Lønmodtagere og selvstændi-ge Lønmodtagere og selvstændi-ge Lønmodtagere og selvstændi-ge Supplerende pensioner Lovfæstet for offentligt an-satte (tjene-stemænd) Lovfæstet for offentligt an-satte (tjene-stemænd) - - Lovfæstet for offentligt an-satte (tjene-stemænd) - Offentlige kol-lektive aftaler Offentlige kol-lektive aftaler - - Offentlige kol-lektive aftaler Offentlige kol-lektive aftaler Private kollek-tive aftaler Private kollek-tive aftaler - - - Private kollek-tive aftaler
1 I kraft af den indgåede EU/EØS-aftale er reglerne for retten til grundpension i de nordiske lande blevet næsten ens. Som hovedregel gælder, at man for at være pensionsberettiget skal have været bosat i mindst tre år i det pågældende land mellem det fyldte 15. og 65./67. år. Beskæftigelsesperioder i et EU-land, eller et andet land med hvem der er indgået socialfor-sikringskonvention, kan medregnes til opfyldelse af bopælskravet. Reglerne for tillægspen-sion i Danmark gælder kun alderspentillægspen-sionister.
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
Tabel 6.3 Tillæg til grundpensionen/garanteret mindste pension i 2007*
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
Børnetillæg Nej/Ja1) Ja Ja Ja Ja Nej
- Indkomstprøvet? Nej/Ja2) Nej Nej Nej Ja -
- Skattepligtigt? Nej Nej Ja Nej Ja -
Tillæg til personer, som kun oppebærer grund-pension/garanteret mind-ste pension Ja/Nej3) Ja .5) Ja Ja Ja - Indkomstprøvet? Ja Ja .5) Ja Ja Ja - Skattepligtigt? Ja Ja .5) Ja Ja Ja/Nej7)
Boligtilskud Ja4) Nej Ja Nej6) Ja Ja
- Indkomstprøvet? Ja - Ja Ja Ja Ja
- Skattepligtigt? Nej - Nej Ja Nej Nej
Ægtefælletillæg hvis kun den ene ægtefælle oppebærer pension
Nej Nej Nej Nej Ja Nej
- Indkomstprøvet? - - - - Ja -
- Skattepligtigt? - - - - Ja -
Hustru-/ægtefælletillæg Nej Nej Nej Nej Nej Nej
* Der findes desuden et hjælpe og plejetillæg til funktionshæmmede i alle landene, som hver-ken er skattepligtig eller indkomstprøvet, med udtagen af Island hvor tillægget både er ind-komstprøvet og skattepligtig.
1 Forældre, der er alderspensionister, eller som har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, er berettiget til ordinært og særligt børnetilskud. Førtidspensionister efter de nye reg-ler fra 2003 er kun berettiget til udbetaling af børnetilskud, hvis de er eneforsørgere (i lig-hed med alle andre borgere).
2 Det ordinære børnetilskud er ikke indkomstreguleret, mens det særlige børnetilskud er ind-komstreguleret.
3 Alderspensionister samt personer, som har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003 kan få udbetalt et pensionstillæg til grundpensionen. Førtidspension efter de nye regler fra 2003 består af ét samlet beløb, som indtægtsreguleres og er skattepligtigt.
4 Til alderspensionister og personer tilkendt førtidspension efter reglerne før 2003 kan der gives boligydelse afhængigt af indtægt, boligens størrelse og husleje. Ydelsen er ikke en del af pensionen. Førtidspensionister efter de nye regler fra 2003 kan ikke få boligydelse, men derimod boligsikring. Boligsikring er mindre favorabel end boligydelse.
5 Folkepensionen er fuldstændig afhængig af arbejdspensionen. Der er garanteret et mini-mumsbeløb til de som enten har en lille eller ingen arbejdspension. Grundpensionen er skattepligtig, men der betales en mindre skat en af lønindkomster.
6 Der findes særlige pensionstillæg, som ikke er knyttet direkte til boligudgifter, men de gives i reglen til pensionister, der har høje boligudgifter og bor alene.
7 Personer der er født i 1937 eller tidligere kan får pensions tillæg efter det gamle pensionssy-stem hvilket er skattepligtig: personer med en meget lav pension kan få et ældreforsørgel-sestilskud hvilket ikke er skattepligtigt.
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE
I Island reguleres grundbeløbet for alders- og førtidspensionister både i for-hold til egen arbejdsindkomst og halvdelen af husstandens kapitalindkomst. Tilsvarende regler gælder også for pensionstillægget som også reguleres i forhold til egen arbejdspension samt ægtefællens indtægter. Fra og med 2001 er det kun 60 pct. af førtidspensionistens egne indtægter der skal tages med i reguleringen. Målsætningen er at flere førtidspensionister skal deltage i arbejdslivet. Pensionstillægget falder helt bort over en vis indkomstgrænse.
I Norge indkomstprøves alderspensionen i forhold til arbejdsindkomsten for pensionister i alderen 67-70 år. Indtægtsprøvningen ophører når pensio-nisten fylder 70 år. Førtidspensionen indkomstprøves også i forhold til ar-bejdsindkomster over et vist niveau. For alle pensionister fastsættes grund-pensionen i forhold til civilstand og ægtefællens arbejds- og kapitalindkomst. Ægtefæller og samboende har samme rettigheder.
I Sverige er boligtillægget til pensionister indkomstprøvet. I forhold til en ny lov fra 2003 kan boligtillægget udbetales til de der er bosat i Sverige og har en ydelse i form af fuld alderspension, aktivitets – eller sygeydelse, enkepension, særlig efterlevendepension eller hustrutillæg. Selv de der har en pension eller en invaliditetsydelse fra et andet EU land kan få boligtillæg.