Resultaterne af 5 svenske studier beskrives her. I alle studier interviewes USK i den kommunale ældreomsorg. Der er i søgningen søgt bredt på ”Undersköterskor” og på studier i hjemmeplejen og plejehjem. De udvalgte studier har fokus på, hvad der udfordrer i arbejdet, hvad er svært i arbejdet, hvad hæmmer
118
arbejdstilfredsstillelsen, hvad giver dårlig samvittighed, og hvad hæmmer indflydelsen i arbejdet?
I et studie fremfører USK at for få ressourcer, problemer omkring kollegaer og det fysisk og psykisk tunge arbejde gør arbejdet svært (Gancarz och Olsson, 2009)1. USK’erne oplever, at der har været besparelser de sidste mange år, der er blevet meget mere travlt og stresset. Tidspresset gør de ældre urolige, og de kræver derfor mere hjælp. Der er ofte vikarer, som betyder at de faste medarbejdere får mere at lave, idet de både skal tage ansvar for egne men også andres arbejdsopgaver, når kollegaer ikke er ordentligt uddannet eller ikke har nok viden. Det betyder manglende arbejdstilfredsstillelse og kan medføre sygefravær. I studiet beskrives inkompetente kollegaer som mangler interesse og engagement i arbejdet, som et stort problem for mange undersköterskor. Arbejdet opleves desuden fysisk og psykisk tungt. Mange USK’er synes der er for meget rengøringsarbejde, det er fysisk hårdt for kroppen. Det er psykisk hårdt, når det er svært syge borgere, når borgerne lider meget, når der er sorg og fortvivlelse hos borgerne og hos de pårørende, eller når der er aggressive og truende patienter. Det er svært, når der er sprogvanskeligheder enten pga. et andet modersmål, eller sygdom (Gancarz och Olsson, 2009).
I et andet studie diskuteres hæmmende og fremmende faktorer for trivslen for USK på arbejdet. Faktorer som fremmer trivslen er kontakten med de gamle og arbejdskammeraterne. Faktorer som hæmmer trivslen er arbejdstiderne, lønnen, rengøring, for lidt tid med de gamle, samarbejdsvanskeligheder og ensidige arbejdsopgaver (Niemelä, 2007)2
Et studie undersøger, hvad USK´er har brug for af hjælp og vejledning i ældreomsorgen på plejehjem (Olin, 2010) 3. I
1 10 undersköterskor er blevet interviewet om deres oplevelser af deres arbejde, hvad
giver glæde og trivsel i arbejdet og hvad opleves svært? Examinationsarbete. Vårdpedagogik med inriktning mot vård och omsorg.
2 12 undersköterskor er interviewet om deres trivsel i arbejdet, hæmmende og
fremmende faktorer En C/D- uppsats fra Psykologi, Lula tekniske universitet.
3 12 underskoterskor interviewes om, hvad er svært, hvad er let i arbejdet, hvad har de
brug for hjælp og vejledning til. Examensarbete socionomprogrammet, Magister nivå, Malmö Högskola.
undersøgelsen tydede det på, at der var flere situationer, hvor USK’erne ikke oplevede de slog til, eller ikke oplevede de havde kontrol over situationen. Det var især i forhold til ældre med demens eller andre psykiske sygdomme, hvor de ikke viste, hvad de skulle gøre eller sige i visse situationer. Desuden er døden også et område som opleves svært for flere. Et langt forløb hvor undersköterskor får en nær relation til den ældre og de pårørende, kan skabe et savn og en sorg efterfølgende. Ældre som har opgivet livet, som har ondt og gerne vil dø, kan skabe medlidenhed og svære diskussioner med sygeplejersker og læger, som fortsat gerne vil behandle den gamle. Flere USK’er har brug for at tale om døden og dødsfaldet efterfølgende. I undersøgelsen oplever USK’eren sig tidspresset bl.a. af de mange rengørings-‐ og husholdningsopgaver som tager tid fra beboeren. De oplever deres rolle og faglighed meget forandret gennem årene, idet de tidligere havde mere fokus på og mere tid til omsorgen og aktiveringen af beboeren (Olin, 2010).
Et studie fokuserer på, hvad der giver stress, dårlig samvittighed og dermed udbrændthed hos USK’erne, som arbejder med kommunal ældreomsorg (Juthberg, 2008)1. Resultaterne viser, at USK’erne får dårlig samvittighed, når de forhindres i at udføre den omsorg de ønsker, fordi der er nogle givne organisatoriske fastlagte vilkår. De oplever, de er utilstrækkelige og opleve at de svigter beboeren og sig selv. De har ikke mod på at konfrontere andre medarbejdere, som de oplever, krænker beboeren. De har heller ikke mod på at gøre opmærksom på deres egen utilstrækkelighed. Arbejdsgruppen har stor betydning, og de socialiseres i gruppen med de normer og værdier der er. Hvis man ikke diskuterer fejl og udvikling i denne gruppe, får man ikke udviklet sig til den fagperson man ønsker at være, eller som man synes kollegaer skal være. Relationen til kollegaer er vigtigere en omsorgen til beboeren, og det er en svær balancegang mellem at følge sin samvittighed eller at konfrontere medarbejdere og risikere arbejdssamværet.
1 Projekt/afhandling fra Umeå Universitet som beskriver syn på samvittighed,
samvittighedsstres og udbrændthed hos sygeplejersker og undersköterskor i kommunen. Fire delstudier, tre med spørgeskema og et interview med af 6 sygeplejersker og 6 undersköterskor
120
I det sidste studie fortæller USK’ere om deres oplevelser af at have medindflydelse og være delagtige i arbejdet. I studiet ønsker de alle at bidrage mere med deres kundskaber og kompetence og anvende, det de har lært i uddannelsen i deres arbejdsfunktion (Julkunen og Romlin, 2007)1. Resultaterne viser, at de ikke har indflydelse i beslutninger der vedrører deres arbejdsopgaver (heller ikke indflydelse på løn og arbejdstider). De oplever ikke de bidrager med deres kompetence, eller deres hensigter og idéer. Det påvirkede deres selvfølelse og deres personlige udvikling. De har næsten ingen kontakt til den visitator som beslutter deres arbejdsopgaver. Det var andre kollegaer som de mødtes med, som de diskuterede deres opgaver og idéer med.
Sammenlagt viser de 5 studier mange faglige og arbejdsmiljømæssige udfordringer, som er svære at håndtere for USK. Udfordringer der relaterer sig til den ældre borger omhandler ældre med psykiske sygdomme især demens, døende ældre og ældre med kommunikationsproblemer, som alle har komplekse plejebehov. Kollegaer og samarbejdsforhold et væsentligt udfordrende område i flere studier for USK. Kollegasammenholdet er tydeligt vigtigt for den enkelte, især med de organisatoriske udfordringer undersköterskor oplever. Kollegaer kan både give anerkendelse og ros, men også være årsag til meget frustration, når de ikke gør deres arbejde ordentligt. Flere studier beskriver den tiltagende travlhed og stress der opleves på arbejdspladsen. Der er for mange vikarer og USK’erne synes ikke, de er uddannet til rengøringsarbejde, de synes de har andre og flere kompetencer som ikke anvendes i hverdagen. Resultaterne af den svenske undersøgelse peget samlet på, at de fleste udfordringer for USK vedrører arbejdsmiljøet.