Dette studie beskriver nogle af de udfordringer som frontpersonalet i kommunerne oplever i ældreomsorgen.
Frontpersonalet i Danmark har ved et fokusgruppeinterview givet udtryk for at der er udfordringer forbundet ved BUM-‐modellens rammer, ved samarbejdet med pårørende og ved den rehabiliterende tilgang til plejen. Ved fem svenske studier har frontpersonalet i Sverige givet udtryk for, at de oplever faglige udfordringer, når de varetager omsorgen for demente og for døende ældre. Desuden viser studierne, at der er mange arbejdsmiljømæssige faktorer som udfordrer frontpersonalet i Sverige. Her nævnes især travlhed, stress, relationen til kollegaer, arbejdsopgavernes art samt BUM-‐modellens rammer. Resultaternes diskuteres i forhold til frontmedarbejdernes roller og identitet i ældreomsorgen, samt de organisatoriske rammer der er i kommuner.
Det pointeres at metoden i dette studie er til diskussion, da der anvendes forskellige dataindsamlingsmetoder, og at andre relevante faggrupper med fordel kunne medtænkes i studiet.
Resultaterne af dette studie viser nogle af de fremtidige kompetencer der kræves i ældreomsorgen, og dermed også hvilke krav der stilles til fremtidens uddannelse af frontmedarbejdere. Samarbejde med pårørende er en væsentlig faktor i ældreomsorgen. Det tyder på, at der forventes mere af den uformelle omsorg fra pårørende i fremtiden, og forventningsafstemning og ressourceafklaring bliver et vigtig del i samspillet med pårørende. Frontpersonalet skal have redskaber til i hverdagen at styrke
124
kommunikation, dialog og konflikthåndtering med borgere og pårørende.
Den rehabiliterende tilgang til plejen er et stort skifte i den
nuværende servicerende tilgang til plejen.
Hjemmehjælpskommissionen i Danmark er netop udkommet med 29 anbefalinger til fremtidens hjemmehjælp med fokus på de ældres ressourcer og en sammenhængende indsats. Kommissionen er her også opmærksom på medarbejdernes manglende kompetence i forhold til rehabilitering. Omlægningen til en rehabiliterende indsats stiller nye krav til frontmedarbejderen. De skal have mere fokus på at arbejde tværfagligt og støtte borgeren i at gøre tingene selv gennem motiverende og pædagogiske tiltag. Desuden nævner kommissionen også den øgede digitale velfærd, som medarbejdere skal rustes til i fremtiden (Hjemmehjælpskommissionen, 2013). Et svensk tiltag med uddannelse af USK til en ”handledar-‐utbilding inom äldreomsorg” har haft stor succes, og har øget kompetencen hos en stor gruppe USK i forhold til læring og refleksion især indenfor ældreomsorgen, men også i forhold til arbejdsmiljøet. En gruppe USK er blevet uddannet til vejledere og har fået værktøjer til at lede samtaler og løse konflikter i egen arbejdsgruppe, og derved skabe en fælles refleksion og en håndtering af konkrete problemstillinger. I grupperne er der blevet reflekteret over faglige etiske problemer, krævende pårørende, dårlig samvittighed, og mindre kollega-‐uenigheder, hvor problemer forsøges løst inden de bliver for store. Det viser sig at vejlederne har påvirket arbejdsklimaet positivt, og at der er blevet åbnet op for problemstillinger indenfor ældreomsorgen, som er blevet diskuteret og nuanceret (Josefsson, 2011).
I Danmark og Sverige har der de sidste år været et øget fokus på frontmedarbejderes betydning for det øgede antal af ældre mennesker der kommer i fremtiden. Mange af fremtidens ældre vil være friske og have mange ressourcer, men der vil også være en stor gruppe ældre med komplekse plejebehov og få ressourcer til at klare sig uden hjælp. Frontmedarbejderne har en vigtig rolle i at yde en forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende pleje, så den sidste del af de ældres liv bliver værdigt og fuld af livskvalitet. Samtidig er medarbejderen ansat i et offentligt eller privat system,
som er økonomisk styret og som hele tiden udsættes for besparelser. Det er i dette krydspres frontmedarbejderen skal agere. Det kræver kreativitet, fleksibilitet, loyalitet og en stor faglig viden, som kontinuerligt skal videreudvikles.
Litteraturliste
Byström, Erica (2013): ”Ett lärorikt arbete? – möjligheter och hinder för undersköterskor att lära och utvecklas i sjukvårdsarbetet”. Afhandling. Institut for beteendevetenskap och lärande. Linköpings universitet.
Eliason, Marcus (2011): “Undersköterskor och sjukvårdsbiträden I kristider”. Rapport nr. 3. Institut för arbetsmaknadspolitisk utvärdering.
Gancarz, Jannice och Olsson, Ingrid (2009). “Undersköterskornes erfarenhet av sitt arbete. Glädjeämnen och svårigheter”.
Examintionsarbete. Vårdpedagogik. Göteborgs Universitet.
Hjemmehjælpskommissionen (2013): ”Fremtidens hjemmehjælp – ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats”.
Rapport. Social-‐ og integrationsministeriet.
Indenrigs-‐ og sundhedsministeriet, 2011: Notat om den svenske
modelordning og udbredelse.
http://www.sundhedsministeriet.dk/Aktuelt/Nyheder/Komm- region-oeko-IN/2011/Marts/~/media/Filer-dokumenter- IN/Kommuner- regioner/Afknopning/Notat_om_den_svenske_model.ashx (indhentet 17/7 2013)
Josefsson, Christina (2011) ”Vi kan, vi vill, vi törs” Undersköterskor handleder i äldreomsorgen. Skriftserie FoU 2011:2. Skåne.
Julkunen, Therese och Romlin, Linda (2007):”At få vara med. Undersköterskor berättar om sine upplevelser av delaktighet och
126
inflytande i arbetet”. C-‐Uppsats. Socialhögskolan. Stockholms Universitet.
Juthberg, Christina (2008): ”Samvetsstress hos vårdpersonal i den kommunale äldreomsorgens särskilda boende”. Projekt samvetsstress i Vården. New Series. No 1203. Umeå University Medical Dissertations. Department of Nursing.
Kjellberg, Pia K; Kjellberg, Jakob; Ibsen Rikke (2013): ”Længst muligt i eget liv og hverdagsrehabilitering. Erfaringer fra Fredericia kommune ”. Gerontologi. Nr. 1. Årgang 29. Side 4-‐7.
Lindhardt, T (2009): ”Pårørende til skrøbelige ældre”. I: Glassdam S, Espersen B, red: Gerontologi – livet som ældre i et moderne samfund. København: Nyt Nordisk Forlag. Kapitel 23 Side 362-‐377
Niemelä, Sandra (2007) ”Arbetstilfredsställelse bland undersköterskor inom äldreomsorgen” . C/D Uppsats. Luleå tekniske universitet
Olin, Sofie (2010): “Undersköterskors behov av handledning i arbetet på et särskilt boende för äldre”. Examensarbete. Socionomprogrammet. Malmö Högskola. Hälsa och samhälle.
Rostgaard, Tine (2012): “Rehabilitering” Oplæg til konference.
http://www.rehabiliteringsforum.dk/fileadmin/filer/Konference_30 1012/Tine_Rostgaard.pdf (indhentet 17/7 2013)
Rostgaard, Tine; Szebehely, Marta (2012): ”Changing policies, changing patterns of care: Danish and Swedish home care at the crossroads”. Eur. Journal Ageing. Nr. 9. Siden 101-‐109
Røhder, Lotte (2009): ”BUM-‐modellen. Standardisering og værdier i praksis. Masterprojekt. Humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling. Aarhus Universitet.
Social-‐ og integrationsministeriet, 2011: nøgletal, sociale områder,
ældreomsorg: http://www.sm.dk/noegletal/sociale-
omraader/aldreomsorg/Sider/Start.aspx (indhentet d. 17/7 2013)
Szebehely M (2011):” Insatser för äldre och funktionshindrade i privat regi”. I: Hartman L, red: Konkurrensens konsekvenser. Vad händer med svensk välfärd? Stockholm: SNS.Kapitel 7 Side 215-‐257 Sund-‐Levander M; Tingström P (2013): ” Clinical decision-‐making process for early nonspecific signs of infection in institutionalised elderly persons:experience of nursing assistants”. Scand Journal Caring Science no. 27 side 27–35
Thomsen, Ninna; Kristensen, Dennis; Thygesen, Niels T (2013): ”Drop detailstyring og overkontrol – og stol i stedet på medarbejderne”. Artikel. Politiken 20. juni. Debat. S.7.
Trydegård, Gun-‐Britt (2012): ”Care work in changig welfare states: Nordic care workers´s experiences.” Eur. Journal Ageing.nr. 9. Side 119-‐229
VISO (2012): ”Revirkamp på plejehjemmet”. Artikel i Kristligt Dagblad, 31.juli 2012
Wadensten, B; Engström, M; Häggström (2009):” Public nursing home staff_s experience of participating in an intervention aimed at enhancing their self-‐esteem”. Journal of Nursing Management 17, 833–842
Ældresagen (2013): ”Kommuner skærer 1,5 millioner timer i hjemmehjælpen”. Nyheder på hjemmesiden.
http://www.aeldresagen.dk/presse/nyheder/sider/kommuner-‐ skaerer-‐igen-‐i-‐hjemmehjaelpen.aspx (indhentet 23/4 2013)
128