Læring

4.1.3.1 Kulturel læring

En del af studierne vedrører den læring, der sker i interaktionen mellem børn og voksne, og børnenes deltagelse heri. For et enkelt studies (Greve & Løndal) vedkommende un- dersøges den læring, der sker i interaktionen mellem børnene. Det gælder det netop resumerede studie af Emilsson & Samuelsson samt en række andre studier (Eide, Os & Samuelsson; Kultti; Johansson). To af studierne vedrører flersprogede børns læring sær- ligt i relation til majoritetskulturen (se også temaet om sprogudvikling i næste afsnit 4.2).

Inden for temaet de 0-2-årige er Kulttis studie den eneste ph.d.-afhandling. Afhandlin- gen undersøger, på hvilken måde dagtilbud støtter og ikke støtter flersprogede børns sproglige og kommunikative udvikling og deres deltagelse i aktiviteter. Datamaterialet baserer sig på feltarbejde i otte forskellige dagtilbud i Sverige over en periode på seks måneder. Materialet består af deltagerobservationer og videooptagelser af både børne- initierede og voksenstyrede aktiviteter. Ti flersprogede børn i alderen et år og syv må- neder til to år og elleve måneder var fokus for undersøgelsen med mindst en dags obser- vation pr. måned pr. barn. Studiet er teoretisk baseret på virksomhedsteori og kultur- psykologi.

Kulttis studie viser, hvordan særligt voksenstyrede gruppeaktiviteter støtter flersproge- de børns deltagelse og vilkår for sprogudvikling, hvis de enkelte børn får plads til at del- tage på forskellige præmisser. Desuden fremstår det som vigtigt, at flersprogede børn allerede i en tidlig alder tilbydes muligheder for at deltage i aktiviteter, hvor flere for- skellige udtryksmåder anvendes, og hvor pædagogerne bevidst støtter børnenes delta- gelse med udgangspunkt i det enkelte barns erfaringer og interesser. Studiet viser, at dagtilbuddet tilbyder et miljø, hvor børnene socialiseres ind i at kommunikere på svensk gennem deltagelse i sproglige interaktioner og institutionelle aktiviteter som måltider,

47

leg, sang og læseaktiviteter. Børnene lærer herved at udtrykke deres erfaringer på må- der, som kan forstås af andre. Studiet viser endvidere, at på trods af at andre sprog end svensk kun anvendes i børnenes indbyrdes interaktion, begrænses flersprogede børn ikke i deres deltagelse i dagtilbuddets aktiviteter. Forfatteren konkluderer, at børn fra en tidlig alder skelner mellem, hvilket sprog der skal anvendes i en bestemt kontekst. End- videre konkluderer studiet, at dagtilbuddets aktiviteter giver gode vilkår for at støtte flersprogede børns deltagelse og sprogudvikling, men også at det ikke-svenske usynliggø- res.

Studiet af Johansson søger at forstå, hvilke muligheder for kulturel læring der tilbydes og skabes gennem forskellige praksisser i dagtilbuddet og i samspil mellem børn og voks- ne. Mere specifikt søger studiet at identificere værdier, meningsskabelser, traditioner og handlinger, som kan knyttes til læring, og som kommer til udtryk i en udvalgt fler- sproget børnegruppe i et svensk dagtilbud. Studiet baserer sig på genfortolkning af dele af data fra et tidligere studie, som omfattede en lang række institutioner. Det fremgår ikke, i hvilket år data i sin tid er indsamlet, eller hvad grundlaget for valget af netop denne case er. Data baserer sig på feltarbejde i et svensk dagtilbud, hvor samspillet mellem børn og voksne i en udvalgt børnegruppe er blevet observeret. Materialet består af tre dages observationer af 13 børn i alderen et til tre år med 11 forskellige moders- mål, en pædagog og to pædagogmedhjælpere. Disse observationer er registreret med videooptagelser eller i form af feltnoter. Observationerne er kombineret med interviews med det pædagogiske personale, som ligeledes har besvaret to spørgeskemaer.

Johanssons studie viser et flertydigt billede, som antyder, at flere forskellige læringskul- turer virker parallelt i den undersøgte børnegruppe. På den ene side ses en mere eller mindre ureflekteret holdning til majoritetskulturens dominans. I samtaler om multikultur og i dagtilbuddets fysiske omgivelser impliceres altså en holdning, hvor børnenes forskel- lige etniske baggrunde og traditioner i højere grad betragtes som tilfældige elementer end som ligeværdige med majoritetskulturen eller som berigende for den pædagogiske virksomhed. På den anden side lægger pædagogerne stor vægt på respekt, og studiet viser, at de tilstræber at gestalte værdier for respekt og ligeværd i den pædagogiske virksomhed. Studiet viser dog også, at svensk har en selvskrevet plads som officielt sprog i børnegruppen, og at pædagogernes kommunikation dominerer i samtalen, på trods af at sprog fremhæves af pædagogerne som en vigtig del af børns læring. I kontrast til det- te fremtræder en læringskultur, hvor emotionel læring, humor, spontanitet og intimitet er vigtige elementer. Gensidigheden i denne læring synes at være stor, og pædagogerne møder (ofte) børnene på børnenes egne præmisser. Her forsøger pædagogerne ligeledes at skabe et inkluderende ”vi” i børnegruppen, og det at arbejde med inkluderende vær- dier synes at være bevidste holdninger fra pædagogernes side. Derimod peger studiet på, at denne læringskultur ikke synes at give personalet plads til eksplicit at diskutere de dominansforhold i samfundet, som implicit påvirker den pædagogiske virksomhed.

4.1.3.2 Børns deltagelse

To af studierne (Eide et al.; Greve & Løndal) fokuserer på børns deltagelse.

Formålet med Greve & Løndals studie er at undersøge og vise, hvilken betydning leg kan have for læring blandt børn i dagtilbud, og dermed bidrage til en diskussion af indholdet i norske dagtilbud. Studiet baserer sig på genbeskrivelse og genanalyse af datamaterialet fra de to forfatteres ph.d.-afhandlinger. Greves afhandling fokuserede på venskab

48

blandt toårige, og Løndals afhandling vedrørte 8-9-årige i en SFO. Studiets data, diskus- sion og konklusion vedrører altså både de 0-2- og de 8-9-årige, men det er kun materia- let fra vuggestuen, der her skal beskrives. To vuggestuegrupper på hver 10 børn under tre år, en pædagog og tre pædagogmedhjælpere indgik. Materialet består af deltager- observationer af børnenes frie leg og voksenstyrede aktiviteter som måltider, håndvask og påklædning. Der blev brugt både feltnotater og video/lydoptagelser til at lagre ob- servationerne. Observationerne omfatter 38 timers video/lydoptagelse med hovedfokus på toårige børn samt 25 timers video/lydoptagelse med hovedfokus på etårige børn. Der blev filmet med et håndholdt kamera både indendørs og udendørs og med hovedfokus på ét barn ad gangen. Fokus er på børnenes indbyrdes interaktion. Interaktion mellem børn og voksne indgår kun i det omfang, den får betydning for børnenes indbyrdes interakti- on. Hver observation varede mellem 30 minutter og to timer.

Ud fra studiet konkluderer Greve & Løndal, at leg skaber interaktion mellem børn og deres fysiske omgivelser, hvilket genererer læring i bred forstand. Det, som børnene udforsker i legens samspil med omgivelserne, er vigtigt for børnenes oplevelse af glæde og trivsel. Dette synes at medføre færdigheder i kropsbevægelse og social adfærd, som er afgørende for samspillet i børnenes videre leg. Studiet viser, at dagtilbuddets sty- ringsdokumenter lægger stor vægt på leg, men at der også kan observeres en ændring hen imod et mere målfokuseret syn på læring. Dette ses ved, at legen i større grad end tidligere forventes at være læringsstøttende i forhold til skolefag. Analysen fokuserer primært på to temaer: 1) leg i interaktionen mellem barnet og de fysiske omgivelser, og 2) leg i interaktionen mellem børn. Gennem empiriske eksempler på børns erfaringer med de fysiske omgivelser i dagtilbuddet viser studiet, at legen kan føre til læring i bred forstand. Legen synes at være spontan og tilfældig. Studiet viser, at børnenes selvvalgte leg har potentiale til at give meningsfulde erfaringer ved, at der skabes en fordybet in- teraktion mellem barnet og de fysiske omgivelser. Endvidere viser studiet, at legen har potentiale til at bidrage til udvikling af gensidig forståelse mellem børn, men også at børn kan erfare vanskelige og problemfyldte sider ved socialt samspil gennem leg. I den- ne sammenhæng nævner forfatterne, at pædagogernes aktive deltagelse og anerkendel- se kan fremme læring i leg.

Formålet med studiet af Eide et al. er at undersøge små børns mulighed for deltagelse og medbestemmelse under fællessamlinger. Studiet tager udgangspunkt i otte små- børnsgrupper fra forskellige vuggestuer i Norge. Der indgår mellem ni og 12 børn i hver af grupperne. Data omfatter videooptagelser af otte fællessamlinger, hvis længde varie- rer fra fem til 39 minutter. Analysen foregår med teoretisk afsæt i Shiers normative mo- del for deltagelse og medbestemmelse. Denne model er en rangordnet trinvis model for deltagelse. Ved analysen sammenstilles data med fem trin. Det første angår, hvorvidt og hvordan barnet bliver lyttet til under fællessamlingerne. Det næste trin er, om barnet bliver støttet i at udtrykke sine meninger. Det tredje er, om der bliver taget hensyn til barnets perspektiver. Det fjerde er, om barnet deltager i beslutningsprocesser. Det fem- te er, om barnet tildeles magt og ansvar for beslutninger.

Undersøgelsen af Eide et al. viser, at børn bliver både set og hørt under fællessamlinger. Børnene bliver lyttet til, når det er deres tur, og pædagogerne vælger fremgangsmåder, således at børnene hver især bliver set og hørt. Under fællessamlingerne tages også høj- de for børnenes perspektiver i den forstand, at pædagogerne udvælger indhold og meto- der, som er tilpasset vuggestuebørnene. Studiet viser til gengæld, at der under fælles-

49

samlingerne ikke gives plads til børnenes medbestemmelse. Børnene får ikke indflydelse på beslutninger, der har betydning for det enkelte barn, børnegruppen og deres hverdag i vuggestuen. Børnenes perspektiver bliver kun inddraget, når de er i overensstemmelse med pædagogernes planer. Undersøgelsen efterspørger udvikling af fællessamlingen, der fremmer børns muligheder for medbestemmelse.

4.1.3.3 Forskningsgennemgang

Studiet af Bjørnestad & Samuelsson udgør et vigtigt bidrag til årets studier af forskning inden for dagtilbudsfeltet. Der er ikke tale om selvstændigt og originalt forskningsarbej- de, men om en forskningskortlægning af dagtilbudsforskningen 2000-2011 specifikt i re- lation til de 0-2-årige. Der er tale om en antageligt fuldt dækkende litteratursøgning og kortlægning af feltet, særligt for så vidt angår Norge, men også i forhold til de andre nordiske lande. Derudover inddrager kortlægningen forskning fra New Zealand, England, Holland og USA. Spørgsmålet, der søges svar på, er: Hvad betyder livet i et dagtilbud for børn under tre år? Det gælder både effekter af at være i dagtilbud, men også hvilke fak- torer der er positive for børn i dagtilbud og for deres udvikling og trivsel. Der er ikke foretaget nogen kvalitets- eller evidensvurdering af forskningen. En del af argumentati- onen for ikke i højere grad at inddrage særligt angelsaksisk forskning er dog, at dagpas- ning skønnes at være kvalitetsmæssigt og strukturelt væsentligt anderledes end i Nor- den. Primærforskning publiceret i årene 2000 til 2011 er gennemgået og resumeres. Ind- ledningsvis gennemgås dog tidligere forskningsoversigter. Her lægges særligt vægt på et oversigtsstudie fra New Zealand. Efterfølgende gennemgås original nordisk forskning. De inkluderede materialer er kategoriseret efter deres publikationsform (afhandling og ar- tikler) og er ydermere opdelt efter de tre nordiske lande: Norge, Sverige og Finland. Sidst gennemgås udvalgte studier fra ikke-nordiske lande.

Der peges på, at den nordiske forskning internationalt udmærker sig ved dels, at der er tale om et nationalt fuldt dækkende tilbud af (formentlig) høj kvalitet, dels ved at forskningen i Norden i høj grad er udført af pædagogiske forskere, mens den uden for Norden særligt varetages af psykologer. I studiets afsluttende kapitel konkluderes på grundlag af kortlægningen af den nuværende viden på feltet, at det er vigtigt, at der er gode relationer i dagtilbuddet for, at der kan opnås positive virkninger på barnet. Studi- et pointerer interaktionen mellem det pædagogiske personale og det enkelte barn samt gruppen af børn som vigtig i forhold til barnets positive udvikling. I den forbindelse fremhæves specifikt indfølingsevnen hos det pædagogiske personale, men også at perso- nalet er opmærksomt og lydhørt. Studiet peger på, at der ifølge de nordiske, men også andre, kvantitative længdesnitsstudier er fordele ved dagtilbud. Disse længdesnitsstudi- er finder, at når børn kommer i højkvalitetsdagtilbud i en tidlig alder, ses flere positive virkninger på børnene uanset deres socioøkonomiske baggrund, dog størst for socialt ud- satte børn. De positive virkninger ses på børnenes sproglige kompetencer, deres kogniti- ve og sociale udvikling samt deres skoleparathed. Det er en betingelse for at opnå disse virkninger, at dagtilbuddet er af høj kvalitet. På tværs af andre undersøgelser finder studiet, at dagtilbud af høj kvalitet er karakteriseret ved en god normering med en be- grænset udskiftning i personalegruppen og et veluddannet personale. Studiet finder ydermere, at et højt antal mandlige pædagoger og pædagoger med anden etnisk bag- grund har positiv betydning for kvaliteten af dagtilbuddet. Studiet konkluderer, at der er markant mindre forskning om nul- til toårige børn i dagtilbud og forskning relateret til

50

personalets pædagogiske praksis samt komparative studier, end det er tilfældet for de ældre børns vedkommende.