Inddragelse af unge i Furesø Kommune

Den anden case i min opgave handler om Furesø Kommunes arbejde med at inddrage unge med særligt fokus på kommunens kom- mende nye ungekulturpolitik. Ud over det oplagte i at vælge en case fra egen kommune, Heldigvis har de lokale så meget energi og

overskud selv, at de reelt kommer til i ligeb- yrdigt samarbejde med Wooloo at tegne det realiserede projekt og processen frem mod det – og forankringen af projektets idé efter at kunstværket er fjernet. De lokale borgere går sammen om at købe en landsbyskole, som skal blive et lokalt samlingscenter – et slags forsamlingshus.

I forhold til de deltagende lokale kan man spørge: hvem er det, der deltager? Det virker som om det især er aktive omkring det lokale anpartsselskab Nordfalsters Frem- tidsforening. Det kunne være interessant at finde ud af, hvor mange der har været aktive i projektet og hvem der eventuelt ikke har været med – ikke-deltagerne.

En gruppe, der har været meget aktivt deltagende i projektet – ud over Nordfalsters Fremtidsforening – er børnene. For børnene har projektet tydeligvis været en kombina- tion af at være leg og skaben.

Ved deltagerbaserede kulturprojekter vil det være en god idé at tage dette i betragtning – hvis der skal være tale om reel deltagelse: - At udefrakommende projektmagere/kun- stnergrupper har respekt for det miljø, som de vil lave et projekt i – at de lytter, lader brugere/deltagere sætte spor og være dem, der bærer projektet – videre.

- At de deltagende lokale er opmærksomme på, at de ikke kommer til at udelukke andre lokale fra at være aktive i projektet – f.eks. gennem mål for projektet, praksis, italesæt- telser mv.

…af begreberne

I indledningen skrev jeg, at ’deltagerkultur’ i vores studiekreds også blev defineret dikot- omisk – gennem sin modsætning ’tilskue- rkultur’. Begreberne blev hver især defineret uddybende ved en række underbegreber med forskellige grader af positive-negative værdier – lige fra de næsten neutrale til de direkte negative: aktiv-passiv.

den med 4 temaer, som de selv havde prioriteret på konferencen i 2008: ung- domshus/steder at mødes, information/ dialog, formelle og uformelle inddra- gelsesformer, ungekulturpolitik. Flere af de unges forslag er blevet gennem- ført: fester, arrangementer på tværs af kom- munen, netcafé, ungewebportal. Disse tiltag er i stadig udvikling sammen med de unge. Og så er en ungekulturpolitik med handle- plan vedtaget – i første omgang for de 13-17 årige. Ungekulturpolitikken bygger på de unges ønsker, formuleret på konferencerne. Forslag i forbindelse med skriftlig høring og formel (fælleselevrådet) og uformel dialog om ungekulturpolitikken er også taget med i politikken. De ældre unge (de 18-25 årige) skal inddrages til efteråret 2011 i en mere selvstyret proces. De store projekter, ung- domshuset og ungdomsrådet, er endnu ikke gennemført, men det er en målsætning på sigt, at de skal. Der er budgetteret midler til et ungemødested fra 2012.

De unges inddragelsessyn.

Når man spørger de unge direkte om, hvordan de gerne vil have indflydelse i deres kommune, nævner de som regel en formel form som elevråd/ungdomsråd, for det kender de. Det kommer dog ofte indirekte til udtryk, at den form for indflydelse, som de tænder mest på, er i konkrete projekter, som de er engagerede i. De vil også gerne gøre sig gældende i forbindelse med aktuelle temaer, som diskuteres via facebook, ved mindre café temamøder eller direkte snak med politik- erne (f.eks. besøg i klassen, i klubben og lignende).

Hvis man spørger, hvad der skal få dem til at komme til de mere formelle inddragelses- former, nævner de, at det er vigtigt for dem, at de selv har planlagt eller været med til at planlægge forløbene. De vil også til en vis grad gerne stå for dem – men med en voksen som back up. Engagement i deltagelse skal altså være i noget, der er tæt på dem. De vil er casen valgt, fordi den giver god anledning

til at give nogle bud på en kommunes praksis omkring og italesættelse af inddragelse af borgere - her unge.

I dette afsnit beskriver jeg først inddra- gelsesprocessen, hvad der er foretaget og hvad der er planlagt og hvilke opfattelser af inddragelse/deltagelse, som direkte og indirekte kommer til udtryk hos de unge og hos kommunen. Afsnittet bliver afsluttet med at pege på nogle problemstillinger, som casen giver anledning til at rejse i forhold til ind- dragelse af borgerne – med kommunen som drivkraft og initiativtager.

Inddragelsestiltag indtil nu – processen

Furesø Kommunes Kulturudvalg startede helt tilbage til 2008 med at tale om behovet for mere inddragelse af kommunens unge i form af et ungdomsråd, som politikerne kunne bruge som høringsorgan i forhold til unge. Politikerne havde et ønske om, dels at ville ’opdrage’ de unge til at blive ak- tive demokratiske samfundsborgere, dels at ville indfange nye ideer fra de unge, som måske ligger uden for de voksne og modne politikeres gængse tankekreds. Ud over at få etableret et ungdomsråd, ville politikerne også gerne etablere et ungdomshus – et mødested, der er de unges. Først ville kom- munen dog formulere en ungekulturpolitik. Vi skriver nu 2011, og projektet er stadig un- dervejs. Kommunen har indbudt de unge til forskellige former for inddragelse, hvor unge er blevet spurgt om deres ønsker til at være ung og have det sjovt i Furesø. Inddragelses- formerne har været:

• Konference 2008. I styrede forløb (cafémodellen) brainstormede unge på ønsker til kulturinstitutionerne og på uformelle tilbud f.eks. steder at møde ude i byen.

• Konference 2009. På baggrund af oplæg fra forvaltningen og unge fra en anden kommune arbejdede de unge i dyb-

rum og muligheder af kvalitet”. Disse hensigter er en uddybning af den overordnede Kulturpolitiks hensigt om, at ”vores kulturaktiviteter for unge skal bygges på unges visioner og forslag og understøttes af hjælp fra voksne”.

Praksis – inddragelse

”Kommunen vil give mulighed for indfly- delse – spørge, lytte til og tage de unge alvor- ligt - kort og godt give dem medansvar”. Dette skal ske gennem formelle former (un- gekulturkonferencer, prøvekommunalvalg, elevråd, ungerepræsentanter i bestyrelser for kultur- og fritidsinstitutioner, på sigt måske ungdomsråd) og uformelle former (digitale medier, dialogmøder, workshops om projek- ter, hjælpe de unge når de gerne vil i dialog med kommunen).

Ungekulturpolitikkens inddragelsessyn

Man kan sige, at de unges ønsker og behov er blevet oversat til, hvad kommunen vil tilbyde de unge med hensyn til værdier, ung- esyn og konkrete aktiviteter.

I citaterne ovenfor anes disse lidt forskellige syn på inddragelse, set fra kommunens side: 1) et reelt og ideelt ønske om at arbejde på de unges præmisser og i øjenhøjde med de unge (italesættes direkte i ungekulturpolitik- ken).

2) en lidt forældreagtig tilgang – det er kommunens/systemet, som giver rammerne for inddragelse, inddragelsen bliver dermed styret af ’de voksne’.

3) en opdragelsesmæssig tilgang – de unge skal lære at blive gode, demokratiske samfundsborgere, bl.a. ved at deltage i formelle organer som elevråd, ungdomsråd, foreningsbestyrelser mv. – de unge skal med andre ord opdrages til det repræsentative demokrati.

4) Et ønske om at få kanaliseret de unges kreative og innovative kraft ind i det måske stivnede voksensystem – for at forny det? gerne selv være aktivt styrende – men dog

med en voksen som ’hjælper’, når de har behov for det. Dette gælder specielt de 13-17 årige.

Furesø Kommunes ungekulturpolitik

Som nævnt ovenfor er ungekulturpolitikken7

baseret på de behov og ønsker, som unge er fremkommet med på de to konferencer. Udkastet til politikken blev sendt i høring til en vifte af interessenter – heriblandt unge i fælleselevrådet, i klubberne og ved et dialogmøde med de lidt ældre unge (18- 25 år). Behov og ønsker fra denne gruppe skal indarbejdes i en anden, senere fase af ungekulturpolitikken efter flere møder med gruppen (efteråret 2011). Denne proces beskrives i et afsnit nedenfor. Første udgave af ungekulturpolitikken (de 13-17 årige) blev vedtaget af Kultur-, Fritids- og Idrætsudval- get i marts 2011.

Jeg uddrager her nogle citater fra ungekul- turpolitikken og kommenterer i et efterføl- gende afsnit den inddragelsesholdning, som kommer til udtryk i ungekulturpolitikken. Jeg kommenterer også, om de unges ønsker og behov rent faktisk kommer til udtryk i politikken.

Visionen

”Furesø Kommune vil skabe rammer for et mangfoldigt ungdomsliv i kommunen”.

Hensigter

”Kommunen vil inddrage unge og give dem ansvar på egne præmisser. Kultur- og fritid- saktiviteterne for, med og af unge skal bygge på unges ønsker og forslag – understøttet af hjælp fra voksne. Kommunen skal samtidig have fokus på inklusion af alle grupper af unge – både med hensyn til etnisk baggrund og med hensyn til fysisk og psykisk funktion- sniveau.”

”Kommunen vil tilbyde rammer, hvor unge kan mødes mere fleksibelt og spontant, når de selv planlægger det. De unge skal have

ningen håber, at disse unge vil kunne komme til at fungere som en form for ungeambas- sadører over for andre unge.

Ungeforeningskonsulenten vil sammen med forvaltningen samarbejde med denne gruppe af unge om at rekruttere flere til en form for idébank med unge. Der vil blive arrangeret et par dialogmøder i form af snakke- og musikaftener efter sommerferien. Formålet er at etablere en kontakt til nogle flere ’ældre’ unge og høre deres ønsker til kommunen. Pointen er, at det er unge selv, som arranger- er dialogmøderne og inviterer. De unge skal fungere som en form for mentorer i forhold til ungeforeningskonsulent/forvaltning. Det er nemlig de unge, som er eksperterne i at være unge. Bortset fra at det stadig er forvaltningen, der i udgangspunktet sætter den overordnede ramme: at spørge ind til de unges ønsker og behov i forhold til formuler- ing af en ungekulturpolitik, er hensigten at få de unge til selv at sætte dagsordenen og have ansvaret for dialogmøderne. Eksperimentet kommer til at forløbe ind i efteråret 2011, hvor processen vil blive evalueret.

Forvaltningen og ungeforeningskonsulenten er opmærksomme på, at forløbet i forhold til inddragelsen af de ’yngre’ unge har været meget styret ud fra systemets ønske om at lade de unge komme til orde i forhold til nogle på forhånd besluttede temaer. Også inddragelsen af de ældre unge er helt over- ordnet styret af kommunen/’systemet’, fordi kommunen/’systemet’ har nogle bestemte spørgsmål til de unge. Spørgsmålet er så, om de unge har noget, de kan og vil bruge kom- munen til?

Kommunens dilemmaer – og deltagerkul- turens?

Som antydet ovenfor i redegørelsen for det inddragelses- og deltagersyn, som ligger bag ungekulturpolitikken, bevæger kommunen sig i et spændingsfelt mellem at være system og myndighed og at ville skabe grundlag for ildsjæle – bruge de unges legelyst, kreativitet, begær.

I opgaven er der ikke plads til i detaljer at beskrive de konkrete tilbud, som kommunen vil imødekomme de unge med. Det får stå til troende, at mange af de unges konkrete ønsker enten er eller er planlagt til at blive gennemført i et eller andet omfang. I hvert fald i hensigten rummer ungekultur- politikken de unges egne ønsker om reelt at blive lyttet til – for de yngre unges vedkom- mende gerne med en hjælpende hånd fra en voksen. Ved siden af dette indeholder ungekulturpolitikken også en voksen- og systemvinkel, som indirekte tænker sig som det givende og omsorgsfulde subjekt over for den unge - objektet for omsorgen. Det var måske ikke sådan de unge ville det.

Dette rejser spørgsmålet: er det overhovedet muligt for kommunen/systemet at slippe forældrerollen? Hvor går grænsen mellem at give de unge reelt ansvar uden at lade dem i stikken og så det at ville kontrollere i større eller mindre omfang, så de unge ikke kom- mer til at overtræde myndighedens grænser?

Inddragelse af de ’ældre’ unge (18-25 år)

De ’yngre’ unge (13-17 år) er inddraget i forhold til ungekulturpolitikken – især med formelle og styrede metoder. Det samme gælder ikke de ældre unge, da de ikke be- finder sig i et formelt system, men må mødes på mere uformelle måder. I anden fase af ungekulturpolitikken skal den ældre del af de unge inddrages mere end de har været. Forvaltningen har planlagt den metode, som er beskrevet nedenfor.

Forvaltningen har via kommunens unge- foreningskonsulent skabt kontakt til en gruppe unge i aldersgruppen 18-25 år. Det er sket gennem annoncering, gennem kontakt til det lokale gymnasium og gennem foreningerne. Dermed er der blevet dannet en lille ressourcegruppe på 7 personer. Gruppen er på ingen måde repræsentativ, men rummer nogle unge engagerede med rødder i forskel- lige grupper af unge i kommunen. Forvalt-

har kulturkonsulenten en særlig rolle som den, der har forskellige aspekter i sig og derfor især har muligheden for at kunne balancere mellem aspekterne.

Kommunen kan have deltagerkulturen som mål og værdi, men skal ikke gå ind og overtage processen.

En anden problematik er også: hvorfor er der så stor interesse for tiden for at inddrage borgeren og fremme frivillighed? Argumentet er ofte, at så bliver løsningen bedre, fordi borgeren er eksperten. Måske ligger der også et behov for at skaffe sig demokratisk legiti- mitet ud over det repræsentative demokrati - i form af mere nærdemokrati. Måske er inddragelsen af borgeren også udtryk for ef- fektivisering, hvor borgeren og den frivillige i højere grad selv skal løse den service, kom- munen tidligere ydede.

Konklusionsafsnittet vil jeg samle op på de refleksioner, jeg undervejs har haft om kommunens dilemmaer i forhold til at ville fremme deltagerkultur.

IV. Konklusion: kan kommuner